|
15.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157/26 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/947
af 14. juni 2016
om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (*1) (EULEX KOSOVO)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 4. februar 2008 fælles aktion 2008/124/FUSP (1). |
|
(2) |
Den 12. juni 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/349/FUSP (2), der ændrede fælles aktion 2008/124/FUSP og forlængede den indtil den 14. juni 2016. |
|
(3) |
Den 11. juni 2015 vedtog Rådet afgørelse 2015/901/FUSP (3) om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP, hvorved det fastsatte et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 15. juni 2015 til den 14. juni 2016. |
|
(4) |
Fælles aktion 2008/124/FUSP bør ændres for at forlænge EULEX KOSOVOs mandat indtil den 14. juni 2018 og fastsætte et nyt finansielt referencegrundlag for perioden fra den 15. juni 2016 til den 14. juni 2017. |
|
(5) |
Intet i nærværende afgørelse bør forstås som en indgriben i dommernes og anklagernes uafhængighed og autonomi. |
|
(6) |
På grund af den særlige karakter af EULEX KOSOVOs aktiviteter til støtte for de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat er det hensigtsmæssigt i nærværende afgørelse at fastsætte det beløb, der skal dække støtte til de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat, og at sørge for gennemførelsen af denne del af budgettet gennem et tilskud. |
|
(7) |
EULEX KOSOVO gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil som omhandlet i traktatens artikel 21. |
|
(8) |
Fælles aktion 2008/124/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Fælles aktion 2008/124/FUSP ændres således:
|
1) |
Artikel 16 ændres således:
|
|
2) |
Artikel 20, stk. 2, affattes således: »Den udløber den 14. juni 2018. Rådet træffer på forslag af den højtstående repræsentant og under hensyntagen til supplerende finansieringskilder og bidrag fra andre partnere de nødvendige afgørelser for at sikre, at EULEX KOSOVOs mandat til støtte for de overflyttede retslige procedurer, der er omhandlet i artikel 3a, og de tilknyttede nødvendige finansielle midler forbliver i kraft, indtil de pågældende retslige procedurer er afsluttet.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. juni 2016.
På Rådets vegne
A.G. KOENDERS
Formand
(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(1) Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92).
(2) Rådets afgørelse 2014/349/FUSP af 12. juni 2014 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (EUT L 174 af 13.6.2014, s. 42).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/901 af 11. juni 2015 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (EUT L 147 af 12.6.2015, s. 21).