8.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 211/32 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1371
af 7. august 2015
om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 3.-4. august 2015 inden for rammerne af det toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1918/2006, og om suspension af indgivelse af ansøgninger om sådanne licenser for august måned 2015
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, stk. 1 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 (2) blev der åbnet for et årligt toldkontingent for import af jomfruolie henhørende under KN-kode 1509 10 10 og 1509 10 90, som er fuldt ud fremstillet i Tunesien og transporteret direkte fra dette land til EU. I artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1918/2006 er der fastsat månedlige kvantitative grænser for udstedelsen af importlicenser. |
(2) |
De mængder, der er omfattet af de ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 3.-4. august 2015 for august måned 2015, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de ansøgte mængder, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3). Indgivelsen af nye ansøgninger bør suspenderes for august måned 2015. |
(3) |
For at sikre foranstaltningens effektivitet bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. For de mængder, der er indgivet importlicensansøgninger for i henhold til forordning (EF) nr. 1918/2006 for perioden 3.-4. august 2015, fastsættes de tildelingskoefficienter, der er anført i bilaget til denne forordning.
2. Indgivelse af nye ansøgninger om importlicenser for august måned 2015 suspenderes fra den 5. august 2015.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 af 20. december 2006 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for olivenolie med oprindelse i Tunesien (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 84).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).
BILAG
Løbenummer |
Tildelingskoefficient — ansøgninger indgivet i perioden 3.-4. august 2015 for august måned 2015 (%) |
09.4032 |
3,764178 |