|
24.12.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 341/14 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2015/2422
af 16. december 2015
om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254, stk. 1, og artikel 281, stk. 2,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, stk. 1,
under henvisning til anmodning fra Domstolen,
under henvisning til udtalelser fra Europa-Kommissionen (1),
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2),
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Som følge af den gradvise udvidelse af Rettens kompetence siden dens oprettelse er Retten i dag stillet over for et konstant stigende antal sager. |
|
(2) |
Sagsbehandlingstiden synes på nuværende tidspunkt ikke at være acceptabel fra procesparternes synsvinkel, navnlig set i lyset af de krav, som er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. |
|
(3) |
Den situation, som Retten befinder sig i, skyldes bl.a. stigningen i antallet og forskelligartetheden af Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers retsakter samt omfanget og kompleksiteten af de sager, som indbringes for Retten, navnlig inden for områderne konkurrence, statsstøtte og intellektuel ejendomsret. |
|
(4) |
Muligheden af at oprette specialretter som omhandlet i artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er ikke blevet taget op. |
|
(5) |
Der bør følgelig træffes passende foranstaltninger af organisatorisk, strukturel og proceduremæssig art, herunder navnlig en forøgelse af antallet af dommere, for at søge at løse denne situation. Anvendelse af den mulighed, der er fastsat i traktaterne, for at øge antallet af dommere i Retten, ville muliggøre en reduktion inden for kort tid både af antallet af verserende sager og af den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandlingstid ved Retten. |
|
(6) |
Under hensyntagen til udviklingen i Rettens arbejdsbyrde bør antallet af dommere fastsættes til 56 efter gennemførelsen af en trefaset procedure, hvorved der udnævnes to dommere efter forslag fra hver enkelt medlemsstat, idet der på intet tidspunkt må være mere end to dommere ved Retten, som er udnævnt efter forslag fra samme medlemsstat. |
|
(7) |
Det i artikel 255 i TEUF omhandlede udvalg tager navnlig hensyn til kandidaternes uafhængighed, upartiskhed, fagkundskab og faglige og personlige egnethed. |
|
(8) |
Med henblik på hurtigt at mindske ophobningen af verserende sager bør yderligere 12 dommere tiltræde ved denne forordnings ikrafttræden. |
|
(9) |
I september 2016 bør beføjelserne til at træffe afgørelse i første instans i EU-personalesager og de syv dommerembeder ved Retten for EU-personalesager (»Personaleretten«) overføres til Retten på grundlag af den allerede bebudede lovgivningsmæssige anmodning fra Domstolen. I denne anmodning vil man behandle de nærmere ordninger vedrørende overførslen af Personalerettens syv dommerembeder, herunder personale og ressourcer. |
|
(10) |
I september 2019 bør de resterende ni dommere tiltræde. For at sikre omkostningseffektivitet bør dette ikke medføre ansættelse af yderligere referendarer eller andet assisterende personale. Tiltag til intern omorganisering inden for institutionen bør sikre en effektiv anvendelse af det eksisterende personale, som bør være det samme for alle dommere, medmindre Retten bestemmer andet i afgørelserne vedrørende sin interne organisation. |
|
(11) |
Det er meget vigtigt at sikre, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret ved Retten. Med henblik på at nå dette mål bør delvise nybesættelser af dommerembederne ved Retten tilrettelægges på en sådan måde, at medlemsstaternes regeringer gradvist begynder at foreslå to dommere til den samme delvise nybesættelse og derfor bestræber sig på at vælge en kvinde og en mand, forudsat at de betingelser og procedurer, der er fastlagt i traktaterne, er overholdt. |
|
(12) |
Det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol om den delvise nybesættelse af dommerembederne og generaladvokaternes embeder, der finder sted hvert tredje år, i overensstemmelse hermed. |
|
(13) |
Som Den Europæiske Unions Domstol allerede har bebudet, vil den som opfølgning på reformen af Retten forelægge årlige tal om sin judicielle virksomhed og om nødvendigt foreslå passende foranstaltninger. I anden og tredje fase af Rettens udvidelse vil der blive foretaget en vurdering af Rettens situation, hvilket eventuelt kan føre til visse tilpasninger, navnlig med hensyn til Domstolens administrative udgifter. |
|
(14) |
Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ændres således:
|
1) |
Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår halvdelen af dommerne. Hvis antallet af dommere er et ulige antal, er det antal af dommere, der afgår, skiftevis det antal, der er lige over halvdelen af antallet af dommere, og det antal, der er lige under halvdelen. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse ved den delvise nybesættelse af generaladvokaternes embeder, der finder sted hvert tredje år.«. |
|
2) |
Artikel 48 affattes således: »Artikel 48 Retten består af:
|
Artikel 2
Embedsperioden for de yderligere dommere ved Retten, som skal udnævnes i henhold til artikel 48 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, er som følger:
|
a) |
Embedsperioden for seks af de 12 yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 25. december 2015, udløber den 31. august 2016. Disse seks dommere udvælges ved, at seks medlemsstaters regeringer indstiller to dommere med henblik på den delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder i 2016. Embedsperioden for de seks andre dommere udløber den 31. august 2019. |
|
b) |
Embedsperioden for tre af de syv yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 1. september 2016, udløber den 31. august 2019. Disse tre dommere udvælges ved, at tre medlemsstaters regeringer indstiller to dommere med henblik på den delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder i 2019. Embedsperioden for de fire andre dommere udløber den 31. august 2022. |
|
c) |
Embedsperioden for fire af de ni yderligere dommere, der skal udnævnes pr. 1. september 2019, udløber den 31. august 2022. Disse fire dommere udvælges ved, at fire medlemsstaters regeringer indstiller to dommere for den delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder i 2022. Embedsperioden for de fem andre dommere udløber den 31. august 2025. |
Artikel 3
1. Senest den 26. december 2020 udarbejder Domstolen en rapport, idet den benytter en ekstern rådgiver, til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om Rettens funktion.
Denne rapport skal navnlig omhandle Rettens effektivitet, nødvendigheden og effektiviteten af forøgelsen til 56 dommere, brugen og effektiviteten af ressourcerne og yderligere oprettelse af specialiserede afdelinger og/eller andre strukturelle ændringer.
Domstolen forelægger om fornødent lovgivningsmæssige anmodninger til ændring af dens statut i overensstemmelse hermed.
2. Senest 26. december 2017 udarbejder Domstolen en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om mulige ændringer af kompetencefordelingen for præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i TEUF. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. december 2015.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
N. SCHMIT
Formand
(1) Udtalelse af 30.9.2011 (EUT C 335, 16.11.2011, s. 20) og udtalelse af 12.11.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 23.6.2015 (EUT C 239 af 21.7.2015, s. 14). Europa-Parlamentets holdning af 28.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 3.12.2015.