10.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/14

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«) vedrørende importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) blev der indført antidumpingforanstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 130/2006 (2) (»den oprindelige undersøgelse«). Foranstaltningerne blev anvendt for alle eksporterende producenter af vinsyre med oprindelse i Kina, med undtagelse af Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd, som var pålagt en nultold.

(2)

I overensstemmelse med rapporten fra WTO's appelorgan i sagen om endelige antidumpingforanstaltninger for oksekød og ris fra Mexico (»Mexico — Definitive Anti-dumping Measures on Beef and Rice«, i det følgende benævnt »WTO-appelorganets rapport«) (3) blev den kinesiske eksporterende producent Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 332/2012 (4) fritaget for efterfølgende undersøgelser af de foranstaltninger, som var blevet indført ved forordning (EF) nr. 130/2006.

(3)

De oprindelige foranstaltninger blev efterfølgende genstand for forskellige fornyede undersøgelser (5). De gældende foranstaltninger er som følge heraf en landsdækkende told på 34,9 % og to individuelle toldsatser på henholdsvis 4,7 % og 10,1 % for to eksporterende producenter i Kina (6).

(4)

Der var tidligere den 29. juli 2011 blevet indledt en undersøgelse, som var begrænset til kun at omfatte Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd (7). Da klagen blev trukket tilbage, blev proceduren afsluttet ved Kommissionens afgørelse af 4. juni 2012 (8) uden indførelse af foranstaltninger.

(5)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indledte den 4. december 2014 en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af vinsyre med oprindelse i Kina, som var begrænset til Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd (»Bioking« eller »den eksporterende producent«), på grundlag af grundforordningens artikel 5. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (9) (»indledningsmeddelelsen«).

(6)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 21. oktober 2014 af fire producenter af vinsyre i Unionen, nemlig Distillerie Bonollo S.r.l., Caviro Distillerie S.r.l., Industria Chimica Valenzana S.p.a. og Distilleries Mazzari S.p.a. (»klagerne«), der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af vinsyre i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(7)

Da undersøgelsen var blevet indledt, anmodede den eksporterende producent om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer. Den eksporterende producent hævdede, at Kommissionen har handlet i modstrid med det generelle princip, som er knæsat i GATT-aftalens artikel VI og i artikel 5, stk. 8, i WTO's antidumpingaftale (WTO ADA) (10), ved at indlede en ny antidumpingundersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 5 vedrørende en enkelt virksomhed, eftersom antidumpingundersøgelser bør gennemføres over for tredjelande som helhed. Navnlig fremførte den eksporterende producent, at den nuværende undersøgelse i praksis er en interimsundersøgelse og således er i modstrid med WTO-appelorganets rapport, jf. betragtning 2 ovenfor.

(8)

Det er korrekt, at undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger gennemføres over for tredjelande som helhed og ikke over for enkelte virksomheder. Den foreliggende sag er undtagelsesvis blevet indledt over for en enkelt virksomhed i henhold til grundforordningens artikel 5 og ikke i henhold til artikel 11, stk. 3, i nævnte forordning, hvilket er i overensstemmelse med WTO-appelorganets rapport og ikke i modstrid med den. Det præciseres i appelorganets rapport, at en eksporterende producent, for hvilken der ikke er konstateret dumping i den oprindelige undersøgelse, skal fritages for at omfattes af de endelige foranstaltninger, der indføres som følge af en sådan undersøgelse, og ikke kan gøres til genstand for efterfølgende undersøgelser af de oprindelige foranstaltninger. Det kan således ikke udledes af denne rapport, at den aktuelle eksporterende producent og dennes import ikke kunne undersøges på ny med henblik på beskyttelse mod dumpingimport og indførte foranstaltninger, når betingelserne for indførelse er opfyldt.

(9)

EU-lovgivningen skal derfor, så vidt muligt, fortolkes i sammenhæng med international lov, især når de pågældende bestemmelser har til formål at gennemføre en international aftale, som Unionen har indgået. WTO-aftalen om antidumping giver på den ene side medlemmerne ret til at indføre foranstaltninger som modtræk til skadevoldende dumping, men samtidig har appelorganet fortolket aftalen således, at der ikke kan indledes en fornyet undersøgelse af virksomheder, for hvilke der ikke er blevet konstateret dumping i en oprindelig undersøgelse, og følgelig skal grundforordningen fortolkes således, at Unionen kan indlede en undersøgelse på basis af grundforordningens artikel 5 i sager som den foreliggende sag, når der foreligger umiddelbare beviser for skadevoldende dumping.

(10)

Under alle omstændigheder bekræfter EU's retspraksis, at ingen af bestemmelserne i grundforordningen udelukker en ny antidumpingprocedure i henhold til grundforordningens artikel 5, som er begrænset til en enkelt virksomhed, for hvilken der ikke er blevet konstateret dumping i en anden procedure, men for hvilken der i øjeblikket foreligger umiddelbare beviser for skadevoldende dumping (11). Den eksporterende producents påstande blev derfor tilbagevist.

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen udtrykkeligt klagerne, andre kendte EU-producenter, sammenslutningen af EU-producenter, den eksporterende producent og myndighederne i Folkerepublikken Kina samt kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, leverandører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

Kommissionen underrettede også producenter i Argentina, Australien, Brasilien, Chile og Indien om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse producenter til at deltage. I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Argentina som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(14)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(15)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenterne. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største salgsmængder i Unionen og sørgede samtidig for, at begge de to producerende medlemsstater, Italien og Spanien, var repræsenteret i stikprøven. Kommissionen benyttede sig af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som grundlag, herunder oplysninger fra klagen, fra en national sammenslutning for industrielle brænderier og spiritus i Italien (AssoDistil) og fra andre kendte EU-producenter, der deltager i gennemgangen af repræsentativiteten i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Den foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for ca. 56 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(16)

Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(17)

Én EU-producent, der ikke var medtaget i den foreløbige stikprøve, hævdede, at stikprøven ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler vilkårene for mindre EU-producenter. Den pågældende virksomhed fremførte, at den bør medtages i den endelige stikprøve, idet den skadevoldne indvirkning af dumpingimporten fra Bioking hovedsageligt havde ramt mindre virksomheder. Italiens nationale sammenslutning for industrielle brænderier og spiritus (AssoDistil) fremsatte samme påstand.

(18)

Samtlige producenter af vinsyre i Unionen er små og mellemstore virksomheder. Hvis man havde medtaget en mindre EU-producent i stikprøven, ville dette ikke grundlæggende have ændret stikprøvens repræsentativitet, og det ville heller ikke have haft nogen signifikant indvirkning på de skadesindikatorer, som skulle vurderes på grundlag af oplysninger fra stikprøven. Under alle omstændigheder bygger de makroøkonomiske indikatorer såsom salgsmængder, jf. betragtning 109, på oplysninger fra EU-erhvervsgrenen som helhed, dvs. alle EU-producenter, herunder også den pågældende EU-producent.

(19)

Endvidere var der andre EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, som alle var SMV'er, som tegnede sig for større salgsmængder, og som var villige til at indgå i stikprøven. Den pågældende EU-producent har ikke fremført nogen anden grund til, at Kommissionens skulle bortse fra nogen af disse producenter og vælge den pågældende virksomhed i stedet.

(20)

Der blev ikke indgivet nogen yderligere bemærkninger. Den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(21)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i givet fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(22)

Ti virksomheder indberettede de ønskede oplysninger. Det var imidlertid kun én af virksomhederne, der var en ikke forretningsmæssigt forbunden importør/forhandler af den pågældende vare. De øvrige ni virksomheder blev anset for at være brugere og fik derfor tilsendt de hertil svarende spørgeskemaer.

(23)

I betragtning af det ringe antal besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(24)

Ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fremsendte Kommissionen som ønsket et ansøgningsskema vedrørende markedsøkonomisk behandling til den eksporterende producent i Kina.

(25)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven, de samarbejdsvillige og ikke forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere, ni brugere, tretten leverandører, den eksporterende producent i Kina samt producenter i fem potentielle referencelande, nemlig Argentina, Australien, Brasilien, Chile og Indien. Derudover blev potentielle producenter i USA kontaktet telefonisk. Disse kontaktpersoner har imidlertid bekræftet, at der ikke var nogen produktion af vinsyre i USA.

(26)

Der indkom besvarelser af spørgeskemaet fra de tre EU-producenter i stikprøven, en samarbejdsvillig og ikke forretningsmæssigt forbundet importør, otte brugere, fire leverandører i Unionen, den eksporterende producent i Kina og én producent i Australien.

(27)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. I henhold til grundforordningens artikel 16 blev der gennemført kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(28)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(29)

Den pågældende vare er vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, bortset fra D-(-)-vinsyre med en negativ optisk rotation på mindst 12,0 grader, målt i en vandig opløsning i henhold til metoden i Den Europæiske Farmakopé, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2918 12 00 (Taric-kode 2918120090) (»den pågældende vare«).

(30)

Vinsyre anvendes enten som en ingrediens i færdige produkter, såsom vin og andre drikkevarer, fødevarer og farmaceutiske produkter, eller som et tilsætningsstof for at øge eller nedsætte hastigheden i visse kemiske processer, eksempelvis i gips, hvor det benyttes som størkningsforsinkende stof.

(31)

Den pågældende vare udvindes enten af biprodukter fra vinfremstilling, navnlig vinbærme, som det er tilfældet med alle EU-producenter (»naturlig vinsyre«), eller ved kemisk syntese af benzen og maleinsyreanhydrid, hvoraf sidstnævnte stof er den vigtigste råvare, som Bioking anvender (»syntetisk vinsyre«).

(32)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(33)

Kommissionen besluttede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(34)

Én af de interesserede parter hævdede, at syntetisk og naturlig vinsyre ikke er samme vare. Ifølge den pågældende part er de to typer vinsyre forskellige for så vidt angår råvarer, fremstillingsproces, produktionsomkostninger, regulering, forbrugeropfattelse, fysiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Det blev hævdet, at disse forskelle ikke gav mulighed for en retfærdig sammenligning mellem syntetisk vinsyre fremstillet af Bioking og naturlig vinsyre fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(35)

Det blev også hævdet, at syntetisk vinsyre i kraft af sine særlige karakteristika bedre opfylder visse brugeres behov. Syntetisk vinsyre fremstilles af maleinsyreanhydrid, hvis tilgængelighed er ikke afhængig af klimaforhold, hvorimod naturlig vinsyre fremstilles af calciumtartrat, der udvindes af vinbærme, og tilgængeligheden varierer derfor alt efter kvaliteten af vindruehøsten, navnlig klimaforholdene. Som følge af forsyningssikkerhed og prisstabilitet blev konkurrencen mellem de to typer vinsyre derfor betegnet som værende begrænset.

(36)

Det er fastsat i grundforordningens artikel 1, stk. 4, at produkter i forbindelse med en antidumpingundersøgelse anses som værende identiske, når de er identiske eller ens i enhver henseende eller har næsten identiske egenskaber. Der kan tages hensyn til en række faktorer, herunder varernes fysiske, tekniske og kemiske egenskaber samt deres anvendelse, indbyrdes udskiftelighed, forbrugeropfattelse, distributionskanaler, fremstillingsproces, produktionsomkostninger og kvalitet.

(37)

Undersøgelsen fastslog, at vinsyre fremstillet af Bioking, af producenten i referencelandet og af EU-erhvervsgrenen har samme kemiske formel og samme tekniske og fysiske egenskaber på trods af forskelle med hensyn til råvarer, fremstillingsproces og produktionsomkostninger. Disse forskelle vedrørende produktion undergraver ikke ligheden mellem slutprodukterne, idet ligheden grunder i, at de har samme kemiske formel og samme tekniske og fysiske egenskaber. Hertil kommer, at produkterne blev markedsført i tilsvarende kvaliteter, havde lignende endelige anvendelsesformål og var indbyrdes udskiftelige. Én undtagelse vedrører den vinproducerende sektor i EU, hvor anvendelsen af syntetisk vinsyre ikke er tilladt i henhold til EU's retsforskrifter (12), hvilket dog ikke eliminerer de øvrige relevante ligheder. Alle andre markedssegmenter er i åben og direkte konkurrence. Det fremgik af undersøgelsen, at brugerne i fødevare-, bygge- og lægemiddelsektoren købte både syntetisk og naturlig vinsyre. Påstandene var derfor ikke i overensstemmelse med undersøgelsens resultater, og det bekræftes, at produkterne var ens.

(38)

Det skal bemærkes, at produkterne blev anset for at være identiske i alle tidligere undersøgelser omhandlet i betragtning 1 til 4 ovenfor.

(39)

Kommissionen har vurderet ansøgningen vedrørende markedsøkonomisk behandling fra den eksporterende producent og gennemført et kontrolbesøg på stedet.

(40)

Efterfølgende fremlagde Kommissionen resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling over for den eksporterende producent, myndighederne i det pågældende land og EU-erhvervsgrenen. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til undersøgelsens resultater og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen har taget hensyn til de synspunkter, der blev fremsat. Kommissionen underrettede de interesserede parter om den endelige afgørelse vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(41)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at selv om den eksporterende producent opfyldte kravene i de andre kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), opfyldte producenten ikke kravene i det første kriterium (»kriterium 1«), idet den indenlandske pris, som virksomheden i undersøgelsesperioden havde betalt for den tilgrundliggende råvare (maleinsyreanhydrid), der repræsenterer et væsentligt input, var systematisk lavere end de internationale priser og ikke afspejlede markedsværdierne. Endvidere svarede de lave købspriser på maleinsyreanhydrid, som Bioking havde betalt, til den kinesiske hjemmemarkedspris på maleinsyreanhydrid, som ligeledes var systematisk lavere end de internationale priser. Det blev i undersøgelsesperioden konstateret, at den gennemsnitlige prisforskel for Bioking var på 14 %.

(42)

Prisforskellen, jf. betragtning 41 ovenfor, blev udregnet ved at sammenlige hjemmemarkedspriserne på maleinsyreanhydrid, som Bioking havde betalt i Kina i undersøgelsesperioden, med hjemmemarkedspriserne på andre markeder. For at foretage denne prissammenligning undersøgte Kommissionen først tilgængeligheden af hjemmemarkedspriserne på maleinsyreanhydrid (som følge af markedskræfterne) i hvert land, og de typer af maleinsyreanhydrid i disse lande, der er sammenlignelige med den maleinsyreanhydrid, der anvendes af Bioking, og den maleinsyreanhydrid, der findes på hjemmemarkedet i Kina som helhed. Kommissionen vurderede, at det sammenlignelige marked bør være beliggende inden for samme geografiske område af hensyn til transportomkostninger. Kommissionen fastslog således, at kendetegnene for hjemmemarkedet i Taiwan, som geografisk er det marked, der ligger tættest på Kina, gjorde det muligt at foretage en korrekt sammenligning med de priser, Bioking havde betalt, og med hjemmemarkedspriserne på maleinsyreanhydrid i Kina som helhed.

(43)

De data, der blev anvendt til at sammenligne priserne på hjemmemarkedet i Kina og i tredjelande, stammede fra en uafhængig leverandør af markedsdata (13). Sammenligningen blev foretaget mellem købspriserne på maleinsyreanhydrid for Bioking (baseret på efterprøvede data fra Bioking), den kinesiske hjemmemarkedspris på maleinsyreanhydrid (uden moms) og hjemmemarkedsprisen i Taiwan (uden moms), som stammede fra den uafhængige leverandør. Kommissionen analyserede også dataene om hjemmemarkedspriserne på maleinsyreanhydrid på andre markeder (USA og Unionen), og resultaterne af sammenligningen mellem hjemmemarkedspriserne i Kina og hjemmemarkedspriserne i henholdsvis USA og Unionen viste, at den gennemsnitlige prisforskel endog var væsentligt højere end den prisforskel, der blev konstateret for Taiwan.

(44)

Prisforskellene mellem kinesiske og andre tredjelandes hjemmemarkedspriser kan forklares med, at de kinesiske momsregler ikke giver mulighed for en fuldstændig tilbagebetaling af den indgående moms i tilfælde af eksport af maleinsyreanhydrid. Denne momsordning hæmmer dermed eksporten af maleinsyreanhydrid fra Kina. I henhold til kinesisk ret skal virksomheder, der eksporterer maleinsyreanhydrid fra Kina, betale en momssats på 17 %. Det er imidlertid kun en del af den tilknyttede indgående moms, der tilbagebetales. I undersøgelsesperioden udgjorde tilbagebetalingen 9 % af den indgående moms. Den politik, der føres af Kina, eksempelvis gennem fastsættelse af ugunstige momsbetingelser for eksport af en bestemt råvare (14), medfører for det første trykkede (netto)priser ved eksport af de pågældende råvarer fra Kina (idet eksportører fra Kina dermed skal konkurrere på de internationale markeder med virksomheder, der normalt ikke betaler moms på eksportsalg), og for det andet et incitament til at flytte salget over til hjemmemarkedet, hvorved hjemmemarkedspriserne bliver lavere end de internationale priser.

(45)

Undersøgelsen fastslog endvidere, at maleinsyreanhydrid fremstilles af benzen eller butan, som tegner sig for 90 % af de samlede produktionsomkostninger. Desuden blev det konstateret, at prisnoteringerne for maleinsyreanhydrid i Kina ligger på samme niveau, uanset om det fremstilles af benzen eller butan. Eksport af benzen fra Kina er underlagt en eksportafgift på 40 %, og momsen tilbagebetales ikke ved eksport. Det kan derfor med rimelighed konkluderes, at markedet for benzen i Kina har en indirekte indvirkning på markedet for maleinsyreanhydrid fremstillet af butan, som er den, der anvendes af Bioking, og yderligere bidrager til den overordnede forvridning af markedet for maleinsyreanhydrid i Kina.

(46)

Endelig viste undersøgelsen, at en række producenter af maleinsyreanhydrid i Kina er statsejede, og at der var betydelig overkapacitet på det kinesiske marked. Det kan med rimelighed konkluderes, at den vedvarende overkapacitet er knyttet til de statsejede virksomheders beskyttede status, som forhindrer almindelige markedsmekanismer, såsom konsolidering og lukning i at reagere på denne overkapacitet.

(47)

I betragtning af ovenstående anses det kinesiske hjemmemarked for maleinsyreanhydrid som helhed for at være forvredet.

(48)

Efter fremlæggelsen af resultaterne hævdede den eksporterende producent, at prissammenligningen for maleinsyreanhydrid, jf. betragtning 41 til 44, baserede sig på hjemmemarkedspriser og derfor ikke var hensigtsmæssig. I stedet foreslog den eksporterende producent, at eksportpriserne fra tredjelande burde være blevet sammenlignet med de kinesiske hjemmemarkedspriser. Den eksporterende producent fremkom med alternative sammenligninger mellem internationale eksportpriser og de kinesiske hjemmemarkedspriser. Den eksporterende producent foreslog også, at en sammenligning mellem dens købspriser og de amerikanske eksportpriser på grundlag af den amerikanske database for toldstatistikker ville vise, at købsprisen var systematisk højere end de amerikanske priser ved eksport til en række tredjelande. Den eksporterende producent hævdede endvidere, at råvarepriserne på maleinsyreanhydrid (dvs. prisen på butan) i Taiwan var højere end i Kina og USA, og at sammenligningen med de taiwanesiske priser derfor ikke var hensigtsmæssig.

(49)

De alternative sammenligninger mellem internationale eksportpriser, som den eksporterende producent var fremkommet med, var ikke hensigtsmæssige. Som beskrevet i betragtning 42 blev sammenlignelige hjemmemarkedspriser med lignende leveringsbetingelser anset for at være et hensigtsmæssigt sammenligningsgrundlag. Det skal også bemærkes, at Bioking har ikke fremført nogen argumentation til støtte for sin påstand om, at anvendelsen af hjemmemarkedspriserne til sammenligningen i sig selv ikke ville være hensigtsmæssig. Som beskrevet i betragtning 42 blev det konkluderet i undersøgelsen, at det geografisk nærmeste marked på grund af transportomkostningerne kunne forventes at være det mest rimelige sammenligningsgrundlag. Påstanden om, at Taiwan ikke udgør et hensigtsmæssigt sammenligningsgrundlag eller at et andet sammenligningsgrundlag, enten data for eksportpriser forelagt af Bioking eller fra USA's toldstatistikker, ville være mere hensigtsmæssigt, blev derfor tilbagevist.

(50)

Den eksporterende producent hævdede endvidere, at en eventuel indvirkning på (netto)eksportprisen og dermed også på de kinesiske hjemmemarkedspriser på maleinsyreanhydrid som følge af den momsordning, der er omhandlet i betragtning 44, var overvurderet, og at en sådan eventuel indvirkning ville være minimal. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget med nogen faktuelle beviser. Under alle omstændigheder ville forskellen på grundlag af de oplysninger, der forelå under undersøgelsen, og som også fremgår af de prisforskelle, der er beskrevet i betragtning 41 til 44, være signifikant og større, end hvad den eksporterende producent hævdede. Denne påstand blev derfor tilbagevist.

(51)

Den eksporterende producent hævdede endvidere, at risikoen for konkurrenceforvridning gennem statslig indgriben i benzenpriserne var uden relevans, idet butan er på vej til at blive den førende prissætter på markedet og efterhånden vil fortrænge maleinsyreanhydrid fremstillet af benzen på markedet. Som beskrevet i betragtning 45 ligger priserne ved eksport af maleinsyreanhydrid fra Kina på samme niveau, uanset om det fremstilles af benzen eller butan. Dette tyder på, at markedet for benzen i Kina har en indirekte indvirkning på markedet for maleinsyreanhydrid fremstillet af butan, som er den, der anvendes af Bioking, og yderligere bidrager til den overordnede forvridning af markedet for maleinsyreanhydrid. Under alle omstændigheder blev det konstateret, at Biokings omkostninger til de vigtigste input ikke afspejler markedsværdierne, hvilket blev fastlagt på grundlag af data, som den eksporterende producent var fremkommet med. Endelig har den eksporterende producent ikke forelagt nogen beviser til støtte for sin påstand om systematiske væsentlige forskelle i denne henseende. Denne påstand blev derfor tilbagevist.

(52)

Den eksporterende producent hævdede desuden, at den beskyttede status for statsejede virksomheder, der fremstiller maleinsyreanhydrid, som var blevet bekræftet af Kommissionens undersøgelse vedrørende markedsøkonomisk behandling og forklaret i fremlæggelsen af resultaterne om markedsøkonomisk behandling over for den eksporterende producent, var uden betydning, idet den eksporterende producent hovedsagelig købte maleinsyreanhydrid fra privatejede leverandører. For så vidt angår denne påstand, blev det konkluderet, at selv om leverandørerne hovedsagelig var privatejede, kunne de alligevel være underlagt pristryk fra den store overkapacitet og den beskyttede status for statsejede virksomheder, der fremstiller maleinsyreanhydrid. Endvidere fremlagde Bioking ikke nogen dokumentation for, at det modsatte var tilfældet. Under alle omstændigheder viste sammenligningen af Biokings købspriser med de internationale priser, at Biokings priser reelt var forvredne, og at dette svarer til den samlede forvridning på det kinesiske marked. Denne påstand blev derfor tilbagevist.

(53)

Den eksporterende producent hævdede, at konstateringen af manglende overensstemmelse med kriterium 1 på grund af den kinesiske momsrefusionsordning ville være uforenelig med GATT/WTO-reglerne, idet forskellige momsrefusionsordninger var tilladt i henhold til disse bestemmelser og ikke blev anset for at forvride markedspriserne. Dette ville blive bekræftet af den omstændighed, at Kina ikke påtager sig nogen særlige forpligtelser vedrørende momsrefusionsordningen i henhold til protokollen for landets tiltrædelse af WTO. Endelig hævdede den eksporterende producent, at anmodningen om markedsøkonomisk behandling ikke var blevet afslået som følge af den kinesiske momsrefusionsordning i tidligere undersøgelser, og at dette således heller ikke kan udgøre nogen begrundelse for at afslå anmodningen om markedsøkonomisk behandling i denne undersøgelse.

(54)

Uanset det forhold, at forskellige momsrefusionsordninger er tilladt i henhold til GATT/WTO-reglerne, blev det i dette tilfælde konstateret, at den kinesiske momsordning presser de kinesiske (netto)eksportpriser og hæmmer eksport af maleinsyreanhydrid fra Kina. Som følge heraf og som beskrevet i betragtning 43 ovenfor blev det fastslået, at også Kinas hjemmemarkedspriser blev presset, hvilket gav ophav til en forvridning af markedet. Disse påstande blev derfor tilbagevist.

(55)

Hvad angår påstanden om, at anmodningen om markedsøkonomisk behandling ikke var blevet afslået som følge af den kinesiske momsrefusionsordning i tidligere undersøgelser, skal det erindres, at den udeblevne momsrefusion i en tidligere undersøgelse (15) udgjorde et argument til støtte for en negativ vurdering af markedsøkonomisk behandling. Denne påstand blev derfor tilbagevist.

(56)

Den nuværende undersøgelse har fastslået, at de priser på maleinsyreanhydrid, som Bioking har betalt, og priserne i Kina som helhed ikke afspejlede markedsværdierne, da de var systematisk lavere end de internationale priser. Den kinesiske momsrefusionsordning blev analyseret som en forklaring på forvridningen. Afgørelsen om markedsøkonomisk behandling foretages uafhængigt for hver undersøgelse på grundlag af de konkrete omstændigheder, der er relevante for den pågældende undersøgelse. Den nuværende undersøgelse fastslog, at kriterium 1 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt på grundlag af de særlige omstændigheder, som omhandles ovenfor. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(57)

Efter fremlæggelsen af resultaterne gentog klagerne, at det var tvivlsomt, om de investeringer, som den eksporterende producent havde foretaget i undersøgelsesperioden, herunder i brugsrettigheder til jord, kunne være blevet finansieret udelukkende af virksomhedens overførte resultat, navnlig fordi virksomheden tillige havde betalt udbytte i regnskabsåret 2013. Klagerne hævdede endvidere, at det kan være opnået som følge af forudgående fordelagtige skattesatser via det kinesiske program til fremme af højteknologiske virksomheder. Disse påstande vedrørende kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), blev imidlertid ikke underbygget med nogen dokumentation. Påstandene blev derfor tilbagevist.

(58)

Klagerne hævdede også, at den eksporterende producent ikke opfyldte de internationale regnskabsstandarder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, fordi producenten ikke registrerede opskrivning og/eller nedskrivning i forbindelse med udveksling af aktiver, hvorved en tidligere erhvervet brugsret til jord blev udvekslet mod en mere formålstjenlig rettighed. Evaluering af et aktiv, der er erhvervet ved udveksling af aktiver til det afgivne aktivs regnskabsmæssige værdi (i stedet for dagsværdien), er en regnskabsbehandling, der også anerkendes i de internationale regnskabsstandarder. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(59)

Klagerne hævdede endvidere, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, ikke er opfyldt, eftersom den eksporterende producents regnskaber var blevet udarbejdet og underlagt revision i overensstemmelse med de kinesiske regnskabsstandarder, som skulle være forskellige fra de internationale regnskabsstandarder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Undersøgelsen viste imidlertid, at uanset den lovpligtige henvisning alene til de kinesiske regnskabsstandarder var de regnskabsstandarder, der blev anvendt af den eksporterende producent, i overensstemmelse med de internationale standarder. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(60)

Endelig hævdede klagerne, at Kommissionen ikke burde have vurderet den pris, der blev betalt for brugsrettigheder til jord, i forhold til priserne i Kina, men i forhold til priserne på jord i tredjelande, såsom Taiwan, Indonesien og Indien. Klagerne hævdede endvidere, at de priser, der blev betalt for brugsrettigheder til jord, kan have været lavere end de markedsøkonomiske priser. Påstanden om, at prisen for brugsrettigheder til jord lå under markedspriserne, blev imidlertid ikke dokumenteret, og påstanden var heller ikke i overensstemmelse med resultaterne i undersøgelsen, som tværtimod fastslog, at priserne afspejler rimelige markedspriser i Kina, hvilket desuden er i overensstemmelse med en uafhængig evalueringsrapport. Endelig bemærkes det, at for så vidt angår klagernes forslag om, at priserne for brugsrettigheder til jord burde være blevet vurderet mod tredjelandes priserne, kan der foretages en vurdering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), på grundlag af tredjelandes priser, men dette er ikke noget krav. Under alle omstændigheder har klagerne ikke fremført nogen grund til at anfægte hensigtsmæssigheden af at anvende en uafhængig evalueringsrapport. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(61)

Set i lyset af både ovenstående betragtninger og de betragtninger, der allerede i den særlige fremlæggelse af resultaterne var blevet fremsendt til den eksporterende producent, kunne den eksporterende producent ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling i denne undersøgelse.

(62)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), bør den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Derfor skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(63)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at vælge Argentina som et egnet referenceland, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(64)

Kommissionen kontaktede myndighederne i fem potentielle referencelande (Argentina, Australien, Brasilien, Chile og Indien). Kontaktpersonerne hos potentielle producenter i USA har imidlertid bekræftet, at der ikke var nogen produktion af vinsyre i USA. På grundlag af de indkomne oplysninger har Kommissionen anmodet 26 potentielle producenter af samme vare i Argentina, Australien, Brasilien, Chile og Indien om at indgive oplysninger.

(65)

Kun én producent i Australien svarede og indgav de ønskede oplysninger til Kommissionen.

(66)

Undersøgelsen viste, at den indenlandske produktion i Australien er i konkurrence med importen af vinsyre i det mindste fra Kina. Der var ingen gældende told for import af vinsyre. Som nævnt i betragtning 36 og 37 blev det konstateret, at vinsyre, der fremstilles af den eneste samarbejdsvillige producent i Australien, var identisk med den vare, der fremstilles i og eksporteres fra Kina, selv om deres produktionsprocesser var forskellige. På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det australske hjemmemarked derfor anset for at være hensigtsmæssigt til fastsættelse af den normale værdi.

(67)

Den eksporterende producent hævdede, at de argentinske, australske og amerikanske priser ved eksport af vinsyre ligger langt under Biokings eksportpriser, og at anvendelse af disse priser derfor ville bekræfte, at dumping ikke fandt sted. Påstanden er uden relevans, idet udvælgelsen af et referenceland ikke er afhængig af dets eksportpriser. Derudover var der kun én producent i et potentielt referenceland, der udviste den nødvendige samarbejdsvilje. Den eksporterende producent fremsatte endvidere påstande vedrørende varedækningen. Disse er omtalt i betragtning 34 til 38 ovenfor.

(68)

Set i lyset af, at kun én producent i et potentielt referenceland valgte at samarbejde, og eftersom Australien betragtes som et passende referenceland, valgte Kommissionen Australien som referenceland i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(69)

I den seneste interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger over for Kina (undtagen over for Bioking (16)) blev Argentina udvalgt som referenceland. Den normale værdi baserede sig på en beregnet værdi, der afspejlede de objektive forskelle mellem produktionsmetoderne i Argentina og Kina, som fandtes at have en betydelig indvirkning på priser og omkostninger. I den foreliggende sag var der ligeledes forskel på produktionsmetoderne i Australien og Kina. Undersøgelsen viste ikke nogen omstændigheder, der berettiger en anden fremgangsmåde end den, der blev fulgt i interimsundersøgelsen. De interesserede parter har heller ikke fremsat nogen bemærkninger herom. Det vurderes derfor, at den normale værdi bør fastsættes på grundlag af en beregnet normal værdi i Australien, der afspejler de objektive forskelle mellem produktionsmetoderne i Australien og Kina.

(70)

Kommissionen anvendte den pris på maleinsyreanhydrid, som blev noteret i Taiwan, med henblik på afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 42, som udgangspunkt for sin beregning af produktionsomkostningerne. Der blev på grundlag af faktiske data fra producenten i referencelandet fastsat et rimeligt beløb til salgs-, administrations- og generalomkostninger (SA&G) og til fortjeneste.

(71)

Den eneste samarbejdsvillige producent i Australien fremstillede og solgte kun én varetype, der var identisk med én af de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen af den eksporterende producent. Kommissionen anvendte den beregnede normale værdi for den type vinsyre, der blev fremstillet og solgt i Australien, som gældende for alle typer vinsyre, der blev solgt og eksporteret af Bioking til Unionen i undersøgelsesperioden. Denne fremgangsmåde blev anset for hensigtsmæssig i dette tilfælde, idet produktionsprocessen for alle typer vinsyre, der blev solgt og eksporteret af Bioking til Unionen i undersøgelsesperioden, i alt væsentligt var den samme, og fordi undersøgelsen af produktionsprocessen viste, at der stort set ikke var nogen forskel på deres produktionsomkostninger.

(72)

Den eksporterende producent eksporterede direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor baseret på den pris, der reelt er betalt eller skal betales for den pågældende vare, når varen blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(73)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi med den eksporterende producents eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik.

(74)

I de tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og deres indbyrdes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for ikke-refunderbar moms ved eksport, ekspedering, lastning, fragt og dermed forbundne omkostninger, søfragt, søforsikring, kreditomkostninger, pakning, omkostninger for garanti og reklamationsret samt bankgebyrer.

(75)

For så vidt angår justeringen for ikke-refunderbar eksportmoms, blev det konstateret, at der på det kinesiske hjemmemarked blev tilbagebetalt en lavere momssats ved eksportsalg end ved hjemmemarkedssalg. På dette grundlag blev den normale værdi fastlagt ved at addere den ikke-refunderbare momssats, der gælder ved eksportsalg fra Kina.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse af resultaterne indkom der bemærkninger vedrørende dumping fra den eksporterende producent og klagerne.

(77)

Den eksporterende producent gentog sin tidligere påstand om, at Bioking burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(78)

For det første anførte producenten igen, at valget af Taiwan med henblik på en sammenligning med priserne på maleinsyreanhydrid på det kinesiske hjemmemarked ikke er hensigtsmæssig, da priserne på maleinsyreanhydrid i Taiwan ligger for højt sammenlignet med andre tredjelande. Men som nævnt i betragtning 42 og 43 anses Taiwan for at være det mest hensigtsmæssige valg, og som forklaret i betragtning 43 konstaterede Kommissionen ved undersøgelser af alternative markeder endnu større prisforskelle end i forhold til Taiwan. I mangel af velbegrundede årsager til at afvise valget af Taiwan og i mangel af et relevant forslag til et bedre alternativ blev denne påstand tilbagevist.

(79)

Bioking hævdede også, at geografisk nærhed ikke kan være en afgørende faktor ved valget af et sammenligneligt marked, og at dataene kan være forvredne af direkte eller indirekte statslig indgriben. Bioking fremkom imidlertid ikke med nogen dokumentation til støtte for påstanden om indgriben fra den taiwanesiske regering, og påstanden tilbagevises derfor.

(80)

For det andet gentog virksomheden sit synspunkt om, at man burde anvende eksportpriserne på maleinsyreanhydrid frem for hjemmemarkedspriserne, dog uden at fremkomme med forskellige argumenter, som allerede omtalt i betragtning 48 og 49. Denne påstand blev derfor tilbagevist.

(81)

For det tredje blev det igen anført, at momsens indvirkning, som Kommissionen havde beregnet, var overvurderet, og at hvis den var blevet beregnet anderledes, ville forskellen mellem de kinesiske og taiwanesiske hjemmemarkedspriser på maleinsyreanhydrid være ubetydelig. I mangel af nye underbyggede argumenter forbliver forklaringen i betragtning 50 imidlertid gyldig, og påstanden blev derfor tilbagevist.

(82)

For det fjerde blev forvridningen af benzenpriserne som følge af statslig indgriben endnu en gang anfægtet. Eftersom der ikke blev fremført nogen nye argumenter, som allerede omtalt i betragtning 50 til 52, blev denne påstand tilbagevist.

(83)

Og endelig gentog den eksporterende producent sin påstand vedrørende markedsøkonomisk behandling om, at den kinesiske momsrefusionsordning er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, men uden at fremkomme med nye oplysninger, som allerede omtalt i betragtning 53 til 55. Denne påstand blev derfor tilbagevist, og Kommissionen gentog sin konklusion i betragtning 61 om, at den eksporterende producent ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling i denne undersøgelse.

(84)

Samme part gentog endnu en gang sin argumentation om, at prisen på maleinsyreanhydrid i Taiwan er uden relevans for fastsættelsen af den beregnede normale værdi, og at de amerikanske eksportpriser til Mexico ville udgøre et bedre grundlag. Som allerede omtalt i betragtning 49 ovenfor blev prissammenligningen foretaget på det mest sammenlignelige grundlag, som er ved at sammenligne hjemmemarkedspriserne med lignende leveringsbetingelser på lignende og geografisk nærliggende markeder. Eksportøren er ikke fremkommet med dokumentation til støtte for påstanden om, at priserne ved eksport fra USA til Mexico ville udgøre et bedre sammenligningsgrundlag. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(85)

Klagerne fremsatte bemærkninger vedrørende Biokings påståede kapacitetsudvidelse efter undersøgelsesperioden. For det første skal det bemærkes, at udviklingen efter undersøgelsesperioden normalt ikke tages i betragtning. Hertil kommer, at eftersom opførelsen af det nye produktionsanlæg til at erstatte den eksisterende fabrik var i gang i undersøgelsesperioden, forelå der ingen data for Biokings samlede kapacitet efter færdiggørelsen af produktionsanlægget. Derfor kunne denne påstand ikke tages med i betragtning og blev tilbagevist.

(86)

Klagerne anfægtede også den metode, der var blevet anvendt til at beregne dumpingmargenen for Hangzhou Bioking, som var den samme som den, der blev anvendt i den seneste interimsundersøgelse og omfattede en beregning af den normale værdi frem for anvendelse af faktiske priser. Videre hævdede de, at hvis de faktiske priser for producenten i referencelandet var blevet anvendt, kan det tænkes, at den antidumpingtold, der var fastsat for Hangzhou Bioking, ville have været endnu højere. Som forklaret i betragtning 69 viste undersøgelsen ikke nogen omstændigheder, der berettiger en anden fremgangsmåde end den, der blev fulgt i interimsundersøgelsen. De interesserede parter har heller ikke fremsat nogen argumenter i denne henseende. Det fastholdes derfor, at den normale værdi skal fastsættes på grundlag af en beregnet normal værdi i Australien, der afspejler de objektive forskelle mellem produktionsmetoderne i Australien og Kina.

(87)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastsat ovenfor, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(88)

På dette grundlag er den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt) ved Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(89)

Som nævnt i betragtning 1 ovenfor var der i den betragtede periode gældende antidumpingtold på importen af vinsyre fra Kina, med undtagelse af import fra Bioking, som var pålagt en nultold. De gældende foranstaltninger blev senest opretholdt efter en udløbsundersøgelse i 2012, jf. betragtning 3 ovenfor. Udløbsundersøgelsen viste, at de gældende foranstaltninger i vid udstrækning afskærmede EU-erhvervsgrenen mod indvirkningen af dumpingimporten, og det blev konkluderet, at der var sandsynlighed for, at der igen ville forekomme skadevirkning, hvis foranstaltningerne udløb.

(90)

Den nuværende undersøgelse omhandler kun dumpingimporten fra Bioking og importens omfang og indvirkning på Unionens markedspriser og på EU-erhvervsgrenen. Men indvirkningen af Biokings import blev vurderet i forbindelse med indvirkningen af gældende foranstaltninger til beskyttelse af EU-erhvervsgrenen mod de skadelige virkninger af dumpingimporten fra resten af Kina.

(91)

I betragtning af, at kun én eksporterende producent var genstand for den nuværende undersøgelse, måtte alle tal vedrørende fortrolige forretningsoplysninger indekseres af fortrolighedshensyn.

(92)

Samme vare blev i undersøgelsesperioden fremstillet af ni producenter i Unionen. Ifølge oplysningerne i klagen findes der ingen andre producenter af den pågældende vare i Unionen. Disse ni producenter udgør således EU-erhvervsgrenen, jf. definitionen i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(93)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 23 000 ton. Kommissionen fastsatte den samlede EU-produktion på grundlag af oplysninger i klagen, som blev krydstjekket med oplysninger, der var indsamlet under kontrolbesøg hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(94)

Som anført i betragtning 15 til 20 blev der udtaget tre EU-producenter til at indgå i stikprøven, og disse tegnede sig for ca. 56 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(95)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på Unionens marked ud fra oplysninger fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra klagen for de resterende EU-producenter (faktiske oplysninger fra klagerne og overslagene for andre EU-producenter), ii) den samlede importmængde fra Kina baseret på data fra den kinesiske eksportdatabase og den pågældende eksporterende producent og iii) importmængden fra andre tredjelande baseret på data fra Eurostat.

(96)

Den samlede import fra Kina kan ikke på pålidelig vis baseres på data fra Eurostat i denne sag. Den mængde, der blev indberettet af den pågældende eksporterende producent, var betydeligt højere end den samlede import fra Kina baseret på data fra Eurostat for hvert enkelt år i den betragtede periode. Af denne årsag kunne de data fra Kina, som registreres i Eurostat, ikke anvendes. På den anden side var den mængde, som den pågældende eksporterende producent havde indberettet, i overensstemmelse med den mængde, der findes registreret i den kinesiske eksportdatabase.

(97)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug (kg)

(98)

EU-forbruget faldt med 11 % i den betragtede periode (det steg først med 6 % mellem 2011 og 2012, men faldt siden med 3 % i 2013 og med 14 % i undersøgelsesperioden).

(99)

Kommissionen fastsatte den samlede mængde af dumpingimporten fra Bioking på grundlag af virksomhedens egne data.

(100)

Importen til Unionen fra Bioking udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(101)

Dumpingimportmængden af den pågældende vare til Unionen fra Bioking steg med 25 % i den betragtede periode (den steg med 36 % fra 2011 til 2013 og faldt siden med 11 % fra 2013 til udgangen af undersøgelsesperioden).

(102)

Denne stigning i importmængden medførte en væsentlig stigning i Biokings markedsandel på 41 % i den betragtede periode.

(103)

Kommissionen fastsatte den gennemsnitlige importpris fra Bioking på grundlag af virksomhedens egne data ved at dividere importens samlede værdi med dens samlede mængde.

(104)

De gennemsnitlige priser på dumpingimporten fra Bioking til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/kg)

(105)

Den gennemsnitlige importpris fra Bioking på den pågældende vare steg med 35 % i den betragtede periode (prisen steg først med 43 % mellem 2011 og 2013, men faldt siden med 8 % mellem 2013 og undersøgelsesperioden).

(106)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(107)

Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering ved behov. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 10,3 % gennem dumpingimporten fra Bioking på Unionens marked.

(108)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(109)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i klagen, spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og data fra den kinesiske eksportdatabase og Eurostat. Dataene vedrørende de makroøkonomiske indikatorer vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Dataene vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer vedrørte alle de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(110)

De makroøkonomiske indikatorer, der blev analyseret, var: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. De mikroøkonomiske indikatorer, der blev analyseret, var: gennemsnitlige priser pr. enhed, omkostninger pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(111)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(112)

I den betragtede periode faldt produktionskapaciteten med 16 % (den faldt med 6 % mellem 2011 og 2012 og faldt yderligere 10 % i 2013, mens den var stabil fra 2013 til undersøgelsesperioden).

(113)

Produktionskapaciteten blev beregnet ved at dividere den samlede produktionsmængde med kapacitetsudnyttelsen for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Heraf fremgik det, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet var relativt stabil igennem hele den betragtede periode.

(114)

EU-producenternes kapacitetsudnyttelse faldt med 12 procentpoint i den betragtede periode. Faldende kapacitetsudnyttelse afspejlede den negative indvirkning af den faldende produktion. På denne baggrund er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen på længere sigt vil støde på problemer med at dække sine faste omkostninger.

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(116)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 30 % i løbet af den betragtede periode (salget steg først med 3 % mellem 2011 og 2012, men faldt siden med 33 % mellem 2012 og undersøgelsesperioden). Denne negative udviklingstendens var i overensstemmelse med det faldende forbrug som beskrevet i betragtning 97, men den var betydeligt mere markant.

(117)

Resultatet blev, at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med i alt 21 % igennem hele den betragtede periode. I samme periode steg importen fra Bioking med 25 % i mængde, og den tilsvarende markedsandel steg med 41 % som beskrevet i betragtning 101 og 102 ovenfor.

(118)

EU-forbruget faldt fra 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden. På trods af denne nedgang steg dumpingimporten fra Bioking, hvilket resulterede i en voksende markedsandel i samme periode. I løbet af den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen dermed en betydelig del af sin markedsandel, hvorimod markedsandelen for den pågældende import steg markant set i forhold til et faldende forbrug på EU-markedet. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde mere end forbruget.

(119)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(120)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var forholdsvis stabil i den betragtede periode (den faldt med 3 % fra 2011 til 2012, men steg siden med 7 % fra 2012 til 2013 og forblev stabil indtil udgangen af undersøgelsesperioden).

(121)

Produktiviteten, målt som output i kg pr. ansat, faldt betydeligt som følge af nedsat produktion og temmelig stabil beskæftigelse. Samlet set faldt produktiviteten med 19 % i den betragtede periode.

(122)

Den dumpingmargen, der blev fastsat i betragtning 88, lå over minimumsgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen er betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra den pågældende eksporterende producent.

(123)

I den oprindelige undersøgelse, hvorved Bioking blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, konstateredes det, virksomheden ikke havde foretaget dumping, hvilket medførte anvendelse af en nulsats, som forklaret i betragtning 1. I mangel af nogen skadevoldende dumping fra Bioking er eventuel genrejsning efter tidligere dumping kun relevant i det omfang, at der er tale om dumping fra andre eksporterende producenter i Kina, over for hvilke foranstaltningerne er blevet forlænget og ændret som følge af flere undersøgelser, som nævnt i betragtning 3. Disse foranstaltninger er p.t. gældende, som beskrevet nærmere i betragtning 3.

(124)

De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen

(125)

Den gennemsnitlige salgspris pr. enhed for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, steg med 75 % mellem 2011 og 2013, men faldt siden med 56 % mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Biokings dumpingimportpriser fulgte nogenlunde samme udviklingstendens som EU-erhvervsgrenens salgspriser, som det fremgår af betragtning 105 ovenfor.

(126)

Adgangen til råvarer — calciumtartrat, der fremstilles af vinbærme og udgør 60 % af de samlede omkostninger ved fremstillingen af vinsyre til EU-erhvervsgrenen — varierer alt efter kvaliteten af vindruehøsten. Således påvirker gunstige eller ugunstige klimaforhold i Unionen den samlede forsyning med calciumtartrat, hvilket igen påvirker de årlige gennemsnitlige salgspriser. Det bør bemærkes, at 2012 og 2013 ikke var gode år for vindruehøsten i Unionen, hvilket efterfølgende førte til en stigning i råvarepriserne og salgspriserne efter produktionsperioden af vin (eftersom vin er en sæsonpræget vare, viser indvirkningen sig først flere måneder efter høsten). Men fordi undersøgelsesperioden har været et godt år for vindruehøsten i Unionen, var den årlige gennemsnitlige salgspris i undersøgelsesperioden lavere end det foregående år.

(127)

Stigningen i den gennemsnitlige salgspris pr. enhed (19 % i den betragtede periode) var mere markant end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode (en stigning på 9 %).

(128)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(129)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. medarbejder var i den betragtede periode stabile for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Den generelle stigning i arbejdskraftomkostninger (4,6 %) (17) og inflationsraten (4,7 %) (18) i Unionen i samme periode afspejlede sig ikke i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger.

(130)

Lagerbeholdningerne hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(131)

Slutlagrene steg med 44 % i den betragtede periode (de faldt med 35 % mellem 2011 og 2012, men steg siden betydeligt mellem 2012 og udgangen af undersøgelsesperioden).

(132)

Lagerbeholdningerne udgjorde 3 % produktionsmængden i 2011 for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, mens de steg til 5 % ved udgangen af undersøgelsesperioden.

(133)

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(134)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode steg rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg af samme vare på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder med 8 procentpoint.

(135)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet til dels er afhængig af eksterne faktorer, såsom klimaforhold. Ikke desto mindre viste undersøgelsen, at rentabiliteten steg betydeligt i den betragtede periode og nåede op på 10 % i undersøgelsesperioden, hvilket dermed overstiger målfortjenesten på 8 % for denne erhvervsgren.

(136)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Den steg i den betragtede periode: udviklingstendensen for nettolikviditeten var, at den steg fra 2011 til 2013, men faldt i undersøgelsesperioden.

(137)

Investeringerne i produktionen af samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, foretog, faldt med 7 % i den betragtede periode (investeringerne faldt først med 24 % mellem 2011 og 2013, men steg siden med 22 % i undersøgelsesperioden).

(138)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det steg mellem 2011 og 2012 og faldt fra 2012 til udgangen af undersøgelsesperioden.

(139)

Der var ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital, hvilket primært skyldtes, at hovedparten af de producenter, der indgik i stikprøven, var integrerede virksomheder.

(140)

Skadesindikatorer, såsom produktion, salgsmængde og markedsandel, udviste en negativ udviklingstendens i den betragtede periode. Disse udviklingstendenser havde imidlertid ikke nogen negativ indvirkning på den samlede finansielle situation for EU-erhvervsgrenen. Tværtimod udviste EU-erhvervsgrenens rentabilitet en støt positiv udviklingstendens i den betragtede periode, og den oversteg endda målfortjenesten i undersøgelsesperioden. Derudover steg andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditeten og investeringsafkastet også i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen var også i stand til at øge omfanget af sin beskæftigelse, omend ikke betydeligt.

(141)

Som nævnt i betragtning 1 var der i den betragtede periode allerede gældende antidumpingtold på importen af vinsyre fra Kina, med undtagelse af import fra Bioking. Denne told afskærmede i vid udstrækning EU-erhvervsgrenen mod indvirkningen af dumpingimporten fra Kina og påvirkede derved EU-erhvervsgrenens situation, hvilket blev taget med i betragtning i den nuværende undersøgelse. Men i netop denne sag har EU-erhvervsgrenen tilsyneladende genrejst sig efter tidligere dumping, og på trods af den relevante stigning i import og markedsandel for den pågældende eksporterende producent opnåede den høje fortjenstmargener i undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder, på trods af EU-erhvervsgrenens tab af salgsmængde og markedsandel og i erkendelse af, at EU-erhvervsgrenen til en vis grad blev påvirket negativt af dumpingimporten fra Bioking, fastslog undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3. Dette bunder primært i det forhold, at alle økonomiske indikatorer udviste positive udviklingstendenser, og at EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve sine priser mere end produktionsomkostningerne, trods Biokings dumpingimportpriser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(142)

På dette grundlag blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade.

(143)

De interesserede parter hævdede, at Kommissionen fejlagtigt havde lagt større vægt på visse skadesindikatorer (dvs. rentabilitet) på bekostning af andre indikatorer, som er af lige så stor betydning. Det blev hævdet, at der skal tages særlige hensyn i forbindelse med skadesanalysen af en erhvervsgren, der udelukkende består af SMV'er, hvilket er tilfældet for EU's vinsyreindustri.

(144)

Kommissionen gennemførte sin skadesanalyse ud fra de foreliggende oplysninger, herunder de efterprøvede besvarelser fra de tre virksomheder, der indgik i stikprøven, og som fik tilsendt spørgeskemaer, som specifikt er beregnet på SMV'er. I denne forbindelse skal det understreges, at Kommissionen foretog en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenens situation, og at ingen af dem blev tillagt større vægt end andre, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(145)

Det blev hævdet, at Biokings dumpingmargen på 42,8 %, der overstiger den resttold på 34,9 %, som alle kinesiske producenter er underlagt, og de individuelle toldsatser på 13,1 % og 8,3 %, som er gældende for to andre virksomheder, burde være blevet fortolket som, at den forvolder væsentlig skade, navnlig i samspil med stigende importmængder og markedsandele. Videre blev det hævdet, at Bioking var genstand for en »ubegrundet fritagelse« fra anvendelsesområdet for de antidumpingforanstaltninger, der i øjeblikket er gældende i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2012.

(146)

En eksporterende producents dumpingmargen er ikke i sig selv nogen udslagsgivende økonomisk skadesindikator. Den omstændighed, at der er tale om dumpingimport, indebærer ikke nødvendigvis, at denne import vil forvolde skade på den indenlandske erhvervsgren. Den udgør blot et middel, hvorved en eksporterende producent kan opnå større markedspenetration (øge sin markedsandel og importmængde). Kommissionen bemærkede videre, at Biokings import til Unionen er blevet udelukket fra anvendelsesområdet for de gældende foranstaltninger ved en retligt bindende EU-retsakt, gennemførelsesforordning (EU) nr. 332/2012. Argumentet blev af disse grunde tilbagevist.

(147)

De samme interesserede parter påpegede det forhold, at EU-erhvervsgrenen oplevede en nedgang i salg og markedsandel i Unionen på henholdsvis 30 % og 21 %, i samme periode som Bioking øgede sin salgsmængde til dumpingpriser med 25 % og sin markedsandel med 41 %, hvilket er en tydelig indikation på væsentlig skade.

(148)

Det er korrekt, at undersøgelsen viste en stigning i salgsmængde og markedsandel for importen fra Bioking. Men EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev på et relativt højt niveau i den betragtede periode. Markedsandel og importmængde er imidlertid ikke de eneste faktorer, der blev analyseret med henblik på at fastslå, hvorvidt EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade eller ej. Som nævnt i betragtning 144 ovenfor og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, foretog Kommissionen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der påvirkede EU-erhvervsgrenens situation, uden at tillægge nogen af dem større vægt end andre. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(149)

Det blev endvidere hævdet, at faldet i produktionsmængde (16 % i den betragtede periode) og kapacitetsudnyttelse (16 % i den betragtede periode) kan påvirke rentabiliteten og gøre hele EU-erhvervsgrenen uholdbar på længere sigt på grund af manglende evne til at dække faste omkostninger, og dette er en udvikling, Kommissionen har anerkendt i betragtning 114. De interesserede parter hævdede desuden, at Bioking ved hjælp af en aggressiv prisstrategi, som underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, i praksis udnyttede sin position som markedsførende og pressede EU-erhvervsgrenen ud af centrale sektorer, såsom byggesektoren og sektorerne for fødevaretilsætningsstoffer og emulgeringsmidler. De gjorde endvidere gældende, at den kendsgerning, at de undlod at deltage i aggressiv priskonkurrence med dumpingimporten fra Bioking og valgte at sælge varer af højere kvalitet til kunder, der var villige til at betale en merpris for kvalitet, udgjorde en legitim forsvarsstrategi. Samtidig understregede de pågældende parter, at denne strategi på længere sigt ikke kan opretholdes i betragtning af Biokings overkapacitet, idet dumpingimporten fra Kina forventes at oversvømme markedet i stigende væksttakst og derved kvæle forretningsmulighederne hos selv de mest rentable EU-producenter i stikprøven.

(150)

Undersøgelsen bekræftede, at Bioking øgede sin markedsandel og underbød priserne, hvilket resulterede i mindsket produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse samt tab af vigtige kunder i visse af EU-erhvervsgrenens industrisektorer. Dog medgav klagerne selv, at denne situation bundede i EU-erhvervsgrenens rationelle forretningsbeslutning om at prioritere højere fortjenstmargen på bekostning af markedsandel. Dette må ikke opfattes som en indikator for væsentlig skade. Argumentet blev derfor tilbagevist.

(151)

Klagerne hævdede også, at den rentabilitet, som Kommissionen havde beregnet, dækkede over den reelle udvikling i EU-erhvervsgrenens faktiske fortjeneste, idet ikke alle virksomhederne, der indgik i stikprøven, noterede en positiv fortjeneste. De pågældende interesserede parter anfægtede den metode, Kommissionen havde benyttet til at beregne rentabiliteten, og hævdede, at de fortjenstniveauer, der er fastsat af Kommissionen med henblik på skadesanalysen, blev åbenlyst forvredet af tilstedeværelsen af en forholdsvis stor EU-producent i stikprøven, som var i stand til at opnå stordriftsfordele, i modsætning til de mindre virksomheder i stikprøven.

(152)

Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenens situation er analyseret i alle enkeltheder og derfor de mikroøkonomiske indikatorer, der er knyttet til de EU-producenter, der indgik i stikprøven, er repræsentative for den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen som helhed. Klagerne anfægtede ikke sammensætningen af den endelige stikprøve, og som forklaret i betragtning 20 anser Kommissionen stikprøven for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenens situation. Klagerne gentog under høringen den 13. januar 2016 deres betænkeligheder med hensyn til stikprøvens repræsentativitet, dog uden at dokumentere betænkelighederne yderligere. Under alle omstændigheder kan de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ikke anskues isoleret, ligesom ingen af virksomhederne kan tillægges en anden vægt end de øvrige virksomheder i stikprøven i betragtning af, at hele EU-erhvervsgrenen består af SMV'er, jf. betragtning 18 ovenfor. Argumentet blev derfor tilbagevist.

(153)

Det blev desuden hævdet, at Kommissionen i sin seneste udløbsundersøgelse burde have noteret sig, at rentabiliteten faldt efter udgangen af undersøgelsesperioden. Der indtraf et brat fald i rentabiliteten mellem 2010 og 2011, som der endnu ikke er gjort rede for. Det påpeges endvidere, at det netop var i 2011, at Bioking øgede sin markedspenetration ved at forhøje importmængden med ca. 33 %.

(154)

Der mindes om, at for at vurdere udviklingstendenser med relevans for vurderingen af skade analyserer Kommissionen normalt en periode på mindst tre år forud for undersøgelsesperioden. Denne periode fastsættes ved begyndelsen af undersøgelsen og anvendes til at indsamle økonomiske data, der er genstand for efterprøvning. Som forklaret i betragtning 28 valgte Kommissionen i denne sag perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2014 til at undersøge udviklingstendenser med relevans for vurderingen af skade, og valget af denne periode blev ikke på noget tidspunkt i løbet af undersøgelsen anfægtet af klagerne. Dermed falder år 2010 uden for tidsrammen for denne undersøgelse, og det ville have været diskriminerende og ikke objektivt at vælge netop dette år på selektivt grundlag for visse skadesindikatorer udvalgt af klagerne. Under alle omstændigheder har undersøgelsen ikke kunnet fastslå nogen tydelig sammenhæng mellem udviklingen i EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen og udviklingen i Biokings markedsandel i den betragtede periode. Endelig bemærker Kommissionen, at de virksomheder, der indgik i stikprøven, ikke havde omstruktureringsomkostninger. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(155)

Det blev hævdet, at EU-erhvervsgrenens evne til at investere i fremtiden står på spil, fordi den faldende produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse vil forårsage, at EU-erhvervsgrenen på længere sigt ikke vil kunne dække sine faste omkostninger. Det er derfor uundgåeligt, at den nuværende rentabilitet vil styrtdykke.

(156)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen foretog investeringer i den betragtede periode. Selv om investeringerne er faldet med i alt 7 % i den betragtede periode, skal dette ses i den sammenhæng, at fremstillingen af vinsyre er temmelig simpel proces, der ikke nødvendigvis kræver betydelige investeringer i forskning og udvikling. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(157)

Det blev også hævdet, at stigningen i likviditet burde være blevet analyseret begyndende i 2010 frem for i 2011, idet likviditeten i det sidstnævnte år blev noteret til et meget lavt niveau. Hvis Kommissionen havde valgt 2010 som starttidspunkt, ville den ifølge de interesserede parter have konstateret, at EU-erhvervsgrenen havde overskydende likviditet på 6,8 mio. EUR. Derudover blev det hævdet, at likviditeten forværredes betydeligt mellem 2013 og undersøgelsesperioden med en nedgang på 43 % over en kort periode. Det blev hævdet, at Kommissionen burde have foretaget en mere indgående undersøgelse af den markedsforvridende virkning på den største virksomhed i stikprøven, navnlig i lyset af det forhold, at likviditeten for to af virksomhederne i stikprøven forblev på et kritisk niveau mellem 2012 og undersøgelsesperioden.

(158)

Som forklaret i betragtning 154 ovenfor vurderes situationen for EU-erhvervsgrenen normalt over en periode på mindst tre år forud for undersøgelsesperioden, og år 2010 falder ikke inden for undersøgelsens tidsramme. Undersøgelsen viste, at de fortjenstmargener, som EU-erhvervsgrenen opnåede, var tilstrækkelige til at generere likviditet i den betragtede periode. Likviditeten nåede op på sit højeste niveau i 2012 og 2013 og steg betydeligt i den betragtede periode som helhed. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(159)

Det blev hævdet, at udviklingen i likviditeten og investeringsafkastet afveg fra udviklingen i rentabiliteten, hvilket viser vigtigheden af salgsmængden ved vurderingen af rentabiliteten og en given sektors almentilstand. Det blev hævdet, at Kommissionens erklæring om, at alle økonomiske indikatorer udviste positive udviklingstendenser, var fejlagtig, idet investeringsniveauet udviste et brat fald mellem 2011 og 2013 (på 24 %) og havde en samlet nedgang på 7 % i den betragtede periode.

(160)

Rentabilitet, likviditet og investeringsafkast er tre forskellige økonomiske indikatorer, og de udviser ikke nødvendigvis samme udviklingstendens. Uanset om disse tre indikatorer har udvist forskellige udviklingstendenser, havde de alle en betydelig stigning i den betragtede periode som helhed, hvilket er et markant tegn på, at der ikke har været tale om skade på EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden.

(161)

De interesserede parter påpegede, at konklusionen vedrørende EU-erhvervsgrenens genrejsning efter tidligere dumping er i modstrid med konklusionen i den seneste udløbsundersøgelse, hvori Kommissionen betegnede EU-erhvervsgrenens situation som fortsat sårbar. Det blev hævdet, at de fleste af de indikatorer, der blev anvendt i forbindelse med udløbsundersøgelsen med henblik på at påvise EU-erhvervsgrenens skrøbelige tilstand, var genstand for yderligere forværring i løbet af den betragtede periode. De kritiserede desuden Kommissionens fremgangsmåde, ifølge hvilken en eventuel genrejsning efter tidligere dumping kun er relevant i det omfang, at der er tale om dumping fra andre eksporterende producenter i Kina, over for hvilke foranstaltningerne er blevet forlænget og ændret som følge af flere undersøgelser. Det blev hævdet, at der ikke var hjemmel i grundforordningen for, at Kommissionen kunne foretage sådanne sondringer.

(162)

Det forhold, at EU-erhvervsgrenens situation stadig blev betegnet som sårbar i den foregående udløbsundersøgelse, har ingen indvirkning på konklusionen i den nuværende undersøgelse. Som bekræftet af undersøgelsen fortsatte forbedringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i løbet af den betragtede periode, hvilket førte til høj rentabilitet i 2012, 2013 og undersøgelsesperioden. Hertil kommer, at Kommissionen bekræfter den fremgangsmåde, der beskrives i betragtning 123, med hensyn til analysen af genrejsning efter tidligere dumping. Dette argument blev derfor tilbagevist. Under alle omstændigheder ville denne faktor ikke påvirke Kommissionens overordnede konklusion om fravær af væsentlig skade under de særlige omstændigheder i denne sag.

(163)

For så vidt angår EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau, anmodede de interesserede parter Kommissionen om at dobbelttjekke beskæftigelsesdataene. De samme interesserede parter kritiserede også Kommissionen for ikke at anerkende, at der allerede var gennemført afskedigelser inden begyndelsen af den betragtede periode.

(164)

Kommissionen bekræfter de indberettede tal vedrørende beskæftigelse i betragtning 119, og disse blev efterprøvet i forbindelse med undersøgelsen. Hvad angår det forhold, at afskedigelserne fandt sted inden den betragtede periode, skal det bemærkes, at dette forbliver uden for den nuværende undersøgelses tidsramme. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(165)

Endelig gav de pågældende parter udtryk for deres betænkeligheder med hensyn til Biokings betydelige overkapacitet og påpegede, at en fuldstændig tilsidesættelse af EU-efterspørgslen kun kan føre til fuldstændig tilintetgørelse af EU's vinsyreindustri på kort sigt, uanset dens rentabilitet. Under høringen den 13. januar 2016 gentog de pågældende parter, at oplysninger indhentet efter undersøgelsesperioden var relevante for en korrekt vurdering af EU-erhvervsgrenens situation, navnlig dens rentabilitet.

(166)

Ifølge de oplysninger, der blev indhentet og efterprøvet i forbindelse med undersøgelsen, kunne det ikke fastslås, om Biokings produktionskapacitet vil stige i den nærmeste fremtid, eller om det nye produktionsanlæg, der er under opførelse, vil erstatte det gamle. De oplysninger, som klagerne er fremkommet med i deres bemærkninger til dokumentet med den generelle fremlæggelse af resultaterne, indeholder ikke nogen konkrete beviser i denne henseende. Som nævnt i betragtning 85 tages udviklingen efter undersøgelsesperioden normalt ikke i betragtning, og under alle omstændigheder kan udviklingen ikke længere efterprøves på dette sene stadium i undersøgelsen. Dette argument blev derfor tilbagevist.

(167)

Da det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, var det ikke nødvendigt at undersøge årsagssammenhængen.

(168)

Da det blev konstateret, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, var det ikke nødvendigt at undersøge Unionens interesser.

(169)

Ud fra konklusionerne om, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, bør proceduren afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 9.

(170)

De berørte parter er blevet underrettet om det endelige resultat og om, at det påtænkes at afslutte proceduren, og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil.

(171)

Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse. —