22.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/794

af 19. maj 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chevrotin (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Chevrotin«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2005 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen for betegnelsen »Chevrotin« (BOB), der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2005 af 18. august 2005 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chevrotin (BOB)) (EUT L 214 af 19.8.2005, s. 6).

(3)   EUT C 468 af 31.12.2014, s. 2.