30.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/24


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/678

af 29. april 2015

om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for tomater, agurker, spisedruer, abrikoser, kirsebær, undtagen surkirsebær, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) skal der føres tilsyn med importen af de produkter, der er anført i bilag XVIII. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2012, 2013 og 2014 foretages en ændring af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær, fra den 1. maj 2015, og tomater, spisedruer, abrikoser, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer fra den 1. juni 2015.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af læsbarhedsgrunde bør nævnte forordnings bilag XVIII udskiftes i sin helhed.

(4)

Da det er nødvendigt at sikre, at denne foranstaltning finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte oplysninger er blevet stillet til rådighed, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag XVIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 udskiftes de mængder, som udløser tillægstold for tomater, agurker, spisedruer, abrikoser, kirsebær, undtagen surkirsebær, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer med de mængder, der er angivet i den tilsvarende kolonne i det nævnte bilag som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Nærværende forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.


BILAG

»BILAG XVIII

TILLÆGSIMPORTTOLD: AFSNIT IV, KAPITEL I, AFDELING 2

Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen for kun at være vejledende. Anvendelsesområdet for tillægstolden i dette bilag bestemmes af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Anvendelsesperiode

Udløsningsmængde (ton)

78.0015

0702 00 00

Tomater

1. oktober til 31. maj

451 045

78.0020

1. juni til 30. september

29 768

78.0065

0707 00 05

Agurker

1. maj til 31. oktober

16 093

78.0075

1. november til 30. april

13 271

78.0085

0709 91 00

Artiskokker

1. november til 30. juni

7 421

78.0100

0709 93 10

Courgetter

1. januar til 31. december

263 359

78.0110

0805 10 20

Appelsiner

1. december til 31. maj

251 798

78.0120

0805 20 10

Klementiner

1. november til slutningen af februar

81 399

78.0130

0805 20 30

0805 20 50

0805 20 70

0805 20 90

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas), wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter

1. november til slutningen af februar

101 160

78.0155

0805 50 10

Citroner

1. juni til 31. december

302 950

78.0160

1. januar til 31. maj

41 410

78.0170

0806 10 10

Spisedruer

21. juli til 20. november

68 450

78.0175

0808 10 80

Æbler

1. januar til 31. august

558 203

78.0180

1. september til 31. december

464 902

78.0220

0808 30 90

Pærer

1. januar til 30. april

184 269

78.0235

1. juli til 31. december

235 468

78.0250

0809 10 00

Abrikoser

1. juni til 31. juli

5 422

78.0265

0809 29 00

Kirsebær, undtagen surkirsebær

21. maj til 10. august

29 831

78.0270

0809 30

Ferskner, herunder blodferskner og nektariner

11. juni til 30. september

4 701

78.0280

0809 40 05

Blommer

11. juni til 30. september

17 825«