|
17.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 40/11 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/220
af 15. februar 2016
om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 15. februar 2011 afgørelse 2011/101/FUSP (1). |
|
(2) |
Rådet har taget afgørelse 2011/101/FUSP op til fornyet vurdering, hvor det har taget hensyn til den politiske udvikling i Zimbabwe. |
|
(3) |
De restriktive foranstaltninger bør forlænges indtil den 20. februar 2017. |
|
(4) |
De restriktive foranstaltninger bør opretholdes for syv personer og én enhed, der er anført i bilag I til afgørelse 2011/101/FUSP. Suspensionen af restriktive foranstaltninger bør forlænges for de fem personer, der er opført på listen i bilag II til afgørelse 2011/101/FUSP. |
|
(5) |
Afgørelse 2011/101/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse 2011/101/FUSP ændres således:
|
1) |
Artikel 10 affattes således: »Artikel 10 1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. 2. Denne afgørelse anvendes indtil den 20. februar 2017. 3. De i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede foranstaltninger suspenderes indtil den 20. februar 2017, for så vidt som de finder anvendelse på de personer, der er opført på listen i bilag II. Suspensionen tages op til revurdering hver tredje måned. 4. Denne afgørelse kan til enhver tid tages op til fornyet vurdering og kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet fastslår, at målene heri ikke er nået.« |
|
2) |
Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende afgørelse. |
|
3) |
Bilag II erstattes af teksten bilag II til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2016.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6).
BILAG I
»BILAG I
PERSONER OG ENHEDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 4 OG 5
I. Personer
|
|
Navn (og eventuelle kaldenavne) |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
|
1. |
Mugabe, Robert Gabriel |
Præsident, født 21.2.1924 pas nr. AD001095 |
Regeringschef, ansvarlig for aktiviteter, der alvorligt undergraver demokratiet og respekten for menneskerettigheder og retsstatsforhold. |
|
2. |
Mugabe, Grace |
Født 23.7.1965 pas nr. AD001159 ID nr. 63-646650Q70 |
Forbindelser til ZANU-PF-fløjen (Zimbabwe African National Union — Patriotic Front-fløjen) i regeringen. Overtog Iron Mask-ejendommen i 2002; hævdes at have store ulovlige indtægter fra diamantudvinding. |
|
3. |
Bonyongwe, Happyton Mabhuya |
Generaldirektør for den centrale efterretningstjeneste, født 6.11.1960 pas nr. AD002214 ID nr. 63-374707A13 |
Højtstående sikkerhedsperson med tætte forbindelser til ZANU-PF-fløjen i regeringen, medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. Anklaget for at være ansvarlig for at kidnappe, torturere og dræbe MDC-aktivister i juni 2008. |
|
4. |
Chihuri, Augustine |
Politichef, født 10.3.1953 pas nr. AD000206 ID nr. 68-034196M68 |
Højtstående polititjenestemand og medlem af den fælles operative kommando, tætte forbindelser til ZANU-PF's undertrykkende politikker. Indrømmede offentligt at have støttet ZANU-PF i strid med politiloven. Beordrede i juni 2009 politiet til at opgive alle sager om mord begået op til præsidentvalget i juni 2008. |
|
5. |
Chiwenga, Constantine |
Zimbabwes forsvarschef, general (tidligere hærchef, generalløjtnant), født 25.8.1956 pas nr. AD000263 ID nr. 63-327568M80 |
Medlem af den fælles operative kommando, medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. Anvendte hæren til overtagelser af landbrugsbedrifter. Var under valget i 2008 en af hovedophavsmændene bag volden i forbindelse med anden runde af præsidentvalget. |
|
6. |
Shiri, Perence (alias Bigboy) Samson Chikerema |
Chef for flyvevåbnet, født 1.11.1955 ID nr. 29-098876M18 |
Højtstående militærofficer og medlem af ZANU-PF's fælles operative kommando, medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. Involveret i politisk vold, bl.a. under valget i 2008 i Mashonaland West og i Chiadzwa. |
|
7. |
Sibanda, Phillip Valerio (alias Valentine) |
Zimbabwes hærchef, generalløjtnant, født 25.8.1956 eller 24.12.1954 ID nr. 63-357671H26 |
Højtstående i hæren med forbindelser til regeringen, medvirken i udformning eller ledelse af statens undertrykkende politik. |
II. Enheder
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
|
1. |
Zimbabwe Defence Industries |
10th floor, Trustee House, 55 Samora Machel Avenue, PO Box 6597, Harare, Zimbabwe |
Forbindelser til forsvarsministeriet og ZANU-PF-fløjen i regeringen.«. |
BILAG II
»BILAG II
PERSONER, JF. ARTIKEL 10, STK. 3
Personer
Navn (og eventuelle kaldenavne)
|
1. |
Bonyongwe, Happyton Mabhuya |
|
2. |
Chihuri, Augustine |
|
3. |
Chiwenga, Constantine |
|
4. |
Shiri, Perence (alias Bigboy) Samson Chikerema |
|
5. |
Sibanda, Phillip Valerio (alias Valentine)« |