9.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 62/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/335

af 7. marts 2016

om undtagelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber for så vidt angår Spanien, Frankrig, Italien og Cypern

(meddelt under nummer C(2016) 1341)

(Kun den franske, den græske, den italienske og den spanske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 691/2011 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at indrømme medlemsstaterne undtagelser i de overgangsperioder, som er nævnt i bilagene til forordning (EU) nr. 691/2011, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer.

(2)

Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Republikken Cypern har fremsat anmodninger om sådanne undtagelser på grund af behovet for større tilpasninger af deres nationale statistiske systemer for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 691/2011. Disse undtagelser bør indrømmes de anmodende medlemsstater.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undtagelser fra forordning (EU) nr. 691/2011, jf. bilaget til denne afgørelse, indrømmes Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Republikken Cypern.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Republikken Cypern.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Marianne THYSSEN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 192 af 22.7.2011, s. 1.


BILAG

UNDTAGELSER

Medlemsstat

Undtagelse

Slutdato for undtagelse

Kongeriget Spanien

Bilag V — Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser

31. december 2018

Den Franske Republik

Bilag VI — Fysiske energistrømsregnskaber. Tabel for brug af fysiske energistrømme (tabel B): samlet brug og opdeling efter bruger af produkterne »P.14 Motorbenzin (uden biokomponenter)«, »P.17 Transportdiesel (uden biokomponenter)« og »P.24 Flydende biobrændsler«

30. september 2019

Bilag VI — Fysiske energistrømsregnskaber. Tabel for brug af emissionsrelevante fysiske energistrømme (tabel C): samlet brug og opdeling efter bruger af produkterne »P.14 Motorbenzin (uden biokomponenter)«, »P.17 Transportdiesel (uden biokomponenter)« og »P.24 Flydende biobrændsler«

30. september 2019

Bilag VI — Fysiske energistrømsregnskaber. Brotabel (tabel E): produkterne »P.14 Motorbenzin (uden biokomponenter)«, »P.17 Transportdiesel (uden biokomponenter)« og »P.24 Flydende biobrændsler«

30. september 2019

Den Italienske Republik

Bilag V — Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser

31. december 2018

Republikken Cypern

Bilag IV — Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter

31. december 2019

Bilag V — Regnskaber for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser

31. december 2019

Bilag VI — Fysiske energistrømsregnskaber

30. september 2019