19.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 103/1

(1)

På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev teksten til en aftale vedrørende styrkelsen af den globale reaktion på truslerne fra klimaændringer vedtaget. Parisaftalen træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter i konventionen, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter. Unionen og dens medlemsstater er parter i konventionen.

(2)

Aftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål vil parterne udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag.

(3)

Den 6. marts 2015 meddelte Unionen og dens medlemsstater deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag, som indeholder et tilsagn om et bindende mål for en EU-reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990 som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken.

(4)

Aftalen er åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017.

(5)

Aftalen er i overensstemmelse med Unionens miljømål, jf. traktatens artikel 191, navnlig målene om at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed samt om på internationalt plan at fremme foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpe klimaændringer.

(6)

Der findes lovgivning i Unionen om gennemførelsen af nogle af disse mål. Dele af den eksisterende EU-lovgivning vil skulle ændres for at implementere visse bestemmelser i aftalen.

(7)

Aftalen bør derfor undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse —