25.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/292

af 24. februar 2015

om godkendelse af kuldioxid som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 15

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 90, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Nederlandene modtog den 22. februar 2012 en ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) om optagelse af aktivstoffet kuldioxid i direktivets bilag I til anvendelse i produkttype 15, fuglebekæmpelsesmidler, som defineret i direktivets bilag V.

(2)

Nederlandene forelagde den 30. august 2013 Kommissionen vurderingsrapporten og de tilhørende henstillinger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF.

(3)

Den 17. juni 2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(4)

Det fremgår af udtalelsen, at de biocidholdige produkter, der anvendes til produkttype 15, og som indeholder kuldioxid, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(5)

Derfor bør kuldioxid godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 15, forudsat at de pågældende specifikationer og betingelser er opfyldt.

(6)

Da der i vurderingerne ikke blev taget højde for nanomaterialer, bør godkendelserne ikke omfatte disse materialer i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kuldioxid godkendes som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 15, så længe de i bilaget anførte specifikationer og betingelser overholdes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).


BILAG

Almindeligt anvendt navn

IUPAC-navn

Identifikationsnr.

Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for godkendelsen

Produkttype

Særlige betingelser (2)

Carbondioxid

IUPAC-navn:

Kuldioxid

EF-nr.: 204-696-9

CAS-nr.: 124-38-9

999 ml/l

1. juni 2015

31. maj 2025

15

Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, den risiko og den effektivitet, der er forbundet med alle anvendelser, der er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan.

For biocidholdige produkter — godkendelser gives på følgende betingelser:

1)

Produkterne må kun leveres til og benyttes af uddannede fagfolk.

2)

Passende foranstaltninger, herunder om nødvendigt tilrådighedsstillelse af personlige værnemidler, skal træffes for at beskytte brugerne.

3)

Passende foranstaltninger, som f.eks. udelukkelse fra behandlingsområdet, skal træffes for at beskytte omkringstående.

4)

Anvendelsesdosis og brugsanvisning skal sikre, at fuglene aflives uden unødig smerte og lidelse.

5)

Anvendelsesbetingelserne skal præcisere, at kuldioxid skal anvendes som en sidste udvej i forbindelse med en strategi for integreret bekæmpelse af skadegørere, hvis mål skal være at begrænse brugen af et sådant produkt.


(1)  Renheden som angivet i denne kolonne er det minimum af renheden af det aktivstof, der er anvendt til vurderingen efter artikel 8 i forordning (EU) nr. 528/2012. Aktivstoffet i det produkt, der bringes i omsætning, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.

(2)  Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI til forordning (EU) nr. 528/2012 findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/environment/chemicals/biocides/index_en.htm.