|
14.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 189/48 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1146
af 27. juni 2016
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (Interbusaftalen), for så vidt angår udvalgets udkast til afgørelse nr. 1/2016
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (Interbusaftalen) (1) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 2003. |
|
(2) |
I overensstemmelse med aftalens artikel 24, stk. 2, litra b), ændrer eller tilpasser det fælles udvalg kontroldokumenterne og andre dokumentmodeller i bilagene til aftalen. For at indarbejde foranstaltninger, der fremover træffes i Unionen, og i overensstemmelse med aftalens artikel 24, stk. 2, litra c), ændrer eller tilpasser det fælles udvalg bilagene om tekniske normer for busser samt bilag 1 om de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, der foretager personbefordring ad vej. I overensstemmelse med aftalens artikel 24, stk. 2, litra e), ændrer eller tilpasser det fælles udvalg også kravene om bestemmelserne på det sociale område. Med henblik herpå bør det fælles udvalg handle, når aftalen skal ajourføres for at tage højde for den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling. |
|
(3) |
Den seneste ajourføring af EU-lovgivningen i aftalen, der blev foretaget ved afgørelse nr. 1/2011 truffet af det fælles udvalg (2), tager hensyn til EU-retsakter, der er vedtaget indtil udgangen af 2009. Det er nu hensigtsmæssigt at indarbejde nye foranstaltninger, som Unionen har vedtaget siden da. |
|
(4) |
Henstilling nr. 1/2011 fra det fælles udvalg (3) indeholder bestemmelser om en teknisk rapport, der anvendes i forbindelse med syn af busser ved vejsiden. Den er blevet forældet og bør derfor ophæves. |
|
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg for så vidt angår udvalgets udkast til afgørelse nr. 1/2016. |
|
(6) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i det fælles udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det fælles udvalg, der er nedsat ved artikel 23 i aftalen om lejlighedsvis personbefordring med bus (Interbusaftalen), baseres på det udkast til det fælles udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni 2016.
På Rådets vegne
M. VAN DAM
Formand
(1) EUT L 321 af 26.11.2002, s. 13.
(2) Afgørelse nr. 1/2011 truffet af det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til Interbusaftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus, af 11. november 2011 om fastsættelse af udvalgets forretningsorden og om tilpasning af aftalens bilag 1 om de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, som udfører personbefordring ad vej og af aftalens bilag 2 om tekniske normer for busser samt af kravene i aftalens artikel 8 om bestemmelserne på det sociale område (2012/25/EU) (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 38).
(3) Henstilling nr. 1/2011 fra det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til Interbusaftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus, af 11. november 2011 om anvendelse af en teknisk rapport for busser for at lette kontrollen med anvendelsen af bestemmelserne i artikel 1 og 2 i bilag 2 til aftalen (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 46).
BILAG
UDKAST TIL
AFGØRELSE Nr. 1/2016 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN OM LEJLIGHEDSVIS INTERNATIONAL PERSONBEFORDRING MED BUS (INTERBUSAFTALEN)
af …
om tilpasning af aftalens artikel 8 og bilag 1, 2, 3 og 5 til aftalen og om ophævelse af henstilling nr. 1/2011
DET FÆLLES UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (Interbusaftalen) (1), særlig artikel 24, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 23 i aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (Interbusaftalen) (»aftalen«) nedsættes der et fælles udvalg for at lette administrationen af aftalen (»det fælles udvalg«). |
|
(2) |
I overensstemmelse med aftalens artikel 24, stk. 2, litra b), ændrer eller tilpasser det fælles udvalg kontroldokumenterne og andre dokumentmodeller i bilagene til aftalen. For at indarbejde foranstaltninger, der fremover træffes i Unionen, og i overensstemmelse med aftalens artikel 24, stk. 2, litra c), ændrer eller tilpasser det fælles udvalg bilagene om tekniske normer for busser samt bilag 1 om de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, der foretager personbefordring ad vej. I overensstemmelse med aftalens artikel 24, stk. 2, litra e), ændrer eller tilpasser det fælles udvalg også kravene om bestemmelserne på det sociale område. Med henblik herpå bør det fælles udvalg handle, når aftalen skal ajourføres for at tage højde for den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling. |
|
(3) |
Den seneste ajourføring af EU-lovgivningen i aftalen, der blev foretaget ved afgørelse nr. 1/2011 truffet af det fælles udvalg (2), tager hensyn til EU-retsakter, der er vedtaget indtil udgangen af 2009. Det er nu hensigtsmæssigt at indarbejde nye foranstaltninger, som Unionen har vedtaget siden da. |
|
(4) |
Henstilling nr. 1/2011 fra det fælles udvalg (3) indeholder bestemmelser om en teknisk rapport, der anvendes i forbindelse med syn af busser ved vejsiden. Den er blevet forældet og bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kravene om bestemmelserne på det sociale område, der er omhandlet i aftalens artikel 8, de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, som udfører personbefordring ad vej, der er anført i bilag 1 til aftalen, de tekniske normer for busser, der er anført i bilag 2 til aftalen, modellen til kontroldokument til lejlighedsvis kørsel, der ikke kræver tilladelse, som er fastsat i bilag 3 til aftalen, modellen til tilladelse for ikkeliberaliseret lejlighedsvis kørsel, som er fastsat i bilag 5 til aftalen, og modellen til erklæring, som foretages af parterne til Interbusaftalen vedrørende artikel 4 og bilag 1, tilpasses i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Henstilling nr. 1/2011 fra det fælles udvalg ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den …
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På det fælles udvalgs vegne
Formand
Sekretær
(1) EUT L 321 af 26.11.2002, s. 13.
(2) Afgørelse nr. 1/2011 truffet af det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til Interbusaftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus, af 11. november 2011 om fastsættelse af udvalgets forretningsorden og om tilpasning af aftalens bilag 1 om de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, som udfører personbefordring ad vej og af aftalens bilag 2 om tekniske normer for busser samt af kravene i aftalens artikel 8 om bestemmelserne på det sociale område (2012/25/EU) (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 38).
(3) Henstilling nr. 1/2011 fra det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til Interbusaftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus, af 11. november 2011 om anvendelse af en teknisk rapport for busser for at lette kontrollen med anvendelsen af bestemmelserne i artikel 1 og 2 i bilag 2 til aftalen (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 46).
Bilag til bilaget
Tilpasning af artikel 8 om bestemmelser på det sociale område, bilag 1 om de betingelser, der gælder for transportvirksomheder, som udfører personbefordring ad vej, bilag 2 om tekniske normer for busser, bilag 3 om modellen til kontroldokument til lejlighedsvis kørsel, der ikke kræver tilladelse, bilag 5 om modellen til tilladelse for ikkeliberaliseret lejlighedsvis kørsel, samt modellen til erklæring (1), som foretages af parterne til Interbusaftalen vedrørende artikel 4 og bilag 1
|
1) |
I aftalens artikel 8 foretages følgende ændringer af listen over EU-retsakter:
|
|
2) |
I aftalens bilag 1 affattes listen over EU-retsakter således:
|
|
3) |
I aftalens bilag 2 foretages følgende ændringer:
|
|
4) |
Fodnoten i aftalens bilag 3 affattes således: »Albanien (AL), Østrig (A), Belgien (B), Bosnien-Hercegovina (BA), Bulgarien (BG), Cypern (CY), Kroatien (HR), Tjekkiet (CZ), Danmark (DK), Estland (EST), Finland (FIN), Frankrig (F), Tyskland (D), Grækenland (GR), Ungarn (H), Irland (IRL), Italien (I), Letland (LV), Litauen (LT), Luxembourg (L), den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (MK), Malta (MT), Republikken Moldova (MD), Montenegro (ME), Nederlandene (NL), Polen (PL), Portugal (P), Rumænien (RO), Slovakiet (SK), Slovenien (SLO), Spanien (E), Sverige (S), Tyrkiet (TR), Ukraine (UA), Det Forenede Kongerige (UK) skal udfyldes.« |
|
5) |
Fodnoten i aftalens bilag 5 affattes således: »Albanien (AL), Østrig (A), Belgien (B), Bosnien-Hercegovina (BA), Bulgarien (BG), Cypern (CY), Kroatien (HR), Tjekkiet (CZ), Danmark (DK), Estland (EST), Finland (FIN), Frankrig (F), Tyskland (D), Grækenland (GR), Ungarn (H), Irland (IRL), Italien (I), Letland (LV), Litauen (LT), Luxembourg (L), den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (MK), Malta (MT), Republikken Moldova (MD), Montenegro (ME), Nederlandene (NL), Polen (PL), Portugal (P), Rumænien (RO), Slovakiet (SK), Slovenien (SLO), Spanien (E), Sverige (S), Tyrkiet (TR), Ukraine (UA), Det Forenede Kongerige (UK) skal udfyldes.« |
|
6) |
I modellen til erklæring, som foretages af parterne til Interbusaftalen vedrørende artikel 4 og bilag 1, foretages følgende ændringer:
|
(1) Ved tilpasningen er der taget hensyn til de nye foranstaltninger, som Den Europæiske Union har vedtaget indtil den 31. december 2015.