19.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 105/6 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 16. marts 2016
om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1 for regnskabsåret 2016
(2016/C 105/04)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 41, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Unionens budget for regnskabsåret 2016 blev endeligt vedtaget den 25. november 2015 (2). |
(2) |
Kommissionen forelagde den 10. marts 2016 et forslag med et forslag til ændringsbudget nr. 1 til det almindelige budget for regnskabsåret 2016. |
(3) |
I betragtning af at forslaget til ændringsbudget nr. 1 til det almindelige budget for 2016 skal vedtages omgående for at kunne dække de umiddelbare og presserende finansieringsbehov, der er opstået som følge af den massive tilstrømning af flygtninge og migranter til Unionen, er det, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Rådets forretningsorden, berettiget at forkorte den frist på otte uger for information af de nationale parlamenter, der er fastsat i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1 for regnskabsåret 2016 blev vedtaget den 16. marts 2016.
Den fuldstændige tekst kan læses eller hentes på Rådets websted: http://www.consilium.europa.eu/.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2016.
På Rådets vegne
A.G. KOENDERS
Formand
(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 48 af 24.2.2016, s. 1.