16.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/25

(1)

Den globale vækst i efterspørgslen efter mælk og mejeriprodukter har generelt været kraftigt faldende i 2014 og i første halvår af 2015, først og fremmest som følge af nedgangen i eksporten til Kina, som er verdens største importør af mælkeprodukter.

(2)

Afsætningssituationen for EU-markedet for svinekød blev yderligere forværret i 2014 og 2015. Den indenlandske produktion i Unionen var steget, og den positive udvikling i eksporten faldt drastisk som følge af, at Rusland faldt bort som eksportmarked. På grund af svinekødsmarkedets særlige karakter, hvor tilpasningen i avlssektoren som reaktion på mindre efterspørgsel efter slagtesvin er forbundet med forsinkelse, udviklede markedssituationen sig til en kritisk overforsyning og et vedvarende pres på priserne, der rækker ud over de normale perioder med konjunkturudsving.

(3)

Den 25. juni 2015 meddelte den russiske regering, at forbuddet mod import af landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i Unionen bliver forlænget i endnu et år til den 6. august 2016.

(4)

Sektorerne for mælk og mejeriprodukter og svinekød er derfor berørt af markedsforstyrrelser, som skyldes en stor ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

(5)

Som følge heraf er priserne for rå mælk og svinekød i Unionen faldet yderligere, og denne nedadgående tendens vil sandsynligvis fortsætte og nå uholdbare niveauer for mange landbrugere, der befinder sig i likviditetsproblemer og økonomiske vanskeligheder. Den gennemsnitlige EU-pris for rå mælk i juli 2015 var faldet med 12 % i forhold til den gennemsnitlige pris i juli i perioden 2010-2014 og med 20 % i forhold til juli 2014. I juli 2015 var prisen for slagtekroppe af svin faldet med 13 % og priserne for smågrise med 23 % sammenlignet med gennemsnitsprisen i juli 2014. Desuden er priserne faldet til ekstraordinært lave niveauer, som ligger under gennemsnittet for de seneste fem år.

(6)

Desuden blev udbytterne for forårs- og sommerafgrøder negativt påvirket i en række medlemsstater på grund af meget høje temperaturer i juli og august og meget lave nedbørsmængder. Sektorerne for okse- og kalvekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød er blevet alvorligt ramt af stigningen i produktionsomkostninger som følge af knapheden på foderafgrøder og græsarealer.

(7)

Markedsinterventionsinstrumenter i form af offentlig intervention og privat oplagring af smør og skummetmælkspulver har uden afbrydelse været til rådighed siden september 2014. Selv om disse instrumenter har afbødet de negative virkninger af faldet i priserne, har de ikke forhindret, at priserne på mælkeprodukter og for rå mælk er fortsat med at falde. Gennem privat oplagring af svinekød blev svinekødspriserne stabiliseret i marts og april 2015, men det førte ikke til et væsentlig opsving i priserne. På grund af svinekøds produktionscyklus var indførelse af en ordning for støtte til privat oplagring på dette tidspunkt ikke egnet til at håndtere den aktuelle markedsforstyrrelse. På tilsvarende vis er markedsinstrumenter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, for andre husdyrsektorer, ikke udformet til at afbøde regionalt afgrænsede problemer. Eventuelle yderligere foranstaltninger for markedsintervention, som eventuelt planlægges i form af støtte til privat oplagring, samtidig med at de supplerer den målrettede finansielle bistand, løser ikke de umiddelbare behov for likviditet i husdyrsektorerne, eftersom det kun vil have en mellemfristet effekt på bedriftsniveau.

(8)

Derfor består der en situation, hvor de foranstaltninger, der kan anvendes inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1308/2013, tilsyneladende ikke er tilstrækkelige til at rette op på markedsforstyrrelserne.

(9)

For at forhindre at der opstår en situation, hvor priserne falder yderligere og forværrer markedsforstyrrelserne, er det vigtigt, at målrettet finansiel bistand retter sig til de husdyrsektorer i Unionen, som er særlig ramt.

(10)

For at håndtere den nuværende markedsforstyrrelse på effektiv og formålstjenlig vis og forhindre en fortsættelse eller videre forværring af den situation, der er opstået som følge af forstyrrelsen, er det hensigtsmæssigt at afsætte støtte til medlemsstaterne i form af et enkeltstående finansielt bidrag med henblik på at yde støtte til landbrugere inden for de husdyrsektorer, som står over for det største prisfald, de direkte konsekvenser af forlængelsen af det russiske importforbud og følgerne af tørken på foderafgrøder.

(11)

Den finansielle støtte, der stilles til rådighed for hver berørt medlemsstat, bør beregnes på grundlag af de nationale mælkekvoter for 2014/15 og landets svinebestand og være proportionel med nedgangen i den konstaterede afregningspris for mælk og pris på slagtekroppe af svin, graden af afhængighed af det russiske marked og virkningerne af tørken på produktionen af og prisen på foderafgrøder. For at sikre at støtten målrettes de landbrugere, der er hårdest ramt af markedsforstyrrelsen, og under hensyntagen til de begrænsede budgetmæssige ressourcer, bør de berørte medlemsstater gives fleksibilitet til at fordele det nationale beløb gennem de mest effektive kanaler på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. prisfaldet i de berørte sektorer, samtidig med at det sikres, at landbrugere i husdyrsektorerne er de endelige modtagere af den målrettede støtte, og at markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

(12)

Eftersom det finansielle bidrag, der tildeles hver medlemsstat, kun kommer til at kompensere for en begrænset del af det faktiske tab, som landbrugerne i husdyrsektorerne har lidt, bør medlemsstaterne kunne yde yderligere støtte til disse landbrugere med samme krav om objektivitet, ikke-diskriminering og uden konkurrenceforvridning.

(13)

For at give dem fleksibilitet til at fordele den målrettede finansielle støtte, som kræves for at håndtere forstyrrelsen, bør medlemsstaterne have lov til at kumulere den med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne.

(14)

Idet det finansielle bidrag for hver af de berørte medlemsstater er fastsat i euro, bør der for at sikre ensartet og samtidig anvendelse fastsættes en dato for omregning af det beløb, der tildeles Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Kroatien, Ungarn, Polen, Rumænien, Sverige og Det Forenede Kongerige, til dets nationale valuta. Derfor bør den udløsende begivenhed for vekselkursen fastlægges, jf. artikel 106 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (2). På grundlag af princippet i artikel 106, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013 og kriterierne i artikel 106, stk. 5, litra c), i samme forordning bør den udløsende begivenhed være den dato, hvor denne forordning trådte i kraft.

(15)

Den støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bør ydes som en foranstaltning til støtte til landbrugsmarkeder, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(16)

Af budgetmæssige grunde finansieres de udgifter, som de berørte medlemsstater har afholdt vedrørende landbrugerne inden for husdyrsektorerne, kun af Unionen, hvis de afholdes inden en bestemt skæringsdato.

(17)

For at sikre gennemsigtighed og overvågning og korrekt forvaltning af det beløb, der stilles til deres rådighed, bør de berørte medlemsstater underrette Kommissionen om de objektive kriterier, som anvendes til at fastlægge metoderne for ydelse af støtten, og de foranstaltninger, der træffes for at undgå konkurrenceforvridning.

(18)

For at sikre at landbrugerne i husdyrsektorerne modtager støtten hurtigst muligt, bør det være muligt for de berørte medlemsstater straks at gennemføre denne forordning. Derfor bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

a)

straks og senest den 31. december 2015 de objektive kriterier, som anvendes til at fastlægge metoderne for ydelse af målrettet støtte, og de foranstaltninger, der træffes for at undgå konkurrenceforvridning

b)

senest den 30. september 2016 de samlede udbetalte beløb og antallet og arten af støttemodtagerne.