6.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/176

af 5. februar 2015

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Prekmurska gibanica (GTS))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Sloveniens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den garanterede traditionelle specialitet »Prekmurska gibanica«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 172/2010 (2).

(2)

Eftersom der ikke er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende vedrørende betegnelsen »Prekmurska gibanica« (GTS), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 172/2010 af 1. marts 2010 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Prekmurska gibanica (GTS)) (EUT L 51 af 2.3.2010, s. 11).

(3)   EUT C 297 af 4.9.2014, s. 15.