21.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/12


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/990

af 8. juni 2016

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Grækenland — EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (2), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis virksomhed er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise, eller som følge af en ny global finansiel og økonomisk krise, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

(3)

De græske myndigheder indgav den 26. november 2015 ansøgning EGF/2015/011 GR/Supermarket Larissa om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i Supermarket Larissa ABEE i Grækenland. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)

Grækenland har besluttet i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013 også at yde individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF, til 543 unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse.

(5)

Som følge af Grækenlands ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 6 468 000 EUR.

(6)

Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse derfor anvendes fra vedtagelsesdatoen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 6 468 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 8. juni 2016.

Udfærdiget i Strasbourg, den 8. juni 2016

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A.G. KOENDERS

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).