13.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/3

(1)

Med forordning (EU) nr. 1144/2014 blev Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (3) ophævet og nye bestemmelser fastsat for, hvilke oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og visse landbrugsfødevarer, som gennemføres i det indre marked eller i tredjelande, der kan finansieres helt eller delvist over EU-budgettet.

(2)

Bestemmelserne i denne forordning vedrører først og fremmest enkeltlandsprogrammerne, som forvaltes af medlemsstaterne. Ved flerlandeprogrammer, som forvaltes direkte af Kommissionen, finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) anvendelse. De betingelser, under hvilke en forslagsstillende organisation kan forelægge et program, jf. artikel 1 i denne forordning, bør imidlertid gælde for såvel flerlandeprogrammer som enkeltlandsprogrammer.

(3)

Artikel 7 i forordning (EU) nr. 1144/2014 indeholder en liste over forslagsstillende organisationer. Det bør præciseres, under hvilke betingelser de enkelte kategorier af forslagsstillende organisationer kan forelægge et forslag til et oplysnings- og salgsfremstødsprogram, som skal medfinansieres af Unionen. For at sikre at de forslagsstillende organisationer er repræsentative for den pågældende sektor, skal det præciseres, hvilket repræsentationsniveau, der kræves. Når det er muligt, finder den simple regel, dvs. den organisation, der repræsenterer et flertal i sektoren, anvendelse.

(4)

Oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, bør som formål have at åbne nye markeder i tredjelande og bør gennemføres af en bred vifte af organisationer. For at stimulere konkurrencen og sikre størst mulig adgang til Unionens ordning for salgsfremstød, bør der fastsættes bestemmelser til at sikre, at en organisation ikke modtager støtte til samme program for samme salgsfremstød mere end to gange i træk.

(5)

Ved udvælgelsen af organer med ansvar for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer skal de forslagsstillende organisationer sikre det bedste forhold mellem kvalitet og pris. I den forbindelse skal de undgå enhver form for interessekonflikt. Hvis den forslagsstillende organisation er et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (5), gælder de bestemmelser, som er fastsat i samme direktiv og som er indarbejdet i national lovgivning.

(6)

Unionens ordning for salgsfremstød bør supplere og styrke de ordninger, der forvaltes af medlemsstaterne, og koncentrere sig om et EU-budskab. I den sammenhæng skal oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, have en særlig EU-dimension, for hvilken de nødvendige kriterier bør fastsættes.

(7)

Hidtil er det i næsten to tredjedele af de programmer, som er gennemført i det indre marked, kun oprindelsesmedlemsstaten, de forslagsstillende organisationer har rettet sig mod. Desuden må produkternes oprindelse nu være synlig på materiale til oplysningskampagner og salgsfremstød. For at sikre en reel EU-merværdi bør målmarkederne for de programmer, der medfinansieres af Unionen, som gennemføres på det indre marked, udvides og ikke begrænses til den forslagsstillende organisations oprindelsesmedlemsstat, medmindre programmerne formidler et budskab om de europæiske kvalitetsordninger eller sunde kostvaner, som er på linje med Europa-Kommissionens hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (6).

(8)

For at undgå enhver form for overlapning med de salgsfremmende foranstaltninger, der finansieres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (7), udelukkes programmer, der kun har lokal virkning, fra finansiering i henhold til denne forordning, og fremmes programmer, som kommer til at have betydelig grænseoverskridende dækning, navnlig på det indre marked.

(9)

Oplysningskampagner og salgsfremstød, der samfinansieres af Unionen, bør ikke være varemærke- eller oprindelsesorienteret, men bør formidle et EU-budskab. I denne henseende bør oplysningskampagner og salgsfremstød på det indre marked, der omfatter en ordning som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, formidle et budskab om produktets egenskaber eller garantier, som disse ordninger giver, navnlig med henblik på at øge kendskabet til og anerkendelsen af Unionens kvalitetsordninger.

(10)

Med henblik på information af forbrugerne bør det fastsættes, at al information om de sundhedsmæssige virkninger af et produkt skal bygge på et anerkendt videnskabeligt grundlag og opfylde kravene i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 (8), eller godkendes af de kompetente nationale myndigheder, som har ansvar for folkesundheden i det land, hvor aktiviteterne gennemføres.

(11)

I betragtning af de salgsfremmende foranstaltningers særlige karakter bør der fastsættes regler om støtteberettigelsen for udgifter, der skal afholdes af modtageren ved gennemførelsen af et program.

(12)

Enkeltlandsprogrammer bør finansieres på grundlag af forordning (EU) nr. 1306/2013. I henhold til artikel 19, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (9) bør udgifter vedrørende værdipapirer afholdes af den part, der stiller sikkerheden. I henhold til i artikel 126, stk. 3, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som bør gælde for flerlandeprogrammerne, bør omkostninger vedrørende en forfinansieringsgaranti, som stilles af tilskudsmodtageren, komme i betragtning til finansiering fra Unionen. For at sikre ligebehandling af enkeltlandsprogrammer og flerlandeprogrammer, der begge kan indgives af samme forslagsstillende organisationer, bør der fraviges fra artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 907/2014, og omkostninger vedrørende sikkerhedsstillelsen bør være berettiget til finansiering fra Unionen.

(13)

For effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser bør der vedtages passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig og alvorlig forsømmelighed. Med henblik herpå bør de administrative sanktioner fastsættes under hensyntagen til principperne om, at sanktionen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. De administrative sanktioner i henhold til denne forordning bør betragtes som tilstrækkelig afskrækkende til at modvirke forsætlig manglende overholdelse.

(14)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 3/2008 (10) ophæves. Den bør dog fortsat anvendes på programmer, der er udvalgt i henhold til dens bestemmelser —

a)

Erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat eller på EU-plan, jf. artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for den sektor, som berøres af programmet:

b)

Sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (13) og som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014, anses for at være repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som er omfattet af det program, hvor de tegner sig for mindst 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de produkt(er), hvis betegnelse er beskyttet.

c)

Producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for det/de produkt(er) eller den sektor, der er berørt af programmet, hvis de er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 154 eller artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1379/2013.

d)

Med undtagelse af programmer, der gennemføres efter et tab af forbrugertillid, skal organer fra landbrugsfødevaresektoren, jf. artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, være repræsentative for den/de sektor(er), som er berørt af programmet, ved at have repræsentanter for dette/disse produkt(er) eller denne sektor blandt sine medlemmer.

a)

være i overensstemmelse med EU-lovgivningen for de pågældende produkter og afsætningen af dem

b)

være af et betydeligt omfang, især med hensyn til den forventede målelige grænseoverskridende effekt. På det indre marked indebærer dette, at et program skal gennemføres i mindst to medlemsstater med en sammenhængende andel af det tildelte budget, navnlig med hensyn til markedets størrelse i hver af de berørte medlemsstater eller gennemføres i én medlemsstat, hvis denne medlemsstat ikke er den samme som de forslagsstillende organisationers oprindelsesmedlemsstat. Dette krav gælder ikke for programmer til formidling af et budskab, som vedrører Unionens kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, og programmer til formidling af et budskab om sunde kostvaner

c)

have en EU-dimension, både med hensyn til budskabets indhold og effekt, og navnlig indeholde information om europæiske produktionsstandarder, europæiske fødevarers kvalitet og sikkerhed og europæiske kostvaner og madkultur, fremme billedet af europæiske produkter på det indre marked og internationale markeder, skabe øget bevidsthed om europæiske produkter og logoer i den brede offentlighed og erhvervsvirksomheder. Dette indebærer især, at et program på det indre marked, som dækker en eller flere ordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal fokusere på denne/disse ordning(er) i sit vigtigste EU-budskab. Hvis et eller flere produkter i dette program illustrerer en eller flere ordninger, skal disse anføres som et underordnet budskab i tilknytning til det vigtigste EU-budskab.

a)

på det indre marked, være i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006 eller godkendes af den nationale myndighed, som har ansvaret for folkesundheden i den medlemsstat, hvor foranstaltningerne gennemføres

b)

i tredjelande godkendes af den nationale myndighed med ansvaret for folkesundheden i det land, hvor foranstaltningerne gennemføres.

a)

de er faktisk afholdt af den forslagsstillende organisation under programmets gennemførelse, med undtagelse af udgifter i forbindelse med endelige rapporter og evaluering

b)

de er angivet i det anslåede samlede budget for programmet

c)

de er nødvendige for gennemførelsen af det samfinansierede program

d)

de kan identificeres og kontrolleres og findes i den forslagsstillende organisations regnskaber og er fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som anvendes i den medlemsstat, hvor den forslagsstillende organisation er etableret

e)

de opfylder kravene i den gældende skattelovgivning og sociallovgivning

f)

de er rimelige og berettigede og opfylder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til principperne om sparsommelighed og effektivitet.

a)

uanset artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 907/2014, omkostninger i forbindelse med en forhåndsgaranti fra en bank eller finansiel institution, som er indgivet af den forslagsstillende organisation, når denne garanti kræves i henhold til artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1144/2014

b)

omkostninger i forbindelse med eksterne revisioner, når sådanne revisioner kræves til støtte for betalingsanmodninger

c)

personaleomkostninger begrænset til lønninger, bidrag til sociale sikringsordninger og andre omkostninger, som indgår i aflønningen af det personale, som er knyttet til gennemførelsen af programmet og som følger af gældende national lovgivning eller ansættelseskontrakten, omkostninger for fysiske personer, som arbejder i henhold til en direkte kontrakt med den forslagsstillende organisation, som ikke er en ansættelseskontrakt, eller som er udstationeret af en tredjepart mod betaling

d)

merværdiafgift (moms), som ikke kan tilbagebetales i henhold til gældende national momslovgivning og som er betalt af en støttemodtager, der ikke er en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF (14)

e)

omkostninger i forbindelse med evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningskampagner og salgsfremstød, jf. artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, udført af en uafhængig og kvalificeret ekstern instans.