20.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 104/18


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/608

af 18. april 2016

om EU-medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29 og artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 5. marts 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/363 (1) om medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere, hvorved gyldigheden af deres nationale tilladelser til indrejse i og ophold på de medlemsstaters område, der er omhandlet i fælles holdning 2002/400/FUSP (2), blev forlænget med 24 måneder.

(2)

Rådet finder det på baggrund af en vurdering af anvendelsen af fælles holdning 2002/400/FUSP hensigtsmæssigt, at gyldigheden af disse tilladelser forlænges med yderligere 24 måneder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 2 i fælles holdning 2002/400/FUSP, forlænger gyldigheden af de nationale tilladelser til indrejse og ophold, der er givet i medfør af artikel 3 i den fælles holdning, med yderligere 24 måneder fra den 31. januar 2016.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. april 2016.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/363 af 5. marts 2015 om EU-medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere (EUT L 62 af 6.3.2015, s. 24).

(2)  Rådets fælles holdning 2002/400/FUSP af 21. maj 2002 om EU-medlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere (EFT L 138 af 28.5.2002, s. 33).