14.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/418


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2016/1594

af 28. april 2016

om decharge for gennemførelsen af budgettet for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2014

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2014,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2014 med fællesforetagendets svar (1),

der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05587/2016 — C8-0053/2016),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (4), særlig artikel 4b,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5),

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6),

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0089/2016),

1.

meddeler den administrerende direktør for SESAR-fællesforetagendet decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2014;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for SESAR-fællesforetagendet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Martin SCHULZ

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 422 af 17.12.2015, s. 70.

(2)  EUT C 422 af 17.12.2015, s. 72.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)  EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.