16.4.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/581
af 11. april 2016
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens liste i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 15. juli 2013 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med visse andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i henhold til artikel XXIV:6 i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 i tilslutning til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. |
(2) |
Kommissionen har ført forhandlinger inden for rammerne af de af Rådet vedtagne forhandlingsdirektiver. |
(3) |
Disse forhandlinger er afsluttet, og en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens liste i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union blev paraferet den 18. december 2015. |
(4) |
Aftalen bør undertegnes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Østlige Republik Uruguay i henhold til artikel XXIV:6 og artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Kroatiens liste i tilslutning til dens tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af indgåelse af aftalen (1).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 11. april 2016.
På Rådets vegne
M.H.P. VAN DAM
Formand
(1) Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.