(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de oprindelige foranstaltninger«).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (3), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(3)

Efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, øgede Rådet ved forordning (EF) nr. 1095/2005 (4) den gældende antidumpingtold til 48,5 %.

(4)

I maj 2013 besluttede Rådet efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, ved forordning (EU) nr. 502/2013 (5) at opretholde den gældende antidumpingtold på 48,5 % undtagen for tre virksomheder, som blev pålagt individuelle toldsatser (19,2 % for Zhejiang Baoguilai Vehicle Co Ltd, 0 % for Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd and 0 % for Ideal (Dongguan) Bike Co., Ltd) (»de gældende foranstaltninger«).

(5)

I maj 2013 besluttede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 ved forordning (EU) nr. 501/2013 (6) at udvide de gældende foranstaltninger over for importen af cykler med oprindelse i Kina til at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (»den foregående antiomgåelsesundersøgelse«).

(6)

Den 23. juli 2014 modtog Kommissionen en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Kina og om at gøre importen af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne (»de undersøgte lande«) til genstand for registrering, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne.

(7)

Anmodningen blev indgivet af European Bicycle Manufacturers Association (EBMA) på vegne af 15 EU-producenter af cykler.

(8)

Efter høring af medlemsstaterne besluttede Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af cykler med oprindelse i Kina og at gøre importen af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne til genstand for registrering, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne.

(9)

Kommissionens indledte undersøgelsen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 938/2014 af 2. september 2014 (7) (»indledningsforordningen«).

(10)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, Cambodja, Pakistan og Filippinerne, de eksporterende producenter i disse lande og de importører i Unionen, som den vidste, var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen.

(11)

Der blev sendt fritagelsesformularer til de producenter/eksportører i Cambodja, Pakistan og Filippinerne, som Kommissionen kendte, eller gennem Cambodjas, Pakistans og Filippinernes EU-missioner. Der blev sendt spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina, som Kommissionen kendte, eller gennem Kinas EU-mission. Der blev ligeledes sendt spørgeskemaer til kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen.

(12)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kunne medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og afgørelser truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(13)

Den pakistanske virksomhed, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, anmodede høringskonsulenten om at gribe ind i undersøgelsen. Høringen fandt sted den 23. marts 2015. Under høringen drøftede man bevisværdien af formular A vedrørende cykeldele, som jf. betragtning 98 indkøbtes fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Sri Lanka via en forhandler, og den parallelle anvendelse af grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), vedrørende cykeldele indkøbt fra Sri Lanka.

(14)

Fem producenter/eksportører i Cambodja, en i Pakistan og to i Filippinerne indsendte besvarelser af fritagelsesformularerne. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter, som ikke er forretningsmæssigt forbundne med producenter/eksportører i de undersøgte lande, samarbejdede. Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(15)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(16)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. august 2014. Der blev indsamlet data for undersøgelsesperioden for bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltningerne og udvidelsen heraf til at omfatte Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien i 2013 og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. For rapporteringsperioden 1. september 2013 til 31. august 2014 blev der indhentet mere detaljerede oplysninger med henblik på at undersøge den mulige undergravning af de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger i form af priser og/eller mængder og forekomsten af dumping.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af en mulig omgåelse foretaget ved successivt at analysere, om der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem Kina, de pågældende lande, de lande, der var genstand for den foregående antiomgåelsesundersøgelse, og Unionen; om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden; om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af den undersøgte vare; og om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2.

(18)

Den pågældende vare er cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler) med oprindelse i Kina, der i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8712 00 30 og ex 8712 00 70 (»den pågældende vare«).

(19)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er beskrevet i den foregående betragtning, men afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne, uanset om den er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare (»den undersøgte vare«).

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at cykler som defineret ovenfor, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, og cykler, der blev afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

I rapporteringsperioden producerede seks virksomheder cykler i Cambodja. Fem samarbejdede og indsendte en fritagelsesanmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4. Disse fem virksomheder tegnede sig for lidt mere end 100 % af den samlede import fra Cambodja til Unionen, jf. Comext (8). Undersøgelsen viste imidlertid, at en del af importen (navnlig til Nederlandene) ikke kunne tilskrives nogen af de samarbejdsvillige virksomheder, jf. betragtning 66 og 67. Det blev følgelig fastslået, at de samarbejdsvillige virksomheder dækkede 94 % af den samlede import fra Cambodja til Unionen. En af de samarbejdsvillige virksomheder er forretningsmæssigt forbundet med en tunesisk virksomhed, som omgik foranstaltningerne i den foregående antiomgåelsesundersøgelse. Den sjette virksomhed er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed i Sri Lanka, som er underlagt de foranstaltninger, der blev udvidet ved forordning (EU) nr. 501/2013, og med den samarbejdsvillige virksomhed i Pakistan, som er omtalt i betragtning 22. Virksomheden samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(22)

I rapporteringsperioden producerede én virksomhed cykler i Pakistan. Den eneste pakistanske virksomhed indsendte en fritagelsesanmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og tegnede sig for lidt over 100 % af den samlede import fra Pakistan til Unionen, jf. Comext. Virksomheden blev betragtet som samarbejdsvillig. Efter aftale med virksomheden fandt kontrolbesøget sted i Sri Lanka på hovedsædet for virksomhedens forretningsmæssigt forbundne leverandør af dele.

(23)

I rapporteringsperioden producerede to virksomheder cykler i Filippinerne. Det blev konkluderet, at én af disse virksomheder eksporterede til EU-markedet via to ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, jf. betragtning 39 og 40. Det blev også konstateret, at én af forhandlerne udførte lignende aktiviteter med en anden virksomhed i Sri Lanka i den foregående antiomgåelsesundersøgelse.

(24)

De to filippinske virksomheder indsendte en fritagelsesanmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og tegnede sig for lidt over 100 % af den samlede import fra Filippinerne til Unionen, jf. Comext. Kun én af disse virksomheder blev betragtet som fuldt ud samarbejdsvillig.

(25)

Samarbejdsviljen i den anden virksomhed blev fundet utilstrækkelig af følgende årsager:

(26)

Den 16. januar 2015 blev virksomheden derfor underrettet om, at det var hensigten delvist at se bort fra de oplysninger, den havde indgivet, og blev indrømmet en tidsfrist til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4.

(27)

I sit svar af 30. januar 2015 tog virksomheden stilling til begrundelserne i betragtning 25 som forklaret herunder.

(28)

Hvad angår begrundelserne i betragtning 25, litra a), påstod virksomheden, at det i fritagelsesformularen ikke var påkrævet at fremlægge en detaljeret oversigt over indkøbte cykeldele, at arbejdet med at identificere og klassificere de typer dele, der var indkøbt, var omstændeligt, og at sådanne detaljerede oplysninger efter virksomhedens mening ikke ville give Kommissionen yderligere nyttige oplysninger med henblik på at fastlægge, om kriterierne i grundforordningens artikel 13 var opfyldt. Samme dag, dvs. mere end to måneder efter kontrolbesøget, indsendte virksomheden et nyt dokument med en oversigt over de typer dele, der blev indkøbt i rapporteringsperioden.

(29)

Kommissionen er ikke enig i disse påstande, da mængden og værdien af indkøbet er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, er opfyldt. Der blev også udtrykkeligt anmodet om disse oplysninger i fritagelsesformularen. Alle andre samarbejdsvillige virksomheder i denne undersøgelse var i stand til at fremlægge de relevante oplysninger i det ønskede format. Hvad angår de nye oplysninger, der blev indsendt for sent, stemte disse ikke fuldt ud overens med de oplysninger, der tidligere blev indsendt. I betragtning af de fremlagte oplysningers karakter og mængden heraf samt den kendsgerning, at dokumentet blev indsendt efter kontrolbesøget og ikke længere kunne kontrolleres, blev der set bort fra disse oplysninger.

(30)

Virksomheden påstod desuden, at Kommissionen ikke havde givet tilstrækkelig vejledning i, om den forretningsmæssigt forbundne kinesiske virksomhed, som var involveret i produktion, salg eller markedsføring af cykler, skulle have udfyldt spørgeskemaet for eksportører. Virksomheden påstod desuden, at de eksporterede mængder til Unionen var under bagatelgrænsen, og at disse oplysninger efter virksomhedens mening derfor ikke var relevante for denne undersøgelse. Til trods for disse påstande besvarede den filippinske virksomhed i sidste ende spørgeskemaet for eksportører, skønt det skete på et sent tidspunkt i undersøgelsen.

(31)

Vedrørende ovenstående påstande skal det bemærkes, at det tydeligt fremgår af fritagelsesformularen, at disse oplysninger skal fremlægges, uanset de eksporterede mængder, hvilket også blev understreget over for virksomheden i mangelskrivelsen af 13. oktober 2014. Den sene indsendelse af besvarelsen gav desuden ikke Kommissionen mulighed for at kontrollere oplysningerne heri, og det var således ikke muligt at vurdere, om de havde en væsentlig indvirkning på virksomhedens situation. Ovenstående påstande og de fremlagte oplysninger blev derfor afvist.

(32)

Hvad angår begrundelsen i betragtning 25, litra b), påstod virksomheden i sin besvarelse af 30. januar 2015, at de uoverensstemmelser, der blev konstateret under kontrolbesøget, var ubetydelige, og at forsinkelsen i udarbejdelsen af de ønskede dokumenter ikke var væsentlig og skyldtes virksomhedens begrænsede organisatoriske midler. Det blev endvidere påstået, at Kommissionen ved afslutningen af kontrolbesøget havde modtaget alle de ønskede dokumenter.

(33)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de uoverensstemmelser, der blev identificeret under kontrolbesøget, især vedrørte produktionsmængden af cykler, hvilket er en væsentlig oplysning i forbindelse med vurderingen af fritagelsesanmodningen. Hvad angår virksomhedens påstand om begrænsede organisatoriske midler, fremsatte virksomheden ikke på noget tidspunkt før kontrolbesøget en påstand om begrænsede midler, der kunne forsinke gennemførelsen af kontrollen. Virksomheden indsendte desuden ikke en lang række ønskede dokumenter af stor betydning efter kontrolbesøget, såsom dokumenter indsendt til de lokale myndigheder, på grundlag af hvilke myndighederne udstedte oprindelsescertifikater i et andet navn end virksomhedens navn, og støttedokumenter til at fastsætte virksomhedens bygningers livscyklus med henblik på at beregne afskrivningsperioden, og som havde en væsentlig indvirkning på omkostningerne.

(34)

Hvad angår den første og anden begrundelse i betragtning 25, litra c) påstod virksomheden, at Kommissionens vurdering om, at mængden og kvaliteten af maling og kemisk behandling af rammerne, som blev identificeret i de forskellige faser af kontrolbesøget, ikke stemte overens med mængden af færdige cykler, som angiveligt blev produceret i rapporteringsperioden, var uklar. Virksomheden påstod desuden, at Kommissionens tvivl om virksomhedens evne til at producere rammer også er uklar.

(35)

Det understreges i den forbindelse, at virksomheden, jf. betragtning 29, ikke fremlagde de nødvendige oplysninger, som der blev anmodet om i fritagelsesformularen, for at give Kommissionen mulighed for at vurdere mængden af indkøbte rammer og producerede rammer. Under kontrolbesøget besøgte Kommissionen fabrikken og erfarede, at visse aktiviteter ikke blev gennemført kontinuerligt som påkrævet i en produktionsproces. Efter Kommissionens første besøg, hvor produktionsaktiviteten tilsyneladende var i gang, besøgte Kommissionen igen fabrikken og konstaterede eksempelvis, at aktiviteten var ophørt, idet rammerne lå henlagt i området for kemisk behandling, og elektriciteten var slået fra i malingsafdelingen, selv om rammerne ikke var malet færdig, uden nogen særlig grund. Et sådant ophør i produktionen kan nemlig have en væsentlig indvirkning på kvaliteten af de færdige rammer, hvilket ikke er i tråd med en økonomisk rationel produktionsproces. Dernæst var Kommissionen under kontrolbesøget ikke i stand til at kontrollere, om der forefandtes råvarer til produktion af rammer på virksomhedens præmisser. Under kontrolbesøget blev det ikke desto mindre konstateret, at virksomheden havde en del udstyr til at producere rammer, og det blev ikke udelukket, at virksomheden kunne have produceret rammer i rapporteringsperioden. På baggrund af de ufuldstændige oplysninger, som virksomheden, jf. betragtning 25, litra c), havde indsendt, konkluderede Kommissionen ved at addere alle køb af rammer, som virksomheden havde anført i excelfilen i sin besvarelse til mangelskrivelsen den 13. oktober 2014, derfor, at de fleste rammer, der anvendtes til samling af de cykler, der solgtes til EU-markedet i rapporteringsperioden, faktisk blev indkøbt fra Kina, selv om der forefandtes produktionsudstyr.

(36)

Hvad angår den tredje begrundelse i betragtning 25, litra c), påstod virksomheden, at problemerne med at afstemme værdien af de indkøbte dele skyldtes, at virksomheden kun indsendte fob-priser (frit ombord) i stedet for cif-priser (omkostninger, forsikring og fragt), som fremgår af fakturaen. Virksomheden indsendte desuden et nyt dokument med fob- og cif-priser.

(37)

Hvad angår afstemningen af indkøbspriserne, fremgår det af fritagelsesformularen, at virksomheden skal angive fakturaværdien og de faktiske leveringsbetingelser for hver enkelt købstransaktion. På fritagelsesformularen angav virksomheden ikke for nogen af de rapporterede transaktioner, om leveringsbetingelserne var fob eller cif, men snarere c&f (omkostninger og fragt) eller cod (pr. efterkrav). Da virksomheden desuden rejste disse påstande på et sent tidspunkt i undersøgelsen, og da disse oplysninger ikke længere kunne kontrolleres, og i betragtning af påstandens karakter og mængde blev påstanden afvist.

(38)

Hvad angår den fjerde begrundelse i betragtning 25, litra c), blev det påstået, at den forretningsmæssigt forbundne kinesiske virksomheds indirekte salg gennem de angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører udgør en mindre del af virksomhedens samlede indkøb. Kommissionen kunne ikke fastslå den nøjagtige mængde af dele, der indkøbtes fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør, jf. begrundelserne i betragtning 29. Kommissionen fastholder derfor sin tvivl om pålideligheden af købsprisen for dele og den vigtigste leverandørs identitet.

(39)

Hvad angår den femte begrundelse i betragtning 25, litra c), vedrørende eksportprisens nøjagtighed, blev det påstået, at virksomheden sædvanligvis sælger cykler til EU-markedet via to ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder, som derefter sælger dem til den endelige forbruger i Unionen. Det forhold, at navnene på handelsvirksomhederne optræder på nogle af de oprindelsescertifikater, som virksomheden har indsendt, afspejler ganske enkelt forhandlerens status som den endelige sælger til kunderne i Unionen.

(40)

I den forbindelse anførte virksomheden ikke sine ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder som kunder, og dette modsiger virksomhedens påstand om, at de faktisk var de endelige sælgere til kunderne i Unionen. Dette bekræfter faktisk Kommissionens opfattelse af, at de fakturaer mellem virksomheden og kunderne i Unionen, som blev vist under kontrolbesøget, ikke afspejler de faktiske eksporttransaktioner, da kunderne i Unionen i så fald burde have modtaget fakturaer fra de ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Det blev derfor konkluderet, at den anførte eksportpris ikke var pålidelig, og Kommissionen så bort herfra.

(41)

Hvad angår den sjette begrundelse i betragtning 25, litra c), som vedrører upålideligheden af omkostningerne til afskrivning, arbejdskraftomkostninger og elektricitet, påstod virksomheden følgende.

Hvad angår afskrivningsomkostningerne, anførte virksomheden først og fremmest bygningernes opførelsesår, men understøttede ikke denne påstand med beviser. Under kontrolbesøget bad Kommissionen desuden gentagne gange om bevis for bygningernes opførelsesår og for vurderingen af afskrivningsperioden for bygningerne i betragtning af afskrivningens væsentlige betydning for beregningen af merværdien, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2. Virksomheden havde navnlig fastsat bygningernes levetid væsentlig under det normale i de internationale regnskabsstandarder, nemlig 50 år. Afskrivningsomkostningerne var derfor høje og havde en væsentlig indvirkning på de rapporterede samlede omkostninger til de samlede cykler. Virksomheden kunne ikke fremlægge understøttende dokumenter såsom relevante analyser eller dokumenter om de underliggende årsager til virksomhedens interne beslutning, som kunne berettige en sådan afvigelse fra den normale praksis. Under kontrolbesøget kunne Kommissionen ikke udpege en årsag til, at virksomheden ikke var i stand til at anvende bygningerne i en længere periode end den angivne. Virksomhedens påstand afvises derfor, og afskrivningsperioden blev justeret ud fra en mere nøjagtig levetid for bygningerne, nemlig 20 år.

(42)

For det andet rejste virksomheden tvivl om nøjagtigheden i Kommissionens analyse, hvad angår arbejdskraftomkostningerne. I den forbindelse beregnede Kommissionen, jf. betragtning 35, på grundlag af oplysningerne i svaret på mangelskrivelsen af 13. oktober 2014, at de fleste af de rammer, der anvendtes til samling af cykler, som eksporteredes til EU-markedet i rapporteringsperioden, faktisk blev indkøbt fra Kina. De arbejdskraftomkostninger, som virksomheden havde indsendt, stod derfor i væsentligt misforhold til produktionsmængden og blev justeret på grundlag af konklusionerne for den egentlige filippinske producent.

(43)

For det tredje rejste virksomheden også tvivl om nøjagtigheden i Kommissionens analyse, hvad angår energiomkostningerne. Som det var tilfældet med arbejdskraftomkostningerne, stod de energiomkostninger, som virksomheden havde anført, i væsentlig misforhold til produktionsmængden og blev justeret på grundlag af konklusionerne for den egentlige filippinske producent.

(44)

Dele af de oplysninger som virksomheden havde indsendt, måtte derfor justeres, jf. betragtning 41-43, hvorimod der helt blev set bort fra oplysningerne om eksportprisen til Unionen. Konklusionerne vedrørende denne virksomheds eksportpris til Unionen blev således baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Eksportprisen blev derfor fastlagt ud fra data fra Comext.

(45)

Der blev ikke indhentet samarbejde fra ikke forretningsmæssigt forbundne kinesiske eksporterende producenter, hvorimod visse kinesiske eksporterende producenter, som var forretningsmæssigt forbundet med producenter/eksportører fra de undersøgte lande, samarbejdede og anførte, at de havde solgt ubetydelige mængder til EU-markedet og til Cambodja og Filippinerne i undersøgelsesperioden. Konklusionerne vedrørende importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen og eksporten af cykler fra Kina til Cambodja, Pakistan og Filippinerne blev derfor fastlagt på grundlag af data fra de samarbejdsvillige kinesiske forretningsmæssigt forbundne producenter og på grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1. De foreliggende oplysninger, der blev anvendt i forbindelse med importen til Unionen, blev indhentet fra Comext. De nationale kinesiske statistikker blev anvendt til at fastlægge eksportmængderne fra Kina til Cambodja, Pakistan og Filippinerne.

(46)

De lokale myndigheder i Cambodja, Pakistan og Filippinerne indsendte delvise oplysninger om importen af cykler fra Kina. Desuden viste undersøgelsen, at de respektive lokale myndigheder i Cambodja, Pakistan og Filippinerne ikke foretog krydstjek mellem de kinesiske eksportstatistikker og de lokale importstatistikker.

(47)

Den samlede import af den pågældende vare var Kina til Unionen faldt med 27 % i 2012 i forhold til 2011. Siden importen fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien er blevet registreret som følge af indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse i 2012, er importen fra Kina steget med 44 %. I rapporteringsperioden faldt importen fra Kina med 7 % i forhold til 2013. I alt faldt importen fra Kina med 2 % i undersøgelsesperioden.

(48)

Som det fremgår af betragtning 21, 22 og 24, var den kontrollerede eksport fra samarbejdsvillige virksomheder i de undersøgte lande en anelse højere end importmængden i Comext. Da oplysningerne fra de samarbejdsvillige virksomheder blev betragtet som mere nøjagtige, idet de var blevet kontrolleret, blev dataene fra Comext justeret i overensstemmelse hermed.

(49)

Samtidig steg importen af den undersøgte vare fra Cambodja til Unionen fra 2011 og fremover. I 2012 steg importen med 120 % i forhold til 2011, mens importen i 2013 tredobledes i forhold til 2011. I undersøgelsesperioden steg importen fra Cambodja til Unionen med 180 %. Stigningen i importen fra Cambodja til Unionen skal ses i sammenhæng med faldet i importen fra Sri Lanka og Tunesien i 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011 (hhv. 59 % og 57 % for Sri Lanka, og hhv. 32 % og 23 % for Tunesien). Dette faldt sammen med registreringen af importen fra Sri Lanka og Tunesien til Unionen efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse i 2012, jf. betragtning 21.

(50)

Hvad angår importen af den undersøgte vare fra Pakistan til Unionen, var der kun tale om ubetydelige mængder før 2013. I rapporteringsperioden steg denne import til et betydeligt niveau. Stigningen i importen fra Pakistan til Unionen skal ses i sammenhæng med faldet i importen fra Sri Lanka 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011 (hhv. 59 % og 57 %). Dette faldt sammen med registreringen af importen fra Sri Lanka til Unionen efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse, jf. betragtning 21.

(51)

Da den samlede import til Unionen fra Pakistan kom fra den eneste pakistanske producent/eksportør, jf. betragtning 22, kan den nøjagtige samlede eksportmængde fra Pakistan til Unionen af fortrolighedshensyn ikke fremlægges.

(52)

Endelig steg importen af den undersøgte vare fra Filippinerne til Unionen med mellem 40 % og 65 % i rapporteringsperioden i forhold til 2011. Stigningen i importen fra Filippinerne til Unionen skal ses i sammenhæng med faldet i importen fra Sri Lanka i 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011 (hhv. 59 % og 57 %). Dette faldt sammen med indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse, jf. betragtning 23.

(53)

Da importen af den undersøgte vare fra Filippinerne til Unionen kom fra to producenter/eksportører, jf. betragtning 23, kan den samlede eksportmængde fra Filippinerne til Unionen af fortrolighedshensyn ikke fremlægges.

(54)

Tabel 1 herunder viser importen af cykler fra Kina, Cambodja, Pakistan, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen i undersøgelsesperioden.

Tabel 1

Importmængder til EU

(55)

Eksporten af cykler fra Kina til Cambodja steg først fra 2011 til 2012 med 65 %. Mellem 2012 og 2013 var der et let fald i importen på 10 %, men importen steg med 76 % i rapporteringsperioden i forhold til 2013. I undersøgelsesperioden steg eksporten fra Kina til Cambodja i alt med 159 %. Stigningen i importen fra Kina til Cambodja skal ses i sammenhæng med faldet i eksporten fra Kina til Sri Lanka og Tunesien i 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011 (hhv. 44 % og 30 % for Sri Lanka, og hhv. 66 % og 57 % for Tunesien). Dette faldt sammen med registreringen af importen fra Sri Lanka og Tunesien til Unionen efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse.

(56)

Eksporten af den pågældende vare fra Kina til Pakistan faldt i 2012 med 22 % i forhold til 2011. Efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse steg eksporten af cykler fra Kina til Pakistan imidlertid med 57 % og steg yderligere i rapporteringsperioden. I undersøgelsesperioden steg eksporten fra Kina til Pakistan i alt med 57 %. Stigningen i eksporten fra Kina til Pakistan skal ses i sammenhæng med faldet i eksporten fra Kina til Sri Lanka i 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011, hhv. 44 % og 30 %. Dette faldt sammen med registreringen af importen fra Sri Lanka til Unionen efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse.

(57)

Endelig faldt eksporten fra Kina til Filippinerne i 2012 med 27 % i forhold til 2011. Eksporten fra Kina til Filippinerne mere end fordobledes dog i 2013 efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse. I undersøgelsesperioden steg eksporten fra Kina til Filippinerne i alt med 140 %. Stigningen i eksporten fra Kina til Filippinerne skal ses i sammenhæng med faldet i eksporten fra Kina til Sri Lanka i 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011 (hhv. 44 % og 30 %). Dette faldt sammen med registreringen af importen fra Sri Lanka til Unionen efter indledningen af den foregående antiomgåelsesundersøgelse.

(58)

Tabel 2 viser eksportmængden af cykler fra Kina til Cambodja, Pakistan, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien i undersøgelsesperioden.

Tabel 2

Eksportmængder fra Kina

(59)

Faldet i eksporten fra Kina og fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien til Unionen, den parallelle stigning i eksporten fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne til Unionen og stigningen i eksporten fra Kina til Cambodja, Pakistan og Filippinerne med et parallelt fald i eksporten fra Kina til Malaysia, Sri Lanka og Tunesien efter udvidelsen af antidumpingforanstaltningerne som følge af den foregående antiomgåelsesundersøgelse udgør en ændring i handelsmønstret mellem tredjelandene og Unionen, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. For så vidt angår de tre pågældende lande gælder denne konklusion både i) samlet og ii) for hvert af de undersøgte lande.

(60)

Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Ovennævnte praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter blandt andet forsendelse af varer, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele gennem en samleproces i Unionen eller et tredjeland. Det afgøres i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 2, om der forekommer samleprocesser.

(61)

De lokale myndigheder i de undersøgte lande indsendte ingen oplysninger om produktionsmængden af den undersøgte vare i deres respektive lande.

(62)

På baggrund af virksomhedernes fritagelsesformularer kunne det dog fastslås, at producenterne i Cambodja og Filippinerne øgede deres produktion af den undersøgte vare mellem 2011 og rapporteringsperioden med 161 % og med hhv. 20 % og 55 %.

(63)

Hvad angår Pakistan, begyndte den eneste pakistanske samarbejdsvillige virksomhed først at eksportere cykler i 2013. Konklusionen om, at der ikke var nogen egentlig produktion i Pakistan, blev derfor baseret på virksomhedens oplysninger, som var blevet kontrolleret.

(64)

To virksomheder fra Filippinerne samarbejdede, jf. betragtning 24, og én af dem viste sig ikke at være en egentlig producent, jf. betragtning 112 til 125. Derfor kan produktionsmængden i Filippinerne af fortrolighedshensyn ikke fremlægges.

Tabel 3

Produktion af cykler hos producenter i Cambodja og Filippinerne

(65)

Da de fem samarbejdsvillige virksomheder i Cambodja tegnede sig for hovedparten af eksporten til EU, kan der udføres en detaljeret analyse. Som det fremgår af betragtning 21, kunne en del af importen til Nederlandene ikke tilskrives nogen af de samarbejdsvillige virksomheder. Desuden er en af de samarbejdsvillige virksomheder forretningsmæssigt forbundet med en tunesisk virksomhed, der omgik foranstaltningerne i den foregående antiomgåelsesundersøgelse.

(66)

Undersøgelsen viste, at importen til Nederlandene fra Cambodja steg betydeligt i 2013 og i rapporteringsperioden i forhold til 2011 (hhv. 672 % og 533 %), mens importprisen faldt i 2013 og i referenceperioden i forhold til 2011 (hhv. 43 % og 21 %), hvilket fremgår af tabel 4 herunder:

Tabel 4

Import til Nederlandene fra Cambodja

(67)

En mere detaljeret analyse baseret på månedlige tal, som fremgår af tabel 5 herunder, viste, at importprisen fra Cambodja til Nederlandene i de fire første måneder af rapporteringsperioden var meget lavere end priserne fra januar 2014 og fremover. Undersøgelsen viste også, at den ikke samarbejdsvillige virksomhed i Cambodja flyttede til Pakistan ved udgangen af 2013. Tre cambodjanske samarbejdsvillige virksomheder eksporterede desuden mindre mængder af cykler til Nederlandene til priser, der var betydeligt højere end gennemsnitspriserne i de første fire måneder af rapporteringsperioden. De to andre virksomheder eksporterede ikke cykler til Nederlandene. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den ikke samarbejdsvillige virksomhed også eksporterede fra Cambodja til Nederlandene.

Tabel 5

Gennemsnitlige månedlige importpriser fra Cambodja til Nederlandene

(68)

Eksporten fra de samarbejdsvillige cambodjanske virksomheder tegnede sig for 94 % af den samlede import fra Cambodja til Unionen i rapporteringsperioden.

(69)

En af de fem samarbejdsvillige virksomheder kunne ikke afstemme oplysningerne om den type rammer, der indkøbes fra Kina, med oplysningerne om den type cykler, der sælges til Unionen, idet virksomheden ikke producerede rammer i den pågældende periode. Det blev derfor konkluderet, at cyklerne blev omladet.

(70)

Efter fremlæggelsen af oplysningerne var virksomheden ikke enig i Kommissionens vurdering af omladningen. Virksomheden fremlagde supplerende dokumenter og påstod, at Kommissionen ikke havde bevis for, at rammerne kom fra Kina.

(71)

Det erindres, at de oplysninger, som virksomheden fremlagde under kontrolbesøget, ikke gav Kommissionen mulighed for at afstemme den type rammer, der indkøbtes, med den type cykler, den eksporterede til Unionen, idet virksomheden fremlagde oplysninger om køb af rammer af stål, mens den eksporterede cykler med rammer af stål og aluminium i forskellige størrelser. Dette tyder på, at de eksporterede cykler ikke blev samlet i Cambodja. Det eneste bevis for disse rammers oprindelse, som virksomheden fremlagde under kontrolbesøget, var formular A/oprindelsescertifikat, som blev udstedt af de vietnamesiske myndigheder til en vietnamesisk forhandler. Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod virksomheden, at det fejlagtigt fremgik af formular A/oprindelsescertifikatet, at alle rammer var af stål, idet de faktisk også var af aluminium. De nye dokumenter på vietnamesisk og kinesisk med begrænset oversættelse til engelsk, som virksomheden fremlagde efter fremlæggelsen af oplysninger, indeholdt flere uoverensstemmelser (mængden af indkøbte rammer kunne ikke afstemmes med antallet af eksporterede cykler, som blev fastlagt under kontrolbesøget; et dokument blev fremlagt som faktura, men indeholdt ingen priser; der blev ikke fremlagt bevis for andre fremstillingsetaper end rammer såsom udskæring, udformning, stansning og maling). Disse dokumenter blev derfor betragtet som ufuldstændige og utilstrækkelige til at påvise, at de pågældende rammer blev produceret i Vietnam.

(72)

Desuden fastslog undersøgelsen, at virksomheden indkøbte hovedparten (70 %) af de øvrige dele til at samle cykler fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, mens de resterende dele (med få ubetydelige undtagelser) kom fra vietnamesiske forhandlere. Virksomheden var imidlertid ikke i stand til at fremlægge beviser/oplysninger om de faktiske producenter af disse øvrige dele.

(73)

Desuden var virksomheden heller ikke i stand til at fremlægge formular A/oprindelsescertifikat fra handelsministeriet i Cambodja for de pågældende cykler. Da der ikke foreligger andre oplysninger herom, konkluderes det derfor, at de pågældende dele kommer fra Kina. Ovennævnte påstande blev derfor afvist.

(74)

På grundlag af ovenstående beviser kunne det således bekræftes, at der forekommer omladningspraksis i Cambodja af produkter med oprindelse i Kina, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(75)

Råvarernes oprindelse (cykeldele) og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver samarbejdsvillig virksomhed med henblik på at fastslå, om samleprocesser i Cambodja omgår de gældende foranstaltninger i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2. For tre af de fem virksomheder, der samarbejdede, udgjorde råvarerne fra Kina (cykeldele) ikke 60 % eller mere af den samlede værdi af dele i den færdige vare. Det var således ikke nødvendigt at undersøge, om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen overstiger 25 % af produktionsomkostningerne.

(76)

De to andre virksomheder blev etableret i 2013 i Cambodja. En af dem indgik i omladningspraksis, jf. betragtning 69 til 74. Begge virksomheder påstod, at de producerer rammer. De to virksomheder købte dele fra Kina enten fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller fra forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Hong Kong. Undersøgelsen viste, at der ikke var sammenhæng mellem fordelingen af de faste omkostninger (dvs. afskrivning, leje og direkte og indirekte elektricitetsomkostninger) til fremstilling af rammer og produktionsmængden af cykler, hvilket derved kunstigt øgede værdien af de producerede rammer. Det blev desuden konstateret, at forbruget af maling i produktionen af rammer var overdrevet i forhold til de egentlige producenters data. På grundlag af konklusionerne vedrørende de egentlige producenter blev det desuden konstateret, at arbejdskraftomkostningerne i forbindelse med produktion af rammer og samleprocesser af cykler var for høje og upålidelige i forhold til mængden af producerede rammer og samlede cykler. Andelen af disse forskellige omkostninger i fremstillingen af rammer blev derfor justeret og viste, at råvarerne (cykeldele) fra Kina i virkeligheden udgjorde mere end 60 % af den samlede værdi af dele i det færdige produkt, mens værditilvæksten til de dele, der anvendtes i samleprocessen, var lavere end 25 % af produktionsomkostningerne.

(77)

Efter fremlæggelsen af oplysningerne påstod en virksomhed, at en væsentlig del af dens produktion af cykler var bestemt til markeder uden for Unionen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomhedens salg uden for Unionen i rapporteringsperioden udgjorde mindre end 6 % af det samlede salg og kun omfattede en transaktion (en faktura).

(78)

Samme virksomhed anfægtede Kommissionens konklusioner om, at delene fra Kina udgjorde mere end 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgik i den samlede vare. Virksomheden påstod, at Kommissionen fejlagtigt antog, at alle råvarer anvendes til cykler solgt til Unionen, mens virksomheden også sælger cykler uden for Unionen. Virksomheden påstod endvidere, at produktionsomkostningerne for cykler, der sælges til Unionen, er højere end produktionsomkostningerne til cykler, der sælges uden for Unionen. Virksomheden påstod, at Kommissionen derfor burde justere sine konklusioner og udelukke omkostningerne til dele og materialer til produktion af cykler bestemt til markeder uden for Unionen. Derudover påstod virksomheden, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at visse ikke-kinesiske materialer (rammer og andre cykeldele) faktisk havde oprindelse i Kina. Det blev desuden påstået, at virksomheden fejlagtigt havde anført visse dele, der indgik i to købsordrer, som varer med oprindelse i Kina.

(79)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at salget uden for Unionen, jf. betragtning 77, udgjorde mindre end 6 % af virksomhedens samlede salg, og derfor ikke kunne have fordrejet Kommissionens analyse i væsentlig grad. Som svar på fremlæggelsen af oplysninger indsendte virksomheden et nyt dokument med angivelse af, hvilke dele der anvendtes til cykler, der eksporteredes til markeder uden for Unionen. Virksomheden fremlagde dog ingen beviser for, at disse dele reelt blev anvendt til samling af cykler, der eksporteres til markeder uden for Unionen såsom f.eks. regninger for materialer til cykler, der eksporteres til markeder uden for Unionen, med angivelse af den type dele, der anvendtes til disse cykler. Hvad angår de dele, som Kommissionen ifølge virksomheden fejlagtigt havde anført som kinesiske, skal det bemærkes, at virksomheden anførte, at den indkøbte adskillige dele fra vietnamesiske forhandlere, men der blev ikke forelagt dokumentation vedrørende producenterne af disse dele, jf. betragtning 71. Da der ikke foreligger bevis vedrørende de faktiske producenter af disse dele, og da virksomheden har forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, hvorfra den køber cykeldele, konkluderes det derfor, at de pågældende dele også kommer fra Kina. Hvad angår de to ovennævnte købsordrer, anførte virksomheden selv, at de omfattede køb af dele fra den kinesiske forretningsmæssigt forbundne virksomhed, og der blev efter fremlæggelsen af oplysninger ikke indsendt dokumentation for, at virksomheden fejlagtigt havde anført disse dele med oprindelse i Kina. Disse påstande blev derfor afvist.

(80)

De to virksomheder, der var involveret i samleoperationer, anfægtede Kommissionens justering af deres omkostninger. Ved beregning af, om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen overstiger 25 % af produktionsomkostningerne, skal det generelt bemærkes, at de omkostninger, der medtages i beregningen af værditilvæksten, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, udgøres af omkostninger påløbet i forbindelse med produktionsprocessen, som medfører en øget værdi af den færdige vare i tillæg til de oprindelige omkostninger (f.eks. arbejdskraftomkostninger ved produktionen, produktionsomkostninger, afskrivning af samleanlæg, internt fremstillede dele). Disse omkostninger skal derfor specifikt være påløbet i forbindelse med fremstillingen og færdiggørelsen af cykler.

(81)

En virksomhed påstod, at Kommissionen ikke tog hensyn til omkostninger i forbindelse med geografisk beliggenhed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomheden ikke har fremlagt beviser for forskellen i omkostninger pr. region i Cambodja. Derfor blev denne påstand afvist.

(82)

Hvad angår afskrivningsomkostningerne, påstod en virksomhed under kontrolbesøget, at aktionærerne og ikke virksomheden betalte for anlægsaktiverne. Da virksomheden ikke afholdt nogen omkostninger i forbindelse med køb af anlægsaktiver, blev der derfor set bort fra de afskrivningsomkostninger, som virksomheden havde anført. Efter fremlæggelsen af oplysningerne påstod virksomheden imidlertid, at det udstyr, som aktionærerne havde købt, i virkeligheden var et bidrag til kapitalen i form af aktiver. Da denne påstand blev fremsat på et sent tidspunkt i undersøgelsen, var Kommissionen ikke i stand til at efterprøve den, og påstanden blev derfor afvist.

(83)

Begge virksomheder lejer bygninger til deres samleprocesser for cykler. I rapporteringsperioden blev en væsentlig del af deres produktionskapacitet ikke udnyttet. Begge virksomheder afsatte imidlertid de samlede lejeudgifter til produktion af rammer og samling af cykler. Med de afsatte midler tog virksomhederne dog ikke højde for, at kun en del af de lejede bygninger anvendtes til produktionsprocessen. Ved beregningen af værditilvæksten justerede Kommissionen derfor anvendelsen af lejeudgifterne til produktion af rammer og samling af cykler i forhold til den faktiske produktionsmængde. Virksomhedernes resterende lejeudgifter blev betragtet som omkostninger, der ikke bidrager til at skabe værditilvækst, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(84)

Hvad angår udgifter til maling, påstod en virksomhed, at den anvender en mere kompleks malingsproces med tre lag maling og derfor mere maling, end virksomhederne anvendte til at beregne en benchmark for forbruget af maling (ca. 2,5 gange mere end benchmarken). Det skal i den forbindelse bemærkes, at de virksomheder, der indgik i benchmarken, også anvendte tre lag maling. Selv om benchmarken var blevet justeret, som foreslået af virksomheden, ville dette imidlertid ikke have ændret Kommissionens konklusioner om, at virksomheden ikke overholder kravet om 25 % værditilvækst, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Virksomheden påstod desuden, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til udgifterne til sandblæsning. Efter fremlæggelsen af oplysninger indsendte virksomheden en række fakturaer på disse udgifter. Disse fakturaer blev dog udstedt efter afslutningen af rapporteringsperioden og blev derfor ikke taget i betragtning. Disse påstande blev derfor afvist.

(85)

Samme virksomhed påstod, at det ikke var korrekt at fordele energiomkostningerne på grundlag af kvadratmeterantallet i hvert lejemål i stedet for forbruget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomhedens samlede energiforbrug ikke anvendtes til produktionsprocessen. Selv om energiomkostningerne ikke var blevet justeret, ville dette imidlertid ikke have ændret Kommissionens konklusion om, at virksomheden ikke overholder kravet om 25 % værditilvækst, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Man kommer til den samme konklusion, hvis både udgifterne til maling og energiomkostningerne justeres, som krævet af virksomheden.

(86)

Den anden virksomhed påstod, at Kommissionen ikke burde have justeret virksomhedens omkostninger på grundlag af omkostninger fra virksomhedens regninger for materialer, idet metoden til konstatering af omkostninger i regningerne for materialer adskiller sig fra Kommissionens metode til konstatering af energiomkostninger. Virksomhedens påstand blev ikke yderligere uddybet. Selv om energiomkostningerne ikke desto mindre ikke var blevet justeret på grundlag af energiomkostningerne fra de regninger for materialer, som virksomheden fremlagde under kontrolbesøget, ville dette ikke have ændret Kommissionens konklusion om, at virksomheden ikke overholder kravet om 25 % værditilvækst, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b).

(87)

Hvad angår arbejdskraftomkostningerne, påstod en virksomhed at Kommissionen ikke tog højde for, at virksomheden betalte højere lønninger til sine medarbejdere for at fastholde dem, da udbuddet af arbejdskraft ikke var tilstrækkeligt i dette område. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen ikke justerede medarbejdernes lønniveau, men antallet af medarbejdere der rent faktisk var involveret i produktion af rammer og samling af cykler. Desuden påstod den samme virksomhed, at Kommissionen ikke tog højde for medarbejdernes fleksibilitet, idet det blev påstået, at de medarbejdere, der var involveret i produktion af rammer, også lejlighedsvis arbejdede med at samle cykler. Som svar på denne påstand blev det understreget, at Kommissionen under kontrolbesøget anmodede virksomheden om at fremlægge et skøn over antallet af medarbejdere pr. afdeling (produktion af rammer, samleprocesser mv.). Kommissionen foretog sin vurdering ud fra de oplysninger, der blev fremlagt under kontrolbesøget. Virksomheden har ikke fremlagt oplysninger om medarbejdernes fleksibilitet, og påstanden afvises derfor. Den anden virksomhed påstod, at dens arbejdskraftomkostninger var høje på grund af uddannelsesomkostninger uden dog at fremlægge bevis for værdien af disse uddannelsesomkostninger. Det skal ikke desto mindre bemærkes, at virksomheden vil drage fordel af de uddannede medarbejdere i en længere periode, og uddannelsesomkostningerne skal derfor fordeles over en længere periode. Uddannelsesomkostningerne kan således ikke fuldt ud fordeles på omkostningerne i de første måneder med produktion, da de også bidrager til at øge værdien af cykler produceret efter rapporteringsperioden.

(88)

Det kunne således bekræftes, at der i Cambodja forekommer samleprocesser i forbindelse med omgåelse af de gældende foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(89)

Cambodja har nydt godt af EU's ordning »Alt undtagen våben« (»EBA«) siden 2001. Mens det ikke kan udelukkes, at EBA-reglerne kan have bidraget til at motivere forskellige virksomheder til at etablere produktionsanlæg i Cambodja og eksportere cykler til EU-markedet, påvirker dette ikke konklusionerne om, at én virksomhed indgik i omladningspraksis, og at to virksomheder købte cykeldele hovedsagelig fra Kina, hvilket tilførte utilstrækkelig værditilvækst til deres produktionsprocesser, og det konkluderes derfor, at de var involveret i omgåelsesaktiviteter.

(90)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en virksomhed, at den var etableret i Cambodja af kommercielle årsager for at kunne udnytte de lavere arbejdskraftomkostninger og logistiske fordele. Det skal dog bemærkes, at der i et vist omfang rejses tvivl om disse fordele i et dokument, som virksomheden selv vedlagde sit svar til fremlæggelsen af oplysninger. Desuden udgjorde virksomhedens salg til Unionen i rapporteringsperioden ca. 94 % af det samlede salg, jf. ovenfor. Et så målrettet salg på EU-markedet er ikke foreneligt med påstanden, som derfor afvises.

(91)

Undersøgelsen afdækkede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for omladningen og ovennævnte samleprocesser end undgåelse af de gældende foranstaltninger vedrørende den pågældende vare. Der blev ikke fundet andre elementer end tolden, der kunne betragtes som en kompensation for omkostningerne til omladning og samleprocesser.

(92)

I sit svar på fremlæggelsen af oplysninger af 19. marts 2015 rejste det cambodjanske handelsministerium ikke tvivl om Kommissionens analyse om forekomsten af omgåelsespraksis.

(93)

Ud fra ovenstående blev det i undersøgelsen konkluderet, at denne ændring i handelsmønstret, ud over en stigning i eksporten fra visse egentlige producenter, skyldtes en praksis, proces eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen økonomisk begrundelse ud over tolden.

(94)

Undersøgelsen viste, at kun én virksomhed var involveret i produktion af cykler i Pakistan. Denne virksomhed er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed i Sri Lanka, som var genstand for den foregående antiomgåelsesundersøgelse og er genstand for de udvidede foranstaltninger. Desuden etablerede aktionærerne i den pågældende srilankanske virksomhed en virksomhed i Cambodja, som også var involveret i eksport af cykler til Unionen. Som det fremgår af betragtning 21, samarbejdede denne cambodjanske virksomhed ikke i forbindelse med den nuværende undersøgelse, selv om den eksporterede den undersøgte vare til EU-markedet i 2013, jf. betragtning 66 og 67. Den cambodjanske virksomhed indstillede sine aktiviteter i Cambodja i løbet af rapporteringsperioden og flyttede sine aktiviteter til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Pakistan. Den pakistanske virksomhed havde som eneste aktivitet at eksportere den undersøgte vare til EU-markedet.

(95)

Eksporten fra den eneste samarbejdsvillige pakistanske virksomhed tegnede sig for den samlede import fra Pakistan til Unionen i rapporteringsperioden.

(96)

Undersøgelsen påviste ingen omladningspraksis af produkter fra Kina via Pakistan.

(97)

Råvarernes oprindelse (cykeldele) og produktionsomkostningerne blev analyseret for den eneste samarbejdsvillige virksomhed med henblik på at fastslå, om samleprocesser i Pakistan omgår de gældende foranstaltninger i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(98)

Undersøgelsen viste, at virksomheden købte en betydelig mængde rammer, gafler, legerede fælge og plastikhjul fra en af virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Sri Lanka via en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler. For at påvise, at disse dele kommer fra Sri Lanka, indsendte virksomheden et oprindelsescertifikat/formular A, som er udstedt af handelsministeriet i Sri Lanka. Disse certifikater blev dog ikke betragtet som tilstrækkeligt bevis for cykeldelenes oprindelse, idet de var udstedt på grundlag af upålidelige omkostningsopgørelser. Det blev nemlig konkluderet, at de ikke var baseret på de faktiske produktionsomkostninger, men blot på en global prognose for produktionsomkostninger, der var gældende for en ubestemt produktionsmængde i ca. et år. For visse typer rammer og gafler, for hvilke der var udstedt oprindelsescertifikater/formular A, manglede der desuden støttende omkostningsopgørelser. Da disse dele hovedsagelig blev fremstillet af råvarer fra Kina, blev det også konkluderet, at delene kom fra Kina.

(99)

Virksomheden påstod desuden, at den købte de pågældende cykeldele fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed via en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ved udgangen af rapporteringsperioden var et udestående beløb på ca. 5 mio. USD for dele indkøbt fra denne ikke forretningsmæssigt forbundne forhandler. Da dette udestående beløb udgjorde mere end 90 % af virksomhedens salg til Unionen i rapporteringsperioden, rejste dette tvivl om det forretningsmæssige forhold mellem virksomheden og forhandleren. Desuden viste kontrollen, at denne angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundne forhandler ikke anvendte en konsekvent fortjeneste, og de priser, som den pakistanske virksomhed skulle betale, kunne derfor ikke betragtes som pålidelige. Endelig indkøbte virksomheden dele direkte fra sine ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Sri Lanka og Cambodja og fra en ikke forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Sri Lanka, men var ikke i stand til at fremlægge bevis for oprindelsen for nogen af disse dele under kontrolbesøget, med undtagelse af dæk indkøbt fra Sri Lanka. Desuden er disse tre virksomheders vedtægtsbestemte formål begrænset til produktion af cykler og omfatter ikke cykeldele, og det blev derfor konkluderet, at disse dele kommer fra Kina. Ud fra ovenstående udgjorde råvarer (cykeldele) med oprindelse i Kina mere end 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgik i den færdige vare. Det blev desuden konstateret, at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen udgjorde mindre end 25 % af virksomhedens produktionsomkostninger.

(100)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede virksomheden Kommissionens vurdering af, at de indsendte formular A/oprindelsescertifikater for cykeldele indkøbt fra Sri Lanka ikke kunne betragtes som tilstrækkelige til at påvise cykeldelenes oprindelse. Virksomheden påstod, at udgiftsopgørelserne blev udarbejdet af statsautoriseret revisorselskab, og at importørerne skulle kunne stole på den formular A/oprindelsescertifikater, der er udstedt af det srilankanske handelsministerium. Virksomheden bekræftede, at udgiftsopgørelserne ikke var understøttet af faktiske produktionsomkostninger til dele, men blot et skøn over fremtidige omkostninger for omtrent et år. Virksomheden påstod desuden, at grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), ikke er en regel om oprindelse og derfor ikke kan anvendes til at vurdere oprindelsen af de cykeldele, der indkøbtes fra Sri Lanka.

(101)

Som det fremgår af betragtning 98, blev formular A/oprindelsescertifikaterne ikke betragtet som tilstrækkeligt bevis for oprindelsen af de cykeldele, der indkøbtes fra Sri Lanka, da de ikke blev udstedt på grundlag af faktiske produktionsomkostninger, men på et skøn over produktionsomkostninger i fremtiden, hvilket ikke er en garanti for, at cykeldelene faktisk blev fremstillet i overensstemmelse med de skønnede omkostninger. Det skal desuden gøres klart, at Kommissionen ikke anfægter den generelle metode til udstedelse af formular A/oprindelsescertifikater i Sri Lanka, som ligger uden for anvendelsesområdet for denne undersøgelse, men kun undersøger, om betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, er opfyldt i denne sag. Under disse omstændigheder, og idet grundforordningens artikel 13, stk. 2 litra b), ganske rigtigt ikke er en regel om oprindelse, var Kommissionen berettiget til at konkludere, at disse dele for over 60 % blev fremstillet af råmaterialer fra Kina, og at værditilvæksten var under 25 % af produktionsomkostningerne, og det kunne under disse omstændigheder konkluderes, at disse dele kom fra Kina. Alle ovennævnte påstande blev derfor afvist.

(102)

På dette grundlag blev det konkluderet, at virksomheden var involveret i en samleproces. Det kunne således bekræftes, at der i Pakistan forekommer samleprocesser i forbindelse med omgåelse af de gældende foranstaltninger i Pakistan, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(103)

Pakistan fik GSP+-status (9) ved udgangen af 2013. Det kan ikke udelukkes, at indrømmelsen af supplerende fordele under GSP-reglerne kan have medvirket til at motivere flere virksomheder til at etablere produktionsanlæg i Pakistan og eksportere cykler til EU-markedet, men det påvirker ikke konklusionerne om, at den eneste virksomhed, der eksporterer til Unionen, er forretningsmæssigt forbundet med en srilankansk virksomhed, som er genstand for de foranstaltninger, der blev indført efter den foregående antiomgåelsesundersøgelse, og at den hovedsagelig købte dele med oprindelse i Kina.

(104)

Undersøgelsen afdækkede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for samleprocesserne end undgåelsen af de gældende foranstaltninger vedrørende den pågældende vare. Der blev ikke fundet andre elementer end tolden, der kunne betragtes som en kompensation for omkostningerne til samleprocesser.

(105)

De pakistanske myndigheder fremsatte ingen bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger.

(106)

Undersøgelsen har vist, at ændringen i mønstret for handelen skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger anden økonomisk begrundelse end indførelsen af tolden.

(107)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 23, at eksporten fra en af de to samarbejdsvillige virksomheder i virkeligheden blev foretaget af to ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder. En af disse handelsvirksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, udførte lignende operationer i Sri Lanka, hvilket blev konstateret i forbindelse med den foregående antiomgåelsesundersøgelse.

(108)

To virksomheder i Filippinerne samarbejdede ved at fremlægge oplysninger i deres fritagelsesformularer, jf. betragtning 24. Eksporten fra disse virksomheder udgjorde den samlede import fra Filippinerne til Unionen i rapporteringsperioden.

(109)

Undersøgelsen påviste ingen omladningspraksis af produkter fra Kina via Filippinerne.

(110)

Råvarernes oprindelse (cykeldele) og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver samarbejdsvillig virksomhed med henblik på at fastslå, om samleprocesser i Filippinerne omgår de gældende foranstaltninger i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(111)

For en af de to virksomheder i Filippinerne udgjorde råvarerne fra Kina (cykeldele) ikke 60 % eller mere af den samlede værdi af dele i den færdige vare. Det var således ikke nødvendigt at undersøge, om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen overstiger 25 % af produktionsomkostningerne.

(112)

Hvad angår den anden virksomhed, blev konklusionerne, jf. betragtning 25-44, til dels baseret på grundforordningens artikel 18, stk. 1. Det blev konstateret, at denne virksomhed var forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk producent af cykler, som er genstand for foranstaltningerne. Virksomheden købte næsten alle dele fra Kina, og råvarer (cykeldele) med oprindelse i Kina udgjorde således mere end 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgik i den færdige vare. Desuden måtte visse omkostningselementer revideres, jf. betragtning 41-43. Der blev anvendt en mere pålidelig afskrivningsperiode for bygningerne, produktivitetstallet (den producerede mængde divideret med antallet af medarbejdere) for en egentlig filippinsk producent blev anvendt til at beregne et mere pålideligt antal medarbejdere for den produktionsmængde, der blev angivet af virksomheden, og det gennemsnitlige elforbrug pr. cykel for en egentlig filippinsk producent blev anvendt til at beregne mere pålidelige elektricitetsomkostninger pr. cykel.

(113)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en virksomhed, at den ikke var i stand til at kontrollere de data, der blev anvendt fra den egentlige filippinske producent, da de ikkefortrolige data fra den egentlige producent var ufuldstændige. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen ikke kan fremlægge de nøjagtige data fra den egentlige filippinske producent, da disse oplysninger er fortrolige. De ikkefortrolige data fremlægges generelt i form af indekserede tal, men i denne sag har Kommissionen desuden forsynet virksomheden med data fra den egentlige producent i intervalform med en minimums- og maksimumsværdi, hvilket dermed giver mere fyldestgørende oplysninger end et indeks. Virksomheden fik således detaljerede data til at forstå grundlaget for justeringen af omkostningerne og fremsætte bemærkninger. Endelig anmodede virksomheden i denne sag ikke høringskonsulenten om at gribe ind.

(114)

Samme virksomhed bekræftede, at den ikke påstod, at den overholdt kravet om mindre end 60 % i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Den påstod dog, at Kommissionens beregning af 25 %-værditilvæksten ikke var korrekt, da den ikke omfattede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og fortjeneste, da Kommissionen havde adskilt værditilvæksten til råvarerne fra værditilvæksten til importerede rammer, og da Kommissionen for det tredje kun havde taget højde for værditilvæksten i forhold til de dele, der blev indkøbt fra Kina. Disse påstande er, som forklaret i det følgende, baseret på en fejlfortolkning af de relevante bestemmelser i grundforordningen.

(115)

For det første er de omkostninger, der medtages i beregningen af værditilvæksten, omkostninger påløbet i forbindelse med produktionsprocessen, som medfører en øget værdi af den færdige vare i tillæg til de oprindelige omkostninger (f.eks. arbejdskraftomkostninger ved produktionen, produktionsomkostninger, afskrivning af samleanlæg, internt fremstillede dele), jf. betragtning 80. Disse omkostninger afholdes i løbet af produktionsprocessen. Omkostninger afholdt af virksomheden, som ikke har forbindelse til produktionsprocessen i rapporteringsperioden, medtages derfor ikke i beregningen af værditilvæksten. Salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger er derfor ikke medtaget i beregningen af værditilvæksten, da disse omkostninger ikke har forbindelse til produktionsprocessen og ikke forøger produktets merværdi. Fortjenesten kan heller ikke medregnes, da den ikke bidrager til værditilvæksten. Den er desuden baseret på ledelsesbeslutninger og markedskræfterne.

(116)

Hvad angår den anden påstand, skal det i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), bemærkes, at virksomheden ikke medtog indkøbte dele i beregningen af værditilvæksten. Beregningen af værditilvæksten omfatter udelukkende omkostninger, der er påløbet direkte eller indirekte som led i samleprocesser af delene.

(117)

Endelig tog Kommissionen højde for værditilvæksten i forhold til de indkøbte dele fra Kina i overensstemmelse med fastslået praksis og grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Selv om denne regel ikke var blevet anvendt i den foreliggende sag, ville dette under alle omstændigheder ikke have påvirket Kommissionens konklusion om, at virksomheden ikke overholder kravet om 25 % værditilvækst, da over 80 % af delene indkøbtes fra Kina.

(118)

Desuden anfægtede virksomheden Kommissionens justering af omkostningerne (arbejdskraft-, energi- og afskrivningsomkostninger samt bonus til ledere). Hvad angår arbejdskraftomkostningerne, påstod virksomheden, at Kommissionen uden grund så bort fra de indirekte arbejdskraftomkostninger og ikke havde påvist, at de indberettede arbejdskraftomkostninger var upålidelige. Vedrørende energiomkostningerne påstod virksomheden, at energiomkostningerne kan variere blandt produktionsanlæggene afhængigt af varetypen og arbejdstiden. Vedrørende afskrivningsomkostningerne gentog virksomheden sin tidligere påstand om, at virksomhedens regnskaber blev revideret, og at Kommissionens justering af bonusserne til virksomhedens ledelse var vilkårlig.

(119)

Selv om virksomheden påstod, at den producerer rammer, hvilket dog, jf. betragtning 35, ikke kunne bekræftes under kontrolbesøget, fremlagde den på intet tidspunkt i undersøgelsen de faktiske produktionsomkostninger for rammerne. Virksomheden fremlagde kumulerede produktionsomkostninger for rammer og samling af cykler. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere, om virksomhedens enhedsproduktionsomkostninger for rammer var pålidelige. Der mindes om, at virksomheden ifølge oplysningerne i svaret på mangelskrivelsen købte hovedparten af rammerne fra Kina, og derfor afholdtes de indberettede produktionsomkostninger hovedsagelig i forbindelse med samling af cykler. Ved at sammenligne virksomhedens indberettede omkostninger med lignende omkostninger hos en egentlig filippinsk producent konkluderede Kommissionen, at virksomhedens indberettede omkostninger ikke kunne være afholdt i produktionsprocessen, og at nogle af disse var andre omkostninger.

(120)

Vedrørende arbejdskraftomkostningerne så Kommissionen ikke bort fra virksomhedens indirekte arbejdskraftomkostninger, men inkluderede dem derimod i de samlede arbejdskraftomkostninger sammen med de direkte arbejdskraftomkostninger. Under kontrolbesøget indsamlede Kommissionen detaljerede oplysninger om antallet af medarbejdere og deres produktivitet i de vigtigste produktionsområder hos den egentlige filippinske producent. Sammenligningen af de data, som virksomheden indsendte, og de lignende data fra den egentlige filippinske producent viste, at virksomheden havde overdrevet antallet af medarbejdere, der reelt var involveret i afdelingen for rammer og gafler, afdelingen for samling af cykler, afdelingen for samling af hjul og afdelingen for kvalitetskontrol. Justeringen af virksomhedens arbejdskraftomkostninger til produktions- og færdiggørelsesprocessen var derfor berettiget.

(121)

Vedrørende energiomkostningerne er Kommissionen bekendt med, at energiforbruget kan variere fra en producent til en anden. Aktiviteterne hos den egentlige filippinske producent er nemlig mere komplekse end hos virksomheden og kræver derfor et større energiforbrug. Kommissionens metode stiller derfor ikke den pågældende virksomhed ringere.

(122)

Hvad angår afskrivningsudgifterne, er der i de reviderede regnskaber ingen forklaring på bygningernes levetid. Det skal erindres, at Kommissionen under kontrolbesøget gentagne gange anmodede virksomheden om at fremlægge dokumentation for bygningernes opførelsesår og en vurdering fra virksomhedens revisor vedrørende afskrivningsperioden for bygningerne. Virksomheden fremlagde ikke disse oplysninger og påstod derimod, at den ikke behøvede at fremlægge dokumentation for Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen, idet virksomheden var blevet revideret af de lokale skattemyndigheder. Kommissionen justerede derfor afskrivningsbeløbet ved hjælp af en afskrivningsperiode, der var i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder.

(123)

Endelig skal det vedrørende bonus til produktionsledere og udenlandske ledere bemærkes, at sådanne omkostninger og navnlig værdien af disse omkostninger ikke har forbindelse til produktionsprocessen og produktionsmængden. Der er tale om administrative omkostninger, som ikke medtages i beregningen af værditilvæksten.

(124)

Ovennævnte påstande blev derfor afvist.

(125)

Den reviderede værditilvækst til de indførte dele i løbet af virksomhedens samleproces udgjorde på dette grundlag ikke mere end 25 % af virksomhedens produktionsomkostninger.

(126)

Det kunne derfor bekræftes, at der i Filippinerne forekommer samleprocesser i forbindelse med omgåelse af de gældende foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(127)

Filippinerne fik GSP+-status ved udgangen af 2014, længe efter at de to filippinske producenter var blevet etableret.

(128)

Undersøgelsen afdækkede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for samleprocesserne end undgåelse af de gældende foranstaltninger vedrørende den pågældende vare. Der blev ikke fundet andre elementer end tolden, der kunne betragtes som en kompensation for omkostningerne til samleprocesser.

(129)

De filippinske myndigheder fremsatte ingen bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger.

(130)

Undersøgelsen har vist, at ændringen i mønstret for handelen skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger anden økonomisk begrundelse end indførelsen af tolden.

(131)

I vurderingen af, hvorvidt de importerede varer i form af mængder og priser havde undergravet de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger, anvendtes de mængder og eksportpriser, som de samarbejdsvillige virksomheder havde rapporteret, og Comext. Eksportpriserne blev sammenlignet med den skadestærskel, som senest var blevet fastlagt for EU-producenterne, dvs. i den interimsundersøgelse, som afsluttedes i 2013, og som er omtalt i betragtning 4.

(132)

Sammenligningen af den skadestærskel, som blev fastlagt i interimsundersøgelsen i 2013, og den vejede gennemsnitlige eksportpris i rapporteringsperioden i den nuværende undersøgelse viste et væsentligt underbud for hvert af de tre pågældende lande.

(133)

Undersøgelsen konkluderede, at de producerede mængder, som omgik de gældende foranstaltninger, er betydelige, og at de sandsynligvis vil stige markant i fremtiden i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft.

(134)

Undersøgelsen viste, at samleprocesser nemt kan etableres og stoppes på kort tid. Dette ses af et mønster med samleprocesser, der blev flyttet fra et land til et andet, så snart Kommissionen havde indledt en antiomgåelsesundersøgelse. Det blev desuden konkluderet, at visse virksomheder, som er genstand for denne undersøgelse, var forretningsmæssigt forbundet med virksomheder, der allerede er genstand for foranstaltninger, eller eksporterede til EU-markedet via den samme ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed.

(135)

Det blev derfor konkluderet, at de gældende foranstaltninger undergraves af de importerede varer, der er genstand for denne undersøgelse, for så vidt angår mængde og priser.

(136)

Endelig blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den normale værdi, som tidligere blev fastslået for den pågældende vare.

(137)

I den interimsundersøgelse, der afsluttedes i 2013, jf. betragtning 4, blev den normale værdi fastsat på grundlag af priser i Mexico, der i forbindelse med denne undersøgelse fandtes at være et passende markedsøkonomisk referenceland for Kina (»den normale værdi, som tidligere var blevet fastslået«).

(138)

Det konstateredes, at en væsentlig del af den cambodjanske eksport reelt blev produceret i Cambodja og eksporteret af tre cambodjanske virksomheder, som ikke var involveret i omgåelsespraksis, jf. betragtning 75. For at fastslå eksportprisen på den eksport fra Cambodja, der er omfattet af omgåelsespraksis, blev kun eksporten fra producenter/eksportører, der er involveret i omgåelse, taget i betragtning. Disse data blev også krydstjekket med data fra Comext.

(139)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således foretaget justeringer for forskelle i de transport-, håndterings-, lastnings- og emballeringsomkostninger, som virksomhederne anførte i deres fritagelsesformularer.

(140)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Cambodja i rapporteringsperioden, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(141)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt betydelig dumping sted.

(142)

Efter fremlæggelsen af oplysninger ønskede Cambodjas handelsministerium en afklaring af, hvorvidt dumpingkonklusionerne i betragtning 141 kun var baseret på eksporten fra de virksomheder, der omgik foranstaltningerne, og om Kommissionen fandt bevis for dumping fra de egentlige cambodjanske virksomheders side.

(143)

Det bekræftes i denne forbindelse, at der, jf. betragtning 138, blev set bort fra eksporten fra den egentlige cambodjanske producent med henblik på beregningen af dumpingmargenen, jf. grundforordningens artikel 13. Desuden kræver grundforordningens artikel 13 ikke en undersøgelse af dumpingpraksis hos egentlige producenter i Cambodja.

(144)

Eksportprisen blev fastslået på grundlag af den samarbejdsvillige virksomheds gennemsnitlige eksportpris for cykler i rapporteringsperioden og krydstjekket med data fra Comext.

(145)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev følgelig foretaget justeringer for håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, fragt i det pågældende land samt emballeringsomkostninger, som virksomheden havde anført i sin fritagelsesformular og suppleret under kontrolbesøget.

(146)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Pakistan i rapporteringsperioden, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(147)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt betydelig dumping sted.

(148)

Det konstateredes, at en væsentlig del af den filippinske eksport reelt blev produceret i Filippinerne og eksporteret af en filippinsk virksomhed, som ikke var involveret i omgåelsespraksis, jf. betragtning 111. For at fastslå eksportprisen på den eksport fra Filippinerne, der er omfattet af omgåelsespraksis, blev kun eksporten fra den producent/eksportør, der er involveret i omgåelse, taget i betragtning. Der blev dog, jf. betragtning 40 og 44, set bort fra eksportprisen fra den virksomhed, der er involveret i omgåelse, og virksomhedens eksportpris blev fastlagt på grundlag af data fra Comext.

(149)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således foretaget justeringer for forskelle i de transport-, forsikrings-, håndterings-, lastnings- og emballeringsomkostninger, som den samarbejdsvillige virksomhed anførte i sin fritagelsesformular.

(150)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, som tidligere var blevet fastslået, og de vejede gennemsnitlige eksportpriser fra Filippinerne i rapporteringsperioden, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(151)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt betydelig dumping sted.

(152)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en virksomhed, at den dumpingmargen, der var blevet beregnet i henhold til grundforordningens artikel 13, var lavere end tolden i de gældende foranstaltninger, og at udvidelsen af foranstaltningerne derfor ikke var berettiget. Som det fremgår af det ovenstående, er betingelserne for at anvende foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, som adskiller sig fra foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 5, opfyldt. Påstanden afvises derfor.

(153)

Ud fra ovenstående konkluderer Kommissionen, at den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Kina blev omgået ved omladning via Cambodja og via samleprocesser i Cambodja, Pakistan og Filippinerne, jf. grundforordningens artikel 13.

(154)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina derfor udvides til at gælde importen af samme vare afsendt direkte eller indirekte fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Cambodja, Pakistan og Filippinerne.

(155)

De foranstaltninger, der skal udvides, bør være dem, der i henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 502/2013, er gældende »for alle andre virksomheder«, dvs. en endelig antidumpingtold på 48,5 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(156)

Der bør opkræves told på den registrerede import af cykler afsendt fra Cambodja, Pakistan og Filippinerne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(157)

En cambodjansk virksomhed anmodede om, at der retfærdighedsvis ikke opkrævedes told på importen af virksomhedens varer, som var blevet registreret. Da der ikke findes et retsgrundlag herfor og for at sikre effektive foranstaltninger, blev anmodningen afvist.

(158)

De fem virksomheder i Cambodja, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en fritagelsesformular.

(159)

Det blev konstateret, at tre ud af de fem samarbejdsvillige virksomheder i Cambodja, som anmodede om en fritagelse fra de mulige udvidede foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, ikke var involveret i omgåelsespraksis, jf. betragtning 75. To af disse producenter kunne desuden godtgøre, at de ikke er forretningsmæssigt forbundet med producenter/eksportører involveret i omgåelsespraksis eller nogen af de kinesiske producenter/eksportører af cykler. Disse to virksomheder kunne derfor indrømmes en fritagelse fra de udvidede foranstaltninger.

(160)

Det blev konstateret, at den tredje virksomhed ikke var involveret i omgåelsespraksis som omfattet af denne undersøgelse, jf. betragtning 75, men det blev konkluderet, at virksomheden var forretningsmæssigt forbundet med en kinesiske producent/eksportør af cykler. Undersøgelsen viste dog ingen beviser for, at dette forretningsmæssige forhold blev indgået eller anvendt til at omgå de gældende foranstaltninger. Det forretningsmæssige forhold blev nemlig indgået før indførelsen af foranstaltningerne i 1993, og den nuværende undersøgelse viste ingen tegn på et kontraktuelt forhold mellem disse to virksomheder. Som det fremgår af indledningsforordningen, kan der selv når producenter er forretningsmæssigt forbundet med virksomheder, som er genstand for de oprindelige foranstaltninger, stadig indrømmes en fritagelse, hvis der ikke foreligger bevis for, at det forretningsmæssige forhold med virksomheder, som er genstand for de oprindelige foranstaltninger, blev indgået eller anvendt til at omgå de oprindelige foranstaltninger. Da der ikke blev fundet bevis herpå, kunne virksomheden derfor indrømmes fritagelse fra de udvidede foranstaltninger.

(161)

Hvad angår de to andre virksomheder, der anmodede om en fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, blev det i betragtning 76 konkluderet, at disse virksomheder var involveret i omgåelsespraksis. Disse virksomheder kunne derfor, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, ikke indrømmes en fritagelse.

(162)

En virksomhed i Pakistan, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en fritagelsesformular.

(163)

Det blev i betragtning 102 konstateret, at den anden virksomhed var involveret i omgåelsespraksis. Virksomheden kunne derfor, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, ikke indrømmes en fritagelse.

(164)

De to virksomheder i Filippinerne, som anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(165)

Det blev konstateret, at én virksomhed ikke var involveret i omgåelsespraksis som omfattet af denne undersøgelse, jf. betragtning 111. Denne producent kunne desuden godtgøre, at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de virksomheder, der var involveret i omgåelsespraksis eller nogen af de kinesiske producenter/eksportører af cykler. Virksomheden kunne derfor indrømmes fritagelse fra de udvidede foranstaltninger.

(166)

Som det fremgår af betragtning 112 og 125, blev det konkluderet, at den anden virksomhed var involveret i omgåelsespraksis og kunne derfor, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, ikke indrømmes en fritagelse.

(167)

Det vurderes, at der er behov for særlige foranstaltninger i dette tilfælde for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af disse fritagelser. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder skal fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den udvidede antidumpingtold.

(168)

Uden at dette berører anvendelsen af grundforordningens artikel 11, stk. 3, vil det blive krævet, at andre producenter/eksportører i Cambodja, Pakistan og Filippinerne, som ikke gav sig til kende i forbindelse med denne procedure, som ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i rapporteringsperioden, og som overvejer at indgive en anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, udfylder en fritagelsesformular for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om en fritagelse vil være berettiget. En sådan fritagelse kan indrømmes efter en vurdering af markedssituationen for den undersøgte vare, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, indkøb og salg samt sandsynligheden for videreførelse af en praksis, for hvilken der ikke er tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse, samt bevis for dumping. Kommissionen vil normalt også aflægge kontrolbesøg på stedet. Anmodninger bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og salg.

(169)

Hvis en fritagelse er berettiget, ændres de gældende udvidede foranstaltninger i overensstemmelse hermed. Kommissionen vil efterfølgende overvåge den pågældende fritagelse for at sikre overholdelse af de betingelser, på hvilke den er givet.

(170)

Den 13. marts 2015 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og parterne blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Der blev modtaget bemærkninger fra Cambodjas handelsministerium, to virksomheder i Cambodja, en virksomhed i Pakistan og en virksomhed i Filippinerne. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne. Ingen af de fremsatte påstande gav anledning til at ændre de endelige konklusioner.

(171)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —