(1)

Ved brev af 20. december 2001 (registreret den 28. december 2001) anmeldte Det Forenede Kongeriges myndigheder (herefter »de britiske myndigheder«) over for Kommissionen en støtteordning med titlen »phased introduction of the aggregates levy in Northern Ireland« (gradvis indførelse af en afgift på granulater i Nordirland). De britiske myndigheder oplyste i anmeldelsen Kommissionen om, at de havde til hensigt at indføre en afgift på granulater med virkning fra den 1. april 2002. Denne afgift skulle indføres med Finance Act 2001, del 2, paragraf 16-49 og bilag 4-10. Selve støtteordningen (gradvis indførelse af en afgift på granulater i Nordirland) er blevet fremlagt som en ordning, der omfatter gradvis indførelse af afgiften i Nordirland med henblik på at sikre, at virksomheder i Nordirland, der producerer forarbejdede produkter, som f.eks. beton og asfalt, af granulater, kan bevare deres internationale konkurrenceevne. Denne gradvise indførelse af afgiften for Nordirland skulle indføres med Finance Act 2002.

(2)

Ud over anmeldelsen modtog Kommissionen den 27. september 2001 en klage fra to virksomheder, der beskæftigede sig med udvinding og forarbejdning af granulater, og den 15. april 2002 modtog den en yderligere klage fra British Aggregates Association (herefter »BAA«). Ifølge klagerne indebar Finance Act 2001 statsstøtte til de produkter og processer, der var fritaget for afgiften på granulater (»aggregates levy« — herefter »granulatafgiften«), og undtagelserne vedrørende Nordirland udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked.

(3)

Efter den 21. februar 2002 at have modtaget yderligere oplysninger vedtog Kommissionen den 24. april 2002 en beslutning om ikke at rejse indsigelser vedrørende granulatafgiften (2). Kommissionen fandt, at de forskellige fritagelser i Finance Act 2001 var begrundet i afgiftens logik, og at Finance Act 2001 derfor ikke indebar nogen form for statsstøtte. Derudover bemærkede Kommissionen, at den gradvise indførelse af granulatafgiften i Nordirland udgjorde statsstøtte, som var forenelig med det indre marked.

(4)

Den 12. juli 2002 anlagde BAA sag med henblik på annullation af Kommissionens beslutning af 24. april 2002 (sag T-210/02). Den 13. september 2006 frifandt Retten Kommissionen i det hele. Den 27. november 2006 appellerede BAA Rettens dom. Ved dom af 22. december 2008 i sag C-487/06 P ophævede Domstolen den appellerede dom og hjemviste sagen til Retten.

(5)

Den 7. marts 2012 annullerede Retten med sin dom i sag T-210/02 RENV Kommissionens beslutning nævnt i betragtning 3 ovenfor. Ifølge Retten havde Kommissionen ikke godtgjort, at den afgiftsdifferentiering, der er forbundet med fritagelsen, var begrundet i det normale beskatningsprincip, som granulatafgiften hviler på, eller det miljømæssige formål med granulatafgiften. Retten fandt navnlig, at Kommissionen havde undladt at tage hensyn til det normale beskatningsprincip med henblik på at fastslå den selektive karakter af de eventuelle fordele, der skabes af granulatafgiften. I denne forbindelse påpegede Retten visse uoverensstemmelser i den terminologi, som Kommissionen anvendte i sin beslutning, nemlig med hensyn til udtrykkene »udyrkede«, »primære« og »sekundære« granulater, der ikke svarede til de udtryk, der anvendtes i Finance Act 2001 som ændret. Kommissionen havde endvidere ikke i sin beslutning forklaret, hvorfor visse fritagne materialer (anvendt som granulater, som f.eks. lergranulater) ikke var i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagte materialer.

(6)

Efter annullationen af Kommissionens beslutning af 24. april 2002 skulle Kommissionen revurdere, hvorvidt de fritagelser, udelukkelser og afgiftslettelser, der var fastsat i Finance Act 2001 som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007, udgjorde statsstøtte. Kommissionen registrerede sagen under en NN-reference, da granulatafgiften har været i kraft siden den 1. april 2002. Spørgsmålet om foreneligheden af den gradvise indførelse af granulatafgiften i Nordirland er blevet undersøgt i en anden sag (SA.18859 (11/C) — Det Forenede Kongerige — fritagelse for afgift på granulater i Nordirland).

(7)

Ud over de bemærkninger og indlæg, der blev fremsat under sagerne ved Unionens domstole, indgav klageren yderligere bemærkninger og oplysninger til Kommissionen den 13. juni 2012 og den 26. oktober 2012. Disse bemærkninger blev fremsendt til Det Forenede Kongerige den 15. maj 2013. Den 27. september 2012 og den 27. maj 2013 indgav de britiske myndigheder yderligere oplysninger om granulatafgiften.

(8)

Ved brev af 31. juli 2013 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede proceduren i henhold til traktatens artikel 108, stk. 2, for så vidt angår de afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser, der er fastsat ved paragraf 17, stk. 3, litra e) og litra f), nr. i) og ii), paragraf 17, stk. 4, litra a) (i det omfang det fritagne materiale udelukkende består af kul, brunkul, skiferler eller skifer, der anvendes som granulater, eller hovedsagelig består af kul, brunkul, skiferler eller skifer), paragraf 17, stk. 4, litra c), nr. i) og ii) (når materialet udelukkende består af restprodukter), paragraf 17, stk. 4, litra f) (for så vidt angår ler), paragraf 18, stk. 2, litra b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces, hvor de anvendte materialer er granulater), og paragraf 30, stk. 1, litra b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra b), hvor de anvendte materialer er granulater) i Finance Act 2001 som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007. Kommissionen gjorde ingen indsigelser mod de afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser, der er fastsat ved paragraf 17, stk. 2, litra b), c), og d), paragraf 17, stk. 3, litra b), c), d), og da), paragraf 17, stk. 4, litra d) og e), og paragraf 17, stk. 4, litra a) (i det omfang det fritagne materiale består af kul, brunkul, skiferler eller skifer, som anvendes til andre formål end som granulater), paragraf 17, stk. 4, litra c) (når det udelukkende består af restprodukter), paragraf 17, stk. 4, litra f) (undtagen ler), paragraf 18, stk. 2, litra a) og b) (for så vidt angår materialer, der ikke anvendes som granulater), paragraf 18, stk. 2, litra c), paragraf 30, stk. 1, litra a) og b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra a) og c)), paragraf 30, stk. 1, litra b), (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra b), hvor de anvendte materialer ikke er granulater), og paragraf 30, stk. 1, litra c), i Finance Act 2001 som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007, da de ikke udgør statsstøtte i den betydning, der er fastsat i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(9)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3) (herefter »indledningsafgørelsen«). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger vedrørende støtten.

(10)

Kommissionen modtog omfattende bemærkninger fra 16 interesserede parter i perioden mellem den 20. december 2013 og den 17. januar 2014 og supplerende oplysninger fra et medlem af British Aggregates Association den 10. februar 2014 og fra British Aggregates Association den 5. marts 2014. De blev den 27. maj 2014 og den 13. juni 2014 videresendt til Det Forenede Kongerige, som derefter fik mulighed for at svare. Det Forenede Kongerige fremsatte sit svar ved brev af 30. juni 2014. Landet indgav desuden bemærkninger til indledningsafgørelsen den 1. oktober 2013, 31. oktober 2013 og 28. februar 2014.

(11)

Kommissionen anmodede de britiske myndigheder om yderligere oplysninger den 14. juli 2014, 1. september 2014, 8. september 2014 og 28. november 2014. Det Forenede Kongerige indgav sådanne oplysninger den 29. august 2014, 9. september 2014, 18. september 2014 samt 8. og 9. december 2014.

(12)

Efter et trepartsmøde den 15. juli 2014 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger fra Det Forenede Kongerige og BAA i fællesskab den 18. juli 2014. Disse oplysninger blev indgivet til Kommissionen den 8. september 2014. BAA indgav yderligere oplysninger som svar på Kommissionens spørgsmål den 15. september 2014. De indgivne oplysninger blev efterfølgende videresendt til de britiske myndigheder den 17. oktober 2014, som svarede den 12. november 2014, 14. november 2014 og 17. november 2014.

(13)

Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger fra BAA den 10. juli 2014 og den 16. oktober 2014. BAA indgav sådanne oplysninger den 6. november 2014 og 21. november 2014. Disse oplysninger blev videresendt til de britiske myndigheder den 2. december 2014, som svarede den 18. december 2014.

(14)

Granulater anvendes i bygge- og anlægssektoren. De kan generelt (4) beskrives som kornet eller partikelformet materiale, som på grund af dets fysiske og kemiske inaktive egenskaber er velegnet til anvendelse enten alene eller som tilsætning til cement, kalk eller bituminøst materiale, der bruges i byggeriet som beton (5), til vejbyggeri, som asfalt, til dræn (6) eller som påfyldning (7). Granulater kan fremkomme naturligt eller fremstilles ved forarbejdning eller genbrug (8). I indledningsafgørelsen beskrives begrebet granulater og anvendelsen af granulater i betragtning 8-13.

(15)

Definitionen af granulater hænger direkte sammen med de mulige anvendelser af bestemte granulat- eller partikelmaterialer fra stenbrud i bygge- og anlægssektoren (se betragtning 14), da dette er den primære forskel mellem begrebet granulater og begrebet mineraler.

(16)

Naturlige granulater er granulater, der forekommer naturligt, og som kan bruges uden industriel forarbejdning. De omfatter sand, grus og knuste sten (9) og udvindes fra stenbrud og grusgrave eller ved opmudring af havbunden.

(17)

Genbrugte granulater kommer fra genbehandling af materialer, der tidligere har været anvendt i byggeri og anlæg, herunder bygnings- eller nedrivningsrester (10).

(18)

Fremstillede granulater er generelt lette granulater med høj tæthed, der er fremstillet til specialformål. De er fremstillet ved brug af industrielle processer (normalt en termisk proces). Eksempler omfatter: slaggegranulat, ekspanderet lergranulat, ekspanderet perlitgranulat og ekspanderet polystyrengranulat (11).

(19)

Materialer, der kan anvendes som granulater, kan også anvendes til at fremstille andre produkter. I den forbindelse skelner industrien mellem anvendelse af sand, grus og knuste sten som granulat og andre anvendelser af sand, grus og knuste sten (12). Andre anvendelser af sand, grus og knuste sten omfatter f.eks. fremstilling af cement og glas og andre anvendelser i industrien (13) eller landbruget (14).

(20)

Granulater er en knap naturressource, for så vidt angår de steder, hvor de kan udvindes på en acceptabel måde (15). Udvinding af granulater lægger beslag på arealer på mellemlang til lang sigt og medfører både miljøbelastning og forurening.

(21)

Efter en række foranstaltninger, der havde til formål at afhjælpe de miljøproblemer i forbindelse med udvinding af granulater, der er beskrevet i betragtning 15-18 i indledningsafgørelsen, blev granulatafgiften indført i april 2002 med henblik på at tilskynde til mere effektiv anvendelse af granulater i bygge- og anlægssektoren gennem:

(22)

I denne forbindelse havde de britiske myndigheder i forbindelse med indledningsafgørelsen forklaret, at granulater til anvendelse i bygge- og anlægssektoren er et relativt billigt produkt, især sammenlignet med de samlede omkostninger til bygge- og anlægsprojekter, hvor granulater anvendes. Granulater kan relativt nemt udvindes af jorden. Uden yderligere prissignaler, f.eks. gennem granulatafgiften, er der derfor intet særligt incitament til at anvende granulater effektivt.

(23)

Uden yderligere prissignaler vil være genbrug af granulater heller ikke være en rentabel løsning. Ifølge de britiske myndigheder er tilskyndelse til anvendelse af genbrugte granulater, som dog i sig selv medfører visse miljøomkostninger, som f.eks. energiforbrug og støj, et vigtigt led i indsatsen for at reducere miljøomkostningerne i forbindelse med udvinding af materialer fra jorden (som f.eks. langsigtede indvirkninger på biodiversiteten). Anvendelsen af genbrugte materialer medfører ingen forstyrrelse af nye arealer eller havbunden.

(24)

Ud over at tilskynde til anvendelse af genbrugte granulater som et alternativ til nyindvundne materialer har granulatafgiften også til formål at reducere udvindingen af sand, grus og sten til brug som granulater gennem incitamenter til brug af andre materialer, der ellers ville blive bortskaffet. Biprodukter af, restprodukter fra og affald fra andre udvindingsprocesser eller industrielle processer anses sædvanligvis for materialer af ringere kvalitet og specifikationer end materialer, der specifikt er udvundet og udnyttet med henblik på anvendelse som granulater. De kan have lidt andre anvendelser og formål. Som følge af deres lavere densitet eller uensartede størrelse er det i nogle tilfælde ikke sikkert at anvende dem i bestemte vejoverflader eller i andre situationer, hvor granulaterne skal kunne modstå højt tryk og slid. Biprodukter, restprodukter og affald er dog stadig et økonomisk fordelagtigt alternativ til granulater af den højeste kvalitet i mange situationer. Biprodukter af, restprodukter fra og affald fra processer, der er anført i Finance Act 2001, ville blive bortskaffet, hvis granulatafgiften ikke var blevet indført. Da de er uundgåelige biprodukter fra en række processer, der tilvejebringer vigtige materialer til bygge- og anlægssektoren (f.eks. tagsten af skifer) eller andre sektorer (f.eks. feldspat til glasindustrien), ville det ifølge de britiske myndigheder miljømæssigt være mere fordelagtigt at tilskynde til anvendelsen af disse materialer som granulater i stedet for at bortskaffe dem som affald. Ved at anvende et allerede udvundet produkt, der ellers skulle bortskaffes, undgår man således yderligere miljøomkostninger. I modsat fald skulle der foretages (yderligere) udvinding af nye granulater, hvilket ville medføre unødvendige yderligere miljøomkostninger (forstyrrelse af nye områder). Dette medvirker desuden til retablering af områder, der allerede er ødelagt af bjerge af affald og restprodukter. Ifølge de britiske myndigheder kunne en granulatafgift på sådanne materialer have den uønskede virkning, at den fjernede incitamentet til den meget begrænsede anvendelse af disse materialer, der allerede sker, hvilket ville øge og ikke mindske deponeringen af disse materialer. I betragtning 23 til indledningsafgørelsen gives der en detaljeret beskrivelse af estimaterne for de tilgængelige mængder af alternativer.

(25)

I henhold til de indledende overslag ville granulatafgiften reducere efterspørgslen efter udyrkede granulater med 20 mio. ton/år i gennemsnit.

(26)

Eftersom målet var at tilskynde til mere effektiv udvinding og mere effektiv anvendelse af udyrkede granulater, ville afgiften ifølge de britiske myndigheder »blive pålagt virksomheder, der foretager udvinding med henblik på kommerciel anvendelse af granulater« (17). I denne forbindelse havde de britiske myndigheder forklaret, at der ved udvinding af højt specificerede materialer til anvendelse i bygge- og anlægssektoren samtidig produceres materialer af ringere kvalitet og dermed lavere pris, og at det betyder, at det i praksis ikke er muligt at fritage disse materialer på samme måde som biprodukter fra industrielle processer eller andre udvindingsaktiviteter. Andelen af granulater af høj kvalitet og lav kvalitet varierer desuden fra brud til brud på grund af geologiske faktorer, og der findes ikke et fast tal for alle brud, da mere effektive metoder kan hjælpe med at reducere andelen af granulater af lav kvalitet. Udtrykket lavkvalitetsgranulat er desuden i en vis grad et subjektivt udtryk. Det, som den ene stenbrudsvirksomhed betragter som lav kvalitet, kan være en del af en anden virksomheds primære produktserie. Hvis lavkvalitetsgranulater blev fritaget for afgift, kunne det føre til ulige behandling af virksomheder samt skattesvig eller skatteunddragelse. Omfattende høringer af industrien om dette spørgsmål på tidspunktet for indførelsen af granulatafgiften resulterede ikke i en brugbar definition af, hvordan man skulle skelne mellem højkvalitetsmaterialer — der skulle pålægges afgift — og biprodukter af lavere kvalitet fra udvinding af højværdigranulater. De britiske myndigheder havde videre bemærket, at afgifter på lavkvalitetsgranulater også afspejler ønsket om at internalisere miljøomkostningerne ved udvinding af granulater, uanset om det udvundne produkt i sidste ende anses for et høj- eller lavkvalitetsprodukt.

(27)

Endelig bemærkede de britiske myndigheder, at granulatafgiften ikke er tænkt som en generel afgift på udvinding af mineraler, men som en afgift på udvinding af sten, sand og grus, der anvendes som granulater i bygge- og anlægssektoren, og som udnyttes kommercielt i Det Forenede Kongerige. Udvinding af andre materialer kan ifølge de britiske myndigheder have samme indvirkning på miljøet, men ikke alle har mulighed for at mindske intensiteten af udvindingen ved at bruge alternative materialer, som f.eks. genbrugs- og overskudsmaterialer. Granulatudvinding udgjorde desuden den største mineraludvindingsaktivitet i Det Forenede Kongerige (i 2002 tegnede den sig mængdemæssigt for 70 % af den samlede mineraludvinding) og var derfor den største kilde til miljøbelastning som følge af mineraludvinding i hele Det Forenede Kongerige. Afgiftens anvendelsesområde blev fastsat med henblik at opnå så stor miljøgevinst som muligt gennem en reduktion i udvindingen af granulater og gennem bevaring af strategiske ressourcer, samtidig med at materialer, hvor der ikke findes alternativer, ikke blev pålagt en tung afgift.

(28)

De primære regler om granulatafgiften er fastsat i Finance Act 2001, paragraf 16-49 og bilag 4-10. Finance Act 2001 blev vedtaget den 11. maj 2001 og er siden blevet ændret flere gange som beskrevet i betragtning 28 og 29 til indledningsafgørelsen. Denne afgørelse henviser til Finance Act 2001 med senere ændringer. Granulatafgiften trådte i kraft den 1. april 2002 og er stadig gældende. I loven er der ikke anført en anvendelsesperiode for granulatafgiften.

(29)

Efter indledningsafgørelsen ændrede de britiske myndigheder Finance Act 2001 ved at suspendere fritagelserne for de materialer, om hvilke Kommissionen havde udtrykt tvivl, med virkning fra den 1. april 2014.

(30)

De britiske myndigheder forklarede, at de under forberedelsen af lovgivningen om suspensionen på grundlag af bemærkninger modtaget fra industrien konkluderede, at det ville være praktisk umuligt at afgøre, om materialer var blevet »udvundet med henblik på anvendelse som granulater«. De fastsatte derfor et nyt kriterium — »til bygge- og anlægsformål« — som er i overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i den eksisterende lovgivning. For at opnå det resultat, der er tilsigtet med indledningsafgørelsen, med anvendelsen af dette kriterium fastsætter bestemmelsen om suspension, at: i) ler (herunder plastisk ler, kaolin og ildfast ler) og skiferler, der anvendes til fremstilling af keramiske byggematerialer, og ii) gips, der anvendes til fremstilling af puds og gipsplader, er fritagne processer. Det skyldes, at de kan være omfattet af materiale udvundet »til bygge- og anlægsformål«, men at de ikke kan anvendes som granulater af de respektive materialer.

(31)

I Finance Act 2001, paragraf 16, stk. 1, fastsættes det, at »en afgift, der betegnes granulatafgift, pålægges i overensstemmelse med denne del granulater, der udnyttes kommercielt«. Paragraf 16, stk. 2, er affattet som følger: »Afgiften pålægges, når en afgiftspligtig mængde granulater på eller efter ikrafttrædelsesdatoen udnyttes kommercielt i Det Forenede Kongerige«.

(32)

I henhold til paragraf 17, stk. 1, forstås ved »granulater«»(med forbehold af paragraf 18 nedenfor) sten, grus eller sand samt alle de materialer, der midlertidigt indføjes eller naturligt er blandet deri«.

(33)

Paragraf 18, stk. 1, har følgende ordlyd: »Henvisninger til granulater i denne del: a) omfatter henvisninger til restprodukter, affald, afgravning og andre biprodukter, der er resultatet af anvendelsen af en fritaget proces på granulater, b) men omfatter ikke henvisninger til andet, der er resultatet af anvendelsen af en sådan proces på granulater«.

(34)

I henhold til paragraf 18, stk. 2, er fritagne processer:

(35)

I paragraf 18, stk. 3, anføres de relevante stoffer som a) anhydrit, b) plastisk ler, c) tungspat, e) kaolin, f) feldspat, g) ildfast ler, i) flusspat, j) fullerjord, k) smykkesten og halvædelstene, l) gips, m) metal eller metalmalm, n) muskovit, o) perlit, p) potaske, q) pimpsten, r) råfosfat, s) natriumklorid, t) talkum, u) vermiculit. Paragraf 18, stk. 3, litra d) og h), blev udeladt med tilbagevirkende kraft pr. 1. april 2002 ved Finance Act 2002.

(36)

Paragraf 16, stk. 2, i Finance Act 2001 bestemmer sammenholdt med paragraf 19, stk. 1 og 2, at granulatafgiften udløses af den første af hver af de følgende fire typer kommerciel udnyttelse i Det Forenede Kongerige:

(37)

I forbindelse med granulatafgiften skelnes der i Finance Act 2001 i det væsentlige mellem tre typer oprindelsessteder:

(38)

I medfør af begrebet kommerciel udnyttelse gælder granulatafgiften for både granulater udvundet i Det Forenede Kongerige og importerede granulater. Importerede granulater pålægges granulatafgiften, ikke når de landes i Det Forenede Kongerige (22), men når de bliver genstand for en aftale (og granulaterne allerede befinder sig Det Forenede Kongerige), eller når de anvendes til bygge- og anlægsformål (i Det Forenede Kongerige) eller blandes (i Det Forenede Kongerige) med et andet materiale eller stof end vand under andre omstændigheder end de tilladte (23).

(39)

Paragraf 19, stk. 3, i Finance Act 2001 indeholder yderligere detaljer om begrebet kommerciel udnyttelse. Det bestemmes i litra e), at kommerciel udnyttelse ikke finder sted, når granulaterne — uden at være blevet underkastet en proces, hvor de blandes med et andet stof eller materiale (bortset fra vand) — igen bliver en del af jorden på det sted, hvor de blev udvundet (24).

(40)

I paragraf 21 og 22 defineres det, hvem der driver et sted, og om det er vedkommende eller en anden person, der er ansvarlig for udnyttelsen (og som derfor er ansvarlig for granulatafgiften) i en bestemt situation.

(41)

I henhold til paragraf 17, stk. 2, i Finance Act 2001 er granulater ikke afgiftspligtige i fire tilfælde:

(42)

Granulater anses for at blive anvendt til bygge- og anlægsformål, når de anvendes som materiale eller understøtning i anlægget eller forbedringen af en konstruktion (herunder veje, stier, jernbaneunderlag, dæmninger, bygninger og broer), eller når de blandes med andet som et led i fremstillingsprocessen for mørtel, beton, tjærebeton, vejbelægning eller lignende bygge- og anlægsmaterialer (25).

(43)

I henhold til paragraf 17, stk. 3, er granulater fritaget for granulatafgift, hvis:

(44)

Paragraf 17, stk. 3, litra da), blev indføjet ved paragraf 22, stk. 3, i Finance Act 2007, der trådte i kraft den 1. august 2007.

(45)

I henhold til paragraf 17, stk. 4, er granulater, der udelukkende eller hovedsagelig består af et eller flere af følgende eller er en del af et materiale, der består heraf, nemlig:

(46)

I henhold til »Notice AGL 1« betyder »udelukkende«, at 100 % af det pågældende materiale er et af de materialer, der er fritaget for afgift. »Hovedsagelig« betyder, at mere end 50 % af materialet er et af de materialer, der er fritaget for afgift. Der opnås ikke et materiale, der er fritaget for afgift, ved kunstigt at blande granulater med en større mængde fritaget materiale. Det vil blot medføre, at granulatafgiften forfalder på tidspunktet for blandingen.

(47)

Ved paragraf 30, stk. 1, Finance Act 2001 fastsættes der bestemmelser om en persons ret til afgiftslettelser, hvis:

(48)

I henhold til paragraf 30, stk. 1, litra b), i Finance Act 2001 kan der fritages for afgift, hvis en fritaget proces i den forstand, der er fastsat i paragraf 18, stk. 2, litra a), b) og c), i Financial Act 2001, er blevet anvendt på materialet, efter at materialet er blevet pålagt granulatafgiften. Denne bestemmelse afspejler dermed de fritagelser, der er omhandlet i paragraf 18, stk. 2.

(49)

De industri- og landbrugsprocesser, der kan opnå afgiftsfritagelse i henhold til paragraf 30 stk. 1, litra c), er anført i bilaget »Industrial and Agricultural Processes« til Regulation 13 i Aggregates Levy (General) Regulations 2002. Notice AGL 2 (27) beskriver de pågældende typer processer i yderligere detaljer. Det drejer sig om følgende:

Industriprocesser

Landbrugsprocesser

(50)

Afgiftssatsen var oprindeligt 1,60 GBP pr. ton. Afgiftssatsen blev forhøjet til 1,95 GBP pr. ton for granulater, der blev udnyttet kommercielt på eller efter den 1. april 2008. Den gældende afgiftssats er 2 GBP pr. ton (siden den 1. april 2009).

(51)

Som der er redegjort for i betragtning 170 til indledningsafgørelsen, var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt de fritagelser og udelukkelser, der er nævnt i betragtning 139 til indledningsafgørelsen (28) (herefter »de undersøgte fritagelser«), var berettiget efter granulatafgiftens generelle principper og logik. De pågældende fritagelser og udelukkelser fritog tilsyneladende støttemodtagerne for en afgift, de normalt skulle have betalt, og udgjorde driftsstøtte. Da der ikke forelå tilstrækkelige elementer til, at Kommissionen kunne konkludere, om foranstaltningen opfylder betingelserne i EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse fra 2001 (29) (herefter »miljørammebestemmelserne fra 2001«) og EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse fra 2008 (30) (herefter »miljøretningslinjerne fra 2008«), var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt de undersøgte fritagelser og udelukkelser var forenelige med det indre marked.

(52)

Som nævnt i betragtning 10 ovenfor modtog Kommissionen omfattende bemærkninger fra interesserede parter efter offentliggørelsen af indledningsafgørelsen.

(53)

Bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørte i) selve indledningsafgørelsen, ii) granulatafgiftens logik, iii) de fritagelser, der allerede i indledningsafgørelsen blev anset for ikke at udgøre statsstøtte, og iv) de undersøgte fritagelser.

(54)

Af hensyn til overskueligheden omhandler dette afsnit de bemærkninger, der er modtaget vedrørende indledningsafgørelsen. De øvrige kategorier af modtagne bemærkninger er omhandlet i de relevante afsnit af denne afgørelse.

(55)

Richard Bird har til Kommissionen fremsendt sit bidrag til de britiske myndigheders offentlige høring vedrørende en eventuel suspension af fritagelserne for granulatafgiften, som Kommissionen har anfægtet i indledningsafgørelsen.

(56)

Richard Bird har desuden påpeget en række unøjagtige oplysninger i indledningsafgørelsen, f.eks.:

(57)

Richard Bird supplerede disse oplysninger med en indgivelse den 10. februar 2014 af oplysninger om anvendelsen af slaggegranulat, et biprodukt fra stålfremstillingsindustrien. I henhold til disse oplysninger er slagge ikke et affaldsprodukt, men et førsteklassesgranulat, der kan anvendes som et alternativ til cement.

(58)

Ifølge BAA bør begrebet granulat ikke bruges til at afgøre, om granulatafgiften indebærer statsstøtte, da der ikke findes en klar definition af granulat, som svarer til afgiftens anvendelsesområde. Kommissionen definerer i indledningsafgørelsen granulater som »sten, grus og sand, der udvindes med henblik på anvendelse som fyldstof i byggeri og anlæg«. Granulatafgiften pålægges dog angiveligt mange materialer, der anvendes til andre formål end som »fyldstof i byggeri og anlæg«, f.eks. utilhuggede kampesten til murværk, grabsten, jernbaneskærver, sten med højt poleringsindeks til skridsikker asfalt osv. BAA har oplyst, at de britiske konkurrencemyndigheder har vurderet granulatmarkedet ved flere lejligheder og generelt har konkluderet, at specialmaterialer, som f.eks. jernbaneskærver og sten med højt poleringsindeks, befinder sig på andre markeder end »bygge- og anlægsgranulater«, fordi de anvendes til andre formål og derfor ikke udgør et substitutionsprodukt på hverken efterspørgsels- eller forsyningssiden (33).

(59)

Ifølge BAA er tre af de fritagelser, som Kommissionen godkendte i indledningsafgørelsen, selektive. Det drejer sig om fritagelse for genbrugt byggeaffald, granulater udgravet under anlæg af veje, jernbaner, bygninger osv. samt industriaffald/biprodukter. BAA hævder, at disse tre kategorier af fritagne materialer, for så vidt angår målet om at fremme en vending i efterspørgslen, er i samme position som affald fra eller biprodukter af bl.a. kaolin, skifer og kul, som Kommissionen har udtrykt tvivl om i indledningsafgørelsen.

(60)

Lantoom Quarry anfører, at indledningsafgørelsen har skabt usikkerhed og har påvirket både investeringer og beskæftigelse.

(61)

De britiske myndigheder har indgivet omfattende bemærkninger til de tvivlsspørgsmål, der rejses i indledningsafgørelsen, og yderligere oplysninger om og betingelserne for forenelighed af de undersøgte fritagelser.

(62)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra de britiske myndigheder om indholdet af selve indledningsafgørelsen. Af hensyn til overskueligheden er bemærkningerne og oplysningerne omhandlet i de relevante afsnit af denne afgørelse.

(63)

Kommissionen har med vedtagelsen af indledningsafgørelsen besluttet ikke at gøre indsigelse mod de afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser, der er fastsat ved paragraf 17, stk. 2, litra b), c), og d), paragraf 17, stk. 3, litra b), c), d), og da), paragraf 17, stk. 4, litra d) og e), og paragraf 17, stk. 4, litra a) (i det omfang det fritagne materiale består af kul, brunkul, skiferler eller skifer, som anvendes til andre formål end som granulater), paragraf 17, stk. 4, litra c) (når det udelukkende består af restprodukter), paragraf 17, stk. 4, litra f) (undtagen ler), paragraf 18, stk. 2, litra a) og b) (for så vidt angår materialer, der ikke anvendes som granulater), paragraf 18, stk. 2, litra (c), paragraf 30, stk. 1, litra a) og b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra a) og c)), paragraf 30, stk. 1, litra b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra b), hvor materialerne ikke anvendes som granulater), og paragraf 30, stk. 1, litra c), i Finance Act 2001 som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007, for så vidt angår granulatafgiften, da de ifølge Kommissionen ikke udgør statsstøtte i den betydning, der er fastsat i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen vil derfor ikke vurdere de afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser, der er fastsat ved Finance Act 2001, som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007, for så vidt angår granulatafgiften, og vil begrænse sin vurdering de undersøgte fritagelser.

(64)

BAA hævder, som nævnt i betragtning 59 ovenfor, at fritagelserne for genbrugt byggeaffald, granulater, der er udgravet i forbindelse med anlæg af veje, jernbaner, bygninger osv., samt industriaffald/biprodukter ikke ligger inden for granulatafgiftens logik, for så vidt angår målet om at fremme en vending i efterspørgslen.

(65)

Kommissionen konkluderede i indledningsafgørelsen, at genbrugte granulater og nyudvundne granulater ikke befinder sig i en tilsvarende situation i forhold til granulatafgiftens formål, og fordi sondringen mellem genbrugte og nyudvundne granulater følger af granulatafgiftens art og logik. Det er klart, at anvendelse af genbrugte granulater, selv om genbrugsprocessen er mindre miljøvenlig end processen for udgravning af nye granulater, forhindrer udgravning af den samme mængde nye granulater. Tilskyndelse til anvendelse af materialer, der er et uundgåeligt resultat af visse aktiviteter, som under alle omstændigheder ville blive gennemført, hjælper desuden med at reducere akkumuleringen af affald og forhindrer udgravningen af den samme mængde nye granulater.

(66)

Disse tre fritagelser medvirker derfor til at skabe miljøfordele ved at forhindre yderligere udvinding.

(67)

Flere interesserede parter har i denne henseende anført, at der har været tilfælde af yderligere udgravning alene med henblik på at indhente granulater til salg. Her er der dog tale om klart misbrug, der bør anmeldes og behandles i henhold til Det Forenede Kongeriges nationale bestemmelser, og som ikke er underlagt reglerne om statsstøtte.

(68)

De årsager, der ligger til grund for den tvivl, Kommissionen udtrykte i indledningsafgørelsen, for så vidt angår affald fra eller biprodukter af bl.a. kaolin, skifer og kul, påvirker ikke vurderingen af de tre ovennævnte fritagelser. Kommissionens tvivl foregriber ikke de endelige resultater af den formelle undersøgelsesprocedure, og de materialer, der er genstand for fritagelserne, er forskellige og fører til forskellige omstændigheder.

(69)

Richard Bird påpeger anvendelsen som granulater af en række materialer, der er fritaget for granulatafgiften, som viser, at fritagelserne fra granulatafgiften medvirker til at opfylde dens miljømæssige formål, da de med godt resultat erstatter nyudvundne granulater.

(70)

De data, som de britiske myndigheder har indleveret, viser, som det fremgår af betragtning 143 nedenfor, at antallet af stenbrud, der producerer materialer, som er fritaget for afgiften, ikke er steget efter indførelsen af granulatafgiften, men faktisk er faldet.

(71)

Et af de stenbrud, som ifølge Richard Bird kun producerer skifersten og ikke tagskifer, producerer i henhold til stenbruddets eget websted faktisk tagskifer. Med hensyn til det andet stenbrud har de britiske myndigheder givet tilsagn om, at de vil undersøge, hvilket materiale det faktisk producerer, og vil håndhæve de nationale regler afhængigt af resultaterne af undersøgelsen.

(72)

Både de britiske myndigheder og BAA har hævdet, at de ikke har oplysninger om, at førstnævnte drev kaolinbrud, der for nylig var blevet genåbnet. De britiske myndigheder har ikke kendskab til godkendelser givet i denne henseende, og de to producenter af kaolin og plastisk ler har ikke kendskab til sådanne åbninger.

(73)

En foranstaltning udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, hvis den opfylder fire betingelser. For det første skal foranstaltningen give støttemodtagerne en fordel. For det andet skal foranstaltningen begunstige visse virksomheder eller økonomiske aktiviteter (selektivitet). For det tredje skal foranstaltningen være ydet af staten eller med statsmidler. For det fjerde skal den kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen i det indre marked.

(74)

Støttebegrebet er i denne forbindelse i henhold til fast retspraksis mere generelt end tilskudsbegrebet, fordi det ikke blot omfatter positive ydelser, såsom selve tilskuddene, men ligeledes de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger (34).

(75)

For så vidt angår kriteriet om den selektive fordel, skal det undersøges, om en statslig foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning eller et bestemt skattesystem kan begunstige visse virksomheder eller visse produktioner som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, sammenlignet med andre virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation i forhold til det formål, der forfølges med foranstaltningen (35).

(76)

En foranstaltning, som ganske vist udgør en fordel for modtageren, men som er begrundet ud fra karakteren eller opbygningen af det skattesystem, som den er et led i, opfylder dog ikke denne betingelse om selektivitet (36). En medlemsstat kan således godtgøre, at en foranstaltning følger direkte af dens skattesystems grundlæggende eller vejledende principper.

(77)

Ved vurderingen af den selektive karakter af den fordel, der ydes ved den pågældende foranstaltning, har fastlæggelsen af referencerammen en forstærket betydning, eftersom selve tilstedeværelsen af en fordel kun kan godtgøres i forhold til denne referenceramme (37).

(78)

Selektivitet kan således vurderes efter en tilgang med tre trin:

(79)

Som Retten har bekræftet (38), udgøres den referenceramme, på baggrund af hvilken den normale beskatning og tilstedeværelsen af eventuelle selektive fordele skal fastlægges, af granulatafgiften som sådan, der indførte en særlig skatteordning for sektoren for granulater i Det Forenede Kongerige. Det er således ved reference til den normal beskatning og formålet med granulatafgiften, at det skal undersøges, om afgiftsdifferentieringer er begrundede.

(80)

Kommissionen har undersøgt Finance Act 2001 som ændret ved Finance Act 2002 med tilbagevirkende kraft. Da granulatafgiften er en løbende ordning, har Kommissionen også undersøgt den fritagelse i henhold til paragraf 17, stk. 3, litra da), som blev indført med Finance Act 2007.

(81)

Granulatafgiften er en afgift på granulater. Ved paragraf 16, stk. 1 og 2, i Finance Act 2001 fastsættes der en afgift for afgiftspligtige granulater, der gøres til genstand for kommerciel udnyttelse i Det Forenede Kongerige på eller efter lovens ikrafttrædelsesdato.

(82)

Granulatafgiften blev indført den 1. april 2002. Hvad der udgør kommerciel udnyttelse, er defineret i paragraf 19. Der er fastsat fire typer kommerciel udnyttelse: a) fjernelse af granulaterne fra deres oprindelsessted, b) indgåelse af en leveringsaftale, c) anvendelse til bygge- og anlægsformål eller d) blanding med andet materiale eller stof end vand.

(83)

Med hensyn til begrebet granulater har de britiske myndigheder ved mange lejligheder bekræftet, at granulatafgiften ikke er fastsat som en afgift på alle udvundne mineraler eller endda på alle former for sten, grus eller sand, men kun på sten, grus og sand, der udvindes med henblik på anvendelse som fyldstof i byggeri og anlæg.

(84)

Dette bekræftes yderligere af de forberedende dokumenter om granulatafgiften (39). Disse dokumenter bekræfter, at granulatafgiften fra starten var tænkt som en afgift på granulater og ikke på et bestemt udvundet mineral. Dette er også blevet anerkendt af Retten (40).

(85)

Som anført i betragtning 14 ovenfor kan granulater generelt beskrives som kornet eller partikelformet materiale, som på grund af deres fysiske og kemiske inaktive egenskaber er velegnet til anvendelse enten alene eller som tilsætning til cement, kalk eller bituminøst materiale, der bruges i byggeriet som beton, til vejanlæg, som asfalt, dræn eller påfyldning. Naturlige granulater er sand, sten og grus. Materialer, der anvendes som granulater, kan dog også opfylde andre formål. Om et materiale, for så vidt angår granulatafgiften, skal anses for et granulat eller ej, afhænger med andre ord af materialets anvendelse snarere end dets geologiske sammensætning.

(86)

Under udarbejdelsen af lovgivningen vedrørende granulatafgiften indså de britiske myndigheder, at en anvendelsesbaseret definition af afgiftens anvendelsesområde ville skabe problemer, da det tilsigtede formål med produktet kunne ændres efter beskatningspunktet (41). For at undgå dette problem valgte de britiske myndigheder en anden teknik. I stedet for en præcis definition af udtrykket »granulater« eller generelle beskatningskriterier pålægger Finance Act 2001 først sand, grus og sten afgiften, men indsnævrer derefter afgiftens anvendelse og anvendelsesområde ved hjælp af afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser for sten, sand eller grus, som er blevet anvendt til bestemte formål, eller som har været underkastet bestemte processer.

(87)

Formålet med granulatafgiften er at sikre, at indvirkningen på miljøet af udvindingen af granulater (navnlig skader på biodiversiteten og visuelle gener) i højere grad afspejles i priserne med det formål at tilskynde til mere effektiv indvending og anvendelse af granulater. Den har også til formål at fremme en vending i efterspørgslen fra nyudvundne granulater til alternative granulater, f.eks. genbrugte granulater og granulater, der er biprodukter eller affald fra bestemte udvindings- eller industriprocesser. Vendingen i efterspørgslen vil reducere behovet for nyudvundne granulater og vil dermed begrænse miljøbelastningen i forbindelse med udvinding.

(88)

Kommissionen anførte i indledningsafgørelsen, at det formål, der forfølges med granulatafgiften under skattesystemet, bør fastsættes uden at henvise til udtrykkene »udyrkede« eller »primære« granulater, og at der i stedet bør henvises til deres indhold. Terminologien er beskrevet i betragtning 64 og 65 til indledningsafgørelsen.

(89)

Uanset den anvendte terminologi har de britiske myndigheder udtrykt modvilje mod granulater, der blev (ny)udvundet med henblik på anvendelse som granulater i forskellige materialer, der enten ikke blev nyudvundet som granulater, eller som uundgåeligt blev tilvejebragt som resultat af andre aktiviteter, der ikke var rettet mod udvinding af granulater, men som alligevel kan bruges som alternativer til nyudvundne og specifikt udvundne granulater.

(90)

I lyset af de britiske myndigheders forklaringer konkluderede Kommissionen i indledningsafgørelsen, at det normale beskatningsprincip, som ligger til grund for granulatafgiften, er beskatning af sten, grus og sand, der er (ny)udvundet med henblik på anvendelse som granulater, og som gøres til genstand for kommerciel udnyttelse i Det Forenede Kongerige på eller efter den 1. april 2002.

(91)

Med hensyn til formålet bemærkede Kommissionen, at granulatafgiften har til formål at gøre udvindingen af granulater mere effektiv ved at internalisere miljøomkostningerne ved den pågældende aktivitet. Den sigter desuden mod en vending i efterspørgslen: fra målrettet udvinding af sten, grus og sand til granulater, der anvendes i bygge- og anlægssektoren, til anvendelse af granulater, som er biprodukter eller affald fra bestemte processer, eller af genbrugte granulater.

(92)

Kommissionen har modtaget omfattende bemærkninger fra interesserede parter om det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, og formålet med granulatafgiften.

(93)

BAA gentog sine bemærkninger fra tidligere om, at granulatafgiften i sig selv er ulogisk. BAA hævder, at der ikke findes en klar definition af granulater, der kan forklare anvendelsesområdet for granulatafgiften. I henhold til BAA pålægges granulatafgiften mange materialer, som ligger uden for den definition, der er fastsat i indledningsafgørelsen, dvs. materialer, der anvendes til andre formål end »som fyldmateriale i byggeri og anlæg«, eller som anvendes i beton, til vejanlæg, som asfalt, dræn eller påfyldning. De anfører, at grabsten til kystsikring, der er pålagt afgift, ikke anvendes som fyldstof i byggeri og anlæg og er meget større og tungere end granulater, der anvendes i beton eller til de andre anførte formål. Utilhuggede kampesten pålægges desuden granulatafgiften, selv om de anvendes til bygningsmure og i traditionelle kampestensgærder (f.eks. mellem marker) og ikke til nogle af de anførte formål. BAA gør gældende, at disse materialer ikke kan anses for »granulat«, og at tagskifer, tilhuggede kampesten eller ler til fremstilling af mursten ikke er »granulat«. Alle materialerne er sten, der er udvundet fra jorden, men som anvendes til forskellige formål og ikke er indbyrdes substituerbare. Der er desuden angiveligt ingen miljømæssige argumenter for at betegne nogle af disse materialer som »granulater« og ikke andre.

(94)

Ifølge BAA er det problematisk, at fritagelserne er baseret på materialets geologi, da de geologiske udtryk ler, skiferler og skifer geologisk set dækker et bredt spektrum af sten, der udvindes af stembrud, som ikke producerer tagskifer eller keramiske produkter. Sådant materiale er dog ler, skiferler og skifer, der fra et geologisk perspektiv er fritaget for afgift. BAA har fremlagt en række erklæringer fra Dr. Rachel Hardie, geolog, vedrørende det uheldige valg af geologiske udtryk til differentiering af sten. Fritagelserne for materiale, der hovedsagelig består af bestemte geologiske grupper, skaber endnu flere vanskeligheder. BAA har i denne forbindelse fremlagt en rapport udarbejdet i 2003 af British Geological Society for Det Forenede Kongeriges skattemyndigheder med det formål at hjælpe skattemedarbejderne med at anvende fritagelserne for skifer, skiferler og ler på en geologisk korrekt måde (herefter »den geologiske rapport«). Den geologiske rapport definerer skiferler, skifer og ler med hensyn til deres karakteristika og geologiske oprindelse med henblik på at bistå Det Forenede Kongeriges skattemyndigheder. I rapporten anføres det dog også, at »det oprindelige valg af disse udtryk i forbindelse med loven antageligt er baseret på deres anvendelse som økonomiske mineralråvarer snarere end som geologiske enheder«. Den fastsætter også, at »ler, skiferler, slamsten og skifer forekommer i vid udstrækning i Det Forenede Kongerige«, og at skiferler ofte er »lejret imellem sandsten«.

(95)

BAA hævder, at de britiske myndigheder har behandlet skiferler og slamsten som synonymer, og at hele familien af sten derfor er blevet behandlet som fritaget. BAA anfører videre, at de definitioner af de tre materialer, der er anført i den geologiske rapport, er meget restriktive, og at andre materialer kunne have været kategoriseret som skiferler, skifer eller ler. Skifersten med den »lagdeling«, der er nødvendig for at producere tagsten, er f.eks. relativt sjældne, og sten med svag lagdeling, der er uegnet til spaltning, er meget mere udbredt, men klassificeres stadig som skifer. BAA hævder desuden med delvist citat fra den geologiske rapport, at skifer også udvindes til dekorative arkitektoniske formål, dvs. dimensionssten, facadebeklædning, belægninger, sålbænke, pejse, bordplader og ornamenter til hus og have, hvor lagdelingen har mindre betydning end tilhugning og polering. BAA nævner et eksempel med et skiferbrud, der producerer skifer, som adskiller sig fra tagskifer, og for hvilket det angiveligt er uklart, om materialet overhovedet bør klassificeres som skifer.

(96)

Ifølge BAA indhentes der ofte en ekspertudtalelse fra en geolog for at kortlægge, hvilke sten der forekommer i et stenbrud, med henblik på granulatafgiften, og for at konstatere, om der findes en fritagelse for udvindingen heraf.

(97)

BAA oplyser, at de ikke har oplysninger om akkumuleringen af restprodukter af skifer og skiferler siden indførelse af granulatafgiften, men at bjergene af afgiftsbelagte biprodukter af granulater er vokset. BAA har fremlagt eksempler på tre stenbrud, hvor der er akkumuleret bjerge af biprodukter. Et stenbrud måtte bortskaffe over 1 mio. ton biprodukter, og et andet måtte investere 2 mio. GBP i et nyt anlæg for at forarbejde deres biprodukter, så de kunne sælges.

(98)

Da de britiske myndigheder suspenderede de fritagelser for granulatafgiften, som Kommissionen rejste tvivl om i indledningsafgørelsen, indførte de ifølge BAA i realiteten to nye fritagelser, nemlig for ler og skiferler, der anvendes i keramiske byggematerialer, og gips, der anvendes i puds og gipsplader. Det kan ifølge BAA ikke hævdes, at disse materialer befinder sig i en anden situation end materialer, der er pålagt granulatafgiften i lyset af dens miljømæssige logik. BAA anfører, at disse materialer er i samme situation som sten, sand og grus, da de er blevet udvundet til bygge- og anlægsformål. De hævder, at disse yderligere fritagelser udgør statsstøtte, som Kommissionen ikke kan anse for forenelig støtte, da de relevante betingelser ikke er opfyldt.

(99)

BAA anfører, at udvindingen af ler og skiferler til fremstilling af keramiske byggematerialer kan reduceres ved at bruge byggematerialer af beton, som kan fremstilles af affald/biprodukter fra stenbrud (som ofte er pålagt afgift).

(100)

Ifølge BAA har det ingen betydning, at ler gennemgår en kemisk forandring, når det anvendes til fremstilling af mursten og andre keramiske byggematerialer, da dette er irrelevant fra et miljømæssigt perspektiv.

(101)

Cloburn Quarry oplyser, at virksomheden udvinder granit og gråvakke. Sidstnævnte bruges til skridsikre granulater med et poleringsindeks på over 70. Da der ikke findes en fritagelse for biprodukter af dette materiale, akkumuleres der store bjerge af gråvakke, som med tiden vil blive et stort problem.

(102)

Ifølge Cloburn Quarry er stenbruddets salg faldet fra 1,3 mio. ton i 2007/08 til 0,5 mio. ton. Dette skyldes angiveligt det fritagne salg fra konkurrerende stenbrud snarere end den økonomiske recession.

(103)

I henhold til Cloburn Quarry forringer granulatafgiften stenbruddets muligheder for at konkurrere med importerede granulater, da deres biprodukter sælges uden afgift andre steder, og for i udlandet at konkurrere med stenbrud, der ikke skal betale en lignende afgift.

(104)

Cloburn Quarry anfører, at granulatafgiften har skabt en nedgang på markedet, dvs. lave priser for granulater, og at stenbrud, der er fritaget for afgift, kan transportere deres materialer endnu længere.

(105)

Ifølge Cloburn Quarry tabte virksomheden salget af 50 000 ton granulater i 2013 til fritagne stenbrud. Dette er især et problem med skiferler, der anvendes i store anlægsprojekter, især langs Glasgow-Edinburgh-korridoren. Der blev anvendt omkring 1 mio. ton skiferler til vejbyggeri. Det har påvirket konkurrencen, da andre stenbrud ikke kunne sælge deres biprodukter af lav værdi. Stenbruddets lyserøde granulater skal desuden konkurrere med den mørkerøde dekorationsskifer, som er fritaget for afgift.

(106)

Ifølge stenbruddet skal det konkurrere mod og har tabt udbud til stenbrud, som angiveligt er fritaget for granulatafgiften. Stenbruddet oplyser, at det tabte en af kontrakterne til et stenbrud, der havde fået myndighedstilladelse til at omdanne et fritaget skiferlerdepot til granulater. I henhold til stenbruddet fandtes der mindst 800 000 ton skiferler, som kunne have været videresolgt til hovedentreprenøren.

(107)

Stenbruddet har også indgivet en række generelle bemærkninger vedrørende granulatafgiftens manglende miljømæssige mål.

(108)

Blinkbonny Quarry oplyser, at det skal konkurrere med et andet stenbrud, der muligvis sælger materiale, som er fritaget for afgift, og som indgår i færdige betonblandinger. Dette stenbrud kan derfor tilbyde lavere priser. Uden fritagelsen ville det konkurrerende stenbrud ifølge Blinkbonny Quarry ikke være blevet åbnet og ville ikke have kunnet konkurrere på markedet. Blinkbonny Quarry anfører, at fritagelsen sætter det konkurrerende stenbrud i stand til at transportere dets materialer over længere afstande, hvilket belaster miljøet.

(109)

Blinkbonny Quarry har videre fremsat en række bemærkninger til indledningsafgørelsen. Stenbruddet hævder, at foranstaltningen begunstiger virksomheder med fritagelser ved at give dem mulighed for at sælge produkter på et åbent marked uden de samme omkostninger som virksomheder, der ikke er begunstiget med denne fordel.

(110)

Ifølge Blinkbonny Quarry opfylder granulatafgiften ikke sit miljømål, da den har ført til udviklingen af et billigere materiale, der transporteres længere, og som tilskynder til udvinding af granulater, der er fritaget for afgift, med det formål at producere billigere materialer, der ikke er biprodukter eller affald. Quarry hævder desuden, at skiferler og skifer fritaget for afgift sælges som granulater til bygge- og anlægsformål, og at der udvindes mere skiferler og skifer med henblik på anvendelse som granulater på grund af fritagelsen.

(111)

Kinegar Quarries hævder, at alle stenbrud producerer granulater af ringere kvalitet. Der er ifølge Kinegar Quarries ingen forskel på, om produktet er skifer, der eksporteres til hele verden, eller almindelige granulater, der bruges tæt på stenbruddet. Kinegar Quarries gør gældende, at granulater — eftersom de er sekundære produkter — kan anvendes på mange forskellige måder og altid har været billige. Kinegar Quarries er endvidere af den opfattelse, af prisen på granulater er lav, fordi de er et biprodukt af et produkt af højere kvalitet, og at de prissættes på grundlag af udbud og efterspørgsel for at skabe balance i beholdningen. Ifølge virksomheden har granulater dog altid sikret en vis indtjening, indtil granulatafgiften blev indført. Derefter skulle sekundære granulater konkurrere med granulater, der var fritaget for afgift, og det kunne de under visse omstændigheder ikke. Produktionen af sekundære granulater er dog ikke faldet, da dette kvalitetsprodukt efterspørges. De kan blot ikke sælges i samme udstrækning. Dette har angiveligt ført til større lagre af sekundære granulater. Kinegar Quarries hævder endvidere, at der ikke opnås miljømæssige fordele på grund af den yderligere transport af granulater.

(112)

Den britiske regering har ifølge Kinegar Quarries forsøgt at sikre, at producenter af andre produkter end granulater kan sælge deres produkter som granulater uden afgift og dermed minimere deres lagre af biprodukter. De vurderer, at dette mål er opnået takket være de fritagelser, der er indrømmet producenter af andre produkter end granulater (og et stigende antal producenter af granulater) for produkter, der faktisk bør betegnes som granulater, fordi de sælges til det samme formål som materiale fra en producent af granulater. Lagrene af biprodukter er dog blevet flyttet fra producenter af andre produkter end granulater til producenter af granulater, som betaler afgift.

(113)

Kinegar Quarries oplyser, at deres salg af sekundære granulater efter indførelsen af granulatafgiften faldt med over 50 000 ton i 2007 til 9 000 ton i 2013, og at dette ikke alene skyldtes den økonomiske nedgang. Kinegar Quarries kan angiveligt ikke længere konkurrere med granulater, der er fritaget for afgift, da virksomhedens priser er 1,5-2,0 GBP højere end konkurrenternes.

(114)

Torrington Stone oplyser, at de ikke havde kunnet overleve indførelsen af granulatafgiften, hvis selskabets to stenbrud ikke havde haft samme ejer. Kunder baserer ifølge Torrington Stone deres købsbeslutning på beskrivelsen af materialerne, f.eks. kvalitet og størrelse, og ikke på materialernes geologi. Kunderne ved ikke, om et materiale er afgiftsbelagt eller ej.

(115)

Det ene stenbrud producerer primært skiferler med slamsten som biprodukt, mens det andet primært producerer grovkornet sandsten med restprodukter af skiferler. Alt sælges som granulater. Biproduktet slamsten kan ikke sælges med fortjeneste og bortskaffes derfor.

(116)

Mineral Products Association anfører, at nogle virksomheders mulighed for at udvinde materialer fritaget for afgift, som f.eks. skiferler og skifer, med henblik på at forsyne granulatmarkederne er i strid med de principper, der oprindeligt lå til grund for granulatafgiften. Ifølge Mineral Products Association bør udvundne materialer, der anvendes som granulater, pålægges granulatafgiften, og fritagelserne bør begrænses til materialer, der ikke anvendes som granulater.

(117)

Mineral Products Association anfører, at materialer, der produceres som følge af individuelle forbrændingsprocesser eller smeltning og raffinering af metal, er ægte biprodukter fra disse processer og bør fritages, da de opfylder det mål om at tilskynde til anvendelsen af genbrugte materialer og ressourceeffektivitet, der ligger til grund for granulatafgiften. Til sammenligning fører fritagelser for skiferler, skifer og andre udvundne materialer til fordrejning af de lokale markeder, da de fører til substitution af afgiftsbelagte materialer med materialer uden afgift.

(118)

BAA hævder, at det miljømæssige formål med granulatafgiften er at vende efterspørgslen til fordel for affaldsmaterialer/biprodukter og ikke at gennemføre princippet om, at »forureneren betaler«, som Kommissionen angiveligt anfører i indledningsafgørelsen. Det primære formål med princippet om, at forureneren betaler, ville, hvis det var gældende, medføre en selektiv tilgang til materialer (for »granulatsektoren«, men ikke for andre mineraludvindingsaktiviteter), hvilket uundgåeligt fører til statsstøtte. Det miljømæssige formål med granulatafgiften er snarere at fremme anvendelsen af granulater, der er biprodukter eller affald fra bestemte processer, eller af genbrugte granulater og derved reducere anvendelsen af udvundne granulater (vending i efterspørgslen).

(119)

Hvis et mål om en »vending i efterspørgslen« lå til grund for afgiften, ville det i praksis betyde, at granulatafgiften ville være begrænset til sten, sand eller grus, der anvendes som fyldstof i byggeri, og at fritagelse da kun burde indrømmes til biprodukter eller affald, der kan erstatte udvundne mineraler. Denne begrænsning ligger ifølge BAA imidlertid ikke til grund for granulatafgiften, som tillader, at materialer, der ikke kan erstattes, pålægges afgift.

(120)

Selv om de undersøgte fritagelser blev fjernet, ville granulatafgiftens anvendelsesområde ifølge BAA ikke være i overensstemmelse med dens miljømæssige logik, dvs. vendingen i efterspørgslen. Hvis fritagelserne for biprodukter og affaldsmaterialer blev fjernet, ville der ifølge BAA opstå endnu større uoverensstemmelse mellem granulatafgiften og dens miljømål. De anfører, at fjernelsen af fritagelser for materialer, der er udvundet med henblik på at blive anvendt som granulater, f.eks. skifer og skiferler, derimod ville være i overensstemmelse med det miljømæssige formål med granulatafgiften.

(121)

Det forhold, at anvendelsesområdet for granulatafgiften ikke svarer til det miljømæssige formål om vending i efterspørgslen, underbygges i henhold til BAA af den kendsgerning, at biprodukter eller affald fra kalk eller tilhuggede kampesten og materialer, såsom jernbaneskærver og sten med højt poleringsindeks, der ikke er substituerbare, er pålagt afgift.

(122)

Granulatafgiftens anvendelsesområde ligger ifølge BAA alt for langt væk fra dens miljømæssige logik. Dette skyldes, at nogle af de materialer, der ikke er pålagt afgift, kunne erstattes med biprodukter eller affald. Som eksempel nævner BAA ler anvendt til mursten og plastisk ler anvendt til tagsten.

(123)

BAA har indgivet en kopi af »Cornish Building Stone and Slate Guide 2007« og bemærket, at flere granit- og skiferbrud i denne guide selv betegner sig som producenter af lignende typer produkter og kampesten. Guiden viser ifølge BAA, at fritagelserne for granulatafgiften ikke er i overensstemmelse med dens logik, nemlig at opnå en vending i efterspørgslen mellem materialer, der er udvindes med henblik på anvendelse som granulater, og affald, der kan anvendes som granulater.

(124)

Der foreligger angiveligt bevis for, at muligheden for at opnå fritagelser for biprodukter og affald fra kaolinstenbrud har tilskyndet til udvinding af mere materiale end nødvendigt alene for at opnå fritagelser for de påstående biprodukter, dvs. granit af høj kvalitet (42). BAA anfører videre, at der også foreligger bevis for, at visse kaolinstenbrud koncentrerer deres aktiviteter om at udvinde disse påståede biprodukter i stedet for det oprindelige kaolinmateriale (43). BAA henviser til en e-mail fra et stenbrud til BAA (44), hvori det påstås, at de siden indførelsen af granulatafgiften har haft alvorlige vanskeligheder med at konkurrere med granulater fra kaolinstenbrud, da de granulater, de producerer, er billigere og har overtaget markedet. I henhold til e-mailen er de granulater, der sælges af kaolinstenbrud, sten af høj kvalitet og ikke et sekundært produkt eller et biprodukt. Det pågældende stenbruds produktion er blevet halveret, og det har ikke haft overskud i mere end ni år. Deres affaldsmaterialer kan ikke sælges.

(125)

BAA anfører, at den måde, hvorpå granulatafgiften anvendes i forbindelse med kalkudvinding, giver anledning til problemer. Selve udvindingen af kalk er ikke pålagt afgift, men det er affald eller biprodukter fra denne proces. Granulatafgiften pålægges desuden fine partikler, biprodukter eller affald fra visse stenbrud, som kan anvendes til produktion af betonsten, der kan anvendes i stedet for mursten fremstillet af ler uden afgift.

(126)

QPANI oplyser, at den repræsenterer ca. 95 % af de virksomheder, der beskæftiger sig med levering af stenbrudsprodukter til bygge- og anlægssektoren i Nordirland. Granulatafgiftens udformning var ifølge QPANI allerede fra begyndelsen mangelfuld, eftersom materialer burde have været pålagt afgift ud fra deres anvendelse i stedet for deres geologi.

(127)

Skiferler og skifer bør efter QPANI's mening ikke være fritaget for granulatafgift, når materialerne anvendes som granulater. Skifer og skiferler anvendes som granulater på de britiske bygge- og anlægsmarkeder og kan have betydelig indvirkning på de lokale markeder, når de leveres til granulatmarkeder. Dette gælder navnlig for Nordirland. Leverancer af skifer og skiferler til anvendelse som granulater kan bestå af materialer, der i realiteten er biprodukter fra udvindingen til andre formål end anvendelse som granulater (f.eks. udvinding af skifer til produktion af tagskifer), men disse materialer udvindes også primært med henblik på levering til granulatmarkeder.

(128)

QPANI anfægter også undtagelsen for materialer, der »hovedsagelig« består af kul, brunkul, skifer eller skiferler. Ifølge QPANI ville det være enklere og mere konsekvent, hvis der blot blev skelnet mellem materialer, der anvendes som granulater, og materialer, der anvendes til andre formål. Materialer, der anvendes som granulater, bør pålægges granulatafgiften, og materialer, der anvendes til andre formål, bør ikke pålægges afgiften.

(129)

QPANI anfører, at granulatafgiften har ført til yderligere miljøbelastning, fordi materialer, der er fritaget for afgift, nu transporteres længere.

(130)

QPANI oplyser, at Nordirland har importeret flere hundredetusinder ton skiferler fra Donegal i Irland. Skiferler fra Irland sælges på bygge- og anlægsmarkederne i hele Nordirland. I bygge- og anlægsprojekter langs grænsen til Irland er der anvendt granulater fra Irland, som var fritaget for afgifter og klassificeret som skiferler.

(131)

QPANI henviser videre til sten, der er beskrevet som skiferler og dermed ubehørigt er blevet fritaget for afgift.

(132)

De britiske myndigheder fastholder deres opfattelse af, at de undersøgte fritagelser og lempelser ikke udgør statsstøtte. De anfører navnlig, at de differentieringer, der foretages med afgiften er begrundede i skattesystemets karakter eller generelle ordning og derfor ikke opfylder betingelsen om selektivitet.

(133)

De britiske myndigheder anerkender beskrivelsen af granulater i betragtning 8 til indledningsafgørelsen. De er desuden enige i den logik, der ligger til grund for granulatafgiften, og som er beskrevet i betragtning 67 til indledningsafgørelsen.

(134)

De britiske myndigheder nævner, at Retten i sin dom af 7. marts 2012 i præmis 55 fastslog, at: »det normale beskatningsprincip, som ligger til grund for [granulatafgiften], kun hviler på begrebet den kommercielle udnyttelse i Det Forenede Kongerige af et materiale, der er omfattet af [granulatafgiften] som »granulat««. Eftersom det ikke er hensigten, at granulatafgiften skal pålægges sten, sand eller grus, der anvendes i industri- eller landbrugsprocesser, kan enhver afgift, der betales af materialer, der anvendes til sådanne formål, dvs. ikke som granulater, tilbagekræves som en afgiftsgodtgørelse. Efter samme logik er sten, sand eller grus, der udvindes, men som ikke udnyttes kommercielt (som defineret i lovgivningen), ikke omfattet af anvendelsesområdet for afgiften.

(135)

Det Forenede Kongerige har med citat fra Rettens dom forklaret, at granulatafgiftens formål: »… består i alt væsentligt i bygge- og anlægssektoren i at fremme en anvendelse af granulater, der udgør biprodukter eller affald fra visse processer (også kaldet »sekundære« granulater), eller genindvundne granulater, hvorved man mindsker anvendelsen af granulater, der er udvundet i stenbrud (også kaldet »primære« granulater), som er en ikke-genanvendelig naturressource, og derfor den fare for miljøet, der er forbundet med denne udvindingsproces (herefter »formålet om at vende efterspørgslen« eller »AGL's miljøbeskyttelsesformål«)«.

(136)

Ifølge de britiske myndigheder blev afgiftens logik fastsat klart allerede var begyndelsen af lovgivningsarbejdet: »Hovedformålet med den løsning, som regeringen vælger, ville være at reducere de miljøomkostninger ved stenbrud, der pålægges enkeltpersoner og virksomheder i samfundet mere generelt og stimulere genbrug«.

(137)

De britiske myndigheder hævder, at man forsøger at opfylde granulatafgiftens miljømål på to forskellige, men indbyrdes forbundne måder. Indførelsen af afgiften hjælper for det første med at internalisere en del af den skade, der forårsages ved udvinding og transport af granulater. Afgiften sænker derfor efterspørgslen efter nyudvundne granulater, fordi prisen stiger. Fritagelser og lempelser indrømmes for det andet til affald og genbrugsmaterialer for at fremme en vending i efterspørgslen fra nyudvundne granulater til sådanne materialer, samtidig med at produktionen af andre materialer end granulater ikke fremmes. For at sikre opfyldelsen af det miljømæssige formål med granulatafgiften blev den udformet således, at der er økonomisk attraktive alternativer til nyudvundne afgiftspligtige granulater.

(138)

Via fritagelserne har granulatafgiften ifølge de britiske myndigheder til formål at stimulere anvendelsen af genbrugsmaterialer eller biprodukter (der opstår under en proces, der ikke har til formål at producere granulater) for derved at reducere efterspørgslen efter udyrkede granulater og samtidig reducere den miljøbelastning, der er forbundet med granulatudvinding. Undtagelserne fra afgiftens anvendelsesområde kan opdeles i to kategorier: genbrugte granulater og uundgåelige affalds- og biprodukter. Sidstnævnte defineres som materiale, der udnyttes kommercielt i Det Forenede Kongerige og anvendes som granulater inden for byggeri og anlæg, men som er frembragt som en uundgåelig konsekvens af en proces, der ikke udføres specifikt for at producere granulater. Sådanne produkter kan igen opdeles i to kategorier: a) materialer, der uundgåeligt frembringes ved udvindingen af et mineral, der ikke er et granulat, og b) materialer, der uundgåeligt frembringes ved en udgravnings- eller opmudringsproces, der ikke har til formål at udvinde materiale til kommerciel udnyttelse.

(139)

De britiske myndigheder anfører, at materialer, der udvindes med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, eller som frembringes som biprodukter fra en proces, der har til formål at producere granulater til kommerciel udnyttelse, befinder sig i en anden faktisk situation end materialer, der er fritaget for afgift.

(140)

De britiske myndigheder anfører, at fritagelserne for afgiften i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne undtagelser skelner mellem affaldsmaterialer, der opstår som et biprodukt fra udvindingen af et mineral, der ikke er granulat, og som er fritaget for afgift, og affaldsmaterialer, der er et biprodukt fra udvindingen af granulater (f.eks. affald fra kalksten), som stadig er pålagt afgift. Denne sondring er efter deres opfattelse baseret på målet om at tilskynde til reduceret udvinding af kalksten til granulater uden samtidig at tilskynde til en lavere produktion af materialet til andre formål end anvendelse som granulater. Granulatafgiften hæmmer udvindingen af granulater fra sten, samtidig med at den fremmer alternative kilder til granulat.

(141)

De britiske myndigheder oplyser, at fritagelserne for afgift er afgørende for opfyldelsen af granulatafgiftens miljømål, da de reducerer den skade, der forårsages af nyudvinding. De anfører, at det er prisforskellen mellem materialer, der er fritaget for afgift, og materialer, der er pålagt afgift, der flytter efterspørgslen fra nyudvinding. Fritagelserne er i overensstemmelse med det miljømæssige formål med granulatafgiften, for så vidt som anvendelsen af materialer, der er fritaget for afgift, i sidste ende reducerer efterspørgslen efter udvinding af nye granulater og reducerer den dermed forbundne miljøbelastning.

(142)

Ifølge de britiske myndigheder er der mange eksempler på materialer, der er fritaget for afgift, som erstatter granulater af højeste kvalitet. Ved opførelsen af den olympiske park til OL 2012 skulle der f.eks. bruges mere end 1 mio. ton granulater som fyldmaterialer. Biprodukter fra kaolinproduktionen fra Cornwall blev anvendt sammen med genbrugte granulater i stedet for granulater af højeste kvalitet, f.eks. nyudvundet kalksten eller granit. Skiferaffald fra et […] (*1) skiferbrud blev anvendt som bundmateriale for rørledninger i […]. Det knuste skifer blev anvendt i stedet for andre knuste stengranulater. Et biprodukt af skifer fra samme stenbrud blev også anvendt i byggeri ved […] i stedet for granulater af højeste kvalitet.

(143)

De britiske myndigheder har dokumenteret, at antallet af fritagne stenbrud ikke er steget efter indførelsen af granulatafgiften (se tabellen nedenfor, som viser antallet af aktive stenbrud på et bestemt tidspunkt):

(144)

I 2009 tegnede knust sten sig for 59,4 % af salget af primære granulater i Det Forenede Kongerige. Resten af salget bestod af sand og grus. Kalksten var langt den største kilde til granulater af knuste sten og tegnede sig for 66 % af den samlede mængde, efterfulgt af magmatiske bjergarter, som f.eks. granit (24 %), og sandsten (9 %). Kalksten, magmatiske bjergarter og sandsten har alle andre anvendelser, f.eks. i bygninger, eller som industrielt kalk, for så vidt angår kalksten.

(145)

I 2012 blev kalkstensgranulat solgt for mellem 7,16 GBP og 11,70 GBP pr. ton. Granit blev solgt for mellem 6,12 GBP og 12,82 GBP pr. ton. Skifer blev solgt for mellem 2 GBP og 8 GBP pr. ton.

(146)

Med hensyn til dekorationsgranulater har de britiske myndigheder og BAA fremlagt dokumentation for, at de udgør en atypisk anvendelse af granulater. Granulater, der anvendes til landskabsarkitektur, anvendes i små mængder og vælges på grundlag af deres visuelle egenskaber, f.eks. farve og form, mens anlægsegenskaber, f.eks. styrke, har mindre betydning, hvilket er modsat andre anvendelser af granulater. Som følge af de små mængder, der her er tale om, udgør dekorationsgranulater en lille del af markedet for granulater i Det Forenede Kongerige.

(147)

Kommissionen konkluderede allerede i indledningsafgørelsen, at det normale beskatningsprincip, som ligger til grund for granulatafgiften, er beskatning af sten, grus og sand, der er nyudvundet eller specifikt udvundet med henblik på anvendelse som granulater, og som gøres til genstand for kommerciel udnyttelse i Det Forenede Kongerige på eller efter den 1. april 2002.

(148)

I tillæg til de bemærkninger, der er fremsat af de britiske myndigheder ovenfor vedrørende det beskatningsprincip, som ligger til grund for granulatafgiften, har Kommissionen følgende bemærkninger.

(149)

Flere tredjeparter har bemærket, at granulatafgiften ikke behandler materialer på en ensartet måde, fordi biprodukter af andre fritagne materialer (sten, der bruges til at producere sten med en eller flere flade overflader (herefter »tilhuggede sten«), kalk, sten med højt poleringsindeks, grabsten til kystsikring og sten til stenmure) samt biprodukter eller affald fra udvinding af primære granulater af høj kvalitet ikke er fritaget for afgift. De befinder sig angiveligt i samme faktiske og retlige situation som fritagne biprodukter af andre materialer end granulater eller som materialer med særlige anvendelser, som ikke er pålagt afgift.

(150)

Kommissionen har i indledningsafgørelsen selv rejst spørgsmålet om, hvorfor det anses for begrundet at indrømme fritagelser for biprodukter af plastisk ler, kaolin, kul, brunkul, skiferler eller skifer, men ikke for biprodukter af kalk til landbrugsformål og tilhuggede sten.

(151)

Efter modtagelse af omfattende oplysninger fra tredjeparter og de britiske myndigheder har Kommissionen noteret sig, at affald eller biprodukter fra udvindingen af tilhuggede sten og kalk består af samme type sten som tilhuggede sten og kalk: i) affald fra udvindingen af kalksten, der anvendes til produktion af kalk, består sandsynligvis også af kalksten, og ii) affald, der frembringes under udvindingen af sten med henblik på at fremstille tilhuggede sten, består sandsynligvis primært af skærver af samme type sten som den tilhuggede.

(152)

Ved fritagelse for granulatafgiften skelnes der mellem affaldsmaterialer, der frembringes som et biprodukt af det materiale, der udvindes til andre formål end anvendelse som granulater (f.eks. affald fra udvinding af kaolin og plastisk ler, kul, brunkul og skifer), som er fritaget for afgift, og affaldsmaterialer, der er et biprodukt fra udvinding af materiale specifikt til anvendelse som granulat (f.eks. affald fra kalksten), som stadig er pålagt afgift.

(153)

Denne afgiftsdifferentiering er baseret på målet om at reducere nyudvindingen af kalksten, granit, sandsten osv. med henblik på anvendelse som granulater uden at påvirke produktionen af andre materialer end granulater.

(154)

Som de britiske myndigheder har anført, udgør kalksten, sandsten og granit størstedelen af de materialer, der udvindes til anvendelse som granulater. En fritagelse af biprodukter af tilhuggede sten eller af kalksten, der anvendes til produktion af kalk, for granulatafgiften ville mindst opretholde, hvis ikke øge omfanget af nyudvinding af disse materialer.

(155)

Der opstår desuden ingen yderligere (forarbejdnings)omkostninger til tilvejebringelse af tilhuggede sten og kalk fra de primære udvundne materialer. Dette står i modsætning til eksempelvis udvinding af plastisk ler og kaolin, hvor adskillelsen af disse materialer fra affaldet, er en omkostningstung proces.

(156)

De britiske myndigheder har forklaret, at både den sten, der skal tilhugges, og de kalksten, der skal bruges til frembringelse af kalk, udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater. Deres biprodukter og affald kan desuden sælges særskilt uden det primære materiale, da de udgør et godt kvalitetsmateriale til anvendelse som granulater. Som dokumentation for dette har de britiske myndigheder fremlagt prisoplysninger, der viser, at priserne på kalk og tilhuggede sten i de fleste tilfælde ikke er meget højere end priserne på deres respektive biprodukter. Prisen på kalksten til kalk ligger på mellem 12,50 GBP og 19,50 GBP pr. ton, mens prisen på biproduktet heraf ligger på mellem 7,16 GBP og 11,70 GBP pr. ton. Magmatiske bjergarter (herunder granit), som også bruges til at fremstille tilhuggede sten, koster omkring 5,51-12,91 GBP pr. ton, mens biprodukter heraf sælges for 6,12-12,82 GBP pr. ton. Det betyder, at — hvis der ikke er efterspørgsel efter specialproduktet af højeste kvalitet — stenbruddet kunne fortsætte nyudvindingen, da det er rentabelt at sælge det nyudvundne produkt og dets biprodukt til anvendelse som granulater. Det kan ikke udelukkes, at fritagelsen af biprodukter ville tilskynde til yderligere nyudvinding og således undergrave den miljømæssige logik, der ligger til grund for granulatafgiften.

(157)

Det er desuden ikke muligt objektivt at skelne mellem kalksten som et biprodukt fra produktionen af landbrugskalk og kalksten, der er udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater. Det samme gælder for granit og sandsten og biprodukter af tilhuggede sten. Disse nyudvundne materialer og deres biprodukter er indbyrdes substituerbare, og stenbruddet kan derfor afhængigt af efterspørgslen vælge at sælge begge med henblik på anvendelse som granulater.

(158)

På grundlag af bemærkningerne i betragtning 151-157 ovenfor har Kommissionen tilkendegivet, at biprodukter fra udvindingen af kalk og tilhuggede sten ikke befinder sig i en anden faktisk og retlig situation end de nyudvundne produkter. Enhver mulig fritagelse for restprodukter, der frembringes ved udvinding af kalksten/sten, der bruges til tilhuggede sten eller til andre formål end anvendelse som granulater, ville desuden kun medvirke til at tilskynde til øget nyudvinding af sten og kalksten og ville ikke medvirke til at vende efterspørgslen.

(159)

Materialer, der bruges til sten med højt poleringsindeks, grabsten, sten til stenmure og primære granulater af høj kvalitet, repræsenterer enten specialanvendelser af de pågældende materialer eller anvendelser, hvor de kan erstattes af genbrugte granulater eller af affald fra materialer, der ikke er pålagt afgiften.

(160)

Alle materialer, der bruges til sten med højt poleringsindeks, grabsten, sten til stenmure og primære granulater af høj kvalitet, og deres biprodukter er dog fra den samme sten. Grabsten produceres f.eks. af den samme sten som de mindre granulatskærver, der frembringes som biprodukt.

(161)

Disse sten er generelt egnede til at blive anvendt som granulater, og stenbruddene kan vælge, hvordan de vil sælge eller udnytte stenen afhængigt af efterspørgslen.

(162)

Af de grunde, der er forklaret i betragtning 151-157 ovenfor, for så vidt angår biprodukter af tilhuggede sten og af kalk, kan Kommissionen ikke udelukke, at en undtagelse for sten med højt poleringsindeks, grabsten til kystsikring, sten til stenmure, primære granulater af høj kvalitet og deres biprodukter/affald ville fremme udvindingen af disse materialer med henblik på anvendelse som granulater.

(163)

Med hensyn til det forhold, at flere interesserede parter har sat spørgsmålstegn ved granulatafgiftens logik, hvorefter sten med højt poleringsindeks og grabsten pålægges afgift, mens ler til oversvømmelsessikring eller materialer til andre specialanvendelser ikke pålægges afgift, har de britiske myndigheder sammen med BAA oplyst, at poleringsindekset er et mål for et granulats modstandsdygtighed over for polering, og at granulater af sten med højt poleringsindeks anvendes i en bituminøs blanding, der lægges på veje for at opnå et skridsikkert underlag. Granulater med det højeste poleringsindeks bruges f.eks. i vejsving og opbremsningszoner og er specificeret med hensyn til poleringsindeks og slidstyrke af stenmateriale. Disse egenskaber er iboende i stenaflejringerne og forbedres under fremstillingsprocessen. Materialerne er stadig granulater, og denne anvendelse er klassificeret som en anvendelse som granulater, for så vidt angår granulatafgiften.

(164)

Grabsten bruges til at beskytte Det Forenede Kongeriges kystlinjer mod erosion. Kravene i specifikationen afhænger af kystområdernes specifikke karakter. De specificerede kvaliteter omfatter densitet og slidstyrke af stenmateriale. Det er klassificeret som en anvendelse af granulater, for så vidt angår granulatafgiften, da det anvendes til at give styrke og som fyldstof.

(165)

Om et materiale, der anvendes til et bestemt formål, er substituerbart eller ej, påvirker ikke den logik, der ligger til grund for granulatafgiften og de fritagelser, som andre materialer er indrømmet. Ifølge Kommissionen gælder granulatafgiften i det tilfælde for en lang række anvendelser, der ikke er substituerbare. Så længe sådanne materialer kan og rent faktisk anvendes som granulater, og så længe deres anvendelse som granulater er rentabel, ville en fritagelse for sådanne materialer — også til bestemte anvendelser — undergrave formålet med granulatafgiften.

(166)

Adskillige interesserede parter påpeger, at granulater fritaget for afgift erstatter sekundære granulatprodukter og ikke produkterne af højere kvalitet. Kommissionen bemærker for det første, at dette forhold ikke på nogen måde ændrer den kendsgerning, at granulatafgiften opfylder sit miljømål, da de materialer, der er fritaget for afgift, og som er uundgåelige biprodukter af materiale, der er udvundet med henblik på andre anvendelser end som granulater, erstatter nyudvundne granulater. Det har ingen betydning, om de erstatter granulater af højere eller lavere kvalitet, når blot omfanget af nyudvinding reduceres. Materialer, der er fritaget for afgift, erstatter endda i nogle tilfælde ifølge Kommissionen granulater af højere kvalitet, som beskrevet af de britiske myndigheder i betragtning 142.

(167)

Kommissionen anerkender problemerne med at gennemføre granulatafgiften og dens fritagelser på grundlag af materialernes geologi. Kommissionen bemærker dog også, at det ville have endnu vanskeligere, hvis fritagelserne blev gennemført på grundlag af materialernes anvendelse, da dette ville vanskeliggøre håndhævelsen og give flere muligheder for misbrug. De britiske myndigheder har desuden fået udarbejdet den geologiske rapport som hjælp i forbindelse med gennemførelsen af granulatafgiften, og de følger de materialedefinitioner og -test, der er anført i denne rapport. BAA har selv anerkendt, at de britiske myndigheder bruger en geolog til at finde frem til de materialer, som stenbruddene producerer.

(168)

Med hensyn til udelukkelsen af ler og skiferler, der anvendes til keramiske produkter, fra suspensionen af granulatafgiften bemærker Kommissionen, at dette er en fritaget industriel proces, som allerede blev undersøgt i indledningsafgørelsen og vurderet ikke at udgøre statsstøtte.

(169)

Med hensyn til indholdet af Cornish Building Stone and Slate Guide 2007, som BAA har indgivet, bemærker Kommissionen, at den ikke kan anses for en nøjagtig informationskilde til en omfattende oversigt over alle stenbrudsprodukter. Det er en vejledning, der er udarbejdet med henblik på markedsføring, og hvor stenbrud annoncerer for deres produkter for bygge- og anlægssektoren. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at de stenbrud, der optræder i Cornish Building Stone and Slate Guide 2007, præsenterer deres produkter i overensstemmelse med deres markedsføringsstrategi over for bygge- og anlægssektoren. De britiske myndigheder har anført, at stenbrud kan annoncere deres produkter, som de ønsker det, uanset den geologiske sammensætning af de pågældende materialer, og at de ikke anser sådanne reklamebeskrivelser for relevante ved klassificeringen af materialer med henblik på granulatafgift.

(170)

Det følger, at afgiften på sten med højt poleringsindeks, grabsten til kystsikring, sten til stenmure, primære granulater af høj kvalitet og deres biprodukter/affald er omfattet af det normale beskatningsprincip, som ligger til grund for granulatafgiften, og er begrundet i det formål, der forfølges med foranstaltningen.

(171)

Ifølge Kommissionen giver de bemærkninger, som den har modtaget fra alle de interesserede parter, den ikke anledning til at ændre konklusionerne i indledningsafgørelsen med hensyn til det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, og formålet med granulatafgiften.

(172)

Det normale beskatningsprincip, som ligger til grund for granulatafgiften, er, at sten, grus og sand, der er defineret som granulater i henhold til paragraf 17, stk. 1, pålægges afgift, når de gøres til genstand for kommerciel udnyttelse som defineret i paragraf 19 i Det Forenede Kongerige på eller efter den 1. april 2002 (45).

(173)

I overensstemmelse med den beskrivelse, de britiske myndigheder fremlagde inden indledningsafgørelsen, og som bekræftes af de forberedende dokumenter om granulatafgiften (46), fandt Kommissionen i indledningsafgørelsen (47), at granulater generelt kan beskrives som kornet eller partikelformet materiale, som på grund af deres fysiske og kemiske inaktive egenskaber er velegnet til anvendelse enten alene eller som tilsætning til cement, kalk eller bituminøst materiale, der bruges i byggeriet som beton, til vejanlæg, som asfalt, dræn eller påfyldning (»anvendelse som granulater«).

(174)

Alle interesserede parter og de britiske myndigheder har anerkendt udtrykket »anvendelse som granulater« i deres indlæg og har præsenteret deres bemærkninger i overensstemmelse hermed. BAA har faktisk indgivet bemærkninger, der har til formål at påvise, at granulatafgiften ikke er logisk, da visse materialer, som ikke er i overensstemmelse med denne definition, er pålagt afgift. Kommissionen har behandlet disse bemærkninger i detaljer i betragtning 151-158 og 159-165 ovenfor.

(175)

Det normale beskatningsprincip, som ligger til grund for granulatafgiften, er således med andre ord, at sten, grus og sand, der udvindes med henblik på »anvendelse som granulater«/udvindes med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater som beskrevet ovenfor, pålægges afgift.

(176)

Ovennævnte beskrivelse er også i overensstemmelse med granulatafgiftens formål, som er at gøre udvindingen af granulater mere effektiv ved at internalisere miljøomkostningerne ved den pågældende aktivitet. Som Retten også har bekræftet (48), er formålet med granulatafgiften i bygge- og anlægssektoren at fremme en anvendelse af granulater, der udgør biprodukter eller affald fra visse processer (også kaldet »sekundære« granulater), eller genindvundne granulater, hvorved man mindsker anvendelsen af granulater, der er udvundet i stenbrud (også kaldet »primære« granulater), som er en ikke-genanvendelig naturressource, og derfor den fare for miljøet, der er forbundet med denne udvindingsproces (formålet om at vende efterspørgslen).

(177)

Ved Finance Act 2001 indføres først et bredt grundlag for granulatafgiften. Anvendelsesområdet for afgiften indsnævres derefter ved brug af udelukkelser og fritagelser. Ved Finance Act 2001 fastsættes desuden en række afgiftslettelser. Kommissionen vil igen undersøge, om de udelukkelser, fritagelser og afgiftslettelser, som den udtrykte tvivl om i indledningsafgørelsen, er i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper i forhold til formålet med granulatafgiften.

(178)

Med henblik på at vurdere afgiftsdifferentieringerne i forbindelse med granulatafgiften anvender Kommissionen den granulatafgift, som pålægges materialer, der udnyttes kommercielt i Det Forenede Kongerige som granulater, som referencegrundlag/normalt beskatningsprincip (49). Som beskrevet ovenfor i betragtning 173 hænger udtrykket »anvendelse som granulater« direkte sammen med den kommercielle udnyttelse of sten, grus og sand til bygge- og anlægsformål, dvs. deres anvendelse som materiale eller understøtning i anlægget eller forbedringen af en konstruktion (herunder veje, stier, jernbaneunderlag, dæmninger, bygninger og broer), eller når de blandes med andet som et led i fremstillingsprocessen for mørtel, beton, tjærebeton, vejbelægning eller lignende bygge- og anlægsmaterialer (50).

(179)

Begrebet anvendelse som granulater, som defineret ovenfor, anvendes desuden i Finance Act 2001 i paragraf 30, stk. 1, litra d), som giver en person ret til at anmode om afgiftsgodtgørelse, hvis »de granulater, der er pålagt granulatafgift, bortskaffes på en måde, der ikke indebærer, at de anvendes til fastsatte bygge- og anlægsformål«.

(180)

Hvis et materiale, der er fritaget for afgift, udvindes med henblik på anvendelse som granulater eller gøres til genstand for kommerciel udnyttelse til bygge- og anlægsformål som beskrevet ovenfor, er det omfattet af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, da det er i en tilsvarende faktisk og retlig situation som de afgiftsbelagte materialer, og dets fritagelse kan kun begrundes i lyset af det mål, der forfølges med granulatafgiften.

(181)

Med hensyn til de undersøgte fritagelser vedrørende biprodukter, affald eller restprodukter af andre materialer eller processer fastholder Kommissionen de vurderingskriterier, den anvendte indledningsafgørelsen. Kommissionen vil i sin vurdering tage hensyn til, om affaldet, restprodukterne eller biproduktet uundgåeligt følger af en aktivitet, der ikke er knyttet til udvinding af materialer specifikt med henblik på anvendelse som granulater, dvs. enten fra udvindingen af et materiale, der ikke udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, eller fra en proces, der ikke er knyttet til udvindingen af granulater. Udvindingen af hovedmaterialet, der ikke er bestemt til anvendelse som granulater, giver en indikation af, om fritagelsen af det pågældende affald, restprodukt eller biprodukt kan bidraget til opfyldelsen af formålet med granulatafgiften.

(182)

For biprodukter, affald eller restprodukter, der følger af udvindingen af materiale, der er bestemt til anvendelse som granulater, vil Kommissionen vurdere, om deres fritagelse kan føre til en reduktion af nyudvindingen af materialer med henblik på anvendelse som granulater og dermed bidraget til opfyldelsen af formålet med granulatafgiften.

(183)

Ovennævnte vurderingskriterier er i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften, idet de fastsætter, om de fritagne materialer er i samme faktiske og retlige situation som de afgiftsbelagte materialer, og tager hensyn til de britiske myndigheders bemærkninger om, at granulatafgiften ikke må påvirke processer, der ikke er knyttet til udvinding med henblik på anvendelse som granulater.

(184)

I deres skrivelser inden indledningsafgørelsen havde de britiske myndigheder oplyst, at ingen af de materialer, der er fritaget i henhold til paragraf 18 (53), udvindes med henblik på anvendelse som granulater.

(185)

Når disse mineraler ikke anvendes som fyldstof i bygge- og anlægssektoren, var udelukkelsen af disse mineraler fra anvendelsesområdet for granulatafgiften ifølge Kommissionen i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper (54).

(186)

Kommissionen konkluderede i betragtning 74 til indledningsafgørelsen, at fritagelsen/udelukkelsen af de berørte mineraler, for så vidt som de ikke anvendes som granulater, ikke indebærer en selektiv fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(187)

Den fandt dog, at nogle af disse mineraler i nogle tilfælde også udvindes med henblik på anvendelse som granulater. Vermiculit og perlit bruges f.eks. til fremstilling af letvægtsgranulater (55). I henhold til vurderingen var udelukkelsen af disse mineraler, for så vidt som de udvindes med henblik på at fremstille letvægtsgranulater og anvendes som sådanne, ikke i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften. Kommissionen kunne derfor ikke se, hvorfor udvindingen af disse mineraler ikke var i en situation, der kunne sammenlignes med situationen for udvinding af andre afgiftsbelagte granulater.

(188)

Da Kommissionen ikke havde adgang til relevante oplysninger til brug for vurderingen, udtrykte den tvivl om, hvorvidt en generel fritagelse af disse materialer, som øjensynligt ikke tager hensyn til deres anvendelse som granulater, er i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften.

(189)

De britiske myndigheder fremlagde en liste over anvendelser for hvert af de materialer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, og oplyste, at de anvendes eller kan anvendes som granulater. Ifølge denne liste er de eneste materiale, der kan anvendes som granulater, blandt de materialer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001 perlit, pimpsten og vermiculit.

(190)

Da resten af de materialer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, ikke anvendes som granulater eller ikke kan anvendes som granulater, er de ikke i samme faktiske og retlige situation som afgiftspligtige granulater.

(191)

Ifølge de britiske myndigheder findes perlit i Nordirland, men udvindingen stoppede, inden granulatafgiften blev indført. Dette materiale importeres stadig til Det Forenede Kongerige. Materialet anvendes på grund af dets isoleringsegenskaber og lette vægt efter forarbejdning.

(192)

De britiske myndigheder anfører, at perlit kan anvendes til produktion af lette byggematerialer (puds, mørtel, isolering og loftsplader) og som jordforbedringsmiddel. Det udvides betydeligt, når det opvarmes, og er derfor ikke et naturligt granulat. Perlit kan bruges som letvægtsgranulat, f.eks. i beton eller portlandcement. Inden det kan anvendes som granulat, skal det dog gennemgå en fysisk transformation, der går videre end simpel knusning og sigtning. Dets særlige egenskaber betyder også, at det ikke kan erstattes af genbrugte materialer eller biprodukter fra produktionen af andre produkter end granulater.

(193)

Ifølge de britiske myndigheder findes der ingen kendte forekomster af pimpsten i Det Forenede Kongerige, men materialet importeres. Dets cellestruktur giver det en lav densitet, som betyder, at kan flyde på vand. Det kan bruges som slibemiddel og i produktionen af lette byggematerialer. Det er meget lettere end afgiftspligtige granulater.

(194)

De britiske myndigheder anfører, at der foreligger oplysninger om, at pimpsten bruges i Det Forenede Kongerige som letvægtsgranulater inden for byggeri og anlæg og i produktionen af letvægtsbeton, præfabrikeret beton og betonblokke. Det anvendes til disse formål på grund af dets lave densitet. Ligesom for perlit og vermiculit betyder dets særlige egenskaber og anvendelser, at det ikke kan erstattes af genbrugte materialer eller biprodukter fra produktionen af andre produkter end granulater.

(195)

Kommissionen har overvejet, om pimpsten kan sammenlignes med sten med højt poleringsindeks eller grabsten, som også er specialprodukter, der ikke kan erstattes med materiale, der er fritaget for afgift. Pimpsten adskiller sig dog fra sten med højt poleringsindeks og grabsten, da det, når det anvendes som granulater, kun kan bruges som letvægtsgranulater inden for dette særlige anvendelsesområde. De materialer, der bruges til at producere sten med højt poleringsindeks og grabsten, kan anvendes og anvendes i stor udstrækning som granulater, når de ikke anvendes til disse særlige formål.

(196)

Vermiculit er ifølge de britiske myndigheder en form for marieglas, der ligesom perlit, har den usædvanlige egenskab, at det udvides betydeligt, når det opvarmes. Der findes ingen kendte forekomster i Det Forenede Kongerige, men det importeres.

(197)

De britiske myndigheder anfører, at vermiculit ligesom perlit kan anvendes til isolering, som letvægtsgranulat til puds og beton og som jordforbedringsmiddel. Inden det kan anvendes som granulat, skal det dog gennemgå en fysisk transformation, der går videre end simpel knusning og sigtning. Dets særlige egenskaber betyder også, at det ikke kan erstattes af genbrugte materialer eller biprodukter fra produktionen af andre produkter end granulater.

(198)

Ifølge de britiske myndigheder udgør importen af disse produkter følgende mængder (data for perlit og vermiculit er blevet registreret samlet i importstatistikken siden 2010):

(199)

De britiske myndigheder oplyser, at gennemsnitsprisen på importeret pimpsten var 408 GBP pr. ton i 2012, mens gennemsnitsprisen på vermiculit og perlit var 128 GBP pr. ton. Disse høje priser afspejler de særlige anvendelser af disse mineraler og viser, at de ikke anvendes som erstatning for granulater udvundet i Det Forenede Kongerige.

(200)

De britiske myndigheder oplyser, at perlit, pimpsten og vermiculit ikke udnyttes kommercielt som granulater i Det Forenede Kongerige og ikke befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftspligtige granulater, i forhold til det miljømæssige formål, der forfølges med granulatafgiften.

(201)

Kommissionen finder, at perlit og vermiculit, eftersom de gennemgår en fysisk transformation, der går videre end simpel knusning og sigtning, inden de kan anvendes som granulater, ikke kan sammenlignes med afgiftspligtige materialer, der ikke gennemgår sådanne transformationer.

(202)

De naturlige egenskaber ved perlit, pimpsten og vermiculit adskiller dem fra de øvrige granulater. De tre materialer er desuden ikke naturlige granulater, men bruges som særlige letvægtsgranulater, der ikke kan erstattes af eller erstatte andre materialer. Deres pris afspejler deres særlige anvendelse og det forhold, at de ikke kan erstatte granulater, der er udvundet i Det Forenede Kongerige.

(203)

Ingen af disse materialer udvindes på nuværende tidspunkt i Det Forenede Kongerige, da udvinding af perlit standsede inden indførelsen af granulatafgiften.

(204)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter vedrørende disse materialer.

(205)

Kommissionen konkluderer, at perlit, pimpsten og vermiculit ikke er i samme faktiske og retlige situation som afgiftspligtige granulater i lyset af formålet med granulatafgiften.

(206)

Kommissionen finder, at udelukkelsen af og afgiftsgodtgørelsen for visse mineraler i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra b), og paragraf 30, stk. 1, litra b), i Finance Act 2001 ikke indebærer en selektiv fordel for disse materialer.

(207)

Kommissionen bemærkede, at alle disse materialer betegnes som sten og derfor er granulater som omhandlet i paragraf 17, stk. 1, i Finance Act 2001.

(208)

Med hensyn til skifer og skiferler tilhugges de ofte med en eller flere flade overflader. I de tilfælde fritages de også for granulatafgiften i medfør af paragraf 18, stk. 2, litra a) (tilhugning af sten er en fritagen proces). Afgiftsgodtgørelse for materialer, der gøres til genstand for en anvendt fritaget proces, er i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften.

(209)

I deres skrivelser inden indledningsafgørelsen havde de britiske myndigheder forklaret, at kul, brunkul, skifer og skiferler ikke primært udvindes med henblik på anvendelse som granulater. Skifer udvindes traditionelt til anvendelse som særlige byggematerialer (f.eks. til tage eller gulve). I nogle områder tilskyndes der til dets anvendelse af hensyn til kulturarven. Skiferler er et fissilt mineral med højt lerindhold. Efterhånden som aflejringerne af naturligt ler er blevet udtømt, er anvendelsen af skiferler til fremstilling af mursten og tagsten blevet mere udbredt. Det kan også bruges som ingrediens i produktionen af cement. Kul er fast sediment, der primært består af kulstof. Brunkul har et meget lavere kulstofindhold end kul og et meget højt fugtindhold. De anvendes begge som energiprodukter.

(210)

Kommissionen konkluderede, at udelukkelsen af disse materialer, når de anvendes til andre formål end som granulater, var i overensstemmelse med det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften.

(211)

Kommissionen bemærkede (56), at skifer og skiferler — i henhold til dokumentation fremlagt af BAA og vedlagt dets svarskrift til Retten i sag T-210/02 — anvendes som granulater (57). Det samme gjorde sig ikke gældende for kul og brunkul.

(212)

Kommissionen konkluderede i betragtning 84 til indledningsafgørelsen, at en generel fritagelse for skiferler og skifer, også når de anvendes som granulater eller fyldstof til bygge- og anlægsformål, ikke var i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften, og ikke var en følge af granulatafgiftens art og logik.

(213)

Kommissionen fandt videre i betragtning 85 til indledningsafgørelsen, at argumentet om, at skiferler og skifer ikke i de fleste tilfælde ville blive anvendt som granulater, ikke begrunder deres generelle fritagelse for granulatafgiften. Det Forenede Kongerige valgte at indrømme en afgiftsgodtgørelse, hvis nogle af de afgiftspligtige materialer anvendes til industri- og landbrugsformål, netop fordi det var vanskeligt på forhånd at fastsætte anvendelserne for materialerne. I stedet for at indrømme en egentlig fritagelse ville det ifølge Kommissionen have været mere hensigtsmæssigt at udvide afgiftsgodtgørelsen til skiferler og skifer.

(214)

Kommissionen udtrykte også tvivl med hensyn til begrundelsen for at udvide fritagelsen til materiale, der hovedsagelig (dvs. mere end 50 %) er fremstillet af kul, brunkul, skiferler eller skifer.

(215)

Kommissionen konkluderede, at en generel fritagelse af disse materialer, navnlig skifer og skiferler, selv når de anvendes som granulater, dvs. som fyldstof til bygge- og anlægsformål, ikke ville være i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften.

(216)

Efter offentliggørelsen af indledningsafgørelsen modtog Kommissionen adskillige bemærkninger fra interesserede parter om dette spørgsmål.

(217)

BAA er enig med de britiske myndigheder med hensyn til anvendelsen af skiferbiprodukter som granulat, herunder at de er et alternativ til nyudvundne granulater til fremstilling af beton og konstruktioner af medium styrke.

(218)

BAA hævder, at skifer og skiferler (samt ler) altid (og derfor også inden indførelsen af granulatafgiften) har været anvendt »som granulater«, når de har været egnede til det specifikke formål, og materialet var tilgængeligt til den rigtige pris. Der blev f.eks. anvendt omkring 230 000 ton skifergranulater til at anlægge A55 Bangor Bypass-vejen i 1980/81 og 1990/91.

(219)

BAA anfører med henvisning til ekspertudtalelse fra geolog Dr. Rachel Hardie, at der er stenbrud med blandet geologi, hvor aflejringer af sten, der kan klassificeres som ler eller skifer, er indlejret i anden sten. I henhold til denne udtalelse er der stenbrud i Skotland og i andre dele af Det Forenede Kongerige, hvor størstedelen af de producerede granulater pålægges granulatafgift, men hvor stenlagene indeholder en andel af de fritagne stentyper. Produkterne fra disse stenbrud omfatter lagre af helt eller hovedsagelig fritagne stentyper, som f.eks. skiferler eller skifer (58).

(220)

Ifølge BAA findes der en række stenbrud, hvor materialet ikke har tilstrækkelig lagdeling til at blive anvendt som tagsten, men hvor materialet stadig klassificeres som skifer. BAA har fremlagt en liste over syv skiferbrud fra British Geological Survey (»BGS«) Directory of Mines and Quarries 2010, som er anført som stenbrud, der kun udvinder sten til anvendelse som granulater, f.eks. bygge- og anlægsgranulater, sten til stensætninger og utilhuggede kampesten, og stenbrud, som kun producerer en lille mængde tilhuggede kampesten. BAA hævder, at disse stenbrud ikke adskiller sig fra stenbrud, der udvinder granit eller sandsten, og som også producerer kampesten. De produkter, som begge typer stenbrud producerer, er af samme art, men skiferstenbrud er fritaget, mens de andre ikke er fritaget.

(221)

Med hensyn til arten af stenbrud, der udnytter afgiftsafgiftsbelagt sten, f.eks. granit, anfører BAA, at sådanne stenbrud sælger varierende mængder utilhuggede stenblokke. Hvis stenbruddet har en sten, der naturligt udgør en »blok« og er nem at tilhugge, vil et sådan stenbrud ifølge BAA sælge en mængde af dette produkt, afhængigt af efterspørgslen på det lokale marked (f.eks. byggemarkeder og havecentre) og farven på den udvundne stenblok.

(222)

BAA har fremlagt oplysninger om skifersalget og andelen af salget af skifertage i forhold til fyldmateriale til andre anvendelser, dvs. anvendelse som granulater. BAA har også fremlagt oplysninger vedrørende kalkstensbrud. De viser, at salget af landbrugskalk langt overstiger salget af biproduktgranulater. I 2013 var forholdet 4,2:1. Ifølge BAA kan dette forhold forklares ved den kendsgerning, at salget af biproduktet kalksten efter indførelsen af granulatafgiften ikke er konkurrencedygtigt. BAA har oplyst salgspriser for landbrugskalk fra et stenbrud (eksportprisen ab værk varierer mellem 5,02 GBP og 5,95 GBP pr. ton) og for biproduktgranulater (5-8,5 GBP pr. ton, inkl. granulatafgiften). BAA har endvidere fremlagt priser fra et andet stenbrud for kalciumkarbonatpulver af højere renhed (25-55 GBP pr. ton ab værk og op til 1 000 GBP pr. ton for visse specialprodukter), kalksten af glaskvalitet, som anvendes til glasfremstilling (23 GBP pr. ton ab værk), landbrugskalk (11 GBP pr. ton) og affalds-/biproduktmaterialer (2-7,5 GBP pr. ton, ekskl. granulatafgiften).

(223)

De skiferpriser, som de britiske myndigheder har oplyst, er ifølge BAA for høje og afspejler ikke markedsværdien. De hævder, at prisen på skiferbiprodukter er faldet fra 6 GBP til 3 GBP. Prisen på importeret tagskifer i 2010 ville have været 390 GBP pr. ton, mens prisen på eksporteret tagskifer ville have været 618 GBP pr. ton.

(224)

Det Forenede Kongerige producerer i dag under 10 % af det britiske forbrug af tagskifer.

(225)

Welsh Slates primære aktivitet er fremstilling og salg af tagskifer. De oplyser, at tagskifer tegner sig for omkring 65 % af deres indtjening, mens knust skifer kun tegner sig for 30 %. Resten udgøres af produkter til arkitektoniske formål og andre produkter. Udvinding af knust skifer er nødvendig for at få adgang til materialet til tagskifer. De biprodukter, der opstår ved udvinding af tagskifer, repræsenterer en betydelig andel af produktionen (i øjeblikket 95 % af det samlede udvundne materiale).

(226)

Ifølge Welsh Slate produceres knust skifer af følgende materialer: stenbrudsaffald (31 %), splitteraffald (12 %), historiske lagre (31 %) og boring og sprængning (27 %). De anfører, at omkostningerne til produktion af skifergranulater er højere end omkostningerne til udvinding af typiske granulater. Omkostningerne til produktion af standardgranulater, som udelukker yderligere omkostninger, der er specifikke for denne virksomhed, beløber sig til mellem […] GBP og […] GBP pr. ton, hvilket betyder, at medfører en omkostning på […]. Granulaterne sælges aktuelt til en pris på mellem […] GBP og […] GBP pr. ton. Tagskifer sælges til en gennemsnitspris på […] GBP pr. ton, mens maksimumsprisen for tagskifer overstiger […] GBP pr. ton.

(227)

BAA indgav Cornish Building Stone and Slate Guide 2007, som er udarbejdet af Cornwall County Council. Den indeholder oplysninger om en række stenbrud, der producerer byggematerialer, herunder skiferbrud.

(228)

Ifølge Mineral Products Association anvendes skifer og skiferler som granulater i Det Forenede Kongerige. Leverancer af skifer og skiferler til anvendelse som granulater kan bestå af materialer, der i realiteten er biprodukter fra udvindingen til andre formål end anvendelse som granulater (f.eks. udvinding af skifer til produktion af tagskifer), men disse materialer udvindes også primært med henblik på levering til granulatmarkeder.

(229)

Lantoom Quarry oplyser, at Cornwall County har store mængder granulatbiprodukter fra skifer- og kaolinindustrierne. Der er i øjeblikket et stort overskud af disse materialer, selv om de er fritaget for granulatafgiften. Markederne er meget prisfølsomme, og en prisstigning kan ikke overføres til kunderne.

(230)

Lantoom Quarry anfører, at den type granulater, som Lantoom Quarry skulle betale afgift for, hvis fritagelsen anses for uforenelig statsstøtte, i øjeblikket har en pris på ca. 2 GBP pr. ton (prisen ab værk varierer fra 1,5-3 GBP). Det betyder, at afgiften ville fordoble prisen.

(231)

Lantoom Quarry hævder, at fritagelsen for granulatafgiften har medvirket til at stimulere markedet for granulater fremstillet af fritagne materialer. De hævder, at affald kan udgøre op til 75 % af de udvundne mineraler. Biprodukter af skifergranulater fra stenbruddet sælges kun inden for en radius på 30 mil fra stenbruddet.

(232)

I henhold til Lantoom Quarry er skifer ikke særligt velegnet til anvendelse som granulater, da det er blødt og ikke kan bruges til fremstilling af beton eller belægning.

(233)

BSL's primære forretningsaktivitet er fremstilling af skiferprodukter med bestemte mål, f.eks. tagskifer, facadebeklædning, gulvbelægning, fortove og produkter til arkitektoniske formål.

(234)

BSL finder, at fritagelserne for skifer ikke indebærer statsstøtte, fordi de er begrundet i og er helt i overensstemmelse med granulatafgiftens art og logik samt det miljømæssige mål, den forfølger. Skifer udvindes traditionelt ikke med henblik på anvendelse som granulater. Det udvindes i stedet med henblik på anvendelse som byggemateriale til tage, facadebeklædning, gulvbelægning og fortove, og det anvendes ofte i projekter, der har til formål at bevare historiske bygninger i Det Forenede Kongerige.

(235)

BSL hævder, at restprodukter af skifer befinder sig i en anden faktisk situation end nyudvundne granulater, der er udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater, fordi granulater, der frembringes ved udvindingen af skifer, er et nødvendigt og uundgåeligt biprodukt fra de processer, hvorved skiferprodukter med bestemte mål fremstilles.

(236)

Fritagelserne udgør ifølge BSL et incitament for skiferbruddene til at genbruge affaldsmateriale som granulater. Hvis skiferbruddene ophørte med at genbruge affald som granulater, ville en større mængde affald fra og restprodukter af skiferudvinding blive bortskaffet til deponi eller deponeret som restprodukter.

(237)

BSL oplyser, at skiferudvindingsprocessen er særdeles omkostningstung som følge af de fysiske dybder, der skal brydes, de ugunstige geologiske forhold, der i nogle tilfælde gør sig gældende, og den tekniske og geotekniske planlægning af et stenbrud, der er nødvendig for at skabe stabilitet på overfladen og et sikkert arbejdsmiljø. Skifer fjernes fra stenbruddet i plader, der størrelsesmæssigt varierer fra ca. 1 m × 0,5 m til 3,5 m × 1,5 m, og som har en typisk vægt på omkring 500 kg til 12 ton pr. plade. Den forarbejdning, der foretages, afhænger af det produkt, der fremstilles: tagsten, facadebeklædning, gulvbelægning eller produkter til arkitektoniske formål. Forarbejdning omfatter typisk indledende tilhugning efterfulgt af spaltning, anvendelse af finish og yderligere tilhugning eller formgivning. Omkring 50 % af BSL's salg af skiferprodukter til arkitektoniske formål eksporteres fra Det Forenede Kongerige.

(238)

BSL oplyser, at affalds- og overskudsskifer er et uundgåeligt biprodukt i hver fase af processen. BSL anslår, at kun omkring 4 % af de udvundne materialer forarbejdes til færdige produkter med bestemte mål (som typisk anvendes til tage, fortove eller gulvfliser), hvilket betyder, at 96 % er affald. Genbrug af affalds- og overskudsskifer i granulater reducerer den mængde affaldsmateriale, som BSL ellers skulle sende til deponi eller deponere i stenbruddet. Genbrug af en del af affalds- og overskudsskiferen hjælper med at udligne nogle af omkostningerne til udvinding af skifer, men dette salg er kun sekundært i forhold til den primære aktivitet, som er skiferudvinding med henblik på produktion og salg af skiferprodukter med bestemte mål.

(239)

Et skiferbrud har ifølge BSL intet incitament til kun at producere granulater, da udvindingsomkostningerne er langt større, og processen teknisk set er langt mere udfordrende end på et almindeligt stenbrud, der producerer granulater (et overfladestenbrud). Stenbruddet ville ikke være rentabelt, hvis det eneste udvundne materiale skulle anvendes som granulater.

(240)

BSL oplyser, at de er godkendt af myndighederne til at udvinde sten som en kilde til byggematerialer, der er kendetegnende for den pågældende egn. En ansøgning om tilladelse til kun at udvinde granulater fra dette stenbrud ville næppe blive godkendt i betragtning af stenbruddets beliggenhed inden for eller tæt på Lake District National Park.

(241)

Fritagelsen af granulater fra udvinding af skifer har ifølge BSL ikke fået dem til at udvinde mere skifergranulat.

(242)

BSL driver også to kalkstensbrud. De oplyser, at restprodukterne fra udvindingen af skifer adskiller sig fra materiale, der frembringes ved udvindingen af kalksten med henblik på at producere kalk, fordi kalksten, i modsætning til skifer, primært udvindes som råmateriale til anvendelse som bygge- og anlægsgranulater, og fordi det kun rentabelt at udvinde kalksten fra åbne brud, mens skifer er fast sediment, der udvindes i dybereliggende miner. Kalksten svarer i højere grad til de typer af granulater, der ikke er fritaget, og som alene udvindes til anvendelse som granulater, end til skifer. Ifølge BSL findes der kun ganske få miner, hvor kvaliteten af kalksten er så høj, at det kan betale sig at udvinde »sten med bestemte mål« (dvs. belægningssten).

(243)

Bemærkningerne fra Eunomia er blevet fremsendt på vegne af et konsortium af britiske producenter af sekundære granulater (skifer, minerestprodukter og bundaske fra forbrændingsanlæg).

(244)

Dannelsen af materiale, der kun kan bruges som granulater, er en uundgåelig del af processen for udvinding af skifer til tage eller andre processer af høj værdi. Den pris, der fås, når materialet anvendes som granulater, er meget lavere og er ikke i sig selv et tilstrækkeligt incitament til at foretage udvinding. Welsh Slate oplyser, at tagskifer sælges til en gennemsnitspris på […] GBP pr. ton med en maksimumspris på […] GBP pr. ton. I modsætning dertil sælges sekundære granulater til en pris på mellem […] GBP pr. ton og GBP […] pr. ton. Fritagelsen har dermed ikke ført til en stigning i den primære udvinding, og eksistensen af fritagelsen tilskynder heller ikke til udvinding.

(245)

Eksistensen af bjerge af overskudsskifer, som blev skabt inden indførelsen af granulatafgiften, betyder, at der ikke er behov for yderligere udvinding af skifer til granulater.

(246)

Hvis fritagelsen for skifer blev fjernet, ville granulatafgiften ifølge Eunomia […] produktionsomkostningerne efter udvinding af skifergranulater, som beløber sig til […]-[…] GBP.

(247)

Wincilate er et skiferbrud, der støtter fritagelsen af skifer for granulatafgiften. Wincilate oplyser, at de ud over deres hovedaktivitet knuser skifer fra skiferbjerge, der blev skabt for mere end 100 år siden. De anfører, at fritagelsen er nødvendig for at reducere affaldsbjergene og for at erstatte udvindingen af primære granulater.

(248)

Torrington Stone oplyser, at et af denne virksomheds stenbrud, der primært udvinder afgiftsbelagt sandsten, tilbyder naturstensprodukter, f.eks. sten til stenmure, sten til stensætninger og gabionsten. De afgiftsbelagte sandsten konkurrerer direkte med skiferstenbrud, der tilbyder præcist de samme produkter. Sten til stenmure frasorteres manuelt og tilhugges ikke på stenbruddet, og de kan derfor ikke fritages for granulatafgiften. Stenen tilhugges på stedet af stenhuggeren, men da er granulatafgiften allerede blevet betalt.

(249)

Torrington hævder, at skifer på den anden side naturligt har en uregelmæssig form og skal tilhugges (saves), hvis de skal anvendes til kanter.

(250)

Berwyn Slate producerer færdige skiferplader, der frembringer affaldsmateriale som biprodukt. Siden man begyndte at udvinde skifer for 200-300 år siden, har man deponeret dette affald i nærheden af stenbruddet. Berwyn Slate oplyser, at stenbruddet planlægger at forarbejde dette affald til granulater, der kan sælges. Hvis granulatafgiften ophæves, kan sådanne planer ikke gennemføres.

(251)

Denne sammenslutning hævder, at fritagelsen ikke bør gælde for materialer, der hovedsagelig består af kul, brunkul, skifer og skiferler, når sådanne materialer anvendes på granulatmarkeder eller som granulater.

(252)

De britiske myndigheder har påpeget, at Retten i sin dom af 7. marts 2012 i sag T-210/02 RENV fastslog, at materialer, som f.eks. ler, skifer, og skiferler, opfylder det normale beskatningsprincip for afgiften, idet de udgør »granulater« som omhandlet i Finance Act 2001 (paragraf 71) og er — »i det omfang disse granulater anvendes og udnyttes kommercielt som sådanne« — i en situation, der kan sammenlignes med situationen for andre alternative granulater, der er pålagt afgift (paragraf 72). Ifølge de britiske myndigheder præciserede Retten, at den potentielle indføjelse af disse materialer i anvendelsesområdet for afgiften kun »kun afhænger af deres faktiske og beviste udnyttelse som granulater«.

(253)

De britiske myndigheder anfører, at der ikke foreligger klare beviser, herunder indlæggene fra BAA under retssagen, der viser, at skifer, skiferler, kul eller brunkul udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater i Det Forenede Kongerige.

(254)

Med hensyn til skifer anfører de britiske myndigheder, at skifer er en sten, der kan spaltes i tynde ark. Skifer bruges primært til tage, men også til facadebeklædning og monumenter. Det produceres i North Wales, Lake District, Devon og Cornwall.

(255)

Ifølge de britiske myndigheder er skifer fritaget for granulatafgiften, fordi det udvindes med henblik på anvendelse som tage og gulvbelægning og for sine dekorative egenskaber snarere end med henblik på anvendelse som granulater. Disse omfatter tagskifer, udstyr til boliger, produkter til arkitektoniske formål (sålbænke, køkkenborde, badeværelsesborde, diske, pejse, kaminer, facadebeklædning, husskilte, mindesmærker og gulvfliser) og ornamenter (herefter samlet betegnet »særlige produkter til arkitektoniske formål«). De skiferskærver og -stykker, der følger af udvindingen og tilhugningen af højkvalitetsskifer, kan erstatte nyudvundne granulater. Fritagelserne fremmer derfor anvendelsen af overskydende skiferskærver og andre biprodukter forbundet dermed, så det opnås en miljømæssig nettogevinst gennem en reduktion af den miljøbelastning, der ville være opstået som følge af yderligere udvinding af granulater.

(256)

Ifølge de britiske myndigheder fremhæver de stenbrud, der sælger skifergranulater og skiferskærver til anvendelse som granulater, i deres annoncer deres kvalitetsskiferprodukter, f.eks. tagskifer, bordplader, kaminer, gulvbelægninger og mindesmærker, som er kernen i deres udvindingsaktiviteter (59).

(257)

De britiske myndigheder hævder, at skifer ikke er egnet til anvendelse som granulater, fordi det har tendens til at danne flade pladeformede og uensartede former og ikke de mere kantede former, der foretrækkes til de fleste anvendelser af granulater. Kvalitetsskifer bruges ikke som granulater, fordi dens fysiske og/eller kemiske egenskaber gør den uegnet dertil, og fordi den sælges til formål af højere værdi.

(258)

De britiske myndigheder har anslået, at et ton udvundet skifer producerer 95 % affaldsskærver og ca. 5 % skifer, der er egnet til formål af højere værdi, f.eks. til tagsten eller facadebeklædning (60). En stor del af den sten, hvori kvalitetsskifer forekommer, har ikke en perfekt lagdeling, hvilket betyder, at den ikke kan spaltes til tynde plader. Produktionen af identisk tilhuggede og spaltede plader fra kvalitetsmaterialet genererer også store mængder overskudsskifer. Der er derfor med tiden dannet store bjerge af skiferskærver omkring de steder, hvor man har arbejdet med skifer. De britiske myndigheder har fremlagt oplysninger om undersøgelser på dette område. De påpeger, at produktionen af skiferaffald stadig overstiger efterspørgslen efter dette mineral som granulater, og der dannes stadig bjerge af skiferaffald. Produktionen af skifer er faldet siden 2000, da tagskiferproduktion er faldet. Siden suspensionen af granulatafgiften i april 2014 har skiferproducenterne konstateret et fald i efterspørgslen efter skiferaffald, og mere materiale er føjet til affaldsbjergene.

(259)

De britiske myndigheder oplyser, at skiferbiprodukter kan anvendes som granulater af lav kvalitet som fyldmateriale ved anlæg og som dekorationsgranulater. Med omhyggelig udvælgelse og knusning kan de også overholde de grundlæggende krav i forbindelse med vejanlæg (61). Skiferaffald er ikke så stærkt som andre granulater, men det udviser tilstrækkelig egenskaber i denne rolle og er derfor egnet som et alternativ til nyudvundne granulater til fremstilling af beton og konstruktioner af medium styrke. En del skiferaffald knuses også til pulver og korn til brug i industrien til fremstilling af tagfilt og bituminøs maling. Via fritagelsen for skifer tilskynder afgiften til at anvende disse skærver af affaldsskifer, hvilket reducerer skaderne på landskabet og de visuelle gener, der forårsages af bjergene af restprodukter. Dette fremmer projekter, som f.eks. A55 Bangor Bypass-vejen, som BAA har nævnt.

(260)

Siden suspensionen af visse afgiftsfritagelser i april 2014 har […] ifølge de britiske myndigheder været tvunget til at sælge deres affaldsskifer med et tab på 3 %. Det viser, at der ikke ville have været et marked for skiferaffald uden fritagelsen.

(261)

De britiske myndigheder anfører, at den relative værdi af skiferplader af passende størrelse, som kan sælges som tagsten eller gulvfliser eller til facadebeklædning og andre dekorationsformål, begrunder deres udvinding, selv om kun 5 % af det materiale, som skiferbruddene udvinder, er skifer af høj kvalitet. Skifer af høj kvalitet sælges for mellem 727 GBP og 1 076 GBP pr. ton. De britiske myndigheder har fremlagt prisoplysninger for produkter fra en skiferproducent (GBP pr. ton):

De britiske myndigheder oplyser, at en anden skiferproducent solgte tagskifer til omkring 700 GBP pr. ton. Deres produkter til arkitektoniske formål sælges til følgende priser:

(262)

Ifølge de britiske myndigheder beløber omkostningerne til produktion af skiferbiprodukter sig til 5,7-6,5 GBP pr. ton (62). Salgspriserne har dog med tiden varieret fra op til 7,36 GBP pr. ton til den laveste pris, som var 4,10 GBP pr. ton. En anden skiferproducent solgte skifergranulater til byggeri og anlæg fra 4,40-6,42 GBP. Den høje værdi af kvalitetsskifer betyder, at udvindingen heraf er hovedaktiviteten på steder med skiferaflejringer. Det ville være økonomisk irrationelt, hvis et skiferbrud udvandt skifer med henblik på at sælge materialet til anvendelse som granulater i stedet som kvalitetsskifer.

(263)

De britiske myndigheder har fremlagt data udtrukket fra skiferproducenters regnskaber, som viser, at indtjeningen fra produkter til arkitektoniske formål betyder, at disse produkter er virksomhedernes primære produkt. Forholdet mellem tagskifer og granulater har varieret fra 2,54 til 3,52 i årenes løb.

(264)

Med hensyn til BAA's oplysninger om skiferpriser, der er baseret på importpriser, påviser de britiske myndigheder, at britiske skiferprodukter til arkitektoniske formål er forskellige fra importerede skiferprodukter til arkitektoniske formål og konkurrerer på andre markeder end de importerede produkter. Importpriser kan derfor ikke bruges til en nøjagtig prissammenligning.

(265)

De britiske myndigheder hævder, at dekorationsskifer produceres som et biprodukt fra udvindingen af kvalitetsskifer. Det sælges for omkring 15 GBP pr. ton. Denne pris er højere end salgsprisen for fyldmateriale til byggeri og anlæg, som anført ovenfor, men den er stadig langt lavere end prisen på tagskifer (over 200 GBP pr. ton). Prisen på dekorationsskifer kan sammenlignes med prisen på andre dekorationsgranulater, der sælges i detailhandelen i Det Forenede Kongerige. Den miljømæssige logik, der ligger til grund for fritagelsen for skifer, gælder stadig, da dekorationsskifer er et uundgåeligt biprodukt fra produktionen af skifer af høj kvalitet, mens markedet for dekorationsprodukter er et vigtigt marked for producenter af kalksten eller granit.

(266)

De britiske myndigheder anfører, at det er i overensstemmelse med det miljømæssige formål med granulatafgiften, at skifer og skiferbiprodukter er fritaget for afgiften for at tilskynde til anvendelsen af dette alternative affaldsbiprodukt som erstatning for nyudvundne granulater.

(267)

De britiske myndigheder hævder, at skifer ligesom skiferler findes i forbindelse med mange andre stentyper. Skifer findes ofte indlejret i sandsten og/eller kalksten. Udtrykket »hovedsagelig« anvendes for at medtage stoffer, der primært, men ikke helt, omfatter det fritagne materiale, da det er sådan, de forekommer naturligt. Når stoffer hovedsagelig består af skiferler eller skifer, gør deres fysiske egenskaber dem mindre egnede til anvendelse som granulater, end hvis de hovedsagelig bestod af materialer, der var bedre egnede til at blive anvendt som granulater.

(268)

Det Forenede Kongerige har anslået, at der hvert år er produceret omkring 6,33 mio. ton skærver af skiferaffald, og at historiske skiferbjerge, som kan anvendes, udgør omkring 277 mio. ton. Af dette blev kun 0,66 mio. ton solgt til anvendelse som granulater inden indførelsen af granulatafgiften (63). Resten blev anvendt som tilbagefyldning eller efterladt som affaldsbjerge.

(269)

De britiske myndigheder oplyser, at eksistensen af en fritagelse for skiferbiprodukter ikke tilskynder til yderligere udvinding af skifer, da skiferbruddene allerede kæmper for at afsætte de overskydende affaldsprodukter, der produceres i forbindelse med deres eksisterende udvindingsaktiviteter. De hævder, at det samlede antal skiferbrud er uændret siden indførelsen af granulatafgiften, idet der var 50 i 2000 og 49 i 2010.

(270)

Det Forenede Kongerige finder, at skærver af skiferaffald behandles korrekt som et uundgåeligt biprodukt fra en udvindingsproces, der ikke udføres for at producere granulater, men for at udvinde kvalitetsskifer med henblik på anvendelse som tagsten, til facadebeklædning og i andre produkter af høj værdi.

(271)

De britiske myndigheder hævder, at biprodukter fra produktionen af tilhugget skifer skal adskilles fra skifer, der produceres specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(272)

De britiske myndigheder anfægter BAA's påstande under retssagen i T-210/02 RENV og i sammenslutningens bemærkninger til Kommissionen, hvori den hævder, at der findes skiferbrud, som udnytter skifer alene til anvendelse som granulater. Efter at have undersøgt de navne på stenbrud, som BAA har oplyst under sagen, har de britiske myndigheder fastholdt denne konklusion. De britiske myndigheder har desuden udtrykt tvivl med hensyn til det fremlagte bevismateriale, da nogle stenbrud nævnes både som producenter af tagskifer og som producenter, der primært udnytter skifer til anvendelse som granulater.

(273)

Med hensyn til BGS hævder de britiske myndigheder, at dataene er baseret på stenbruddenes egne beskrivelser af deres materialer og deres formål. De bemærker, at stenbrud muligvis beskriver et materiale på en anden måde end den måde, hvorpå det klassificeres med henblik på granulatafgiften, og at de materialer, der produceres af et stenbrud, ofte skifter med tiden. Dataene er derfor den mest nøjagtige liste over stenbrud i Det Forenede Kongerige og over slutanvendelser for materialer, der findes, men det kan ikke siges, at den udgør en fuldstændigt nøjagtig liste over stenbrud i Det Forenede Kongerige og slutanvendelserne for de udvundne materialer. De britiske myndigheder oplyser, at dataene også er forældede, og at de er bekendte med, at nogle af de anførte stenbrud har indstillet driften. De britiske myndigheder hævder videre, at listen indeholder virksomheder, som muligvis har en gyldig udvindingstilladelse, men som faktisk ikke driver og aldrig har drevet virksomhed som stenbrud.

(274)

De britiske myndigheder har påvist, at ud af BAA's samlede liste over stenbrud, der angiveligt producerer skifer, skiferler og ler alene med henblik på anvendelse som granulater, har otte stenbrud aldrig udnyttet granulater, udført andre aktiviteter, der ikke er genstand for granulatafgiften, eller ikke været i drift siden indførelsen af granulatafgiften. Nogle af disse stenbrud er blevet anvendt som deponeringsanlæg.

(275)

De britiske myndigheder dokumenterer endvidere, at de har anvendt de definitioner, der er fastsat i den geologiske rapport, som blev udarbejdet i 2003 specifikt med det formål at hjælpe skattemyndighederne med at håndhæve granulatafgiften. I henhold til det objektive kriterium, som de britiske myndigheder anvender til at skelne mellem tæt relaterede stentyper, skal materiale, der er klassificeret som skifer, kunne »opdeles i skarpe flager og fliser ved brug af en mejsel«. Hvis materialet ikke besidder en sådan lagdeling, klassificeres det ikke som skifer, for så vidt angår granulatafgiften, dvs. at det ikke er fritaget. Materiale, som f.eks. det materiale, som BAA henviser til, klassificeres som slamsten og er pålagt afgift.

(276)

De britiske myndigheder har noteret sig bemærkningerne fra forskellige interesserede parter vedrørende den mulige misfortolkning af skifer som produkter fra ét bestemt stenbrud. De britiske myndigheder anfører, at et materiale, der opfylder det kriterium, de anvender for at bestemme eksistensen af skifer, nemlig opdeling med en mejsel, med rette betegnes som skifer, for så vidt angår granulatafgiften. De britiske myndigheder bemærker dog, at produkter, der normalt frembringes af skifer, der kan opdeles med en mejsel, er opført som importeret på stenbruddets websted. De geologiske egenskaber for materialet på dette stenbrud er endnu ikke blevet kontrolleret af Det Forenede Kongeriges skattemyndigheder (»Her Majesty's Revenue and Customs« eller »HMRC«).

(277)

Da HMRC i sin håndhævelse benytter en risikobaseret tilgang og handler ud fra oplysninger om, at et stenbrud muligvis ikke overholder afgiftsbestemmelserne, vil de britiske myndigheder undersøge dette og andre tilfælde, hvor undersøgelser gennemført med henblik på at indhente bevismateriale til Kommissionen har givet anledning til mistanke om fejlklassificering af materialer. HMRC har bekræftet, at de vil anmode om eller selv vil udtage geologiske prøver på disse steder. Hvis materialet viser sig ikke at være skifer, pålægges det udvundne materiale afgift, og stenbruddet pålægges en bøde for den fejlagtige beskrivelse af materialet.

(278)

De britiske myndigheder anfører videre, at stenbrud ved markedsføring af sten med henblik på salg kan vælge at bruge en beskrivelse, der ikke stemmer overens med den objektive test, der anvendes af HMRC i forbindelse med afgiften.

(279)

De britiske myndigheder har undersøgt fortrolige afgiftsopgørelser og offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende hvert af de stenbrud, som ifølge BAA producerer skifer alene til anvendelse som granulater, eller som angiveligt urigtigt har betegnet deres produkter som skifer for at opnå fritagelse for afgift. Resultaterne af denne undersøgelse blev fremlagt for Kommissionen og viste, at der var visse håndhævelsesproblemer i forbindelse med et stenbrud. De britiske myndigheder bekræftede, at de vil undersøge, hvilke materialer dette stenbrud rent faktisk producerer, og om de korrekt er blevet betegnet som skifer. Med hensyn til de øvrige stenbrud, der var eller havde været aktive, blev der ikke fundet tegn på, at de udvandt skifer specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(280)

Det bør nævnes, at Kommissionen i sin gennemgang af de oplysninger, som de britiske myndigheder havde fremlagt, tog hensyn til det forhold, at særlige produkter til arkitektoniske formål af skifer tilhugges til bestemte mål. Kommissionen tog derfor hensyn til, at skiferbrud, hvor tilhuggede sten tilsyneladende er hovedproduktet, producerer særlige produkter til arkitektoniske formål (og dermed ikke granulater), primært fordi skifergranulater er et resultat af knusning.

(281)

De britiske myndigheder har fremlagt statistikker til støtte for deres synspunkt, som viser, at skifer ikke har erstattet salget af sekundære granulater, og at salget af skifer, ler og skiferler til byggeri og anlæg ikke er steget tilsvarende, mens efterspørgslen efter knust sten, sand og grus af høj kvalitet faldt i den periode, hvor granulatafgiften har været indført. Andelen af salget af førstnævnte er tilsyneladende i overensstemmelse med faldet i efterspørgslen. De britiske myndigheder konkluderer, at skifer, ler og skiferler ikke generelt har erstattet knust sten, sand eller grus af høj kvalitet.

(282)

BAA hævder, at skiferler kan anvendes som granulater, dvs. som granulater af lav kvalitet, som det også fremgår af den geologiske rapport (64). Skiferler, ler og slamsten kan forekomme som overjord for aflejringer af knust sten, og de kan sælges som fyldmateriale af lav kvalitet.

(283)

Ifølge BAA kan skiferler og ler specifikt anvendes som granulater til formål, hvor andre sten ikke er tilgængelige eller er mindre tilgængelige, f.eks. foring og tildækning af deponeringsanlæg og foring af damme og kanaler. De hæver, at de repræsenterer anvendelser af ler og skiferler som granulater på samme måde, som anvendelsen af materialer til dræn og kystsikring repræsenterer en anvendelse som granulater. BAA hævder, at der er meget store områder i Det Forenede Kongerige, hvor hårdere og mere moden skiferler er indlejret i kalksten, selv om skiferler udvindes som et biprodukt af ler og kul.

(284)

BAA hævder, at den hårdere variant af skiferler, der ligner sten, altid er blevet anvendt som granulater, også inden indførelsen af granulatafgiften. BAA har fremlagt et eksempel på et skiferlerbrud, der har været i drift siden 1981, som producerer kampesten og sten til stenmure samt forskellige belægningssten og fyldmateriale.

(285)

BAA har fremlagt en liste over 20 ler- og skiferlerbrud, som er udtrukket fra BGS Directory of Mines and Quarries 2010, som angiveligt udnytter materiale alene med henblik på anvendelse som granulater.

(286)

De hævder, at nogle stenbrud, der er klassificeret som »sandstensbrud« i BGS Directory of Mines and Quarries, faktisk opnåede en fritagelse for granulatafgiften med den begrundelse, at de rent faktisk er skiferlerbrud, der er en del af Caithness Shale Beds i Skotland.

(287)

BAA hævder, at der er mange stenbrud med blandet geologi, herunder skiferler, der har opnået fritagelse for materiale, der hovedsagelig består af skiferler, da skiferler er meget udbredt i Det Forenede Kongerige og ofte er indlejret i anden sten. BAA nævner et eksempel med et 100 % granulatbrud, der har opnået fritagelse på denne måde.

(288)

BAA hævder, at de britiske myndigheder er i besiddelse af oplysninger om navnene på de stenbrud, der blev fritaget for granulatafgiften med den begrundelse, at de udelukkende eller hovedsagelig udvandt skifer eller skiferler. Sådanne oplysninger kunne dog ikke udleveres til BAA af fortrolighedshensyn.

(289)

Det kan ifølge BAA ikke hævdes, at ler og skiferler til keramiske produkter og gips befinder sig i en anden situation end materialer, der er pålagt granulatafgiften i lyset af dens miljømæssige formål. Disse materialer kan ifølge BAA sammenlignes med sten, sand eller grus, der udvindes til anvendelse inden for byggeri og anlæg, da de er blevet udvundet til bygge- og anlægsformål, og da ler og skiferler er sten. Der anvendes antageligt store mængder ler og skiferler til fremstilling af keramiske byggematerialer. Udvindingen af ler og skiferler til fremstilling af mursten kan reduceres ved at bruge byggematerialer af beton, som kan fremstilles af affald/biprodukter fra stenbrud, som ofte er pålagt afgift. Den manglende afgift på ler og skiferler, der anvendes til keramiske byggematerialer, undergraver ifølge BAA granulatafgiften.

(290)

Ifølge Torrington Stone producerer et af virksomhedens stenbrud skiferler som et biprodukt af sandsten. Det er af godt kvalitet og kan anvendes som fyldmateriale. Et andet af virksomhedens stenbrud producerer skiferler som hovedprodukt og sandsten som sekundært produkt, der er pålagt afgiften. Torrington Stone angiver øjensynligt, at de produkter, de sælger, er skærver, bundsikringsgrus, stabilgrus eller fyldmateriale, som kan udvindes af alle deres materialer.

(291)

Efter indførelsen af granulatafgiften steg priserne på skiferler som følge af markedskræfterne.

(292)

Torrington Stone har også fremlagt oplysninger om stenbruddet Venn, der producerede skiferler som biprodukt, der er ideelt til dæmninger, og som konkurrerede med et afgiftsbelagt biprodukt fra et af Torrington Stones stenbrud. Leveringsprisen på skiferler som biprodukt var omkring 3,50 GBP, inkl. transport, der blev anslået til 3,00 GBP.

(293)

Bemærkningerne fra Eunomia er blevet fremsendt på vegne af et konsortium af britiske producenter af sekundære granulater (skifer, mineaffald og bundaske fra forbrændingsanlæg).

(294)

Ifølge Eunomia er mineaffald (som typisk består af skiferler) tilgængeligt for genbrug fra aktive dybe miner eller fra lukkede/gamle miner. Mineaffald frembringes ved udvinding af kul ved brug af metoder til dyb minedrift. Mineaffaldets kvalitetsmæssige egenskaber varierer betydeligt fra mine til mine og i forskellige udvindingsfaser afhængigt af geologien for jordlagene på udvindingstidspunktet. Som følge af mineaffaldets uensartede egenskaber er materialet af meget lav kvalitet og har lille genbrugsværdi.

(295)

Ifølge Eunomia kan der oftest ikke opnås en positiv pris for mineaffald. Ved at have en salgskanal kan den pågældende mine dog opretholde driften ved at bevare jordbesiddelser uden affaldsbjerge. Uden muligheden for at levere mineaffald gratis eller til en konkurrencedygtig pris, der afspejler dets ringe kvalitet, er der i følge Eunomia ingen rentable muligheder for at flytte skiferler med henblik på at fremme udviklingen af områder. For mineaffald beløber produktionsomkostningerne efter udvinding sig typisk til […] GBP pr. ton for dybe miner i drift og […] GBP pr. ton for lukkede/gamle dybe miner ved levering inden for 5 km fra kilden. En granulatafgift på 2 GBP ville derfor […] omkostningerne. Det ville da være billigere at sende dette skiferler til deponering.

(296)

De britiske myndigheder oplyser, at logikken bag fritagelsen af skiferler er, at størstedelen af skiferler ikke bruges som granulater. Det meste skiferler er generelt uegnet til anvendelse som granulater. Skiferler egner sig bedst til fremstilling af mursten, som er en keramisk proces, og som dermed er fritaget for granulatafgiften. Alle biprodukter af skiferler, der er udvundet til produktion af mursten, er derfor biprodukter af et materiale, der er udvundet til andre anvendelser end som granulater.

(297)

De britiske myndigheder hævder, at skiferler tilhører samme bjergart som ler. Ler varierer fra blød og plastisk til hårde slamsten. Deres fysiske og kemiske egenskaber og deres mineralogiske sammensætning afgør deres mest hensigtsmæssige anvendelse. Afhængigt af spalteligheden (65) kan det være vanskeligt at skelne mellem skiferler og ler i den ene ende af spektret og mellem skiferler og skifer i den anden.

(298)

Ifølge de britiske myndigheder er skiferler tæt forbundet med udvinding af ler og frembringes også ved udvinding af kul. Ligesom ler kan skiferler bruges til fremstilling af facadesten, belægningssten og mursten (90 % af efterspørgslen efter teglværksler bruges til fremstilling af facadesten til det britiske boligmarked), tagsten og facadebeklædning samt stentøjsrør til dræn og kloakering. Store mængder bruges til fremstilling af cement. Andre anvendelser omfatter foring og tildækning af deponeringsanlæg, foring af damme og kanaler, landskabsforbedring, fremstilling af letvægtsgranulat til blokke og som fyldmateriale.

(299)

De britiske myndigheder oplyser, at skiferler kan anvendes som granulat af lav kvalitet til udfyldning og som underlag for vejbelægninger. Noget skiferler er også egnet til fremstilling af letvægtsgranulater, men først når det har gennemgået en produktionsproces, hvor materialerne udsættes for høje temperaturer. Under visse omstændigheder har de geologiske forhold (tryk og varme) resulteret i dannelsen af hårdere skiferler, som danner mere blokformede korn, når det knuses, og de er egnede til visse mindre krævende anvendelser af granulater, f.eks. fyldmateriale i byggeri.

(300)

Da skiferler og ler geologisk ligner hinanden, beskrives de ifølge de britiske myndigheder under ét i de britiske nationale statistikker. Af de 10 838 000 ton ler og skiferler, der blev solgt i 2000 i Det Forenede Kongerige, blev de 7 880 000 ton anvendt til mursten, rør og tagsten, og 2 958 000 ton ler og skiferler blev solgt til andre formål. Af de 5 497 000 ton ler og skiferler, der blev solgt i 2012 i Storbritannien, blev de 3 569 000 ton anvendt til mursten, rør og tagsten. Eftersom udvindingen af ler og skiferler er halveret fra 2000 til 2012, og salget af ler og skiferler til andre formål end til mursten, rør og tagsten var 35 % lavere i 2012 end i 2002, er det ifølge de britiske myndigheder usandsynligt, at indførelsen af afgiften forøgede udvindingen af skiferler specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(301)

De britiske myndigheder hævder, at affaldsskiferler, der følger af udvindingen af kul, er et utilsigtet og uønsket biprodukt. Det er generelt kun egnet som fyldmateriale ved vejanlæg eller til dæmninger, og det sælges derfor til en meget lav pris. Affaldsproduktet deponeres oftest i affaldsbjerge eller bruges som fyldmateriale, hvis der er en tilstødende overflademine. Kul sælges for omkring 50 GBP pr. ton, mens skiferler normalt sælges for en meget lav pris, der i gennemsnit ikke overstiger 1-2 GBP pr. ton, hvis efterspørgsel opstår i nærheden af udvindingsstedet. Det anslås, at produktionsomkostningerne beløber sig til mellem 0,50 og 2 GBP pr. ton. Skiferler bortgives i nogle tilfælde gratis, hvis aftagerne blot selv sørger for transporten.

(302)

Det samme gælder andet mineaffald, som generelt kun anvendes som lavkvalitetsgranulat, hvis efterspørgsel opstår i nærheden af udvindingsstedet.

(303)

De britiske myndigheder anfører, at nogle biprodukter af skiferler fra andre udvindingsaktiviteter sælges som granulater, men at det generelt kun er rentabelt at bruge skiferler som granulater, hvis efterspørgsel opstår i nærheden af udvindingsstedet, som følge af transportomkostningerne. Eftersom sådan skiferler ikke er blevet udvundet med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, og skiferler dermed reducerer efterspørgslen efter nyudvundne granulater, er fritagelsen i dette tilfælde ifølge de britiske myndigheder i overensstemmelse med granulatafgiftens art og logik samt det miljømæssige mål, den forfølger.

(304)

De britiske myndigheder oplyser, at ler og skiferler behandles som en kategori af BGS and United Kingdom Minerals Yearbook, Det Forenede Kongeriges årlige indsamling af data. I henhold til Office for National Statistics varierer salgsprisen fra 2,52 GBP til GBP 2,88 GBP pr. ton. I 2012 varierede prisen fra 3,34 GBP til 4,44 GBP pr. ton.

(305)

De britiske myndigheder har fremlagt oplysninger om et stenbrud, der producerer sandsten, som anvendes i produktionen af asfalt til vejbelægning. Det producerer og sælger også skiferler, som er indlejret i sandstenslagene. Stenbruddet har anslået, at produktionsomkostningerne for dets skiferlerprodukter udgør 6,31 GBP pr. ton.

(306)

Med hensyn til skiferler, der anvendes til keramiske processer, har de britiske myndigheder fremlagt oplysninger fra British Ceramic Confederation (»BCC«), branchesammenslutningen for producenter af keramiske produkter i Det Forenede Kongerige. De bemærker, at der er betydelige forskelle i produktionsomkostningerne for skiferler, afhængigt af en række faktorer. De anslår et generelt interval på […]-[…] GBP pr. ton for udvindingsomkostningerne.

(307)

BCC anslår, at salgsprisen på skiferler til anvendelse som granulater ligger på mellem […] GBP og […] GBP pr. ton. De bemærker, at skiferler i nogle tilfælde sælges med tab for at få adgang til kvalitetsmaterialer til murstensfremstilling, der ligger under det pågældende skiferlerlag.

(308)

BCC bemærker videre, at størstedelen af murstensproduktionen sker på steder med tilknyttede stenbrud, og at materialet derfor ikke er prissat. Hvis produktet sælges til tredjemand, anslår de dog en pris på […]-[…] GBP pr. ton, plus leveringsomkostninger. De bemærker, at salgsprisen for skiferler er lavere end for kvalitetsler.

(309)

Med hensyn til fritagelsen for materialer, der hovedsagelig består af kul, brunkul, skifer og skiferler, fremhæver de britiske myndigheder, at fritagelsen er nødvendig, fordi naturligt forekommende mineraler ikke har en renhed på 100 %.

(310)

Skiferler udvindes ifølge de britiske myndigheder ikke alene med henblik på anvendelse som granulater, og de undersøgte BAA's indledende påstande i denne henseende under sagen ved Retten. De britiske myndigheder oplyser, at de konstaterede, at skiferler stadig produceres som biprodukt fra andre udvindingsaktiviteter, navnlig ler, kul og kalksten. De britiske myndigheder hævder, at ingen af de dokumenter, som BAA forelagde Retten eller Kommissionen inden vedtagelsen af indledningsafgørelsen, påviste, at der var stenbrud, som udnyttede skiferler og ler primært med henblik på anvendelse som granulater.

(311)

De britiske myndigheder blev af Kommissionen anmodet om at fremlægge oplysninger om produkterne fra fire stenbrud, som ifølge en interesseret parts bemærkninger er fritagne stenbrud, der fik tildelt kontrakter alene på grund af en sådan fritagelse, og som leverer samme type produkter, som vedkommendes ikke-fritagne stenbrud kunne have leveret. Et af stenbruddene har angiveligt fået tilladelse til at udvinde skiferler. De britiske myndigheder fandt, at alle fire stenbrud i henhold til registreringer skulle betale granulatafgiften og havde gjort det siden dens indførelse i 2002. Stenbruddene sælger (66) angiveligt udvundet sten, sand og grus samt granulater, herunder genbrugsprodukter og betonprodukter, stengranulater, granulater og fyldmateriale, byggematerialer, dekorationsgranulater og sandstenflager samt henholdsvis sand, grus og andre granulater. Der blev ikke fundet tegn på, at nogen af stenbruddene var indrømmet en fritagelse, for så vidt angår skiferler.

(312)

De britiske myndigheder har også undersøgt otte stenbrud, der er i BGS-databasen er opført som stenbrud, som udvinder skiferler specifikt med henblik på anvendelse som granulater. De hævder, at i hvert fald nogle af disse stenbrud udvinder andre produkter ud over skiferler. De kunne derfor ikke med sikkerhed udpege skiferlerbrud, som alene udvandt skiferler med henblik på anvendelse som granulater.

(313)

De britiske myndigheder forklarer, at skiferler også bør indrømmes fritagelse, når det er et biprodukt af afgiftsbelagte granulater. Skiferler kan f.eks. være udvundet som et uundgåeligt biprodukt i forbindelse med udvindingen af kalksten eller sandsten. De britiske myndigheder hævder, at skiferler er et mindre værdifuldt materiale end kalksten og ikke kan anvendes til en lang række granulatformål. De britiske myndigheder anfører, at skiferler, der er produceret som et biprodukt på denne måde, var fritaget i overensstemmelse med afgiftens miljømæssige formål for at give stenbrud, der producerer skiferler som biprodukt, mulighed for at sælge produktet som erstatning for andre nyudvundne granulater til de få anvendelser, som det er egnet til. Hvis materialet oprindeligt var blevet pålagt afgift på linje med kalksten, havde stenbruddet ikke kunnet sælge sit affaldsskiferler.

(314)

Da skiferler generelt kun kan anvendes som granulater til få og specifikke formål, og det generelt kun er økonomisk fordelagtigt at anvende skiferler som granulater, når efterspørgslen opstår tæt på udvindingsstedet, er det ifølge de britiske myndigheder, meget usandsynligt, at efterspørgslen efter skiferler vil være tilstrækkelig stor i nærheden af et stenbrud, der primært udvinder andre granulater (f.eks. sandsten), til at udgøre et incitament til udvinding af yderligere afgiftsbelagte granulater for at få adgang til det fritagne skiferlerbiprodukt. De britiske myndigheder hævder, at de ikke har kendskab til tilfælde, hvor dette er sket, eller hvor det med sandsynlighed vil ske i fremtiden.

(315)

Som svar på en interesseret parts bemærkning til Kommissionen, hvori vedkommende påstår, at det primære materiale, der udvindes af Vyse Quarry (som ejes af Torrington Stone) i North Devon, er slamsten og skiferler anvendt som granulater med usorterede sandsten som sekundært materiale, sætter de britiske myndigheder spørgsmålstegn ved, om skiferler er dette stenbruds primære materiale, da dets websted indeholder detaljerede oplysninger om dets sandstensprodukter af høj kvalitet og anfører, at »Braunton Aggregates, som er verdenskendt for sin enestående holdbarhed og kvalitet, leverer et stort udbud af sandsten lige fra enkeltsten, sten til stensætninger, haveskærver, sten til påfyldning og bulkgranulater«. I Directory of Mines and Quarries 2010, som udarbejdes af British Geological Survey, er Beam Quarry opført som producent af »Sandstone, Carboniferous, Bude Formation«. De er ikke enige i, at Vyse Quarry dermed viser, at skiferler udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(316)

Med hensyn til skiferler bruger HMRC ifølge de britiske myndigheder kriteriet — som beskrevet i den geologiske rapport — om, at dette materiale »let (med en foldekniv) spaltes i millimetertykke flager«. Materiale, der spaltes i centimetertykke blokke (og derfor er mere egnet til anvendelse som granulater), klassificeres som slamsten og er pålagt afgiften. BAA hævder, at der findes en række stenbrud, som udelukkende udvinder materiale, der afgiftsmæssigt er klassificeret som skiferler, og derefter sælger dette materiale som granulater. Hvis der forelå materiel dokumentation for, at sten på denne måde urigtigt beskrives som skiferler for at opnå fritagelse for granulatafgiften, ville HMRC ifølge de britiske myndigheder undersøge dette som mulig skattesvig.

(317)

Ifølge de britiske myndigheder er alle skatteaktiviteter, der udføres af HMRC, baseret på risiko. Det betyder, at ikke alle virksomheder, der er registreret hos HMRC, kontrolleres, medmindre deres angivelser til HMRC giver anledning til spørgsmål. De britiske myndigheder er opmærksomme på risikoen for, at stenbrud opnår fritagelser for granulatafgiften ved ikke at beskrive de materialer, de producerer, sandfærdigt. HMRC gennemfører kontroller for at sikre, at granulatafgiften anvendes korrekt, og undersøger de tilfælde, hvor der er dokumentation for urigtig beskrivelse af materialer.

(318)

De britiske myndigheder har undersøgt fortrolige afgiftsopgørelser og offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende hvert af de stenbrud, som ifølge BAA producerer ler og skiferler alene til anvendelse som granulater, eller som angiveligt urigtigt har betegnet deres produkter som skiferler for at opnå fritagelse for afgift. Resultaterne af denne undersøgelse blev fremlagt for Kommissionen og viste, at der var visse håndhævelsesproblemer i forbindelse med et stenbrud, som de britiske myndigheder bekræftede, at de vil undersøge. Med hensyn til de øvrige stenbrud, der var eller havde været aktive, blev der ikke fundet tegn på, at de bevidst udvandt ler eller skiferler med henblik på anvendelse som granulater. De oplysninger, der er forelagt Kommissionen, viser dog, at mindst fire eller fem (67) stenbrud er indrømmet fritagelsen, selv om deres hovedprodukt er tilhuggede sten, og skiferler udvindes som supplement dertil.

(319)

Ifølge de britiske myndigheder er kul brændbart fast sediment. Kul produceret i Det Forenede Kongerige har et højt svovlindhold og bruges næsten udelukkende i kulfyrede kraftværker, hvor der kan foretages røggasafsvovling, men der er også et vist decentralt forbrug. Alt kokskul (som bruges i højovne til produktion af stål) importeres. Kul er ikke egnet til anvendelse som granulater.

(320)

Når kul udvindes fra åbne brud, foretages der ifølge de britiske myndigheder særskilt fjernelse af overjorden (68) og lagene mellem kullagene og det ildfaste ler, der ligger umiddelbart under nogle af lagene. Ildfast ler, der er et biprodukt fra kuludvinding, udvindes separat og sælges til omkring 10 % af prisen på kul, primært som farvestof til murstensproduktion. I alle tilfælde fyldes overjorden, jord fra mellemlagene og andet restmateriale efter mineralsk forarbejdning (f.eks. for at fjerne højt askeindhold eller andre urenheder) tilbage i hullet efter udvindingen.

(321)

De britiske myndigheder hævder, at alle underjordiske miner benytter soldsorteringsanlæg på deres kul. Affaldet fra denne proces deponeres og samles sædvanligvis. Historisk har man oftest udjævnet affaldsbjergene og dækket dem med vegetation for at mindske de visuelle gener. Hvis der er et tilstødende åbent kulbrud og/eller et andet åbent stenbrud, bruges affaldet i nogle tilfælde som yderligere fyldmateriale ved genopretningen af disse områder.

(322)

Nogle restprodukter af eller affald fra produktionen af kul kan ifølge de britiske myndigheder bruges som lavkvalitetsgranulater, f.eks. påfyldning ved byggeri og dæmninger. Affaldet er finkornet og har ikke de nødvendige egenskaber til at kunne understøtte f.eks. bygninger.

(323)

De britiske myndigheder oplyser, at der ikke foreligger dokumentation for, at et britisk stenbrud udvinder kul alene med henblik på anvendelse som granulater. De hævder, at granulatafgiften har til formål at sikre, at materiale, der udelukkende består af restprodukter, der følger af udvinding af kul, ikke pålægges afgift. Rene granulatlag, der udvindes under udgravning af kul, er pålagt granulatafgift.

(324)

Ifølge de britiske myndigheder er brunkul et mellemmateriale mellem tørv og kul. Den eneste betydelige forekomst af brunkul i Storbritannien ligger i Devon, hvor det er et biprodukt fra udvindingen af plastisk ler. Små mængder sælges til havebrud. Der findes store forekomster i Nordirland, men der har aldrig været en kommerciel produktion af brunkul på grund af betydelig lokal modstand mod produktionen. Brunkul er ikke egnet til anvendelse som granulater, særligt på grund af dets høje fugtindhold og indhold af flygtige bestanddele.

(325)

Selv om skifer er et granulat som defineret i paragraf 17, stk. 1, i Act 2001, følger det af bemærkningerne fra de britiske myndigheder og de interesserede parter, at skifer udvindes med henblik på at tilvejebringe produkter til arkitektoniske formål og produkter med bestemte mål, som sælges til langt højere priser end produkter, der sælges med henblik på anvendelse som granulater. Det giver ikke økonomisk mening at udnytte stenbruddet alene for at udvinde skifer med henblik på anvendelse som granulater, der som følge af deres egenskaber i de fleste tilfælde ikke er andet til anvendelse som højkvalitetsgranulater, men anvendes som lavkvalitetsgranulater. Udvindingsmetoderne er desuden langt dyrere end de almindelige granulatudvindingsmetoder — det ville være økonomisk ulogisk specifikt at producere granulater på en så dyr måde. Omkostningerne til produktion af skifergranulater beløber sig f.eks. til 5,7-6,5 GBP pr. ton, mens salgsprisen højst er 6,42 GBP pr. ton.

(326)

Det materiale, der anvendes som kvalitetsskifer, har en skæreflade på grund af den måde, hvorpå det udvindes. Tunge skiferplader skæres på tværs af årerne i bestemte størrelser ved brug af en sav og har derfor også normalt mindst én flade, der er spaltet langs en naturlig åre i stenen (spaltning med hammer og mejsel). I sådanne tilfælde underkastes skiferen en proces, der er fritaget i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra a), i Finance Act 2001 og er indrømmet afgiftsgodtgørelse i henhold til paragraf 30.

(327)

BAA og flere interesserede parter har hævdet, at bordplader, sten til stenmure og sten til stensætninger er anvendelse som granulater, og at stenbrud, der producerer sådanne produkter som deres primære produkt, bør pålægges afgift. Hovedargumentet for dette er, at produktstrukturen for disse stenbrud ikke adskiller sig fra produktstrukturen for stenbrud, der udvinder andre sten (f.eks. granit eller sandsten), og som også først og fremmest producerer sten til stenmure og derefter sekundære lavkvalitetsgranulater.

(328)

I modsætning til andre granulater, f.eks. kalksten, skal skifer tilsyneladende udvindes fra dybe miner, hvilket gør udvindingen dyr sammenlignet med andre former for udvinding. De britiske myndigheder og interesserede parter har oplyst, at der er en vigtig forskel mellem stenbrud, der udvinder standardgranulater (f.eks. granit, sandsten og kalksten), og skiferbrud, og at deres forskellige behandling med hensyn til afgifter er fuldt berettiget.

(329)

BAA og flere interesserede parter anfører, at der findes skiferbrud, som ikke producerer særlige produkter til arkitektoniske formål, men som udnytter skifer specifikt til anvendelse som granulater. Der findes desuden angiveligt stenbrud, som gør krav på afgiftsfritagelse, fordi de producerer skifer, men hvor det materiale, de producerer, ikke har tilstrækkelig lagdeling eller er blevet påført urigtig betegnelse.

(330)

I den henseende bemærker Kommissionen for det første, at der ifølge de britiske myndigheder ikke er fundet tegn på, at stenbrud udvinder skifer specifikt med henblik på anvendelse som granulater. Da der ikke foreligger klar dokumentation for det modsatte, kan de britiske myndigheder ikke forventes at bevise en negativ kendsgerning, dvs. at der ikke findes stenbrud, som udvinder skifer specifikt med henblik på anvendelse som granulater. På grundlag af eksemplerne på stenbrud, der angiveligt har udnyttet skifer specifikt med henblik på anvendelse som granulater, har Kommissionen anmodet de britiske myndigheder om oplysninger om hvert af disse stenbrud. Disse oplysninger viser, at ingen af disse stenbrud udnytter skifer specifikt og primært som granulater. Oplysningerne skabte kun tvivl med hensyn til klassificeringen som skifer af produkterne fra et bestemt stenbrud, som de britiske myndigheder indvilligede i at undersøge. En urigtig beskrivelse af materialerne ville udgøre misbrug af granulatafgiften og ikke et spørgsmål om statsstøtte.

(331)

Som beskrevet i betragtning 169 ovenfor er det for det andet Kommissionens opfattelse, at annoncer, hvori stenbrud beskriver deres produkter med det formål at tiltrække kunder, ikke er helt relevante for vurderingen af anvendelsen af disse materialer, for så vidt angår granulatafgiften. De britiske myndigheder tager ikke selv sådanne beskrivelser i betragtning i forbindelse med afgiftsinddrivelse.

(332)

Det kriterium, som de britiske myndigheder anvender, når de kontrollerer, om det materiale, der er udvundet af et bestemt stenbrud, er skifer, er i overensstemmelse med den geologiske rapport (69), om det kan »opdeles i skarpe flager og fliser ved brug af en mejsel«. Hvis der findes stenbrud, som hævder, at de producerer skifer og derfor er fritaget for afgift, men som i realiteten producerer materiale, der ikke har tilstrækkelig lagdeling, som BAA hævder, ville disse stenbrud i strid med reglerne ikke have registreret sig selv med henblik på betaling af granulatafgiften. Dette ville være et håndhævelsesspørgsmål og ville blive undersøgt af HMRC som mulig svig. De britiske myndigheder har givet tilsagn om, at de vil undersøge det ovennævnte stenbrud og andre tilfælde, hvor undersøgelser gennemført med henblik på at indhente dokumentation til Kommissionen har givet anledning til mistanke om urigtig klassificering af materialer. Hvis materialet viser sig ikke at være skifer, pålægges stenbruddet både afgiften og en bøde.

(333)

I overensstemmelse med Rettens konklusion (70) afhænger den potentielle indføjelse af visse materialer i anvendelsesområdet for afgiften kun »af deres faktiske og beviste udnyttelse som granulater«. For nyudvundet skifer kan dette kun fortolkes således, at — hvis der ikke er bevis for, at stenbruddet udvinder skifer specifikt med henblik på anvendelse som granulater — skifer ikke kan sammenlignes med de afgiftspligtige materialer, og at fritagelsen vedrørende skifer derfor er i overensstemmelse med de generelle principper, der ligger til grund for granulatafgiften.

(334)

Det er over for Kommissionen blevet godtgjort, at skifer ikke udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, men udvindes med henblik på at tilvejebringe produkter med bestemte mål og dekorationsprodukter.

(335)

Kommissionen konkluderer derfor, at nyudvundet skifer befinder sig i en anden faktisk og retlig situation end de afgiftsbelagte materialer og ikke er omfattet af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften.

(336)

Det følger af bemærkningerne, at kun en lille del (omkring 5 %) af det materiale, der udvindes af skiferbrud, er skifer af høj kvalitet, som i plader af passende størrelse kan sælges som særlige produkter til arkitektoniske formål og derfor ikke til anvendelse som granulater, men resten af stenbruddenes produktion udgøres af skifer som biprodukt eller affald, der så kan anvendes som granulater (fritagelsen af restprodukter af udvinding af skifer vurderes nedenfor i afsnit 5.6.4).

(337)

Eftersom udvinding af skifer som biprodukt ikke kan undgås ved udvindingen af kvalitetsskifer til produkter med bestemte mål og dekorationsprodukter, der anvendes inden for byggeri og anlæg, og det ikke kan forekomme ved udvinding af andre materialer, bidrager fritagelsen for skifer til opfyldelsen af formålet med granulatafgiften. Det kan faktisk hjælpe med at vende efterspørgslen fra nyudvundne materialer med henblik på anvendelse som granulater til skifer som biprodukt. Der er desuden ingen risiko for, at denne fritagelse vil tilskynde til nyudvinding af skifer på grund af de høje omkostninger ved udvindingen af skifer, som kun kan dækkes af skifer, der kan anvendes til produkter med bestemte mål og dekorationsprodukter. Dette bekræftes også af faldet i antallet af aktive skiferbrud siden indførelsen af granulatafgiften (fra 43 til 32), som de britiske myndigheder har oplyst (71).

(338)

Kommissionen bemærker, at der kan forekomme skifer, som ikke har en renhed på 100 %, men som alligevel opfylder kravet om at kunne opdeles i skarpe flager og fliser ved brug af en mejsel. I sådanne tilfælde fandt de britiske myndigheder, at fritagelsen også bør omfatte materiale, der hovedsagelig består af skifer.

(339)

Eftersom det ikke er dokumenteret, at sådant materiale, der hovedsagelig består af skifer, blev udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater, bør den begrundelse, der også gælder for materiale, der udelukkende består af skifer, efter Kommissionens opfattelse også gælde for materiale, der hovedsagelig består af skifer som omhandlet i den situation, der er beskrevet i betragtning 338.

(340)

Fritagelsen i henhold til paragraf 17, stk. 4, litra a), i Finance Act 2001 af materialer, der udelukkende eller hovedsagelig består af eller er en del af et materiale, der består af skifer, udgør således ikke en undtagelse fra det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften.

(341)

Da skiferler er sten og dermed granulater som defineret i paragraf 17, stk. 1, i Finance Act 2001, udgør dets fritagelse for granulatafgiften ikke en undtagelse fra det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, hvis skiferler ikke udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater. I tilfælde af sådan udvinding er fritagelsen kun begrundet, hvis den bidrager til opfyldelsen af det miljømæssige formål med granulatafgiften, dvs. opnår en vending i efterspørgslen.

(342)

Både interesserede parter og de britiske myndigheder har påpeget en række anvendelser af skiferler som granulater, primært som lavkvalitetsgranulater til påfyldning og fyldmateriale under vejbelægninger eller i dæmninger.

(343)

Kommissionen bemærker desuden, at skiferler ofte er indlejret i sandsten eller andre afgiftsbelagte materialer. I sådanne tilfælde kan skiferler anses for at være udvundet sammen med sådanne materialer specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater.

(344)

De britiske myndigheder har selv anført, at materialer, der udvindes med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, eller som frembringes som biprodukter fra en proces, der har til formål at producere granulater til kommerciel udnyttelse, befinder sig i en anden faktisk situation end materialer, der er fritaget for afgift. Skiferler, som er udvundet specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, befinder sig således også i en anden faktisk situation end de fritagne materialer på samme måde som alle andre nyudvundne afgiftsbelagte materialer. Der er derfor ingen begrundelse for, at et materiale indrømmes fritagelse for granulatafgiften, når det udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(345)

De britiske myndigheder har påvist, at størstedelen af skiferler ikke bruges som granulater, da det generelt er uegnet til anvendelse som granulater. Skiferler egner sig bedst til fremstilling af mursten, som er en keramisk proces.

(346)

På grundlag af oplysninger fra interesserede parter bemærker Kommissionen, at nyudvundet skiferler kan anvendes som granulater, om end ikke i særligt mange situationer, og at der, i modsætning til udvindingen af skifer, ikke produceres dyre specialprodukter af skiferler, der ville indebære en fritagelse. Skiferler er desuden et materiale, der kan have forskellige karakteristika fra et udvindingssted til et andet.

(347)

Kommissionen bemærker de britiske myndigheders oplysning omhandlet i betragtning 297 om, at skiferler tilhører samme bjergart som ler. Hårdere skiferler anses dog for at tilhøre samme art som skifer.

(348)

I modsætning til ler kan noget skiferler bruges og bruges som fyldmateriale i byggeri og anlæg, og det kræver ingen fysiske transformationer i denne henseende (betragtning 299).

(349)

Bemærkninger fra interesserede parter, som Kommissionen har modtaget, viser, at skiferler udvindes og udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater. Skiferler sælges for priser mellem […] GBP og 4,44 GBP (se betragtning 292, 304 og 307). Af denne pris betales der i nogle tilfælde 3 GBP alene til transport af skiferler. Kommissionen bemærker dog, at den ikke har modtaget prisoplysninger om skiferler udvundet som et stenbruds hovedprodukt, men kun for skiferler udvundet som biprodukt af andet materiale.

(350)

Med hensyn til nyudvinding af skiferler har Kommissionen modtaget dokumentation vedrørende mindst fire eller fem (72) stenbrud, som viser, at de primært udvinder skiferler med henblik på anvendelse som granulater. Som beskrevet i betragtning 318 anmodede Kommissionen de britiske myndigheder om, som svar på listen over stenbrud i BGS Directory of Mines and Quarries 2010, der primært udvandt skiferler med henblik på kommerciel udnyttelse af skiferler som granulater, indgivet af BAA, at fremlægge oplysninger om disse stenbrud fra fortrolige afgiftsopgørelser. De viste, at fire eller fem (72) stenbrud var registreret som modtagere af fritagelsen for afgift på skiferler, men at de producerede tilhuggede sten og skiferler med henblik på anvendelse som granulater. De britiske myndigheder forklarede, at skiferler skulle anses for biprodukter af tilhuggede sten og dermed er berettiget til fritagelsen, når stenbruddene producerer tilhuggede sten. Kommissionen kan dog ikke acceptere denne forklaring. Som beskrevet i betragtning 151-158 er biprodukter af tilhuggede sten ikke fritaget for granulatafgiften. Alle granulatstenbrud ville desuden producere en form for tilhuggede sten, hvis der er efterspørgsel derefter, og hvis materialet var egnet til tilhugning. Det betyder dog ikke, at de — hvis der er efterspørgsel, og det giver økonomisk mening — ikke primært vil producere granulater, når der ikke er efterspørgsel efter tilhuggede sten. Disse stenbrud skal derfor anses for stenbrud, der udvinder skiferler specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(351)

Kommissionen bemærker et modsætningsforhold, der følger af en af de modtagne bemærkninger. Torrington Stone henviser i sin bemærkning til virksomhedens udvinding og salg af skiferlergranulater udvundet som primært produkt fra et af dens stenbrud (Vyse). De britiske myndigheder hævder imidlertid, at stenbruddet slet ikke producerer skiferler i henhold til stenbruddets produktpræsentation på dets websted. Kommissionen bemærker, at skiferler nævnes på Vyse Quarrys websted, ikke i beskrivelsen af dets produkter, men i de tekniske specifikationer for de forskellige produkter, stenbruddet udvinder (73).

(352)

Eftersom denne oplysning stammer fra stenbruddet selv, må Kommissionen nødvendigvis tage den i betragtning. Det kan forholde sig således, at det materiale, de producerer, urigtigt betegnes som skiferler, men stenbruddet anfører selv, at det er blevet indrømmet fritagelse for skiferler. De britiske myndigheder har desuden ved flere lejligheder anført, at de med hensyn til granulatafgiften ikke tager den måde, hvorpå et stenbrud præsenterer sine produkter for offentligheden, i betragtning. Eventuelle geologiske undersøgelser, der er foretaget på stenbruddet, nævnes ikke.

(353)

På grundlag af de tilgængelige oplysninger og beviser finder Kommissionen, at nyudvundet skiferler befinder sig i en faktisk og retlig situation, der svarer til situationen for andre afgiftsbelagte materialer.

(354)

De britiske myndigheder har ikke godtgjort, at fritagelsen af nyudvundet skiferler til granulater kan begrundes i granulatafgiften mål om at vende efterspørgslen. En sådan fritagelse gør det muligt at opretholde nyudvinding af skiferler med henblik på anvendelse som granulater og udgør derfor en undtagelse fra det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, hvilket er i strid med formålet med granulatafgiften.

(355)

Fritagelsen for restprodukter af udvindingen af skiferler vurderes nedenfor i afsnit 5.6.4.

(356)

Kommissionen bemærker dog, at skiferler, der frembringes som et biprodukt fra kuludvinding, ud over fritagelsen efter paragraf 17, stk. 4, litra a), også er fritaget efter paragraf 17, stk. 3, litra f), i Finance Act 2001. Som det fastlægges i betragtning 367 til denne afgørelse, bruges kul ikke og kan ikke bruges som granulater.

(357)

Skiferler, der er et uundgåeligt biprodukt fra kuludvinding, er egnet til anvendelse som granulater og er derfor omfattet af anvendelsesområdet for det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften. Dets fritagelse kan dog begrundes i granulatafgiftens mål om at vende efterspørgslen. I medfør af dets værdi er det desuden usandsynligt, at fritaget skiferler som biprodukt kan medvirke til at forøge nyudvindingen af kul, da det ikke giver økonomisk mening.

(358)

Da skiferler, ligesom ler, primært anvendes til fremstilling af rør, tagsten og mursten, som er keramiske produkter, berettiger det til afgiftsgodtgørelse, der indrømmes for keramiske processer i henhold til paragraf 30, stk. 1, litra c), i Finance Act 2001. Da dette ikke udgør en anvendelse som granulater, og da materialer, der anvendes til keramiske processer, gennemgår omfattende fysiske transformationer, dvs. omdannes til et hårdt, holdbart og vejrbestandigt produkt, er skiferler, der anvendes til keramiske processer, berettiget til fritagelse fra granulatafgiften. Kommissionen har allerede i indledningsafgørelsen fastslået, at fritagelsen for industri- og landbrugsprocesser (paragraf 30 stk. 1, litra c)) er i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften (betragtning 137).

(359)

Kommissionen bemærker, at BAA og andre interesserede parter har anført, at materialer, der anvendes til mursten, ikke bør indrømmes fritagelse. De britiske myndigheder har dog påvist, at mursten og andre keramiske processer ikke udgør anvendelse som granulater. Mursten underkastes en omfattende fremstillingsproces. De formes ved opvarmning af skiferler eller ler til en høj temperatur (over 1 000 °C) i en ovn, hvor skiferlerets eller lerets struktur omdannes til en solid og holdbar mursten. Andre keramiske produkter brændes på samme måde i en ovn, men omdannes til produkter i andre former, f.eks. rør eller tagsten.

(360)

Mursten fremstilles ikke for at blive anvendt som fyldmateriale på samme måde som knust sten. De fremstilles til at blive stablet på en bestemt måde, så de danner mure.

(361)

På grundlag af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at anvendelsen af skiferler i keramiske processer kan fritages for granulatafgiften, da skiferler i dette tilfælde ikke anvendes som granulater.

(362)

Skiferler kan desuden anvendes i stedet for ler, slagge eller andre materialer som kilde til aluminiumsilikat ved fremstillingen af cement. Det blandes med kalksten, en proces, der er fritaget for granulatafgift. Anvendelsen af kalksten eller af kalksten og andre materialer i cement er fritaget for afgiften i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra c), i Finance Act 2001, da materialets kemiske egenskaber ved denne anvendelse er vigtige (hvor kalksten tilfører calciumsilikat, og ler eller skiferler tilfører aluminiumsilikat). Skiferler, der sammen med kalksten anvendes til fremstilling af cement, er derfor med rette fritaget i henhold til denne bestemmelse i Finance Act 2001. Kommissionen har allerede i indledningsafgørelsen fastslået, at fritagelsen for denne proces er i overensstemmelse med de normale beskatningsprincipper, der ligger til grund for granulatafgiften (betragtning 90).

(363)

For at gøre krav på en fritagelse for granulatafgiften skulle producenter af skiferler fremlægge dokumentation for anvendelserne af det producerede materiale, der udelukkende eller hovedsagelig bestod af skiferler.

(364)

Skiferler forekommer også som et uundgåeligt biprodukt fra udvindingen af ler. Når dette er tilfældet, og skiferler ikke allerede er indrømmet en anden fritagelse eller lempelse, kan det vurderes, om det pågældende skiferler ikke er berettiget til en anden fritagelse for granulatafgiften, da det ikke er udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater. Fritagelsen ville være i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for granulatafgiften, da den omhandler skiferler, der frembringes som et uundgåeligt biprodukt af et materiale, der hverken er granulater eller anvendes som granulater, og som kunne anvendes til at erstattet nyudvundne granulater.

(365)

Med hensyn til skiferler, der frembringes som et biprodukt fra nyudvindingen af andre afgiftsbelagte materialer, f.eks. sandsten eller kalksten, bemærker Kommissionen, at fritagelsen differentierer skiferler fra andre afgiftsbelagte materialer. Det skal dog overvejes, om sådan afgiftsdifferentiering er begrundet i granulatafgiftens formål. Selv om fritagelsen kunne føre til øget udvinding af skiferler som biprodukt med henblik på anvendelse som granulater på bekostning af andre ikke-fritagne biprodukter, har Kommissionen ikke modtaget dokumentation fra de britiske myndigheder eller interesserede parter for, at denne fritagelse bidrager til opfyldelsen af granulatafgiftens formål, nemlig at reducere nyudvindingen af materiale til anvendelse som granulater.

(366)

Kommissionen finder derfor, at materiale, der hovedsagelig består af skifer, og som udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, herunder når skiferler frembringes som et biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, befinder sig i samme faktiske og retlige situation som andre granulater, der pålægges afgift i medfør af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, og det miljømål, der forfølges med afgiften. Fritagelsen er derfor de facto selektiv.

(367)

De fælles bemærkninger fra de britiske myndigheder og BAA samt oplysninger modtaget ved andre lejligheder fra de britiske myndigheder bekræfter, at kul ikke bruges og ikke kan bruges som granulater. Kul befinder sig derfor ikke i samme faktiske og retlige situation som materiale, der er pålagt granulatafgift i overensstemmelse med formålet med granulatafgiften. Det samme gælder materiale, der hovedsagelig består af kul, herunder når det udvundne kul ikke har en ren geologisk sammensætning.

(368)

De fælles bemærkninger fra de britiske myndigheder og BAA samt oplysninger modtaget ved andre lejligheder fra de britiske myndigheder bekræfter, at brunkul ikke bruges og ikke kan bruges som granulater. Brunkul befinder sig derfor ikke i samme faktiske og retlige situation som materiale, der er pålagt granulatafgift i overensstemmelse med formålet med granulatafgiften. Det samme gælder materiale, der hovedsagelig består af brunkul, herunder når det udvundne brunkul ikke har en ren geologisk sammensætning.

(369)

I deres bemærkninger til Kommissionen inden indledningsafgørelsen havde de britiske myndigheder forklaret, at kaolin (også kaldet »porcelænsjord«) (74) og plastisk ler (75) er værdifulde mineraler. De udvindes normalt ikke med henblik på anvendelse som granulater. Restprodukter, der består af affaldssten og sand, er et uundgåeligt biprodukt fra denne udvinding. Kaolinaffald kan anvendes til anlæg af dæmninger og som almindeligt fyldmateriale ved produktionen af bitumenbundne materialer til vejanlæg og kan erstattes med andre fine granulater ved fremstilling af beton. Affald af plastisk ler kan også sælges som granulater på bygge- og anlægsmarkedet.

(370)

De britiske myndigheder havde fremhævet, at denne fritagelse — eftersom restprodukterne af udvindingen af plastisk ler og kaolin er tilgængelige umiddelbart efter udvindingen af plastisk ler og kaolin, og eftersom disse restprodukter kan anvendes som et alternativ til sand, grus og sten, der er udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater — hjælper med at begrænse indvirkningen på miljøet af udvindingen af granulater. De britiske myndigheder havde fremlagt oplysninger om det affald, der følger af udvindingen af kaolin og plastisk ler, og de eksisterende affaldsbjerge.

(371)

Kommissionen satte i betragtning 106 til indledningsafgørelsen spørgsmålstegn ved, om sådant materiale ikke ville være i samme situation som ikke-fritagne granulater, men bemærkede, at der kunne være en forskel mellem det fritagne materiale og det ikke-fritagne materiale, idet det fritagne materiale udgør restprodukterne af udvindingen af kaolin og plastisk ler. Det er et uundgåeligt biprodukt fra denne udvinding, som ikke nødvendigvis foretages for at udvinde granulater, men generelt for at udvinde kaolin og plastisk ler. Både kaolin og plastisk ler har specifikke egenskaber, der ikke altid kan eftergøres.

(372)

Kommissionen satte i betragtning 107 til indledningsafgørelsen spørgsmålstegn ved, om denne forskel var tilstrækkelig til at godtgøre, at afgiftsfritagelsen er begrundet i granulatafgiftens art og logik, og anførte, at den havde brug for flere oplysninger.

(373)

Efter offentliggørelsen af indledningsafgørelsen modtog Kommissionen adskillige bemærkninger fra interesserede parter om dette spørgsmål.

(374)

Sibelco oplyser, at den beskæftiger sig med udvinding, forarbejdning og salg af kaolin (porcelænsjord) og plastisk ler. Størstedelen, dvs. 80-90 %, af virksomhedens produktion af plastisk ler og kaolin eksporteres. Sibelco oplyser, at det primære formål med udnyttelsen af virksomhedens stenbrud er udvinding af plastisk ler og kaolin. Andre materialer, der uundgåeligt udvindes, betegnes som sekundære materialer, der i nogle tilfælde kan anvendes som granulater, afhængigt af bestanddele og eventuelle forarbejdning.

(375)

Sibelco anfører, at kaolin og plastisk ler samt de produkter, der fremstilles af dem, ikke kan anvendes som granulater. De er specielle industrielle mineraler, der kun kan anvendes til andre formål og slutanvendelser end som granulater. Kaolin og plastisk ler er kendetegnet ved deres unikke fysiske og kemiske karakteristika og sjældenhed og der derfor meget værdifulde.

(376)

Ifølge Sibelco udgør restprodukterne af disse mineraludvindingsaktiviteter ikke materiale, som udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater. Restprodukterne udvindes som en nødvendig følge af udvindingen af kaolin og plastisk ler. Biprodukterne er helt forskellige fra plastisk ler og kaolin, og deres anvendelser er ikke de samme eller på nogen måde substituerbar. Sibelco hævder videre, at der uden udvindingen af plastisk ler og kaolin på disse stenbrud ikke ville være granulatmaterialer på markedet, da stenbruddene ikke kan drives rentabelt uden udvindingen af plastisk ler og kaolin. Salgsværdien af kaolin og plastisk ler er betydeligt højere end sekundære granulater, der udvindes på stedet. Salgsværdien er omkring […]-[…] gange højere for kaolin og omkring […]-[…] gange højere for plastisk ler. Ifølge Sibelco er mængden af uundgåelige restprodukter, der udvindes med kaolin, op til 8-10 gange større, og ved plastisk ler er mængden op til dobbelt så stor.

(377)

Sibelco hævder, at placeringen og distributionen af forekomster af kaolin og plastisk ler, de specifikke geologiske forhold og de betydelige investeringer, der kræves for at etablere stenbrudsaktiviteter i disse områder betyder, at der ikke ville blive foretaget udvinding af restprodukter, hvis der ikke blev udvundet kaolin og plastisk ler.

(378)

Ifølge Sibelco fører salget af granulater fremstillet af biprodukter fra udvindingen af kaolin og plastisk ler til en direkte reduktion i mængden af materiale, der deponeres i affaldsbjerge og depoter på udvindingsstedet.

(379)

Det fremgår af Sibelcos oplysninger, at lermineral (kaolin) i kaolinaflejringer dannes ved nedbrydning og delvis nedbrydning af feldspatmineraler i granit. Denne proces kaldes kaolinisering, og mens andelen af og karakteristikaene for kaolin varierer mellem de forskellige aflejringer, udgør det samlede udbytte af kaolin typisk omkring 10 % af den samlede bjergemasse. Det er til dels muligt at foretage selektiv udvinding, men hele bjergmassen (»interburden«) skal oftest udvindes, inden kaolin kan udskilles. Processen med at udskille kaolin ved hjælp af vandseparation, gravitetsmetoder og forskellige faser af sigtning og soldning resulterer i et biprodukt, der består af forvitret og ikke-forvitret granit, stent (sten), kvarts og mica. Dette biprodukt er ikke i dets udvundne form egnet til anvendelse som granulater. Der kræves forarbejdning for at gøre en del af det egnet til anvendelse som granulater.

(380)

I aflejringer af plastisk ler er leret ifølge Sibelco grundlæggende også et kaolin, men det er deponeret af geologiske sedimentære processer, der skaber et ofte særskilt lag. Lagene består af plastisk ler, brunkulsagtig plastisk ler og sand. Disse mellemliggende lag skal udvindes for at få adgang til de efterfølgende lag af plastisk ler. Lagene af plastisk ler og også de mellemliggende lag skal udvælges omhyggeligt for at sikre, at der ikke sker forurening af det plastiske ler med andet materiale, og at der ikke sker blanding af lag af plastisk ler af forskellige kvaliteter. De mellemliggende lag repræsenterer typisk mere end 50 % af den samlede udvundne mængde. Efter udvinding af lagene af plastisk ler blandes de omhyggeligt til præcise blandinger afhængigt af den specifikke slutanvendelse.

(381)

Hovedforskellen mellem stenbrud, der udvinder kaolin og plastisk ler, og granulatbrud er, at i granulatbrud er affalds- eller biprodukterne grundlæggende det samme materiale. I stenbrud, der udvinder plastisk ler og kaolin, er de biprodukter, der frembringes, et helt andet materiale end det ler, der udvindes som det primære mineral.

(382)

Sibelco oplyser, at den nuværende fritagelse for granulatmateriale, der sælges efter hensigtsmæssig forarbejdning af materiale, der er et uundgåeligt biprodukt fra udvindingen af kaolin og plastisk ler, ikke vil føre til en stigning i udvindingen af kaolin og plastisk ler. Efterspørgslen efter og salget af kaolin og plastisk ler driver udviklingen af stenbruddet. Selv om visse biprodukter fra udvindingen af både kaolin og plastisk ler efterfølgende forarbejdes og gøres egnet til anvendelse som granulater, deponeres størstedelen af de frembragte biprodukter stadig i affaldsbjerge og depoter. Det skyldes, at der ikke er yderligere efterspørgsel efter granulater (uanset den nuværende fritagelse for afgiften), men det er nødvendigt at fortsætte udvindingen på stenbruddet for at opfylde markedets efterspørgsel efter kaolin og plastisk ler. Der håndteres i øjeblikket fem gange mere restprodukt, affald og biprodukt på Sibelcos stenbrud, end de sælger som granulater. Det viser, at selv den nuværende fritagelse for afgift ikke tilskynder til udvinding af materiale med henblik på anvendelse som granulater. Salget af ler og salget af granulater har desuden deres helt egne mønstre. Inden for granulatproduktion vedrører en leveringskontrakt ét specifikt projekt og har en relativt kort løbetid. Industrien for plastisk ler og kaolin skal derimod forsyne producenter af keramiske produkter med en ensartet materialeblanding over mange år.

(383)

Sibelco har ud over disse bemærkninger også indgivet en oversigt over geologien for samt udvindingen og forarbejdningen af plastisk ler og kaolin til Kommissionen.

(384)

IML har aktiviteter inden for kaolin og plastisk ler, der dækker 5 000 hektar i Cornwall, Devon og Dorset i det sydvestlige England.

(385)

IML oplyser, at Det Forenede Kongerige er blandt verdens førende producenter og eksportører af plastisk ler af høj kvalitet. Mere end 80 % af produktionen eksporteres. Plastisk ler anvendes primært som råmateriale i produktionen af keramiske produkter (især sanitet, væg- og gulvfliser og bordservice). Det anvendes også i emaljer og glasurer, bygningssten og ildfaste materialer samt som fyldmaterialer og tætningsmidler. Materialeegenskaberne for plastisk ler gør det uegnet til anvendelse som granulater. Granulater skal generelt være hårde, kornede materialer. Plastisk ler er derimod blødt og finkornet. Den relative værdi af plastisk ler betyder, at det ikke kan anvendes som granulater. Det er et relativt sjældent og vigtigt materiale med en værdi ab værk på op til […] GBP pr. ton, afhængigt af kvaliteten og efterspørgslen på markedet.

(386)

Ifølge IML, Det Forenede Kongerige en af verdens førende producenter og eksportører af kaolin. Mere end 90 % af produktionen eksporteres.

(387)

IML anfører, at kaolin er kendt for dets hvidhed, fine partikelstørrelse og flade partikelform, bløde ikke-slibende tekstur og kemiske inaktivitet. Det anvendes primært som fyldstof ved fremstilling af papir og ved fremstilling af farvestof i lak, sanitet og bordservice. Flere specialanvendelser omfatter fyldstof i maling, klæbemidler, plast, gummi og tætningsmidler. Det anvendes også i fremstillingen af glasfiber og lægemidler.

(388)

Materialeegenskaberne for kaolin gør det ifølge IML uegnet til anvendelse som granulater. Den relative værdi af kaolin betyder, at det ikke kan anvendes som granulater. Kaolin er et meget sjældent produkt, både nationalt og internationalt. I betragtning af dets sjældenhed og vigtighed som følge af efterspørgslen efter det inden for en række industrier sælges det for en relativt høj pris. Et produkt af lavere kvalitet til en basisanvendelse sælges for omkring […] GBP ab værk, mens et højt forfinet specialprodukt, der anvendes til tekniske formål, sælges for mere end […] GBP pr. ton.

(389)

IML oplyser, at de modtager en beskeden royalty på omkring […] GBP pr. ton i gennemsnit for materiale, der sælges som sekundære granulater. Udvindingen af plastisk ler og kaolin ville ifølge IML finde sted uanset andre faktorer, og generering af affaldsprodukter kan ikke undgås. Dets anvendelse som granulater er langt mere fordelagtig for miljøet end nyudvinding af granulater. Uden et stabilt marked for affaldet ville det være nødvendigt at overfladedeponere mere materiale.

(390)

Ifølge IML tilhører 6,5 mio. ton af de 8,47 mio. ton, der udvindes i alt, kategorien for materialer, der kan forarbejdes til granulater. Breccie, knust sten, grus, interburden, sten og stent kan forarbejdes til knuste granulater af forskellige typer, der varierer fra skærver i ensartet størrelse til underlags- eller fyldmateriale. Knusningsprocessen resulterer også i grus- og sandprodukter. Sand genereres desuden under den mekaniske separationsproces for kaolin. De 6,5 mio. ton materialer kan ikke alle forarbejdes til salgbare sekundære granulater, og affaldsmængden varierer afhængigt af det pågældende kaolinområde. En virksomhed, der aktuelt behandler kaolinaffald, har beregnet, at der typisk opnås et udbytte på 65 %. Det betyder, at der af en årlig mængde på 6,5 mio. ton granulatfeed kan produceres over 4 mio. ton salgbart produkt.

(391)

IML oplyser, at »tørsigtet« betonsand i gennemsnit sælges for […] GBP ab værk, og at et knust produkt (granulater) sælges for […] GBP ab værk. IML står ikke selv for salget, som håndteres af den virksomhed, der behandler kaolinaffaldet.

(392)

IML hævder, at fritagelsen for granulatafgiften ikke på nogen måde kan føre til øget udvinding af plastisk ler/kaolin med henblik på at producere mere materiale, der er fritaget for afgift. IML deponerer allerede mere affald, end virksomheden leverer til granulatforarbejdning, og det viser, at udvindingsniveauet alene afhænger af markedsefterspørgslen efter det primære mineral, kaolin eller plastisk ler.

(393)

Udviklingsprocessen producerer ifølge IML allerede mere affald end det, der aktuelt sælges, og det ville være ulogisk at udvinde mere kaolin/plastisk ler for at fremstille de sekundære granulatbiprodukter.

(394)

For at producere granulater, der kan sælges, skal der ifølge IML foretages yderligere forarbejdning. IMP oplyser, at et tørsigteanlæg til fremstilling af sand koster omkring 0,75 mio. GBP, et knusningsanlæg koster omkring 2 mio. GBP, og et vaskeanlæg til forarbejdning af mørtelsand koster op til 1,5 mio. GBP. På grundlag af de gennemsnitlige salgspriser for sand […] GBP pr. ton og knuste granulater på […] GBP pr. ton ville produktionsomkostningerne typisk udgøre 35 % for sand og 50 % for knuste granulater.

(395)

Hvis kaolinindholdet ikke først fjernes, vil det ifølge IML ikke være omkostningseffektivt at udvinde granulat i stenbruddene. De materialer, der kan anvendes i granulater, er kun tilgængelige på markedet på grund af udvindingen af kaolin og plastisk ler, da stenbruddene ikke ville kunne overleve økonomisk uden denne udvikling. Som følge af de meget høje omkostninger til udvinding af mineralerne og den relativt lave kvalitet af biproduktet af denne proces, sammenlignet med primære granulater, ville stenbruddene ikke udvinde granulater overhovedet, hvis det ikke var for deres mineralindhold.

(396)

Ved fritagelse for granulatafgiften skelnes der ifølge IML mellem affaldsmaterialer, der frembringes som et biprodukt fra udvindingen af det materiale, der udvindes til andre formål end anvendelse som granulater (f.eks. affald fra udvinding af kaolin og plastisk ler), som er fritaget for afgift, og affaldsmaterialer, der er et biprodukt fra udvinding af granulater (f.eks. affald fra kalksten), som stadig er pålagt afgift.

(397)

IML anfører, at biprodukter fra stenbrud, der udvinder kalksten og tilhuggede sten udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater og anvendes som granulater, mens biprodukter fra udvindingen af kaolin eller plastisk ler uundgåeligt følger af udvindingen af disse mineraler.

(398)

IML har også fremlagt et casestudie offentliggjort i »Construction News« vedrørende anvendelsen af genbrugsgranulater og sekundære granulater fra udvindingen af kaolin i beton på en stor byggeplads i London.

(399)

Kaolin and Ball Clay Association oplyser, at andre materialer, der uundgåeligt udledes i forbindelse med udvindingen af kaolin og plastisk ler, kan anses for »sekundære« materialer, der eventuelt kan anvendes som granulater. De gældende fritagelser for granulatafgiften for disse sekundære materialer blev indført for at tilskynde til deres anvendelse og reducere overfladedeponeringen af sådanne materialer. Kaolin and Ball Clay Association hævder, at kaolin og plastisk ler ikke kan anvendes som granulater, og at de aldrig udvindes til dette formål.

(400)

Hvis der ikke udvindes kaolin og plastisk ler, vil de granulatmaterialer, der produceres af dem, ifølge Kaolin and Ball Clay Association ikke blive markedsført. Omkostningerne til at separere kaolin og plastisk ler fra granulaterne og værdien af selve granulaterne ville gøre dette fuldstændigt urentabelt. Salgspriserne for kaolin og plastisk ler er væsentligt højere end salgspriserne for granulater, og det er derfor som sådan omkostningseffektivt at udvinde dem.

(401)

Kaolin and Ball Clay Association oplyser, at dette underbygges af det forhold, at kun omkring en tredjedel af det materiale, der kunne forarbejdes til granulater, aktuelt forarbejdes, selv med den nuværende fritagelse for granulatafgift.

(402)

Ifølge Kaolin and Ball Clay Association vil salget af biproduktmateriale helt sikkert falde, hvis afgiften pålægges materialer, der i øjeblikket er fritaget. Det kan faktisk allerede ses i projekter, der blev indledt i april 2014.

(403)

BCC hævder, at det primære formål med udviklingen af kaolinbrud og plastisk lerbrud er at udvinde og forarbejde disse materialer, som er specialprodukter, der er kendetegnet ved deres sjældenhed og unikke fysiske og kemiske karakteristika. Ifølge BCC kan kaolin og plastisk ler samt produkterne fra dem ikke bruges som granulater og er aldrig blevet udvundet til sådanne formål. Andre materialer, der uundgåeligt udvindes, kan anses for sekundære materialer, som kan eller ikke kan anvendes som granulater. BCC oplyser, at de ikke ville blive udvundet separat med henblik på anvendelse som granulater, og først bliver tilgængelige, når kaolin eller plastisk ler udvindes, da stenbruddet ellers ikke kunne overleve økonomisk.

(404)

Plastisk ler har ifølge BCC en salgspris, der er mindst 5-6 gange højere, og kaolin har en salgspris, der er mindst 10-12 gange højere end biproduktet, som potentielt kan sælges som sekundære aggregater. På grund af de økonomiske og lokale betingelser ville der aldrig opstå en situation, hvor der udvindes mere kaolin og plastisk ler, end der kan sælges, for at udlede yderligere biproduktmateriale til granulatproduktion. Selv med fritagelsen sælges den største mængde (fem gange større) biprodukter af kaolin og plastisk stadig ikke, men deponeres på stedet.

(405)

BCC oplyser, at fritagne og ikke-fritagne stenbrud er væsentligt forskellige. Granulatstenbrud, der ikke er fritaget for afgift, udvinder primært det samme materiale som deres primære produkter og affald eller biprodukter. I kaolinbrud og plastisk lerbrud er affaldet imidlertid forskelligt fra de primære materialer. Sidstnævnte er feldspatmineraler, mens førstnævnte primært er siliciumbaseret sand.

(406)

Salget af biproduktmateriale fra kaolinbrud og plastisk lerbrud ville ifølge BCC falde, hvis de blev pålagt afgift. For at opfylde efterspørgslen skal der udvindes yderligere udyrkede granulater.

(407)

BAA har indgivet oplysninger fra dets medlemmer i Cornwall om det forhold, at kaolinpriserne kan variere dramatisk mellem 50 GBP og 5 000 GBP pr. ton afhængigt af klasse og kvalitet.

(408)

De britiske myndigheder anfører, at materialeegenskaberne for kaolin og plastisk ler udelukker, at de kan anvendes som granulater, og at den relative værdi af plastisk ler og kaolin også udelukker en sådan anvendelse. De britiske myndigheder hævder, at der ikke forekommer faktisk og konstateret udnyttelse af plastisk ler og kaolin som granulater. Kommissionens fremstilling af forskellen mellem situationen for restprodukter, affald eller biprodukt fra udvindingen af disse materialer er følgelig helt korrekt. Fritagelsen af de uundgåelige biprodukter af materialer, som ikke kan anvendes og ikke anvendes som granulater, er helt i overensstemmelse med det miljømæssige formål med granulatafgiften.

(409)

De britiske myndigheder har fremlagt en detaljeret beskrivelse af plastisk ler og kaolin og forklaret, hvorfor de ikke anvendes og ikke kan anvendes som granulater. Begge materialer sælges desuden for høje priser. De britiske myndigheder anfører, at plastisk ler er et relativt sjældent materiale, som har en værdi på op til 100 GBP pr. ton, afhængigt af den krævede kvalitet og den aktuelle efterspørgsel på markedet. Kaolin er et meget sjældent materiale, der sælges for en meget høj pris på mellem 70 GBP og 400 GBP pr. ton. Omkostningerne til fremstilling af kaolin og plastisk ler er ifølge de britiske myndigheder også meget høje sammenlignet med omkostninger til produktion af andre typer granulater. De britiske myndigheder har fremlagt oplysninger indsamlet fra virksomheder med aktiviteter inden for dette område. En virksomhed har oplyst et gennemsnitsbeløb på […] GBP pr. ton kaolin og et interval på […]-[…] GBP for forskellige kaolinprodukter. En anden virksomhed har oplyst et beløb på […] GBP pr. ton. For et ton plastisk ler er de gennemsnitlige produktionsomkostninger […] GBP i Dorset og […] GBP i Devon. En anden virksomhed har oplyst et beløb på […] GBP pr. ton.

(410)

Der er ifølge de britiske myndigheder i øjeblikket to virksomheder, der leverer plastisk ler og kaolin i Det Forenede Kongerige. De britiske myndigheder nævner et eksempel på en leveringskontrakt for biprodukter af kaolin og plastisk ler, hvor prisen i 2012 var på […] GBP pr. ton. Under en anden kontrakt var prisen på […] GBP pr. ton solgt kaolinaffald. Affald af plastisk ler blev solgt for […] GBP. Ingen af disse to virksomheder sælger restprodukterne eller de biprodukter, der uundgåeligt genereres af deres aktiviteter, direkte til slutbrugerne af sådanne granulater inden for bygge- og anlægssektoren. Begge virksomheder har i stedet indgået aftaler med tredjeparter, der er specialiseret i salg af granulater. Under disse aftaler skal de levere en bestemt mængde granulater til en bestemt pris, uanset den mængde, der faktisk leveres. Da prisen ikke fastsættes direkte for hvert ton granulat, de producerer, har de pågældende stenbrud dermed intet incitament til at øge den mængde restprodukter, som de fjerner, ud over det aftalte niveau. Tredjeparterne sælger derefter granulaterne til slutbrugerne. Som følge af den økonomiske krise kan de ifølge de britiske myndigheder ikke engang sælge hele mængden af granulater.

(411)

De britiske myndigheder hævder, at produktionen af kaolin ikke kan adskilles fra produktionen af kaolinaffald. Vådudvindingsprocessen er af en sådan karakter, at pumperne nødvendigvis adskiller de ønskede kaolinmaterialer og affaldsprodukter. Traditionelt har man i den første fase af udvindingen af kaolin fjernet overjorden og eksponeret det stenholdige ler. Som den næste fase i processen blev det eksponerede ler eller stenbrudsoverfladen spulet med vand under højt tryk. Ifølge de britiske myndigheder blev kaolin og de andre produkter, hvormed det var blandet (sand og mica), derved fjernet.

(412)

De britiske myndigheder oplyser, at den overjord, der fjernes ved udvinding, er pålagt granulatafgift. Resten af de materialer, der uundgåeligt følger af udvindingen af kaolin, er omfattet af fritagelsen.

(413)

De britiske myndigheder oplyser, at plastisk ler alene udvindes fra åbne brud. Åben udvinding involverer brug af hydrauliske gravemaskiner og tipvogne, der selektivt graver, læsser og transporterer de enkelte lerprodukter til oplagring og blandeanlæg. Det generelle forhold mellem ler og affald for industrien er ca. 1 til 1,5.

(414)

Hvis en virksomhed ikke kan udvinde værdifuldt kaolin eller plastisk ler, har de ifølge de britiske myndigheder intet incitament til at udvinde biprodukterne for sig selv, hvilket især skyldes deres lave økonomiske værdi. Tilstedeværelsen af kaolinit eller andre typer ler i sten reducerer materialets styrke og har derfor en negativ indvirkning på dets egenskaber som granulat. Selv om virksomheden ikke ønskede at udvinde det værdifulde materiale, skulle den stadig betale høje omkostninger til at fjerne og bortskaffe det fine materiale dvs. kaolinit, andet ler og mica. Det ville derfor være ulogisk, hvis en virksomhed fjernede værdifulde produkter og bortskaffede dem for at få adgang til biprodukter af lav værdi, som kan bruges som granulater. Selv med fritagelsen for afgiften ville det ifølge de britiske myndigheder ikke være økonomisk rationelt at foretage udvinding på stenbruddene for at tilvejebringe fritagne restprodukter, hvis kaolin og plastisk ler af højere værdi ikke også udvindes.

(415)

De britiske myndigheder anfører, at de uundgåelige biprodukter, der genereres ved udvindingen af plastisk ler og kaolin, kan bruges som granulater til visse formål.

(416)

De britiske myndigheder har indgivet bemærkninger om sondringen mellem udvinding af kalksten til kalkproduktion og tilhuggede sten og de uundgåelige biprodukter, der genereres ved udvinding af plastisk ler og kaolin. De hævder, at tilhuggede sten og kalksten udvindes med henblik på anvendelse som granulater og til andre formål. Tilhuggede sten produceres af sandsten eller granit, som begge udvindes med henblik på anvendelse som granulater. Restprodukter, affald eller biprodukter, der frembringes ved produktionen af tilhuggede sten og kalksten, kan også anvendes som granulater.

(417)

Både kalksten og dets biprodukter kan anvendes som granulater, og det skyldes ifølge de britiske myndigheder delvist deres materialekarakteristika. Affald fra udvindingen af kalksten, der bruges til produktion af kalk, består sandsynligvis ikke af et andet affaldsmateriale, men af yderligere kalksten. De britiske myndigheder hævder, at det »kalkstensaffald«, der opstår i forbindelse med udvinding af kalksten til kalkproduktion, i enkelte tilfælde er kemisk uegnet til kalkproduktion. I de fleste tilfælde er det dog velegnet til anvendelse som granulater eller til produktion af kalk. Slutanvendelsen for kalksten afhænger i højere grad af den lokale efterspørgsel end af den kemiske sammensætning.

(418)

De britiske myndigheder oplyser videre, at affald fra udvindingen af sten for at producere tilhuggede sten sandsynligvis primært består af skærver af den samme art som den, der udvindes. I modsætning til plastisk ler og kaolin er der ingen yderligere omkostninger til at sortere de forskellige kvaliteter af det samme materiale.

(419)

Med citat fra BGS hævder de britiske myndigheder, at både nyudvundne materialer og deres biprodukter udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, og at de anvendes som sådanne (76). Udvindingen af kalksten og sten til tilhuggede sten frembringer granulater af høj kvalitet, som i sig selv ville blive udvundet, også selv om der ikke var lokal efterspørgsel efter kalksten eller tilhuggede sten. Prisen på kalksten til kalk ligger på mellem 12,50 GBP og 19,50 GBP pr. ton, mens prisen på biproduktet heraf ligger på mellem 7,16 GBP og 11,70 GBP pr. ton. Prisen pr. ton sandsten og kvartsit, der anvendes til produktion af tilhuggede sten, ligger på mellem 45,76 GBP og 82,42 GBP, mens prisen på granulatbiprodukterne heraf ligger på mellem 6,58 GBP og 10,04 GBP.

(420)

Et granitbrud producerer ifølge de britiske myndigheder forskellige andele af tilhuggede sten til gulvbelægning, kontorbygninger, private køkkener osv. og granulater. Magmatiske bjergarter (herunder granit), som også bruges til at fremstille tilhuggede sten, koster omkring 5,51-12,91 GBP pr. ton, mens granulatbiprodukter heraf sælges for 6,12-12,82 GBP pr. ton.

(421)

Den lille prisforskel mellem kalksten/tilhuggede sten og deres restprodukter (som under alle omstændigheder er det samme stof) betyder ifølge de britiske myndigheder, at virksomhederne har incitament til at udvinde begge dele, afhængigt af den lokale efterspørgsel. De britiske myndigheder hævder, at forskellen mellem de uundgåelige biprodukter af kaolin og plastisk ler og biprodukterne af kalksten og tilhuggede sten er begrundet, og at en anden beskatning ville føre til ukontrollerbart misbrug og ikke kunne håndhæves.

(422)

De britiske myndigheder oplyser videre, at der er i fuld overensstemmelse med afgiftens mål om at tilskynde til anvendelsen af de uundgåelige biprodukter fra udvindingen af kaolin og plastisk ler, da kan anvendes som granulater. Da både kalksten/tilhuggede sten og de biprodukter, der frembringes under deres produktion, kan anvendes som granulater og udvindes til dette formål, ville fritagelsen af restprodukter fra udvindingen af kalksten/sten til tilhuggede sten kun medvirke til at tilskynde til øget nyudvinding af granulater og ville ikke vende efterspørgslen fra nyudvundne granulater til genbrugte granulater og affaldsbiprodukter.

(423)

De britiske myndigheder hævder, at kalksten er et kvalitetsgranulat, der efterspørges på markedet. Der er et marked for kalksten udvundet alene med henblik på anvendelse som granulater (88 stenbrud i Det Forenede Kongerige i henhold til de fælles bemærkninger fra BAA og de britiske myndigheder), og der er således en miljømæssig begrundelse for at erstatte dette materiale med biprodukter af andre udvindingsaktiviteter. Det er desuden angiveligt ikke muligt objektivt at skelne mellem kalksten som et biprodukt fra produktionen af landbrugskalk og kalksten, der er udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(424)

En interesseret part har anført, at der findes kaolinbrud og plastisk lerbrud, som er blevet genåbnet som følge af indførelsen af afgiften alene for at udvinde fritagne granulater. De britiske myndigheder har fra to nationale producenter af plastisk ler og kaolin fået bekræftet, at dette ikke er tilfældet, og fastholder, at de ikke har kendskab til tilladelser til sådan genåbning.

(425)

Med hensyn til bemærkningen fra en interesseret part om, at kvartssand, der er et biprodukt fra udvindingen af kaolin, altid er blevet anvendt som en kilde til granulater i Cornwall, og at fritagelsen ikke reducerer nyudvindingen stenbrudssand, har de britiske myndigheder kontrolleret og fremlagt delvise tal for salget af sand for Devon og Cornwall og påvist, at de ikke kan bidrage til produktionen af biprodukter af kaolinudvinding.

(426)

Bemærkningerne fra producenterne af plastisk ler og kaolin, deres branchesammenslutninger og de britiske myndigheder viser tydeligt, at biprodukterne frembringes både utilsigtet og uundgåeligt. Den omkostningstunge og komplicerede proces for udvinding af plastisk ler og kaolin og det forhold, at der produceres mere affald, end producenterne af plastisk ler og kaolin kan afsætte, viser, at plastisk ler og kaolin ikke tilsigtet udvindes for at producere fritagne biprodukter med henblik på anvendelse som granulater.

(427)

Producenterne af plastisk ler og kaolin driver desuden deres virksomhed på en anden måde end stenbrud, der leverer granulater til bygge- og anlægsformål, da de skal overholde langsigtede kontrakter for at sikre en konstant produktion af de pågældende slutprodukter. Det betyder, at de hverken kan udvinde mere eller mindre, end de skal bruge, for at få den mængde plastisk ler og kaolin, der er fastsat i deres kontrakter, og derfor vil mængden af biprodukter af udvindingen være den sammen. Indførelsen af granulatafgiften for biprodukter af plastisk ler og kaolin vil kun påvirke de pågældende virksomheders finansielle situation uden at sikre miljøfordele.

(428)

I modsætning til biprodukterne af kalksten og tilhuggede sten ville biprodukter af plastisk ler og kaolin aldrig i sig selv blive udvundet for at producere flere fritagne granulater. Fritagelsen for biprodukter af plastisk ler og kaolin fører ikke til øget udvinding af nyudvundet plastisk ler og kaolin, og deres salgsværdi er meget lavere. Priserne ligger ikke tæt på hinanden som ved kalksten og tilhuggede sten. Prisforskellen er faktisk meget større. Der er således ingen risiko for, at fritagelsen kan føre til en specifik stigning i nyudvindingen. Fritagelsen for biprodukter af udvindingen af plastisk ler og kaolin skaber incitament til at anvende dem i stedet for at udvinde nye granulater og er i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for granulatafgiften.

(429)

Kul, brunkul, skifer og skiferler og de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, udvindes normalt ikke på grund af deres anvendelse som granulater, men udvindes til andre formål. Inden vedtagelsen af indledningsafgørelsen havde de britiske myndigheder forklaret, at fritagelsen har til formål at tilskynde stenbruddene til at anvende restprodukter i stedet for at deponere dem i affaldsbjerge. Dette er visuelt til gavn for landskabet og reducerer behovet for at udvinde andre materialer med henblik på anvendelse som granulater.

(430)

I indledningsafgørelsen bemærkede Kommissionen først, at der kan være en forskel mellem fritagne materialer og ikke-fritagne materialer, idet de fritagne materialer er restprodukterne af udvindingen af kul, brunkul, skifer, skiferler og de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3. De er et uundgåeligt biprodukt fra denne udvinding, som normalt ikke foretages for at udvinde materialer, der udelukkende skal anvendes som granulater, men for at udvinde de pågældende materialer og stoffer, der (normalt) ikke anvendes som granulater. På dette grundlag befinder restprodukterne af udvindingen af kul, brunkul, skifer, skiferler og de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, sig tilsyneladende ikke i en situation, der kan sammenlignes med situationen for afgiftsbelagte granulater, i forhold til formålet med granulatafgiften.

(431)

Kommissionen udtrykte dog tvivl om, hvorvidt denne forskel er nok til at godtgøre, at afgiftsfritagelsen er begrundet i de principper, der ligger til grund for granulatafgiften. Den fandt, at forskellen i forhold til afgiftsbelagte granulater kun er begrundet, hvis fritagelsen er begrænset til de uundgåelige restprodukter af udvindingen af disse stoffer. Kommissionen fandt, at dette var tilfældet, da fritagelsen er begrænset til materiale, der udgør 100 % af restprodukterne af adskillelsesprocessen.

(432)

Kommissionen var i tvivl om forskellen mellem fritagne og ikke-fritagne materialer, der forekommer som restprodukter af kalkstensudvinding, når kalksten udvindes for at producere kalk, og som restprodukter af udvindingen af sten til produktion af tilhuggede sten med en eller flere flade overflader. Kommissionen var ikke sikker på, om fritagelse kan være begrundet i forhold til formålet med granulatafgiften, hvis eksempelvis skifer og skiferler eller et andet af de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, udvindes med henblik på anvendelse som granulater.

(433)

Kommissionen modtog omfattende bemærkninger fra interesserede parter, der er anført i de relevante afsnit vedrørende fritagelserne for kul, brunkul, skifer eller skiferler.

(434)

De britiske myndigheder hævder, at der ved fritagelse for granulatafgiften skelnes mellem affaldsmaterialer, der frembringes som et biprodukt fra udvindingen af det materiale, der udvindes til andre formål end anvendelse som granulater (f.eks. affald fra udvinding af kaolin og plastisk ler), som er fritaget for afgift, og affaldsmaterialer, der er et biprodukt fra udvinding af granulater (f.eks. affald fra kalksten), som stadig er pålagt afgift.

(435)

Med hensyn til restprodukter fra kuludvinding hævder de britiske myndigheder, at den beskedne pris for restprodukter af skiferler og mineaffald viser, at der kun er ringe incitament til at udvinde yderligere kul for at få ekstra biprodukt, uanset om dette biprodukt er fritaget for afgift eller ej.

(436)

Fritagelsen for affald fra skiferudvinding fører ifølge de britiske myndigheder ikke til øget skiferudvinding for at tilvejebringe skiferskærver, navnlig fordi der ved skiferproduktion i forvejen produceres store mængder skærver af affaldsskifer, hvoraf kun ca. 10 % i dag anvendes som granulater, og fordi det ikke ville være økonomisk rentabelt at drive stenbrud til sådanne formål.

(437)

De britiske myndigheder hævder, at sondringen mellem skiferaffald på den ene side og affald af tilhuggede sten og kalksten på den anden følger af målet om at hæmme yderligere nyudvinding af kalksten med henblik på anvendelse som granulater uden samtidig at hæmme produktionen af materialer, der ikke anvendes som granulater. Selv når kalksten udvindes til andre formål end anvendelse som granulater, eller sten udvindes for at producere tilhuggede sten, udvindes de restprodukter, der frembringes derved, specifikt med henblik på anvendelse som granulater og er velegnede til dette formål. Udvindingen frembringer granulater af høj kvalitet, som i sig selv ville blive udvundet, også selv om der ikke var lokal efterspørgsel efter kalk eller tilhuggede sten. Det samme gælder tilsyneladende ikke for restprodukter af skifer, skiferler, kul, brunkul, ler og de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3. De britiske myndigheder anfører, at der ikke foreligger dokumentation for, at stenbrud udvinder skifer, skiferler, kul, brunkul, ler eller de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, specifikt for at tilvejebringe restprodukterne med henblik på anvendelse som granulater. Fritagelsen tilskynder desuden ifølge de britiske myndigheder ikke til yderligere udvinding for at tilvejebringe restprodukter, der kan anvendes som fritagne granulater.

(438)

Hvis restprodukter af udvindingen af kalksten (uanset om de anvendes til andre formål end som granulater, f.eks. kalk) og af sten til tilhuggede sten blev fritaget, ville det sandsynligvis tilskynde til yderligere udvinding for at tilvejebringe restprodukter, der kan anvendes som fritagne granulater. Det skyldes, at restprodukterne består af samme stof som det primære udvundne materiale, kan indbringe næsten samme pris som det primære materiale og er egnet til anvendelse som kvalitetsgranulater. Hvis sådanne materialer blev fritaget for afgift, ville det sandsynligvis tilskynde til yderligere udvinding og ville undergrave granulatafgiftens miljømæssige logik.

(439)

De britiske myndigheder anfører, at de på et tidspunkt overvejede at indføre en fritagelse for affald fra den primære produktion af granulater eller fra produktionen af kvalitetsgranulater. Høringen af industrien viste dog, at dette ikke kunne gennemføres, da stenbruddenes produktudbud varierer betydeligt, og det, der af nogle stenbrud betragtes som kvalitetsgranulater, er affald af produktionen på andre stenbrud. Bortset fra den betydelige risiko for afgiftsunddragelse ville en fritagelse for »affald« fra granulatudvinding ifølge de britiske myndigheder også være i strid med granulatafgiftens logik og overordnede miljømål. Det ville faktisk medvirke til at sænke den relative pris på granulater af lav kvalitet, og det ville igen reducere efterspørgslen og muligvis føre til øget udvinding af granulater (og dermed den forbundne miljøbelastning) på de pågældende stenbrud.

(440)

Et skiferbrud producerer ifølge de britiske myndigheder kvalitetsprodukter til arkitektoniske formål, som kan sælges for mere end 200 GBP pr. ton. Omkring 5 % af den udvundne skifer kan bruges til dette formål på grund af skiferens geologiske sammensætning, og der produceres således en stor mængde affaldsskifer. Denne affaldsskifer kan sælges til bestemte granulatanvendelser, og en lille del af affaldet sælges for 2-8 GBP pr. ton. Resten deponeres i bjerge. Omkostningerne til produktion af et ton materiale til anvendelse som granulater er ifølge de britiske myndigheder højere end ved typisk udvinding af granulater, hvor der foretages boring og sprængning som f.eks. på kalkstens- og granitbrud, fordi skifer hentes fra forskellige processer og håndteres mange gange, inden den knuses. Markedsføringsstrategien er at maksimere værdien af den tilgængelige ressource og dermed øge udbyttet af materiale af høj værdi.

(441)

Kommissionen har allerede i betragtning 366 ovenfor konkluderet, at fritagelsen af skiferler i henhold til under paragraf 17, stk. 4, litra a), i Finance Act 2001 ikke er begrundet i de principper, der ligger til grund for granulatafgiften, da det er dokumenteret, at skiferler er blevet udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater af mindst ét stenbrud.

(442)

Kommissionen har også allerede i betragtning 205, 333, 367 og 368 ovenfor konstateret, at kul, brunkul, skifer og de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, ikke kan nyudvindes eller ikke nyudvindes med henblik på anvendelse som granulater og derfor ikke befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagte materialer.

(443)

Kommissionen har også vurderet forskellen mellem disse fritagelser og restprodukter af kalkstensudvinding, når kalksten udvindes for at producere kalk, eller i forhold til restprodukter af udvindingen af sten til produktion af tilhuggede sten med en eller flere flade overflader i forbindelse med undersøgelsen af de principper, der ligger til grund for granulatafgiften, som omhandlet i betragtning 149-158.

(444)

Med hensyn til restprodukter af skiferudvinding, som kan anvendes som granulater og også består af skifer, bemærker Kommissionen, at der ikke vil ske nyudvinding af skifer specifikt for at tilvejebringe disse produkter på grund af deres lave værdi (se betragtning 226 og 237-240). Restprodukter af skiferudvinding sælges for mellem […] og […] GBP pr. ton. Skiferprodukter af høj kvalitet til arkitektoniske formål har angiveligt en salgspris, der starter ved 200 GBP pr. ton og kan overstige 1 000 GBP pr. ton. Kun en lille del af restprodukterne fra skiferudvinding kan faktisk afsættes og sælges uden fritagelse for granulatafgiften. Skiferudvinding er desuden en særdeles dyr proces i forhold til standardudvinding. De britiske myndigheder oplyser, at omkostningerne til produktion af skiferrestprodukter beløber sig til 5,7-6,5 GBP pr. ton (betragtning 263). Det viser, at det ikke giver økonomisk mening specifikt at udvinde skifer alene for at få udnytte de fritagne restprodukter af udvindingen. Denne fritagelse vil derfor næppe medføre en stigning i nyudvindingen.

(445)

Indtjeningsopgørelsen for et typisk skiferbrud viser, at særlige produkter til arkitektoniske formål, som kun udgør 5 % af produktionen, sikrer stenbruddet en indtjening, der er 2,54-3,52 gange højere end indtjeningen fra skiferrestprodukter (se betragtning 263).

(446)

Eftersom restprodukter fra skiferudvinding kan anvendes og anvendes som granulater, kan de anses for at befinde sig en tilsvarende faktisk og retlig situation som andre afgiftsbelagte materialer.

(447)

Kommissionen konkluderer derfor, at fritagelsen for granulatafgiften for restprodukter fra skiferudvinding for det første repræsenterer en fritagelse for restprodukter fra udvinding af et materiale, der ikke nyudvindes med henblik på anvendelse som granulater, og for det andet ikke fører til yderligere nyudvinding af materialer, men kan øge anvendelsen af granulater af et materiale, der ellers ville blive bortskaffet eller deponeret som affald. Denne fritagelse er derfor begrundet i granulatafgiftens mål om at vende efterspørgslen.

(448)

Det samme gælder for restprodukter af kul, brunkul og de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, som enten ikke er granulater eller ikke er udvundet med henblik på anvendelse som granulater.

(449)

Udvindingen af brunkul frembringer for det første ingen restprodukter. Ifølge oplysningerne fra de britiske myndigheder er brunkul selv et biprodukt fra udvindingen af plastisk ler i Devon. Brunkulsaflejringerne i Nordirland udnyttes ikke.

(450)

Som anført af de interesserede parter og de britiske myndigheder er restprodukter af kuludvinding, som kan omfatte skiferler, for det andet enten ikke egnede til anvendelse som granulater, f.eks. ildfast ler, eller deponeres og samles sædvanligvis. Nogle restprodukter eller affald fra kuludvinding kan anvendes som granulater og kan dermed erstatte nyudvundne granulater.

(451)

Oplysninger om kulprisen (50 GBP) i forhold til prisen på restprodukter af kuludvinding (1-2 GBP), når sådanne produkter efterspørges, viser, at fritagelsen for restprodukter af kul ikke kan føre til øget udvinding af kul blot for at tilvejebringe fritagne materialer.

(452)

Fritagelse for granulatafgiften for restprodukter af kuludvinding hjælper med at opfylde granulatafgiftens miljømål.

(453)

Som forklaret i afsnit 5.6.2 udvindes de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, for det tredje ikke specifikt med henblik på anvendelse som granulater, da de fleste af dem ikke er granulater eller ikke er egnede til anvendelse som granulater. De eneste stoffer, der kan anvendes som letvægtsgranulater, er perlit, pimpsten og vermiculit, som ikke udvindes i Det Forenede Kongerige. De britiske myndigheder har desuden påvist, at de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, enten ikke frembringer restprodukter, der kan anvendes som granulater, selv er restprodukter af udvindingen af et andet materiale eller ikke længere udvindes. Fritagelsen for restprodukter af de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, i Finance Act 2001, kan derfor ikke føre til øget udvinding af det primære materiale for at tilvejebringe det fritagne granulatprodukt.

(454)

Kommissionen konkluderer derfor, at fritagelsen af granulater, der udelukkende består af restprodukter fra en proces, hvorved kul, brunkul eller skifer er blevet adskilt fra anden sten efter udvinding med denne anden sten, eller af restprodukter fra en proces, hvor de stoffer, der er anført i paragraf 18, stk. 3, er blevet adskilt fra anden sten efter udvinding med denne anden sten, er i en anden faktisk og retlig situation end materialer, der er pålagt granulatafgift, i forhold til formålet med granulatafgiften.

(455)

Restprodukter af udvindingen af skiferler, når skiferler udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater svarer til restprodukter fra udvindingen af ethvert andet afgiftsbelagt materiale (f.eks. kalksten, granit og sandsten). Kommissionen bemærker, at den kun har modtaget meget få oplysninger om omkostningerne til udvinding af skiferler og salgsprisen for skiferler, der er udvundet som primært produkt. Den har modtaget prisoplysninger for skiferler, der anvendes til fremstilling af mursten, skiferler som biprodukt af et andet materiale og skiferler sammen med ler. Den kendsgerning, at skiferler udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater (se betragtning 350 og 351), får dog Kommissionen — ligesom Retten — til at tvivle på, om en sådan fritagelse er i overensstemmelse med granulatafgiftens miljømæssige formål (77).

(456)

Restprodukterne fra en proces, hvorved skiferler er blevet adskilt fra anden sten, kan stadig anvendes som granulater. Muligheden for at sælge restprodukter fra udvindingen af skiferler med henblik på anvendelse som granulater, som er fritaget for granulatafgift, giver en særlig fordel for producenter af skiferler og kan potentielt tilskynde til nyudvinding af skiferler som påpeget af Retten (78). Som hovedprodukt udvindes skiferler tilsyneladende specifikt med henblik på anvendelse som granulater. Restprodukter fra fremstillingen af skiferler kan potentielt også sælges som granulater. Der er derfor ingen garanti for, at fritagelse af restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, ikke fører til øget nyudvinding af skiferler og dermed undergraver det miljømæssige formål med granulatafgiften.

(457)

Restprodukter af udvinding af skiferler, når skiferler udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, er omfattet af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, og befinder sig ikke i en anden faktisk og retlig situation end materialer, der er pålagt granulatafgiften i medfør af det miljømål, der forfølges med afgiften. Fritagelsen for sådanne restprodukter kan desuden ikke begrundes i granulatafgiftens art og logik, som det fremgår af betragtning 456 ovenfor.

(458)

Med hensyn til skiferler, der frembringes som restprodukter ved udvinding af skiferler til andre formål end anvendelse som granulater (f.eks. fremstilling af mursten), finder Kommissionen — på grundlag af de foreliggende oplysninger — at det ikke — selv om det befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation som andre afgiftsbelagte materialer — er påvist, at fritagelse af sådanne restprodukter kan føre til øget nyudvinding af skiferler til andre formål end anvendelse som granulater. I betragtning af den relativt lave pris på skiferler som biprodukt, når det sælges med henblik på anvendelse som granulater ([…]-4,4 GBP pr. ton, inkl. transportomkostninger), er det særdeles usandsynligt, at fritagelsen for restprodukterne fra udvinding af skiferler kan føre til øget udvinding af skiferler. En sådan stigning i nyudvindingen af skiferler til andre formål end anvendelse som granulater ville under alle omstændigheder ikke være i strid med formålet med granulatafgiften.

(459)

Producenter af skiferler skulle fremlægge dokumentation for anvendelsen af deres skiferler for at opnå fritagelse for granulatafgiften for restprodukterne, dvs. om det blev udnyttet kommercielt med henblik på anvendelse som granulater.

(460)

Inden vedtagelsen af indledningsafgørelsen havde de britiske myndigheder oplyst, at det primære formål med den pågældende industrielle proces (f.eks. kulfyret elproduktion eller smeltning af jernmalm med henblik på at producere stål) er at frembringe et produkt, der ikke kan anvendes som granulater. Restprodukterne, affaldet og biprodukterne er f.eks. industrislagge (højovnsslagge, stålslagge fra oxygenovn, stålslagge fra lysbueovn og forbrændingsaske).

(461)

Fritagelsen har til formål at tilskynde til anvendelse i stedet for bortskaffelse i affaldsbjerge (vending i efterspørgslen). Dette er visuelt til gavn for landskabet og reducerer behovet for at udvinde udyrkede granulater.

(462)

Kommissionen tvivlede på, om anvendelsen af fritagelsen på materialer, der hovedsagelig (dvs. mindst 50 %) består af restprodukter, affald eller andre biprodukter fra enhver industriel forbrændingsproces eller smeltning eller raffinering af metal er i overensstemmelse med granulatafgiftens art og logik.

(463)

Kommissionen har modtaget adskillige bemærkninger fra interesserede parter om dette spørgsmål.

(464)

Mineral Products Association støtter Kommissionens konklusion i indledningsafgørelsen, hvorefter disse materialer ikke befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagte materialer. Begrundelsen er klar for materialer, der udelukkende består af restprodukter eller affald. Men for materialer, der hovedsagelig består af restprodukter eller affald, er en fritagelse kun begrundet, hvis en lille mængde af restmaterialet af et andet materiale er blandet med det fritagne materiale.

(465)

Ifølge QPANI anvendes der en betydelig mængde materialer på granulatmarkederne, som er biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal, f.eks. jern- og stålslagge og bundaske fra forbrændingsanlæg. Sammenslutningen støtter konklusionen i betragtning 124, hvorefter disse materialer »ikke er i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagte materialer i forhold til formålet med granulatafgiften«. Der er en klar begrundelse for at fritage materialer, der »udelukkende« er restprodukter eller affald fra eller biprodukter fra disse processer på tidspunktet for kommerciel udnyttelse, for granulatafgiften.

(466)

BAA fremsendte et brev fra Hart Quarry, et stenbrud, der udvinder landbrugskalk, som beskriver de vanskeligheder, dette stenbrud har oplevet, fordi deres sekundære produkter blev udsat for konkurrence fra slaggegranulater fra stålværker i området. De granulater, der produceres af stenbruddet, er fritaget, selv om miljøpåvirkningen fra stålværkerne er langt større end påvirkningen fra Hart Quarry. Granulatafgiften har angiveligt bevirket, at Hart Quarry ikke kan konkurrere på granulatmarkedet. Ifølge BAA sælger stenbruddet den kalk, det producerer, og den mængde granulater, der produceres som biprodukt i forhold til den samlede produktion, er konstant. Denne mængde kan ikke reduceres eller forøges. Der er derfor blevet akkumuleret store bjerge af usolgte granulater, mens granulatafgiften har været gældende. Stenbruddet kan angiveligt ikke øge sin kalkproduktion for at imødekomme efterspørgsel fra udlandet på grund de usolgte biprodukter.

(467)

Richard Bird hævder, at slaggegranulat ikke er et affaldsprodukt fra stålfremstillingsindustrien, men et biprodukt, der kan anvendes som granulater. Richard Bird har vedlagt oplysninger vedrørende slagge fra den endelige rapport udarbejdet af den britiske konkurrencekommission inden for granulat- og cementmarkederne i Det Forenede Kongerige. Ifølge Richard Bird kan slagge males til et tilsætningsstof eller anvendes som alternativ til Ordinary Portland Cement og er således et vigtigt produkt til fremstilling af granulater af høj kvalitet.

(468)

De britiske myndigheder anfører, at fritagelsen vedrører kemikalier, der tilsættes materialer, som frembringes af en industriel forbrændingsproces eller smeltning eller raffinering af metal, så de kan anvendes som granulater.

(469)

Af forskellige årsager er biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser ifølge de britiske myndigheder ikke altid af en egnet kvalitet eller tilstrækkelige til, at de i sig selv kan anvendes som granulater. Hvis der tilsættes yderligere materiale, kan dette forbedre deres egnethed til sådan anvendelse. Ved produktion af rustfrit stål udvikles der eksempelvis di-kalciumsilikat under køling. Dette stof omdanner slaggen (såkaldt AOD-slagge (79)) til et pulver, der skaber støvproblemer, som gør det uegnet til anvendelse som bygge- og anlægsgranulater eller andet. Hvis stålproducenten tilsætter kemikaliet Borax (natriumtetraborat) til slaggen, når den er smeltet i ovnen, stabiliseres slaggen. Tilsætningen af kemikaliet fjerner støvproblemet og får den stabiliserede slagge til at danne et krystallisk stenmateriale, som derefter kan underkastes en nyttiggørelsesproces for metal, knuses og sigtes og forvitres. Det kan herefter anvendes som granulater til bestemte formål, f.eks. fremstilling af asfaltmaterialer.

(470)

De britiske myndigheder oplyser, at tilsætningen af et kemikalie til biproduktet fra en industriel forbrændingsproces ikke indebærer, at fritagelsen ikke er i overensstemmelse med afgiftens formål, da det producerede materiale ikke er et afgiftsbelagt granulat.

(471)

Kommissionen har i betragtning 124 i indledningsafgørelsen konkluderet, at granulater, der udelukkende består af eller er en del af et materiale, der hovedsagelig består af restprodukter, affald eller andre biprodukter fra enhver industriel forbrændingsproces eller smeltning eller raffinering af metal (»biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal«), ikke befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagt materiale i forhold til formålet med granulatafgiften.

(472)

Både de britiske myndigheder og Mineral Products Association har godtgjort, at granulater, der hovedsagelig består af biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal, ikke befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagt materiale i forhold til formålet med granulatafgiften.

(473)

Kommissionen har modtaget bemærkninger, som viser, at biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal har en høj værdi som granulater og anvendes til forskellige formål. BAA har forelagt et eksempel på et kalkstensbrud, der primært producerer landbrugskalk, men som udsættes for konkurrence fra biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal på markedet for deres sekundære produkter, dvs. kalkstensgranulater. Det viser, at fritagelsen for biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal er endnu mere begrundet, da et uundgåeligt biprodukt som dette faktisk erstatter andre nyudvundne granulater, som f.eks. kalkstensgranulater.

(474)

Kommissionen har allerede behandlet forskellen mellem biprodukter fra udvindingen af kalksten til produktion af landbrugskalk og fritagne biprodukter fra processer, der ikke vedrører granulater, i betragtning 151-158.

(475)

BAA hævder, at biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal ikke bør indrømmes fritagelse for granulatafgiften, da miljøpåvirkningen fra stålværker er meget større end miljøpåvirkningen fra granulatudvinding. Det kan være tilfældet. Stålværker er imidlertid en proces, som ikke vedrører granulatafgiften. Fritagelsen for biprodukter fra industrielle forbrændingsprocesser eller smeltning eller raffinering af metal omhandler kun salget af disse som granulater, så de kan erstatte nyudvinding med henblik på anvendelse som granulater.

(476)

De modtagne bemærkninger giver følgelig ikke Kommissionen anledning til at ændre sin konklusion i indledningsafgørelsen (betragtning 124).

(477)

I forhold til den undtagelse, der gælder for materiale, som hovedsagelig, men ikke udelukkende er biproduktet af en industriel forbrændingsproces eller metalsmeltning/-raffinering, har de britiske myndigheder forklaret, at der i nogle tilfælde skal tilsættes yderligere kemikalier for at stabilisere materialet, så det bliver egnet til anvendelse som granulater.

(478)

Kommissionen bemærker, at »inert affald« i artikel 3, stk. 3, i direktivet om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF) (80) beskrives som »affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer« og bør følgelig ikke medføre risici for forurening. Det eksempel, der nævnes af de britiske myndigheder (i betragtning 469), og som involverer anvendelse af »Borax«, kunne vedrøre et eksempel på et yderligere kemikalie, der kan øge risikoen for forurening, afhængigt af de anvendte mængder, koncentrationen og de berørte områder (jord, vandmiljø osv.). Anvendelsen af Borax er dog ikke omfattet af anvendelsesområdet for denne afgørelse.

(479)

Mineral Products Association har foreslået, at afgiftens størrelse fastsættes i forhold til mængden af afgiftsbelagt materiale i blandingen, når materialer er blandet med materialer, der er pålagt afgiften. Som granulatafgiften er opbygget, er dette allerede tilfældet. Granulatmateriale, der er »blandet med et andet materiale end vand« anses for at være blevet udnyttet kommercielt og er som sådan allerede pålagt afgift (paragraf 19, stk. 1, litra d), i loven).

(480)

Kommissionen konkluderer derfor, at fritagelsen efter paragraf 17, stk. 4, litra c), nr. i) og ii), i loven er omfattet af de principper, der ligger til grund for granulatafgiften, og udgør ikke en selektiv fordel.

(481)

Med hensyn til ler forklarede de britiske myndigheder inden vedtagelsen af indledningsafgørelsen, at ler i medfør af dets plastiske egenskaber sædvanligvis ikke betragtes som en bjergart. Dette præciseres i fritagelsen og indebærer, at det ikke er påkrævet at identificere og opkræve granulatafgift af sand eller sten, der naturligt forekommer sammen med ler.

(482)

Kommissionen bemærkede dog, at ler geologisk er en bjergart, og at det kan anvendes som granulater (81). For så vidt som et materiale, der hovedsagelig består af ler, blev udvundet med henblik på anvendelse som granulater, fremgik det ikke klart, hvordan fritagelsen kunne begrundes i de normale beskatningsprincipper, eller i hvilket omfang dette kan anses for en anden situation end afgiftsbelagte materialer i forhold til formålet med granulatafgiften.

(483)

Kommissionen har modtaget følgende bemærkninger fra BAA.

(484)

BAA anfører, at ler kan anvendes som granulater uden kemiske eller fysiske ændringer. De hævder, at ler er omfattet af den definition af granulater, der gives i indledningsafgørelsen. Det kan anvendes til en række formål som granulater, herunder påfyldning. BAA har fremlagt et kapitel fra en bog om anvendelsen af ler inden for byggeri og anlæg. Ler anvendes ifølge BAA også i store mængder af det britiske Highways Agency til vejprojekter. BAA oplyser, at dette er en anvendelse som granulater. Ler er omfattet en af de kategorier af acceptable materialer, der er anført i »Specification for Highway Works in the United Kingdom«. Det kan anvendes som kohæsivt fyldmateriale i vejprojekter. BAA har fremlagt eksempler på stenbrud, der angiveligt udvinder ler, der er egnet til vejprojekter. Ler kan desuden specifikt anvendes som granulater til formål, hvor andre sten ikke er egnede, f.eks. foring og tildækning af deponeringsanlæg og foring af damme og kanaler.

(485)

BAA har fremlagt en liste over otte stenbrud, som angiveligt udvinder ler, der er egnet som granulater. Listen er udtrukket fra BGS Directory of Mines and Quarries 2010. BAA har videre nævnt to stenbrud, som udvinder ler, der kan bruges til kystsikring, oversvømmelsessikring, anlægsprojekter, tildækning af deponeringsanlæg, foring af damme, fyldmateriale og landindvinding — alt sammen anvendelser som granulater. Det udvundne materiale tilhører også kategorien af kohæsivt materiale, der er egnet til vejprojekter. BAA nævner videre et eksempel, hvor ler fra et stenbrud anvendes til anlæg af en vej.

(486)

BAA hævder derfor, at der er adskillige stenbrud, som producerer og sælger ler med henblik på anvendelse som granulater og ikke kun til keramiske processer. Der findes ifølge BAA også en række stenbrud, hvor ler er indlejret i andre materialer. Materiale fra disse stenbrud, der hovedsagelig består af ler, ville være fritaget.

(487)

De britiske myndigheder anfører, at ler umiddelbart adskiller sig fra andre typer finkornet sediment ved dets plasticitet og evne til at blive skåret og formet med en kniv eller murske (definition i den geologiske rapport (82)). Lerets plastiske egenskaber gør det uegnet til anvendelse som granulater til de fleste formål, fordi det udvider sig, når det absorberer vand, og revner, når det udtørrer.

(488)

Det meste ler er ifølge de britiske myndigheder blødt og ikke-kornet. Uden kemisk eller fysisk transformation er det kun egnet som påfyldning i forbindelse med jordarbejder, f.eks. foring af deponeringsanlæg og oversvømmelsessikring. Ler anvendes generelt ikke til fyldning af bygningsfundamenter, fordi dets lave styrke, kompressibilitet og tilbøjelighed til at krympe og svulme op med stor sandsynlighed vil få bygningen til at bevæge sig ud over de tilladte grænser, så den revner og styrter sammen. Hårde, kornede granulater foretrækkes til dette formål, fordi de danner et mere stabilt fundament til bygningen. Ubehandlet ler er generelt uegnet til »typisk anvendelse som granulater« (f.eks. fyldning af bygningsfundamenter, betonfremstilling, vejbelægning eller mørtel). Disse anvendelser tegner sig for langt den største del af produktionen i Det Forenede Kongerige. »Typisk anvendelse som granulater« kræver næsten altid et hårdt kornet materiale — sædvanligvis sand, grus og/eller knust sten, f.eks. kalksten, magmatiske bjergarter eller sandsten, eller kornet materiale, der er genbrugt fra nedbrydningsaffald eller vejprojekter. Den eneste situation, hvor ler kan anvendes til en »typisk anvendelse som granulater«, er, når leret er blevet pelleteret og opvarmet til 1 000 °C i en industriel proces, så det danner hårde og lette kugler, der kan anvendes som kornede granulater i beton til specielle formål, dog af mindre omfang. De britiske myndigheder anfører, at de ikke har kunnet finde et stenbrud, hvor det kan siges, at ler udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(489)

Lerets egenskaber betyder dog ifølge de britiske myndigheder, at det er egnet til andre anvendelser end som granulater i situationer, hvor leret holdes tørt, og dets uigennemtrængelighed for vand er afgørende. De britiske myndigheder mener ikke, at foring og tildækning af deponeringsanlæg bruger ler som granulater. Det er ikke materialets masse, der kræves, men uigennemtrængelighed for vand og perkolater. Specialanvendelser af ler omfatter foring af deponeringsanlæg, vandløb, søer og damme samt oversvømmelsessikring. Ler, der anvendes til disse formål, anvendes ikke som granulater. Det anvendes ikke som fyldmateriale, når der er brug for hårde og kornede materialer. Ler, der hverken er hårdt eller kornet, anvendes til at etablere en barriere, der er svært gennemtrængelig for væsker.

(490)

Som svar på BAA's bemærkning om, at ler kan bruges i forbindelse med vejprojekter, anfører de britiske myndigheder, at Highways Agency har oplyst de britiske myndigheder om anvendelsen af ler. De britiske myndigheder hævder, at ler, der er udgravet fra anlægsstedet for et vejprojekt, på grund af dets permeabilitet kan anvendes til jordarbejde, f.eks. påfyldning og anlæg af volde, hvor det ikke skal transporteres (dvs. ler ikke udvindes specifikt, det er et biprodukt fra vejbyggeriet). Ler kan tilsættes kalk eller cement for at forbedre dets bæreevne. Det kan bruges i drænkanaler, hvor dets permeabilitet er afgørende, eller som påfyldning ved mindre konstruktioner, hvor der ikke kræves stor bæreevne. De britiske myndigheder bemærker, at overskudsler, der udgraves fra vejanlægssteder, kan sendes til deponeringsanlæg som et affaldsmateriale. Virksomheder varmebehandler i nogle tilfælde ler med henblik på at producere letvægtsgranulater til vejbyggeri.

(491)

De britiske myndigheder forklarer med citat fra Highways Agency, at materialer til jordarbejder opdeles i kategorierne kornet (klasse 1) og kohæsiv (klasse 2). Kategorierne for kornede materialer er granulater, dvs. materialer, der bruges som stabilt fyld. Kohæsive materialer er ikke granulater, men omfatter materialer med mindre partikelstørrelse, der betyder, at de »hænger sammen«, dvs. de er klæbende og har begrænset permeabilitet for vand.

(492)

Ifølge de britiske myndigheder kan ler kun anvendes som et partikelformet materiale, hvis det er varmebehandlet og pelleteret. Det kan dog bruges som et kohæsivt materiale uden varmebehandling. Til disse formål kan ler ikke erstattes af granulatmaterialer, f.eks. knust granit eller kalksten, da de er partikelformede materialer. Ler kan erstattes af pulveriseret brændselsaske (f.eks. fra kulkraftværker), da de også har kohæsive egenskaber.

(493)

I modsætning til ler er grabsten til kystsikring ifølge de britiske myndigheder dannet af granulater. Dette er en bulkmasse, hvor de hårde, partikelformede egenskaber af utilhuggede og uregelmæssige stenstykker danner et stabilt materiale, som beskytter blødere jord mod erosion fra havet. Grabsten til kystsikring er meget forskellige fra ler, der bruges til oversvømmelsessikring. Grabsten modstår erosion forårsaget af vand i stedet for at omgive vandet ved at være uigennemtrængeligt for det. Kravene i specifikationen afhænger af kystområdernes specifikke karakter, men stenmaterialets densitet og slidstyrke er centrale egenskaber.

(494)

De britiske myndigheder hævder, at der ikke foreligger klare beviser, herunder i materiale omtalt af Kommissionen og materiale fremlagt af BAA for Retten, for, at ler udvindes med henblik på anvendelse som granulater i Det Forenede Kongerige. Retten tager udtrykkeligt forbehold og anfører »hvis ikke andet dokumenteres« (se præmis 86-91 i Rettens dom i sagen T-210/02 RENV). De britiske myndigheder har undersøgt de oplysninger, som BAA har fremlagt vedrørende stenbrud, der udnytter ler alene med henblik på anvendelse som granulater, og har konkluderet, at det ikke forholder sig således. Disse oplysninger, som er hentet fra fortrolige afgiftsopgørelser, er blevet udleveret til Kommissionen.

(495)

De britiske myndigheder har kontaktet et stenbrud, der ifølge BAA anvender ler til vejbyggeri. Stenbruddet forklarede ifølge de britiske myndigheder, at leret anvendes til vejbyggeri som et stabilt og uigennemtrængeligt lag for at hæve vejen op fra det flomniveau, som stengranulater og belægning derefter udlægges på. Leret anvendes ikke som erstatning for stengranulater, da det ville være uegnet uden behandling.

(496)

De britiske myndigheder hævder, at det i medfør af lerets materialekarakteristika og værdi er usandsynligt, at ler vil blive udvundet med henblik på anvendelse som granulater.

(497)

De britiske myndigheder anfører, at naturligt forekommende ler, jord eller organisk stof ikke har en renhed på 100 %. Da materialerne ler, jord, vegetabilsk eller andet organisk stof blev fastsat som fritaget for granulatafgiften, var der derfor nødvendigt også at medtage materialer, der hovedsagelig består af disse materialer.

(498)

De interesserede parter og de britiske myndigheder er uenige, for så vidt angår anvendelsen af ler som granulater. Kun hvis sådan anvendelse konstateres, er ler i en faktisk og retlig situation, der kan sammenlignes med situationen for afgiftsbelagte materialer.

(499)

Ler adskiller sig fra andre materialer ved dets egenskaber, herunder plasticitet, evne til at blive skåret og formet med en kniv eller murske og uigennemtrængelighed, som gør det uegnet som granulater til de fleste formål, fordi det svulmer op, når det absorberer vand, og revner, når det tørrer ud.

(500)

BAA hævder, at anvendelse af ler til foring af deponeringsanlæg og oversvømmelsessikring samt som kohæsivt materiale i vejbyggeri udgør anvendelsen som granulater. De britiske myndigheder er dog af den opfattelse, at ler ikke anvendes som granulater i disse tilfælde. Eftersom alle disse anvendelser er baseret på lerets specifikke kvaliteter med hensyn til uigennemtrængelighed og plasticitet og ikke materialets masse, finder Kommissionen, at de britiske myndigheder har ret til at anse ler, der anvendes til foring af deponeringsanlæg og oversvømmelsessikring samt som kohæsivt materiale i vejbyggeri, som ler, der anvendes til andre formål end som granulater.

(501)

Kommissionen har anmodet de britiske myndigheder om indsigt i fortrolige afgiftsopgørelser vedrørende de otte lerbrud, som ifølge BAA udvinder ler med henblik på anvendelse som granulater. De oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra de britiske myndigheder, viser, at ingen af disse stenbrud udvinder ler med henblik på anvendelse som granulater. Nogle de pågældende var end ikke stenbrud, men deponeringsanlæg.

(502)

I overensstemmelse med de modtagne oplysninger bemærker Kommissionen, at ler ikke udvindes med henblik på anvendelse som granulater. Det anvendes ikke som granulater og kan ikke anvendes som granulater, medmindre det gennemgår fysiske transformationer, dvs. det pelleteres og opvarmes til over 1 000 °C i en industriel proces, så det danner hårde og lette kugler.

(503)

Kommissionen konkluderer derfor, at ler ikke kan anvendes og ikke udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, og at ler derfor befinder sig i en anden faktisk og retlig situation end afgiftspligtige materialer i lyset af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften.

(504)

Da ler desuden ikke har en renhed på 100 %, befinder materiale, der hovedsagelig består af ler, sig også i en anden faktisk og retlig situation end afgiftspligtige materialer i lyset af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften.

(505)

På grundlag af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som er udvundet specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, som er udvundet specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftsbelagte granulater i lyset af det normale beskatningsprincip, der ligger til grund for granulatafgiften, og formålet med granulatafgiften, og at fritagelserne for sådanne materialer ikke kan begrundes i granulatafgiftens art og logik. Disse fritagelser er derfor selektive.

(506)

Kommissionen konkluderer videre, at de afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser, der er fastsat ved paragraf 17, stk. 3, litra e) og litra f), nr. i) og ii) (bortset fra restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater), paragraf 17, stk. 4, litra a) (bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer), paragraf 17, stk. 4, litra c), nr. i) og ii), paragraf 17, stk. 4, litra f) (for så vidt angår ler), paragraf 18, stk. 2, litra b), og paragraf 30, stk. 1, litra b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra b)) i Finance Act 2001, som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007 vedrører materialer, der ikke befinder sig i samme faktiske og retlige situation som afgiftspligtigt materiale i forhold til formålet med granulatafgiften, og dermed ikke er selektive.

(507)

Ved at indrømme fritagelserne for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, i stedet for at pålægge dem afgift giver Det Forenede Kongerige afkald på ressourcer og friholder modtagerne af disse fritagelser for en afgift, som de normalt skulle betale. Foranstaltningen indebærer derfor en selektiv fordel for modtagerne af fritagelserne for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater.

(508)

Foranstaltningen er finansieret af statsmidler, da staten giver afkald på ressourcer. Foranstaltningen kan tilregnes staten, eftersom den blev fastsat ved lov.

(509)

Der pågår handel mellem medlemsstaterne i granulatsektoren, og producenter af de fritagne granulater konkurrerer med andre granulatproducenter. Kommissionen har også modtaget omfattende bemærkninger med hensyn til den fordrejning af konkurrencen, der er forårsaget af fritagelserne for granulatafgiften. Det Forenede Kongerige har desuden en naturlig landegrænse til Irland, og handelen med granulater på tværs af denne grænse er omfattende (83).

(510)

Fritagelserne for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, kan derfor fordreje konkurrencen og kan have en indvirkning på samhandelen i EU.

(511)

Kommissionen konkluderer, at fritagelserne for granulatafgiften for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, udgør statsstøtte.

(512)

Kommissionen konkluderer, at de afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser, der er fastsat ved paragraf 17, stk. 3, litra e) og litra f), nr. i) og ii) (bortset fra restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater), paragraf 17, stk. 4, litra a) (bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer), paragraf 17, stk. 4, litra c), nr. i) og ii), paragraf 17, stk. 4, litra f) (for så vidt angår ler), paragraf 18, stk. 2, litra b), og paragraf 30, stk. 1, litra b) (for så vidt angår en fritaget fremstillingsproces i henhold til paragraf 18, stk. 2, litra b)) i Finance Act 2001, som ændret ved Finance Act 2002 og Finance Act 2007, ikke udgør statsstøtte.

(513)

Selv om granulatafgiften blev anmeldt af de britiske myndigheder, inden den trådte i kraft, overholdt Det Forenede Kongerige ikke standstill-forpligtelsen i henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF, da granulatafgiften trådte i kraft den 1. april 2002, inden Kommissionen vedtog en beslutning om ikke at rejse indsigelser den 24. april 2002. Kommissionens beslutning blev anfægtet inden for søgsmålsfristen og i sidste ende annulleret af Retten den 7. marts 2012 (T-210/02 RENV). Denne beslutning skal derfor anses for ugyldig for enhver siden dens vedtagelse. Da annulleringen af Kommissionens beslutning med tilbagevirkende kraft satte en stopper for anvendelsen af princippet om formodning om, at retsakter er lovlige, må gennemførelsen af pågældende støtteordning siden den 1. april 2002 betragtes som ulovlig (84). Det følger af retspraksis, at støttemodtagerne ikke kan have haft grund til at nære nogen berettiget forventning med hensyn til lovligheden af støtten, eftersom Kommissionens beslutning om ikke at rejse indsigelser mod foranstaltningen var blevet anfægtet ved Retten inden for søgsmålsfristen (85).

(514)

Som følge af granulatafgiftens miljømæssige formål undersøgte Kommissionen i indledningsafgørelsen foreneligheden af fritagelser og lempelser for granulatafgiften med det indre marked i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og i lyset af EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(515)

Som nævnt i betragtning 513 ovenfor er resultatet af annullationen af Kommissionens afgørelse, at støtten må anses for ulovlig. I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (86), afsnit 82 i miljørammebestemmelserne fra 2001 og afsnit 205 i miljøretningslinjerne fra 2008 vurderede Kommissionen foreneligheden af afgiftsfritagelserne og -lempelserne efter miljørammebestemmelserne fra 2001, for så vidt som de blev indrømmet i perioden fra den 1. april 2002 til den 31. marts 2008, og efter miljøretningslinjerne fra 2008, for så vidt som de blev indrømmet i perioden fra den 2. april 2008 til den 31. marts 2014, datoen for suspension af fritagelserne.

(516)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra BAA og argumentation fra de britiske myndigheder vedrørende foreneligheden af fritagelserne for granulatafgiften. Kommissionen fremlægger og behandler kun bemærkninger vedrørende fritagelserne for granulatafgiften for skiferler og produkter, der hovedsagelig består af skiferler, når de anvendes som granulater, og restprodukter af skiferler, når de udvindes sammen med skiferler, der anvendes som granulater.

(517)

Det bør nævnes, at både bemærkningerne fra BAA og argumentationen fra de britiske myndigheder primært vedrører alle eller nogle af de fritagelser, som Kommissionen rejste tvivl om i indledningsafgørelsen. Der er enkelte specifikke argumenter, der alene vedrører skiferler.

(518)

Bemærkningerne fra de britiske myndigheder er desuden baseret på den antagelse, at skiferler ikke udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, og de har ikke anført begrundelser for forenelighed specifikt for det tilfælde, at Kommissionen fandt, at der er tilfælde, hvor skiferler udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater.

(519)

BAA er af den opfattelse, at afgiftsfritagelser, -udelukkelser og -lettelser vedrørende granulatafgiften ikke kan anses for forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og miljøretningslinjerne, og indgiver omfattende bemærkninger i denne henseende. De hævder, at anvendelsen af disse fritagelser undergraver det miljømæssige formål med granulatafgiften, nemlig at vende efterspørgslen hen imod alternative kilder til granulater.

(520)

De britiske myndigheder hævder, at ingen af de undersøgte fritagelser vedrører materiale, der udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater. De hæver, at de fritagelser, som Kommissionen udtrykte tvivl om i indledningsafgørelsen, kun gælder for materialer, der utilsigtet og uundgåeligt frembringes under udvinding af andre materialer end granulater. De britiske myndigheder oplyser, at de ikke har fundet bevis for, at fritagne materialer udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater.

(521)

Efter de britiske myndigheders opfattelse er anvendelsen af utilsigtet biprodukt eller affald som granulater en bedre løsning for miljøet end udvinding af flere granulater. De hævder, at fritagelserne ikke udgør statsstøtte. Hver af de undersøgte fritagelser fører til en forbedring af miljøbeskyttelsen på mindst én af følgende to måder:

(522)

Det Forenede Kongerige hævder, at — hvis en af de undersøgte fritagelser indebærer statsstøtte — denne støtte under alle omstændigheder er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), herunder i lyset af miljørammebestemmelserne fra 2001 og miljøretningslinjerne fra 2008 og/eller på grundlag af den direkte anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b) eller c), i TEUF.

(523)

De britiske myndigheder anfører, at fritagelserne for granulatafgiften ligger uden for anvendelsesområdet for statsstøtteretningslinjerne, og at deres forenelighed bør vurderes direkte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b) eller c), i TEUF. De britiske myndigheder henviser til statsstøttesag N 629/2008 vedrørende Det Forenede Kongeriges CRC-ordning. Kommissionen fandt, at retningslinjerne ikke fandt anvendelse, og gennemførte en vurdering direkte efter traktaten, eftersom den pågældende ordning og dens foranstaltningerne var udformet med det formål at beskytte miljøet via en omfordeling af ressourcer til fordel for de virksomheder, der yder den bedste miljøbeskyttelse.

(524)

De britiske myndigheder hævder, at miljøretningslinjerne fra 2008 i kapitlet vedrørende afgiftsfritagelser omhandler situationer, hvor en virksomhed er fritaget for miljøafgiftens anvendelsesområde på grund af: a) bekymringer over afgiftens virkning på visse virksomheders konkurrenceevne, b) andre økonomiske hensyn og c) medlemsstatens manglende mulighed for at indføre afgiften ved en højere stats uden at indrømme fritagelser til visse virksomheder. De anfører, at retningslinjerne har til formål at sikre, at fritagelser for miljøafgifter i det mindste indirekte bidrager til det miljømæssige formål med den afgift, der skal indføres, og at fritagelserne ikke undergraver det generelle miljømæssige formål.

(525)

De britiske myndigheder oplyser, at formålet med granulatafgiften som helhed er at beskytte miljøet, og at fritagelserne for anvendelsesområdet for granulatafgiften er udformet netop for at opfylde det dobbelte formål om at: a) vende efterspørgslen fra nyudvundne granulater til affald og andre biprodukter og b) reducere akkumuleringen af affaldsbjerge. Fritagelserne bidrager derfor til og sikrer, at formålet med granulatafgiften opfyldes. De udgør et af de centrale tiltag, der skal sikre, at det miljømæssige formål med granulatafgiften opfyldes. De britiske myndigheder anfører følgelig, at hverken miljørammebestemmelserne fra 2001 eller miljøretningslinjerne fra 2008 finder anvendelse på foranstaltningen.

(526)

Med direkte henvisning til artikel 107, stk. 3, i TEUF hævder Det Forenede Kongerige, at formålet med enhver støtte, der følger af de undersøgte fritagelser, kan kategoriseres som enten: i) støtte til fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, dvs. beskyttelsen af miljøet (artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF), eller ii) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse (artikel 107, stk. 3, litra c)).

(527)

De britiske myndigheder hævder, at fritagelserne er et nødvendigt og forholdsmæssigt middel til at opnå det miljømæssige formål med granulatafgiften, og støtte, der følger af fritagelserne, ville føre til meget begrænset eller ingen fordrejning af konkurrencen. Fritagelserne ændrer derfor ikke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(528)

Kommissionen vil vurdere foranstaltningen efter miljørammebestemmelserne fra 2001 og miljøretningslinjerne fra 2008 og foretage en alternativ vurdering direkte efter artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF. Som det forklares i det følgende, finder Kommissionen, at artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF ikke finder anvendelse på den omhandlede foranstaltning.

(529)

I punkt 47 i miljørammebestemmelserne fra 2001 anføres følgende: »Når medlemsstaterne indfører afgifter på visse aktiviteter af miljøbeskyttelseshensyn, kan de finde det nødvendigt at indrømme visse virksomheder midlertidige undtagelser, navnlig når der ikke er sket en harmonisering på europæisk plan, eller når visse virksomheder risikerer midlertidigt at miste international konkurrenceevne. Den slags undtagelser udgør generelt driftsstøtte efter EF-traktatens artikel 87. Ved vurderingen af sådanne foranstaltninger skal det undersøges, om afgiften er indført ved en EF-beslutning eller ved en selvstændig beslutning truffet af medlemsstaten.«

(530)

I punkt 48 anføres følgende: »Hvis afgiften er indført ved medlemsstatens egen beslutning, kan de pågældende virksomheder finde det meget vanskeligt hurtigt at tilpasse sig de nye afgiftsbyrder. Under disse omstændigheder kan det være berettiget at indrømme visse virksomheder en midlertidig undtagelse, så de får mulighed for at tilpasse sig til den nye afgiftssituation.«

(531)

I denne forbindelse bemærkede Kommissionen i betragtning 149 til indledningsafgørelsen, at granulatafgiften er en afgift, der opkræves af udvindingen af granulater med henblik på miljøbeskyttelse. Kommissionen bemærkede videre, at granulatafgiften er indført efter de britiske myndigheders selvstændige beslutning.

(532)

Klageren havde (87) hævdet, at nogle af fritagelserne var blevet indrømmet af hensyn til den internationale konkurrenceevne for producenter af fritagne materialer. Dette ville betyde, at visse virksomheder kan have problemer med hurtigt at tilpasse sig den nye afgiftsbyrde. I så fald kan fritagelserne for granulatafgiften vurderes efter punkt 47 og 48 i miljørammebestemmelserne fra 2001.

(533)

Da indledningsafgørelsen blev vedtaget, havde de britiske myndigheder ikke fremlagt begrundelser vedrørende foreneligheden af foranstaltningen, og Kommissionen havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, om betingelserne i punkt 47 og 48 i miljørammebestemmelserne fra 2001 var opfyldt. Kommissionen havde heller ikke tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, om fritagelserne kunne anses for forenelige med det indre marked efter andre bestemmelser end punkt 47 og 48 i miljørammebestemmelserne fra 2001.

(534)

BAA hævder, at fritagelserne for granulatafgiften ikke kan anses for forenelige i henhold til miljørammebestemmelserne fra 2001. Fritagelserne for skiferler, skifer og ler yder ifølge BAA ikke et væsentligt bidrag til beskyttelsen af miljøet (punkt 50 og punkt 51, nr. 2, litra a)). Fritagelserne undergraver i kraft af deres art de generelle formål og har ikke en mærkbar miljøvirkning.

(535)

BAA anfører, at fritagelserne for skiferler, skifer og ler ikke udgør midlertidige fritagelser, der kan begrundes i henhold til punkt 47 og 48. De hævder, at granulatafgiften har til formål at gøre et materiale, som f.eks. skiferler, der udvindes med henblik på anvendelse som granulater, konkurrencedygtigt.

(536)

BAA hævder, at fritagelserne ikke udgør driftsstøtte, der kan være tilladt efter punkt 51. Der er ikke indgået aftaler, hvorefter de modtagende virksomheder forpligter sig til at opfylde miljøformålene i perioderne for fritagelserne. Den alternative betingelse i punkt 51, nr. 1, litra b), er ifølge BAA ikke blevet opfyldt, da virksomheder, der er berettigede til reduktionen, ikke har betalt en væsentlig andel af granulatafgiften.

(537)

De britiske myndigheder hævder, at produktionsomkostningerne for virksomheder inden for bestemte markedssektorer ville stige, hvis granulatafgiften blev pålagt de fritagne materialer, og at denne stigning ikke kunne overføres til kunderne. Dette ville føre til et markant fald i den mængde affald og biprodukter, der sælges med henblik på anvendelse som granulater, og en tilsvarende stigning i nyudvindingen af granulater.

(538)

De britiske myndigheder hævder, at granulatafgiftens miljømål ville blive undergravet, hvis de fritagne materialer blev pålagt afgift, da granulatafgiften ikke længere ville medvirke til at vende efterspørgslen til uundgåeligt affald og biprodukter, der frembringes ved udvindingen af disse materialer.

(539)

De britiske myndigheder henviser alene til punkt 47 og 48 i miljørammebestemmelserne fra 2001 i deres begrundelse af foreneligheden af de omtvistede foranstaltninger.

(540)

De hævder tilsyneladende, at stenbrud, der udnytter de fritagne granulater, vil blive udsat for alvorlige problemer som følge af afgiftsbyrden, som gengivet i betragtning 537 ovenfor.

(541)

Kommissionen bemærker dog, at miljørammebestemmelserne fra 2001 kun tillader midlertidige fritagelser for at give virksomheder mulighed for at tilpasse sig den nye situation, hvilket ikke er tilfældet for fritagelserne under granulatafgiften. Disse fritagelser er ikke tidsmæssigt begrænset og har allerede været anvendt i 12 år. Anvendelsen af fritagelserne er midlertidigt suspenderet som følge af Kommissionens formelle undersøgelsesprocedure. I suspensionsbestemmelserne anføres det dog udtrykkeligt, at alle fritagelser vil blive genindført, når Kommissionens undersøgelse er afsluttet, hvis resultaterne er positive.

(542)

Kommissionen konkluderer derfor, at fritagelserne for granulatafgiften for skiferler og produkter, der hovedsagelig består af skiferler, når de anvendes som granulater, og restprodukter af skiferler, når de udvindes sammen med skiferler, der anvendes som granulater, ikke kan erklæres for forenelige med det indre marked på grundlag af punkt 47 og 48 i miljørammebestemmelserne fra 2001.

(543)

Kommissionen bemærker videre, at foreneligheden af granulatafgiften ikke kan fastsættes på grundlag af andre bestemmelser i miljørammebestemmelserne fra 2001, da skiferlerproducenter ikke betaler en betydelig del af afgiften (punkt 51, nr. 1, litra b)), og der ikke er indgået aftaler mellem de britiske myndigheder og producenterne af skiferler (punkt 51, nr. 1, litra a)).

(544)

På grundlag af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at fritagelserne for granulatafgiften for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, ikke kan anses for forenelige med det indre marked på grundlag af miljørammebestemmelserne fra 2001.

(545)

Som følge af granulatafgiftens miljømæssige formål undersøgte Kommissionen i indledningsafgørelsen også afgiftsfritagelserne og -udelukkelserne i henhold til kapitel 4 i miljøretningslinjerne fra 2008, som vedrører driftsstøtte i form af lempelser af miljøafgifter.

(546)

Miljøafgifter defineres i punkt 70, nr. 14, i miljøretningslinjerne fra 2008 som »en afgift, hvis afgiftsgrundlag har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som søger at afgiftsbelægge visse former for virksomhed, varer og tjenesteydelser, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, og/eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod former for virksomhed, der i højere grad respekterer miljøet«.

(547)

Kommissionen anerkendte, at det ikke anfægtes, at udvindingen af granulater har en negativ indvirkning på miljøet, navnlig i form af skader på biodiversiteten, støv, støj og visuelle gener. Dette underbygges yderligere af de undersøgelser, som de britiske myndigheder havde iværksat, og som er omhandlet i betragtning 17 til indledningsafgørelsen. Granulatafgiften udgør således en miljøafgift i den forstand, der er fastsat i punkt 70, nr. 14, i miljøretningslinjerne fra 2008, og afgiftsfritagelserne kunne vurderes efter kapitel 4 i miljøretningslinjerne fra 2008, for så vidt som de var gældende den 2. april 2008.

(548)

Punkt 151 i miljøretningslinjerne fra 2008 fastsætter, at støtte i form af lempelser af miljøafgifter vil blive betragtet som forenelig med det indre marked, forudsat at støtten i det mindste indirekte bidrager til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet, og at afgiftslempelsen eller afgiftsfritagelsen ikke undergraver det overordnede formål. Som forklaret i punkt 57 i miljøretningslinjerne fra 2008 er lempelser af miljøafgifter for visse sektorer eller kategorier af virksomheder tilladt i henhold til kapitel 4 i miljøretningslinjerne fra 2008, hvis de gør det muligt at indføre højere afgifter for andre virksomheder, hvilket samlet forbedrer internaliseringen af omkostninger, og at indføre flere incitamenter til at forbedre miljøbeskyttelsen. Kommissionen fandt, at en sådan støtte kan være nødvendig for indirekte at takle negative eksternaliteter ved at lette indførelsen eller opretholdelsen af relativt høje nationale miljøafgifter.

(549)

Kommissionen fandt i dette tilfælde, at muligheden for at indrømme fritagelser for visse materialer kunne have givet Det Forenede Kongerige mulighed for at indføre granulatafgiften.

(550)

BAA hævder, at fritagelserne ikke opfylder de kriterier, der er fastsat i miljøretningslinjerne fra 2008, og ikke kan anses for forenelige på dette grundlag.

(551)

BAA hævder, at fritagelserne ikke bidrager til en forbedring af miljøbeskyttelsen og faktisk undergraver det generelle formål med afgiften (punkt 151 i miljøretningslinjerne fra 2008).

(552)

BAA henviser til et stenbrud, der er opført i Cornish Building Stone and Slate Guide 2007 som et skifer- og skiferlerbrud, der producerer sten til stenmure, for at illustrere, at stenbrud fritages, blot fordi de producerer skiferler og skifer, hvilket undergraver formålet med afgiften, da det skaber endnu større efterspørgsel i bygge- og anlægssektoren efter sådanne materialer. BAA oplyser, at de har kendskab (88) til en række tilfælde, hvor virksomheder har åbnet skifer- og skiferlerbrud blot som følge af granulatafgiften og for at opnå de fordele, der følger af fritagelserne. Stenbrud, der er pålagt granulatafgiften, har oplevet en betydelig nedgang i deres salg af biprodukter eller affald af lav værdi, f.eks. stabilgrus og småskærver. Lagrene af disse materialer er vokset med mere end 500 %. Det viser ifølge BAA, at granulatafgiften på ingen måde har opfyldt sit miljømål, da nogle bjerge er udskiftet med andre.

(553)

BAA nævner eksempler på kalkbrud, hvis primære produkt er afgiftsfritaget landbrugskalk, og som har akkumuleret så store bjerge af affald og usolgte biprodukter, at det hæmmer produktionen af landbrugskalk, selv om efterspørgslen er vokset.

(554)

BAA hævder, at punkt 158, litra b) og c), i miljøretningslinjerne fra 2008 har til formål at forhindre, at virksomheder stilles ringere i konkurrencen, fordi det pålægges en afgift, som deres direkte konkurrenter ikke pålægges. I dette tilfælde er det dog ifølge BAA klart, at konkurrenterne til de producenter, der begunstiges af fritagelsen, faktisk er pålagt afgift og ikke kan sælge deres produkter som følge af de ulemper, som fritagelserne for granulatafgiften medfører.

(555)

BAA hævder, at fritagelsen for skiferler ikke er nødvendig og forholdsmæssig (punkt 155-159). BAA har gjort gældende, at fritagelserne for skifer, ler og skiferler ikke er baseret på objektive kriterier, og at virksomheder, der producerer de samme produkter, behandles med stor forskel på grundlag af geologien i deres områder. Ingen af kriterierne for proportionalitet er opfyldt, og fritagelserne har været gældende i en periode på mere end ti år.

(556)

BAA har fremsendt et separat brev til Kommissionen fra et stenbrud vedrørende virkningerne af granulatafgiften for deres salg af produkter af lav værdi (sekundære granulater), dvs. bundsikringsgrus, stabilgrus, usorteret stenfyld og småskærver, som er faldet med to tredjedele.

(557)

BAA har forelagt Kommissionen en undersøgelse af virkningerne på granulatproduktion siden indførelsen af granulatafgiften i 2002 udarbejdet af BDS Marketing Research Ltd i februar 2014 for BAA.

(558)

Resultaterne af undersøgelsen er følgende:

(559)

En granulatafgift på 2 GBP pr. ton kan repræsentere halvdelen eller en tredjedel af den samlede pris, som kunden skal betale for granulater af lav værdi.

(560)

I undersøgelsen konkluderes det, at den primære virkning af granulatafgiften har været en stigning i anvendelsen af fritagne granulater (primære og biprodukter) på bekostning af afgiftsbelagte biprodukter fra afgiftsbelagte materialer af høj værdi. Det har været vanskeligt — ofte umuligt — for stenbrudsvirksomheder at afsætte disse resterende materialer af lav værdi. Stenbruddene har derfor været nødt til at deponere disse materialer. Nettoændringen har følgelig været en øget anvendelse af afgiftsfritagne granulater (primære og biprodukter) på bekostning af afgiftsbelagte biproduktgranulater, der tidligere blev solgt, men som nu er et affaldsmateriale. Et affaldsmateriale er blot blevet erstattet af et andet affaldsmateriale. Dette har i nogle tilfælde omfattet nedkuling af reserver af god kvalitet.

(561)

I rapporten anføres det, at salget af primære granulater af høj værdi siden 2001 er faldet med 24,9 % som følge af den økonomiske krise. Salget af afgiftsbelagte biproduktgranulater er faldet med 60 %, svarende til 31,5 mio. ton, siden indførelsen af granulatafgiften i 2002. Salget af afgiftsbelagte biprodukter udgjorde i 2001 i alt 52 190 og i 2011 i alt 20 648. Salget af afgiftsbelagte primære granulater af høj værdi faldt fra 188 843 i 2001 til 141 754 i 2011. Faldet i salget er også gengivet i en graf:

Fordeling af det samlede salg af afgiftsbelagte biprodukter siden 2001

.

(562)

Der er vedlagt tre detaljerede grafer, som illustrerer udviklingen i salget af afgiftsbelagte biprodukter i følgende kategorier: sten, sandsten, kalksten og sand og grus. For så vidt angår sand og grus, har salget tilsyneladende været konstant med et let stigning i den senere tid, mens salget af de tre førstnævnte materialer tilsyneladende er faldet.

(563)

De solgte mængder af fritagne granulater er tilsyneladende steget fra under 5 mio. ton til næsten 30 mio. ton siden indførelsen af granulatafgiften. Disse tal omfatter ikke stenbrud, der kun producerer fritagne granulater, da de ikke skal oplyse salgstal. I henhold til undersøgelsen ville den samlede stigning i de fritagne mængder være endnu højere end den seksdobbelte stigning, der fremgår af tallene. Undersøgelsen viser, at salget af fritagne granulater er steget støt for hvert år. Det konkluderes i undersøgelsen, at et stigende antal stenbrud indrømmes fuld eller delvis fritagelse, således at afgiftspligtigt salg omdannes til fritaget salg.

(564)

Efterspørgslen efter genbrugsgranulater er kun steget svagt siden indførelsen af granulatafgiften i 2002. Det var indførelsen af deponeringsafgiften i 1996, der førte til øget efterspørgsel efter genbrugsgranulater. Ifølge BDS er pladsen for afgiftsbelagte granulater af lav værdi blevet overtaget af granulater af lav værdi, der er fritaget for afgift, som det fremgår af tabellen nedenfor:

BDS's skøn over markedet for granulater og lav værdi, fordelt på granulattyper

(565)

Hvis det vurderes, at fritagelserne indebærer statsstøtte, er de ifølge Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med miljøretningslinjerne fra 2008, fordi de:

(566)

Via fritagelserne har granulatafgiften ifølge de britiske myndigheder til formål at stimulere anvendelsen af genbrugsmaterialer eller biprodukter (der opstår under en proces, der ikke har til formål at producere granulater) for derved at reducere efterspørgslen efter udyrkede granulater og samtidig reducere den miljøbelastning, der er forbundet med granulatudvinding.

(567)

Hver af de undersøgte fritagelser fører ifølge de britiske myndigheder til en forbedring af miljøbeskyttelsen på mindst én af følgende to måder: i) fritagelsen hjælper med at vende efterspørgslen væk fra yderligere udvikling af granulater, og/eller ii) fritagelsen hjælper med at reducere akkumuleringen af affald.

(568)

Fritagelsen for skiferler opfylder de kriterier, der er fastsat i kapitel 4 i miljøretningslinjerne fra 2008. Skiferler kan anvendes som granulater i nogle tilfælde, men dets fysiske sammensætning og de pladeformer, det danner, gør det uegnet til mere krævende anvendelser. Eftersom der ikke er kendte tilfælde, hvor skiferler udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, frembringes det ifølge de britiske myndigheder kun som et uundgåeligt biprodukt. Anvendelsen af skiferler reducerer efterspørgslen efter nyudvundne granulater, og dets fritagelse for granulatafgiften reducerer derfor den miljøskade, der er forbundet med udvinding af granulater. Dets fritagelse for afgiften hjælper også med at reducere akkumuleringen af affaldsbjerge og reducerer de visuelle gener i den forbindelse.

(569)

Med hensyn til restprodukter af udvinding af skiferler hævder de britiske myndigheder, at fritagelsen — ved at tilskynde til anvendelsen af restprodukter, der frembringes utilsigtet og uundgåeligt — vender efterspørgslen fra udvundne granulater og dermed reducerer den dermed forbundne miljøbelastning.

(570)

Selv om Kommissionen finder det godtgjort, at visse af de fritagne materialer udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, vil disse materialers fritagelse ifølge de britiske myndigheder stadig bidrage direkte til opfyldelsen af granulatafgiftens miljømål. Hvis det dokumenteres, at fritagne materialer rent faktisk udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, ville det ifølge dem højst være i meget lille målestok på et meget begrænset antal stenbrud. Hvis en meget begrænset mængde fritagne materialer blev udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater, ville det ifølge de britiske myndigheder ikke ændre den kendsgerning, at der foreligger en objektiv begrundelse for at fritage de pågældende materialer. Begrundelsen ville være: a) materialer udvindes normalt ikke med henblik på anvendelse som granulater, og b) udvindingen af disse materialer frembringer en stor mængde uundgåelige biprodukt og affaldsmaterialer, der kan bruges som granulater, når de rigtige kommercielle incitamenter er til stede.

(571)

Selv om et lille antal stenbrud udvinder fritagne materialer specifikt med henblik på anvendelse som granulater, er fritagelserne ifølge de britiske myndigheder stadig begrundede, hvis de gør det muligt at indføre højere afgifter for andre virksomheder, hvilket samlet forbedrer internaliseringen af omkostninger, og at indføre flere incitamenter til at opfylde granulatafgiftens miljømål.

(572)

De britiske myndigheder fremlagde argumentation i denne retning vedrørende skiferler i mineaffald.

(573)

Kommissionen har allerede fastlagt, at granulatafgiften er en afgift, der forfølger et miljømål.

(574)

En generel fritagelse for skiferler underminerer dog tilsyneladende det miljømæssige formål med granulatafgiften, da det kan tilskynde til udvindingen af skiferler og restprodukter af skiferler, som Retten også har fastslået (89).

(575)

Skiferler er et materiale, der kan anvendes som granulater, om end kun i begrænsede situationer og som granulater af lav kvalitet. Det anvendes som granulater og udvindes specifikt med henblik på anvendelse som granulater, som det fremgår af de interesserede parters bemærkninger og dokumentation modtaget af Kommissionen. Skiferler, der er udvundet specifikt med henblik på anvendelse som granulater, er faktisk nyudvundet materiale, og en fritagelse tilskynder blot til yderligere udvinding.

(576)

Eftersom Kommissionen har konstateret tilfælde, hvor skiferler udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, vil en generel fritagelse for skiferler kun gøre dets udvinding endnu mere konkurrencedygtig og vil tilskynde til yderligere udvinding.

(577)

På nuværende tidspunkt er skiferler desuden undtaget, når det udvindes som et biprodukt af materiale, der er afgiftsbelagt (f.eks. sandsten, sandsten og kalksten). Kommissionen har i betragtning 365 ovenfor bemærket, at der ved fritagelsen skelnes mellem skiferler og andre afgiftsbelagte materialer, f.eks. andre biprodukter fra den primære udvinding af sandsten, sandsten og kalksten. Kommissionen har også overvejet, om sådan afgiftsdifferentiering er begrundet i granulatafgiftens formål. Kommissionen har ikke modtaget dokumentation fra de britiske myndigheder eller fra de interesserede parter, som godtgør, at denne fritagelse bidrager til opfyldelsen af granulatafgiftens formål, som er at reducere nyudvindingen af materiale til anvendelse som granulater.

(578)

Fritagelsen hjælper desuden ikke med til at reducere akkumuleringen af affald generelt, da den blot erstatter akkumuleringen af bjerge af skiferler med akkumuleringen af bjerge af afgiftsbelagte granulater av lav kvalitet, som ikke længere kan afsættes.

(579)

De britiske myndigheder hævder, at fritagelsen for skiferler gjorde det muligt at indføre højere afgifter for andre virksomheder. De har dog ikke givet nogen begrundelse for denne påstand, som sætter Kommissionen i stand til at se nogen berettigelse i denne påstand. Den eneste argumentation, som de britiske myndigheder har fremsat i denne forbindelse, vedrører mineaffald, hvis fritagelse ifølge Kommissionens tidligere vurdering ikke indebærer statsstøtte.

(580)

Selv om Kommissionen fandt det godtgjort, at skiferler udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse, ville fritagelsen ifølge de britiske myndigheder stadig medvirke til at opfylde et miljømål som følge af den begrænsede mængde specifik udvinding. Kommissionen har dog vurderet, at kun fritagelserne for granulatafgiften for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, udgør statsstøtte. Kommissionen tager i sin vurdering allerede særligt hensyn til skiferler, for så vidt angår specifik udvinding heraf med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, og tager ikke hensyn til den store mængde skiferler og uundgåelige restprodukter af skiferler, når det ikke udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater. De britiske myndigheders begrundelse vedrørende den begrænsede udnyttelse som granulater kan ikke lægges til grund for en samlet vurdering af alt skiferler og alle restprodukter af skiferler.

(581)

I overensstemmelse med Rettens afgørelse (90) er der ikke længere sikkerhed for, at fritagelsen ikke fører til yderligere nyudvinding af det fritagne materiale når stenbrud udvinder skiferler specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater.

(582)

Kommissionen konkluderer følgelig, at en generel fritagelse for skiferler og restprodukter af skiferler undergraver det generelle miljømæssige formål med granulatafgiften, da den kan tilskynde til nyudvinding af sådanne materialer.

(583)

Afgifter på granulater er ikke harmoniseret på EU-plan, og Kommissionen har derfor analyseret proportionaliteten af den foreslåede foranstaltning på grundlag af afsnit 159 i miljøretningslinjerne fra 2008.

(584)

Med hensyn til proportionalitet skal hver modtager af en reduktion eller fritagelse i henhold til punkt 159 i miljøretningslinjerne fra 2008 opfylde et af følgende kriterier:

(585)

Selv om fritagelserne ikke sikrer, at støttemodtagerne betaler mindst 20 % af den nationale afgift, kan en generel fritagelse ifølge de britiske myndigheder begrundes i den begrænsede fordrejning af konkurrencen.

(586)

De fritagne materialer, der er omfattet af undersøgelsen, udgør ifølge de britiske myndigheder — også sammenlagt — kun en meget lille andel af granulatmarkedet i Det Forenede Kongerige. På grundlag af data fra Office for National Statistics, Department for Local Communities and Government og Department for Business, Innovation and Skills oplyser de britiske myndigheder, at ud af den samlede mængde på 205 mio. ton granulater, der hvert år sælges i Storbritannien, udledes kun 6 mio. ton af materialer, der er genstand for Kommissionens undersøgelse. Af denne mængde udledes 3 mio. ton af affald fra udvindingen af kaolin og plastisk ler. Ifølge Mineral Products Association, den største branchesammenslutning for granulatproducenter i Det Forenede Kongerige, udgør de undersøgte fritagelser kun ca. 3 % af det britiske granulatmarked.

(587)

De britiske myndigheder oplyser, at de fritagne materialers virkning på konkurrencen er begrænset af omkostningerne til transport af granulaterne. De hævder, at transportomkostningerne beløber sig til 0,0855 GBP pr. ton. Fritagelsen fra afgiften på 2 GBP pr. ton giver derfor kun producenter af det fritagne materiale en konkurrencemæssig fordel inden for en radius på 23 engelske mil. Hvis der er tale om en rundtur, kan det fritagne materiale kun transporteres yderligere 11,6 engelske mil. De britiske myndigheder hævder videre, at de leverede mængder generelt er meget små, da de fritagne materialer kun er egnede som granulater af lav kvalitet. Hvis der kræves mere traditionelle granulater til et projekt, sker der ingen fordrejning af konkurrencen.

(588)

De oplysninger, der er forelagt Kommissionen, viser, at fritagelsen for skiferler i væsentlig grad fordrejer konkurrencen.

(589)

Flere interesserede parter har gjort gældende, at skiferler anvendes som granulater og har en betydelig indvirkning på de lokale markeder, især i Nordirland. Nordirland har angiveligt importeret flere hundredetusinder ton skiferler fra Donegal i Irland. Skiferler fra Irland sælges på bygge- og anlægsmarkederne i hele Nordirland. I bygge- og anlægsprojekter langs grænsen til Irland er der anvendt granulater fra Irland, som var fritaget for afgifter og klassificeret som skiferler.

(590)

Interesserede parter har også påpeget et særligt problem med skiferler, der anvendes i store anlægsprojekter, især langs Glasgow-Edinburgh-korridoren. Der blev anvendt omkring 1 mio. ton skiferler til vejbyggeri. Dette har påvirket konkurrencen mellem forskellige stenbrud og forhindret andre stenbrud i at sælge deres billigere biprodukter.

(591)

Kommissionen bemærker endvidere, at markedet for skiferlergranulater er ret lokalt, og at det nationale marked for granulater i Det Forenede Kongerige ikke udgør et godt vurderingsgrundlag. Som følge af de lave priser på skiferlergranulater og de høje transportomkostninger, kan de, som de britiske myndigheder også har påpeget, kun transporteres over begrænsede afstande for at forsyne kunder og konkurrere mod andre producenter af granulater af lav kvalitet. En vurdering af denne type ville derfor være mere relevant på et lokalt plan. De oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra interesserede parter, indikerer, at undtagelsen for skiferler erstatter salget af afgiftsbelagte granulater af lav kvalitet, som de konkurrerer med lokalt.

(592)

Kommissionen konkluderer derfor, at en generel fritagelse for skiferler og restprodukter af skiferler fordrejer konkurrencen på de lokale granulatmarkeder. De britiske myndigheders argumenter med hensyn til den begrænsede fordrejning af konkurrencen, som fritagelsen for skiferler indebærer, kan ikke tiltrædes. En sådan begrundelse kan derfor lægges til grund for udelukkelsen af betalingen af 20 % af granulatafgiften.

(593)

Foranstaltninger er følgelig ikke proportional, som det kræves i punkt 159 i miljøretningslinjerne fra 2008.

(594)

Kommissionen konkluderer — uden hensyn til, at den også skal vurdere nødvendigheden af foranstaltningen — at fritagelserne for granulatafgiften for i) materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler, som udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, herunder skiferler, der frembringes som biprodukt fra nyudvinding af andre afgiftsbelagte materialer, og ii) restprodukter af skiferler, der udvindes specifikt med henblik på kommerciel udnyttelse som granulater, ikke er forenelige med det indre marked på grundlag af miljørammebestemmelserne fra 2008.

(595)

Som nævnt ovenfor hævder de britiske myndigheder, at fritagelsen for produkter, der udelukkende eller hovedsagelig består af skiferler og restprodukter af skiferler, kan anses for forenelige med det indre marked på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, fordi de fremmer miljøbeskyttelse som et projekt af fælleseuropæisk interesse. De britiske myndigheder har ikke fremlagt argumenter vedrørende vurderingen af foreneligheden af foranstaltninger på dette grundlag.

(596)

Kommissionen har i punkt 147 i miljøretningslinjerne fra 2008 fastlagt de betingelser, hvorunder den ville anse støtte for forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF.

(597)

Der er tale om følgende betingelser: