13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/418

af 12. marts 2015

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 13, stk. 2, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aktivstoffet Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (2) ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (3) i overensstemmelse med proceduren i artikel 24b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 (4). Efter at direktiv 91/414/EØF blev afløst af forordning (EF) nr. 1107/2009, betragtes dette stof som godkendt i henhold til nævnte forordning og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5).

(2)

I overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EF) nr. 2229/2004 forelagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) den 18. december 2013 Kommissionen sin vurdering af udkastet til revideret vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat (6). Autoriteten meddelte anmelderen sin vurdering af Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat.

(3)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at fremsætte bemærkninger til udkastet til revideret vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat. Udkastet til revideret vurderingsrapport og autoritetens konklusioner blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og behandlingen blev afsluttet den 12. december 2014 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat.

(4)

Det bekræftes, at aktivstoffet Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(5)

Det er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne for Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(6)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(3)  Kommissionens direktiv 2008/127/EF af 18. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage en række aktivstoffer (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 89).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 af 3. december 2004 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 379 af 24.12.2004, s. 13).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(6)  Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl acetate. EFSA Journal 2014; 12(12):3526. Foreligger online: www.efsa.europa.eu/efsajournal.htm


BILAG

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 affattes række 258 om aktivstoffet Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat således:

Nr.

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed

Godkendelsesdato

Udløbsdato for stoffets godkendelse

Særlige bestemmelser

»258

Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat

CAS-nr.: 78617-58-0

CIPAC-nr.: 974

Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat

≥ 75 %

1. september 2009

31. august 2019

DEL A

Må kun tillades anvendt som lokkemiddel.

DEL B

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat (SANCO/2649/2008), særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

Anmelderen fremlægger bekræftende oplysninger om:

1)

specifikationen af det tekniske materiale som industrielt fremstillet, herunder oplysninger om relevante urenheder

2)

vurdering af eksponeringsrisiko for brugerne, arbejdstagerne og tilstedeværende

3)

stoffets skæbne og opførsel i miljøet

4)

vurdering af eksponeringsrisiko for organismer, der ikke er målarter.

Anmelderen forelægger Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten de oplysninger, der er angivet i punkt 1), senest den 30. juni 2015 og de oplysninger, der er angivet i punkt 2), 3) og 4), senest den 31. december 2016.«