14.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/37

(1)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal Kommissionen afslutte regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 7, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte regnskaberne, en revisionsudtalelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, samt certificeringsorganernes rapporter.

(2)

Ifølge artikel 39 i forordning (EU) nr. 1306/2013 begynder regnskabsåret for landbruget den 16. oktober i år »N – 1« og slutter den 15. oktober i år »N«. Ved afslutningen af regnskaberne for regnskabsåret 2015 bør der derfor for at bringe regnskabsperioden for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i overensstemmelse med regnskabsperioden for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) tages hensyn til de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i perioden 16. oktober 2014-15. oktober 2015, jf. artikel 11, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (2).

(3)

Denne afgørelse vedrører afslutning af regnskaberne for programmeringsperioden 2014-2020 for landdistriktsudvikling. Udgifter, der er afholdt i perioden 16. oktober 2014-31. december 2015, og som vedrører programmeringsperioden 2007-2013, vil som fastsat i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1306/2013 blive omfattet af en afgørelse om regnskabsafslutning, som træffes efter den 30. juni 2016.

(4)

I henhold til artikel 33, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsættes de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, første afsnit i nævnte forordning, ved, at de mellemliggende betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, trækkes fra de udgifter, der er godkendt for samme år i henhold til artikel 33, stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den følgende mellemliggende betaling.

(5)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 30. april 2016 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger samt de nødvendige ændringer.

(6)

For nogle af betalingsorganernes vedkommende kan Kommissionen på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne træffe afgørelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(7)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelse, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse.

(8)

Kommissionen kan i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013 nedsætte eller midlertidigt suspendere de mellemliggende betalinger til medlemsstaterne. Den skal i så fald underrette den eller de pågældende medlemsstater herom. Kommissionen bør ved vedtagelsen af nærværende afgørelse tage reducerede eller suspenderede beløb i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger eller tilbagebetaling af beløb, som senere kan blive genstand for en finansiel korrektion.

(9)

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedlægge de årsregnskaber, som de skal forelægge Kommissionen i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014, en attesteret tabel, som viser de finansielle byrder, der påhviler dem som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Bestemmelserne om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives, er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014. I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsættes den modeltabel, som medlemsstaterne skal anvende til at fremlægge oplysninger om de beløb, der skal inddrives i 2016. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle.

(10)

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne i henhold til artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis en sådan beslutning træffes inden for en frist på fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bærer EU-budgettet 100 % af de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse. De beløb, som de enkelte medlemsstater har besluttet ikke at fortsætte inddrivelse af, og begrundelsen herfor fremgår af den oversigt, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, sammenholdt med artikel 102, stk. 1, litra c), nr. iv), i forordning (EU) nr. 1306/2013. Sådanne beløb bør derfor ikke betales af de pågældende medlemsstater, men finansieres derimod over EU-budgettet.

(11)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 foregriber denne afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser, som Kommissionen træffer om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne —