BILAG

Præcisering af acceptable afskrivningsmetoder

(Ændringer af IAS 16 og IAS 38)

Ændringer af IAS 16 Materielle anlægsaktiver

Afsnit 56 ændres, og afsnit 62A og 81I tilføjes. Afsnit 60–62 ændres ikke, men er medtaget her til orientering.

Afskrivningsberettiget beløb og afskrivningsperiode

…

56.

De fremtidige økonomiske fordele tilknyttet et aktiv forbruges hovedsagelig af virksomheden ved anvendelse af aktivet. Dog medfører andre faktorer, eksempelvis teknisk eller handelsmæssig forældelse og slitage, når et aktiv ikke udnyttes, ofte en formindskelse af de økonomiske fordele, som muligvis kunne have været tilknyttet aktivet. Derfor skal alle følgende forhold tages i betragtning ved opgørelsen af et aktivs brugstid:

…

teknisk eller handelsmæssig forældelse hidrørende fra ændringer eller forbedringer i produktionen eller fra ændringer i efterspørgslen efter produkter eller tjenesteydelser fra aktivet. Forventede fremtidige reduktioner i salgsprisen af et aktiv, der er fremstillet ved anvendelse af et andet aktiv, kan tyde på en forventning om teknisk eller handelsmæssig forældelse af sidstnævnte aktiv, hvilket således kan afspejle en reduktion af de fremtidige økonomiske fordele knyttet til dette aktiv.

…

Afskrivningsmetode

60.

Den anvendte afskrivningsmetode skal afspejle det mønster, hvorefter aktivets fremtidige økonomiske fordele forventes forbrugt af virksomheden.

61.

Den for et aktiv anvendte afskrivningsmetode skal som minimum gennemgås ved slutningen af hvert regnskabsår, og hvis der er sket en væsentlig ændring i det forventede forbrugsmønster for de fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet, skal afskrivningsmetoden ændres for at afspejle det ændrede mønster. En sådan ændring skal regnskabsmæssigt behandles som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn i overensstemmelse med IAS 8.

62.

En række afskrivningsmetoder kan anvendes til systematisk at allokere aktivets afskrivningsberettigede beløb over dets brugstid. Disse metoder omfatter den lineære metode, saldometoden og afskrivning på basis af producerede enheder. Lineær afskrivning medfører en fast omkostning over aktivets brugstid, hvis aktivets restværdi ikke ændrer sig. Saldometoden medfører en faldende omkostning over brugstiden. Afskrivning på basis af producerede enheder medfører en omkostning baseret på forventet anvendelse eller forventet antal produkter. Virksomheden skal vælge den metode, der med størst nøjagtighed afspejler det forventede forbrugsmønster for de fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet. Denne metode anvendes ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre der opstår en ændring i det forventede forbrugsmønster for disse fremtidige økonomiske fordele.

62A

Det er uhensigtsmæssigt at anvende en afskrivningsmetode, der er baseret på indtægter hidrørende fra en aktivitet, som omfatter anvendelse af et aktiv. Indtægter hidrørende fra en aktivitet, der omfatter anvendelse af et aktiv, afspejler som regel faktorer, som ikke er knyttet til forbrug af aktivets økonomiske fordele. Eksempelvis påvirkes indtægter af andre input og processer, salgsaktiviteter og ændringer i salgsvolumen og -priser. Indtægternes priskomponent kan påvirkes af inflation, som ikke har nogen indvirkning på, hvordan et aktiv forbruges.

…

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

…

81I

Præcisering af acceptable afskrivningsmetoder (Ændringer af IAS 16 og IAS 38), udstedt i maj 2014, afsnit 56 ændret, afsnit 62A tilføjet. Virksomheder skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.

Ændringer af IAS 38 Immaterielle aktiver

Afsnit 92 ændres. Afsnit 98A–98C og 130J er tilføjet. Afsnit 97 ændres ikke, men er medtaget her til orientering.

BRUGSTID

…

92.

Når man tager de hurtige ændringer, der sker i teknologien i betragtning, er computersoftware og mange andre immaterielle aktiver særlig udsat for teknologisk forældelse. Derfor er det sandsynligt, at disses brugstid er kort. Forventede fremtidige reduktioner i salgsprisen af et aktiv, der er fremstillet ved anvendelse af et immaterielt aktiv, kan tyde på en forventning om teknisk eller handelsmæssig forældelse af sidstnævnte aktiv, hvilket således kan afspejle en reduktion af de fremtidige økonomiske fordele knyttet til dette aktiv.

…

Afskrivningsperiode og afskrivningsmetode

97.

Det afskrivningsberettigede beløb for et immaterielt aktiv med begrænset brugstid skal allokeres systematisk over aktivets brugstid. Afskrivning skal påbegyndes, når aktivet er disponibelt til brug, dvs. når det er bragt til den lokalitet og i den stand, der kræves for at sikre den af ledelsen planlagte anvendelse. Afskrivningen skal ophøre enten på det tidspunkt, hvor aktivet klassificeres som besiddelse med henblik på salg (eller medtages i en afståelsesgruppe, som er klassificeret som besiddelse med henblik på salg) i overensstemmelse med IFRS 5 eller det tidspunkt, hvor indregningen af aktivet ophører, alt efter hvad der måtte komme først. Den anvendte afskrivningsmetode skal afspejle det mønster, hvorefter aktivets fremtidige økonomiske fordele forventes forbrugt af virksomheden. Hvis dette mønster ikke kan fastlægges pålideligt, skal den lineære metode anvendes. Afskrivninger for hvert regnskabsår skal indregnes i resultatet, medmindre denne eller en anden standard tillader eller kræver afskrivningerne medtaget i et andet aktivs regnskabsmæssige værdi.

98.

En række afskrivningsmetoder kan anvendes til at allokere aktivets afskrivningsberettigede beløb systematisk over aktivets brugstid. Disse metoder omfatter den lineære metode, saldometoden og afskrivning på basis af producerede enheder. Den metode, der anvendes, vælges på grundlag af det forventede forbrugsmønster for de forventede fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet, og metoden anvendes ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, medmindre der opstår en ændring i det forventede forbrugsmønster for disse fremtidige økonomiske fordele.

98A

Der er en afkræftelig formodning om, at en afskrivningsmetode, der er baseret på indtægter hidrørende fra en aktivitet, som omfatter anvendelse af et immaterielt aktivt, er uhensigtsmæssig. Indtægter hidrørende fra en aktivitet, som omfatter anvendelse af et immaterielt aktiv, afspejler som regel faktorer, som ikke er direkte forbundet med forbruget af de økonomiske fordele tilknyttet det immaterielle aktiv. Eksempelvis påvirkes indtægter af andre input og processer, salgsaktiviteter og ændringer i salgsvolumen og -priser. Indtægternes priskomponent kan påvirkes af inflation, som ikke har nogen indvirkning på, hvordan et aktiv forbruges. Denne formodning kan afkræftes under begrænsede omstændigheder:

a)	hvor det immaterielle aktiv er udtrykt som et mål for indtægter som beskrevet i afsnit 98C eller

b)	når det kan bevises, at der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem indtægterne og forbruget af det immaterielle aktivs økonomiske fordele.

98B

Når der vælges en hensigtsmæssig afskrivningsmetode i overensstemmelse med afsnit 98, kan virksomheden fastlægge den vigtigste begrænsende faktor for det immaterielle aktiv. Eksempelvis kan det i den kontrakt, der fastlægger virksomhedens rettigheder med hensyn til anvendelse af det immaterielle aktiv, præciseres, at virksomheden må anvende det immaterielle aktiv i et forudbestemt antal år (dvs. tidsbegrænsning), til et bestemt antal producerede enheder eller til opnåelse af indtægter til et på forhånd fastsat samlet beløb. Udpegning af en sådan vigtigste begrænsende faktor kan tjene som udgangspunkt for udpegning af et hensigtsmæssigt grundlag for afskrivning, men der kan også anvendes et andet grundlag, hvis et sådant tydeligere afspejler det forventede forbrugsmønster for de økonomiske fordele.

98C

I tilfælde hvor den vigtigste begrænsende faktor for et immaterielt aktiv er opnåelse af et indtægtsloft, kan de oparbejdede indtægter fungere som et hensigtsmæssigt grundlag for afskrivning. Eksempelvis kan en virksomhed få en koncessionsaftale vedrørende efterforskning og udvinding af guld fra en guldmine. Kontraktens udløbsdato kan være baseret på et fast beløb for de samlede indtægter, der oparbejdes ved udvinding (eksempelvis kan det i kontrakten fastslås, at det er tilladt at udvinde guld fra minen, indtil de samlede kumulative indtægter fra salget af guld når op på 2 mia. valutaenheder), og således ikke være baseret på tid eller på mængden af udvundet guld. I et andet tilfælde kan retten til at drive en betalingsvej være baseret på et fastsat samlet beløb for indtægter fra de kumulative vejafgifter (eksempelvis kan det i kontrakten fastslås, at betalingsvejen må drives, indtil det kumulative beløb af vejafgifter fra driften af vejen når op på 100 mio. valutaenheder). I tilfælde hvor indtægterne er fastlagt som den vigtigste begrænsende faktor i kontrakten om anvendelse af det immaterielle aktiv, kan de oparbejdede indtægter fungere som et hensigtsmæssigt grundlag for afskrivning af det immaterielle aktiv, forudsat at der i kontrakten angives et fast samlet beløb for de oparbejdede indtægter, på grundlag af hvilket afskrivningen kan gennemføres.

…

OVERGANGSBESTEMMELSER OG IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

…

130J

Præcisering af acceptable afskrivningsmetoder (Ændringer af IAS 16 og IAS 38), udstedt i maj 2014, afsnit 92 ændret, afsnit 98A–98C tilføjet. Virksomheden skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.