20.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 219/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1408

af 19. august 2015

om godkendelse af DL-methionyl-DL-methionin som fodertilsætningsstof til fisk og krebsdyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af DL-methionyl-DL-methionin som et tilsætningsstof til foder. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse af DL-methionyl-DL-methionin som fodertilsætningsstof til alle arter af akvatiske dyr til klassificering i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. januar 2015 (2), at DL-methionyl-DL-methionin på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at det kan betragtes som en effektiv kilde til aminosyren L-methionin hos fisk og krebsdyr. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af DL-methionyl-DL-methionin viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af stoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. august 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2015;13(2):4012.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber. Funktionel gruppe: aminosyrer, deres salte og analoger.

3c306

DL-methionyl-DL-methionin

Tilsætningsstoffets sammensætning

Krystallinsk pulver fra kemisk syntese med mindst 93 % DL-methionyl-DL-methionin, højst 3 % DL-methionin og højst 3 % natriumsulfat (på tørstofbasis)

Aktivstoffets karakteristika

DL-methionyl-DL-methionin (2-[(2-amino-4-methylsulfanylbutanoyl)amino]-4-methylsulfanylbutansyre)

Kemisk formel: C10H20N2O3S2

CAS-nummer: 52715-93-2

Analysemetode  (1)

Til kvantificering af DL-methionyl-DL-methionin i fodertilsætningsstoffet: omvendt fase-HPLC i kombination med fotometrisk påvisning ved 205 nm (RP-HPLC-UV).

Til kvantificering af DL-methionyl-DL-methionin i forblandinger, foderblandinger og fodermidler: ionbyttekromatografimetode i kombination med postkolonnederivatisering og fotometrisk detektion ved 570 nm (IEC-UV).

Fisk og krebsdyr

 

 

Vandindholdet skal angives på mærkningen.

9. september 2025


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.