28.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/83


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/108

af 27. januar 2016

om ikke at godkende 2-butanon, peroxid som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1 og 2

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til brug i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter 2-butanon, peroxid.

(2)

I overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 har Det Europæiske Kemikalieagentur meddelt Kommissionen, at alle deltagerne er trådt ud af undersøgelsesprogrammet for 2-butanon, peroxid til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1 og 2.

(3)

2-Butanon, peroxid bør derfor ikke godkendes som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1 og 2.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

2-Butanon, peroxid (EF-nr. 215-661-2, CAS-nr. 1338-23-4) godkendes ikke som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1 og 2.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).