6.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/2


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/174

af 5. februar 2015

om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) er der opstillet en EU-liste over godkendte stoffer (»EU-listen«), der kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande.

(2)

Vinsyre (MKF-stof nr. 161 (MKF: »materiale i kontakt med fødevarer«)) blev vurderet af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i 1991 (3). Komitéen afgav kun en positiv udtalelse for den naturligt forekommende form for vinsyre (L-(+)-vinsyre). Den udelukkede udtrykkeligt DL-formen for vinsyre. Det fulgte af komitéens vurdering, at det kun er L-(+)-vinsyre, der ikke bringer menneskers sundhed i fare, mens dette ikke er påvist for alle andre former af stoffet. Som følge heraf bør det fremgå klart af stoffets navn i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, at der kun er tale om L-(+)-vinsyre. Navnet på MKF-stof nr. 161 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vedtog en udtalelse med en revurdering af det tolerable daglige indtag (»TDI«) af phenol (4). Phenol (MKF-stof nr. 241) indgår som et udgangsstof i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011. Den fælles specifikke migrationsgrænse (»SMG«) på 60 mg/kg, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 10/2011, gælder for stoffet. Ved revurderingen af phenol nedsatte autoriteten TDI fra 1,5 mg/kg legemsvægt/dag til 0,5 mg/kg legemsvægt/dag. Autoriteten bemærkede, at eksponeringen fra alle kilder lå over TDI, mens eksponeringen fra materialer i kontakt med fødevarer sandsynligvis ville ligge tæt på TDI. Ud over TDI skulle der anvendes en tildelingskoefficient på 10 % for eksponeringen fra materialer i kontakt med fødevarer for at opnå tilstrækkelig nedsættelse af eksponeringen for phenol. Ved fastsættelsen af migrationsgrænsen er der taget hensyn til en konventionel eksponeringsantagelse af, at en person med en legemsvægt på 60 kg indtager 1 kg fødevarer dagligt. På grundlag af TDI, tildelingskoefficienten og eksponeringsantagelsen bør der derfor fastsættes en specifik migrationsgrænse på 3 mg/kg for phenol for at sikre, at phenol ikke bringer menneskers sundhed i fare.

(4)

1,4-butandiolformal (MKF-stof nr. 344) blev vurderet af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i 2000 (5). Komitéen konkluderede, at der bør fastsættes en SMG på 0,05 mg/kg for dette stof. Kolonne 8 i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 viser fejlagtigt, at stoffet ikke må migrere i påviselige mængder, og bør derfor berigtiges.

(5)

Komitéen foreslog, at restindholdet af stoffet 1,4-butandiolformal (MKF-stof nr. 344) i materialet blev bestemt, i stedet for at overensstemmelsen blev kontrolleret i forhold til SMG, fordi der ikke fandtes nogen egnet metode til at bestemme stoffet i en fødevare eller en simulator. I dag findes der egnede metoder til at bestemme stoffet i en fødevare eller en simulator. Derfor bør overensstemmelseskontrol ved bestemmelse af restindholdet erstattes af migrationsundersøgelser. 1,4-butandiolformal kan hydrolyseres i kontakt med fødevarer eller simulatorer og danne 1,4-butandiol (MKF-stof nr. 254) og formaldehyd (MKF-stof nr. 98). Derfor bør de samlede specifikke migrationsgrænser, der er fastsat for disse stoffer, ikke overskrides. Som følge heraf bør 1,4-butandiolformal føjes til grupperestriktion 15 og 30. Da hydrolyse kun forekommer i visse tilfælde, bør der i tabel 3 tilføjes regler om, hvornår der er behov for overensstemmelseskontrol for disse grupperestriktioner.

(6)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (6) om en eventuel udvidelse af anvendelsen af udgangsstof 1,4:3,6-dianhydrosorbitol (MKF-stof nr. 364) til anvendelse som comonomer til fremstilling af polyestere, hvis det anvendes i mængder på op til 40 molprocent af diolkomponenten i kombination med ethylenglycol og/eller 1,4-bis(hydroxymethyl)cyclohexan, og hvis polyestere fremstillet under anvendelse af 1,4:3,6-dianhydrosorbitol sammen med 1,4-bis(hydroxymethyl)cyclohexan ikke anvendes i kontakt med fødevarer, der indeholder mere end 15 % alkohol. Udvidelsen af anvendelsen af stoffet til de nye specifikationer bringer ikke menneskers sundhed i fare, hvis disse betingelser er opfyldt. Derfor bør godkendelsen af MKF-stof nr. 364 ændres, ved at de supplerende specifikationer tilføjes.

(7)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (7) om eventuel udvidelse af anvendelsen af stoffet kaolin (MKF-stof nr. 410) til at omfatte partikler i nanoform med en tykkelse på mindre end 100 nm og med et indhold på op til 12 % i ethylenvinylalkohol(»EVOH«)-copolymer. Udvidelsen af anvendelsen af stoffet til den nye specifikation bringer ikke menneskers sundhed i fare, hvis disse betingelser er opfyldt. Derfor bør godkendelsen af MKF-stof nr. 410 ændres, ved at der tilføjes en specifikation og restriktion vedrørende partikelstørrelse.

(8)

På EU-listen er der opført et stof med betegnelsen »kul, aktivt« (MKF-stof nr. 713, CAS-nr. 64365-11-3). Der anvendes også et andet stof på markedet med betegnelsen »aktivt kul« (CAS-nr. 7440-44-0). I praksis er de to stoffer identiske, og deres navne anvendes i flæng og er synonyme. Det bør derfor præciseres, at MKF-stof nr. 713 er stoffet med betegnelsen »kul, aktivt« og gælder for begge CAS-numre. Godkendelsen af MKF-stof nr. 713 bør derfor ændres ved, at CAS-nummeret for aktivt kul tilføjes.

(9)

På grundlag af nye toksikologiske data vedtog autoriteten en positiv videnskabelig udtalelse (8), som giver mulighed for at forhøje migrationsgrænsen for additivet 1,3,5-tris(2,2-dimethylpropanamid)benzen (MKF-stof nr. 784) til 5 mg/kg fødevarer. Godkendelsen af MKF-stof nr. 784 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Den restriktion, der er defineret for polyethylenglycol(EO = 1-50)ethere af lineære og forgrenede primære (C8-C22) alkoholer (MKF-stof nr. 799), vedrører renhedskriterierne for ethylenoxid i Kommissionens direktiv 2008/84/EF (9). Dette direktiv blev ophævet ved Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (10), hvori renhedskriterierne for visse fødevaretilsætningsstoffer specificeres, ligesom der fastsættes et maksimalt ethylenoxidindhold for disse tilsætningsstoffer. Dette maksimumsindhold bør også gælde for stoffer med MKF-stof nr. 799.

(11)

Stofgruppen »fedtsyrer (C8-C22), esterificeret med pentaerythritol« (MKF-stof nr. 880) er opført i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 med CAS-nr. 85116-93-4. Dette CAS-nummer refererer kun til en undergruppe af MKF-stof nr. 880 og er derfor ikke dækkende. For gruppen med MKF-stof nr. 880 er der ikke defineret noget CAS-nummer. Derfor bør angivelsen for MKF-stof nr. 880 i tabel 1 i bilag I ændres ved, at CAS-nummeret udgår.

(12)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (11) om eventuel udvidelse af anvendelsen af stoffet 2,2,4,4-tetramethylcyclobutan-1,3-diol (MKF-stof nr. 881) til engangsanvendelser. Det blev konkluderet i udtalelsen, at stoffet i forbindelse med engangsanvendelser ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis det anvendes som comonomer til fremstilling af polyestere i mængder på op til 35 molprocent af diolkomponenten, i kontakt med alle andre fødevaretyper end spiritus og meget fedtholdige fødevarer, som simuleres med fødevaresimulator D2 (vegetabilsk olie) til langtidsopbevaring ved stuetemperatur eller derunder og varmpåfyldning (hotfill). I vurderingen beskæftigede autoriteten sig kun med migrationsundersøgelser med 10 % ethanol og 3 % eddikesyre som grundlag for en fuldstændig vurdering. Derfor bør den udvidede anvendelse heller ikke omfatte fødevarer med et alkoholindhold på over 10 %. Hvis den tilladte anvendelse af dette stof derfor udvides i overensstemmelse hermed og omfatter de nye specifikationer, bringer brugen af dette stof ikke menneskers sundhed i fare. Godkendelsen af MKF-stof nr. 881 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Autoriteten vedtog en videnskabelig udtalelse (12) om anvendelsen af tre nye stoffer i nanoform (butadien-ethylacrylat-methylmethacrylat-styren)-copolymer tværbundet med divinylbenzen (MKF-stof nr. 859), (butadien-ethylacrylat-methylmethacrylat-styren)-copolymer ikke tværbundet (MKF-stof nr. 998) og (butadien-ethylacrylat-methylmethacrylat-styren)-copolymer tværbundet med 1,3-butandioldimethacrylat (MKF-stof nr. 1043). Autoriteten har ingen sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis disse stoffer anvendes ved en maksimal kombineret vægtprocent på 10 % w/w i ikke blødgjort polyvinylchlorid i kontakt med alle fødevaretyper ved stuetemperatur eller derunder, herunder langtidsopbevaring, og når de anvendes enkeltvis eller sammen som additiver, og når partiklernes diameter er større end 20 nm, og mindst 95 % af dem har en diameter på over 40 nm. Derfor bringer anvendelsen af disse stoffer under iagttagelse af nævnte specifikationer ikke menneskers sundhed i fare, og de bør opføres i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011.

(14)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (13) om anvendelsen af det nye polymerisationshjælpestof 2H-perfluor-[(5,8,11,14-tetramethyl)-tetraethylenglycol-ethylpropylether] (MKF-stof nr. 903). Stoffet bør kun anvendes som polymerisationshjælpestof ved polymerisation af fluorpolymerer. Under den proces bør de betingelser for sintring og forarbejdning, der er fastsat i udtalelsen, opfyldes. Anvendelsen af dette stof under iagttagelse af nævnte specifikationer bringer ikke menneskers sundhed i fare, og det bør opføres i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011.

(15)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (14) om anvendelsen af det nye additiv ethylen-vinylacetat-copolymervoks (MKF-stof nr. 969), forudsat at stoffet anvendes som additiv i en koncentration på højst 2 % w/w udelukkende i polyolefinmaterialer og -genstande, og migrationen af oligomerfraktion med lav molekylvægt på under 1 000 Da ikke overstiger 5 mg/kg fødevare. Anvendelsen af dette stof under iagttagelse af nævnte specifikationer bringer ikke menneskers sundhed i fare, og det bør opføres i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011.

(16)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (15) om anvendelse af det nye additiv polyglycerol (MKF-stof nr. 1017). Det blev konkluderet i udtalelsen, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis det anvendes som blødgører i koncentrationer på højst 6,5 % w/w i polymerblandinger af alifatisk-aromatiske polyestere. Da det fremgår af udtalelsen, at stoffet er et naturligt forekommende hydrolyseprodukt af et godkendt fødevaretilsætningsstof (E475), som kan anvendes i mængder på op til 10 g/kg fødevare, kan det konkluderes, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, når migrationen er over den fælles specifikke migrationsgrænse, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 10/2011. Autoriteten baserede også konklusionen på, at stoffet ikke nedbrydes under forarbejdningen til plastmateriale. Derfor vil anvendelsen af stoffet ikke bringe menneskers sundhed i fare, hvis den fælles specifikke migrationsgrænse overholdes, og det sikres, at stoffet ikke nedbrydes under forarbejdning. Dette additiv bør følgelig opføres i tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 med en yderligere specifikation, der forhindrer dets nedbrydning under forarbejdning.

(17)

Blandingen »polyethylenglycol (EO = 2-6) monoalkyl (C16-C18) ether« (MKF-stof nr. 725) er en undergruppe af blandingen »polyethylenglycol (EO = 1-50) ethere af lineære og forgrenede primære (C8-C22) alkoholer« (MKF-stof nr. 799). SMG og andre restriktioner for MKF-stof nr. 799 er baseret på en nyere videnskabelig vurdering (16). Oplysningerne vedrørende MKF-stof nr. 725 er omfattet af oplysningerne vedrørende MKF-stof nr. 799 og bør derfor udgå af tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011.

(18)

For at begrænse den administrative byrde for virksomhederne bør det indtil den 26. februar 2016 være tilladt at markedsføre plastmaterialer og -genstande, som lovligt er blevet markedsført i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) nr. 10/2011 inden nærværende forordnings ikrafttræden, og som ikke opfylder kravene i nærværende forordning. Disse materialer og genstande bør kunne forblive på markedet, indtil de eksisterende lagre er afviklet.

(19)

Forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Plastmaterialer og -genstande, der opfylder kravene i forordning (EU) nr. 10/2011, som var gældende før 26. februar 2015, kan markedsføres indtil 26. februar 2016. De pågældende plastmaterialer og -genstande kan forblive på markedet efter denne dato, indtil de eksisterende lagre er afviklet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).

(3)  Rapport fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 25. serie, EUR 13416, 1991.

(4)  EFSA Journal 2013; 11(4):3189.

(5)  Opinion of the Scientific Committee on Food on the 11th additional list of monomers and additives for food contact materials, SCF/CS/PM/GEN/M8313, november 2000.

(6)  EFSA Journal 2013; 11(6):3244.

(7)  EFSA Journal 2014; 12(4):3637.

(8)  EFSA Journal 2013; 11(7):3306.

(9)  Kommissionens direktiv 2008/84/EF af 27. august 2008 om specifikke renhedskriterier for andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EUT L 253 af 20.9.2008, s. 1).

(10)  Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).

(11)  EFSA Journal 2013; 11(10):3388.

(12)  EFSA Journal 2014; 12(4):3635.

(13)  EFSA Journal 2012; 10(12):2978.

(14)  EFSA Journal 2014; 12(2):3555.

(15)  EFSA Journal 2013; 11(10):3389.

(16)  MKF-stof nr. 725 blev evalueret af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out20_en.pdf. MKF-stof nr. 799 blev evalueret af EFSA, EFSA Journal (2008) 698-699.


BILAG

I bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Tabel 1 ændres som følger:

a)

Rækkerne vedrørende MKF-stof nr. 161, 241, 344, 364, 410, 713, 784, 799, 880 og 881 affattes således:

»161

92160

000087-69-4

L-(+)-vinsyre

ja

nej

nej

 

 

 

 

241

22960

0000108-95-2

phenol

nej

ja

nej

3

 

 

 

344

13810

0000505-65-7

1,4-butandiolformal

nej

ja

nej

0,05

15

30

 

(21)

21821

364

15404

0000652-67-5

1,4:3,6-dianhydrosorbitol

nej

ja

nej

5

 

Må kun anvendes som:

a)

comonomer i poly(ethylen-co-isosorbidterephthalat)

b)

comonomer i niveauer på op til 40 molprocent af diolkomponenten i kombination med ethylenglycol og/eller 1,4-bis(hydroxymethyl)cyclohexan til fremstilling af polyestere.

Polyestere fremstillet under anvendelse af dianhydrosorbitol sammen med 1,4-bis(hydroxymethyl)cyclohexan må ikke anvendes i kontakt med fødevarer, der indeholder mere end 15 % alkohol.

 

410

62720

0001332-58-7

kaolin

ja

nej

nej

 

 

Partikler må kun være tyndere end 100 nm, hvis indholdet af dem er mindre end 12 % w/w i et indre lag bestående af ethylenvinylalkohol-copolymer (EVOH), som indgår i en flerlagsstruktur, hvor det lag, der er i direkte kontakt med fødevaren, udgør en funktionel barriere, som forhindrer partiklers migration til fødevaren.

 

713

43480

0064365-11-3

kul, aktivt

ja

nej

nej

 

 

Kun til brug i PET i en mængde på maksimalt 10 mg/kg polymer.

Der gælder samme renhedskrav som for vegetabilsk kul (E 153), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (1), undtagen hvad angår indholdet af aske, som kan være på op til 10 % (w/w).

 

0007440-44-0

784

95420

0745070-61-5

1,3,5-tris(2,2-dimethylpropanamid) benzen

ja

nej

nej

5

 

 

 

799

77708

 

Polyethylenglycol (EO = 1-50) ethere af lineære og forgrenede primære (C8-C22) alkoholer

ja

nej

nej

1,8

 

I overensstemmelse med det maksimale ethylenoxidindhold som fastsat i renhedskriterierne for fødevaretilsætningsstoffer i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012.

 

880

31348

 

fedtsyrer (C8-C22), esterificeret med pentaerythritol

ja

nej

nej

 

 

 

 

881

25187

0003010-96-6

2,2,4,4-tetramethylcyclobutan-1,3-diol

nej

ja

nej

5

 

Kun til:

a)

genanvendte genstande til langtidsopbevaring ved stuetemperatur eller derunder og varmpåfyldning (hotfill)

b)

engangsmaterialer og -genstande som comonomer i mængder på op til 35 molprocent af polyesteres diolkomponent, og hvis disse materialer og genstande er til langtidsopbevaring ved stuetemperatur eller derunder af fødevaretyper med et alkoholindhold på op til 10 %, og for hvilke der ikke er henvist til simulator D2 i tabel 2 i bilag III. Varmpåfyldning er tilladt for den type engangsmaterialer og -genstande.

 

b)

følgende rækker indsættes i nummerorden (for MKF-stofnumrene):

»859

 

 

(butadien-ethylacrylat-methylmethacrylat-styren)-copolymer tværbundet med divinylbenzen, i nanoform

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes som partikler i ikke blødgjort PVC op til 10 % w/w i kontakt med alle fødevaretyper ved stuetemperatur eller derunder, herunder langtidsopbevaring.

Ved anvendelse sammen med stoffet med MKF-stof nr. 998 og/eller stoffet med MKF-stof nr. 1043 gælder restriktionen på 10 % w/w for summen af stofferne.

Partiklernes diameter skal være > 20 nm, og for mindst 95 % af dem skal den være > 40 nm.

 

903

 

37486-69-4

2H-perfluor-[(5,8,11,14-tetramethyl)-tetraethylenglycol-ethylpropylether]

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes som polymerisationshjælpestof ved polymerisation af fluorpolymerer bestemt til:

a)

genanvendte materialer og genstande og engangsmaterialer og -genstande, når de sintres eller forarbejdes (usintrede) ved temperaturer på 360 °C eller derover i mindst 10 min. eller ved højere temperaturer i tilsvarende kortere tid

b)

genanvendte materialer og genstande, når de forarbejdes (usintrede) ved temperaturer på 300-360 °C i mindst 10 min.

 

969

 

24937-78-8

ethylen-vinylacetat-copolymervoks

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes som polymerisk additiv i en koncentration på højst 2 % w/w i polyolefiner.

Migrationen af oligomerfraktion med lav molekylvægt på under 1 000 Da må ikke overstige 5 mg/kg fødevare.

 

998

 

 

(butadien-ethylacrylat-methylmethacrylat-styren)-copolymer ikke tværbundet, i nanoform

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes som partikler i ikke blødgjort PVC op til 10 % w/w i kontakt med alle fødevaretyper ved stuetemperatur eller derunder, herunder langtidsopbevaring.

Ved anvendelse sammen med stoffet med MKF-stof nr. 859 og/eller stoffet med MKF-stof nr. 1043 gælder restriktionen på 10 % w/w for summen af stofferne.

Partiklernes diameter skal være > 20 nm, og for mindst 95 % af dem skal den være > 40 nm.

 

1017

 

25618-55-7

polyglycerol

ja

nej

nej

 

 

Skal forarbejdes under forhold, der sikrer, at stoffet ikke nedbrydes, og ved en temperatur på højst 275 °C.

 

1043

 

 

(butadien-ethylacrylat-methylmethacrylat-styren)-copolymer tværbundet med 1,3-butandioldimethacrylat, i nanoform

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes som partikler i ikke blødgjort PVC op til 10 % w/w i kontakt med alle fødevaretyper ved stuetemperatur eller derunder, herunder langtidsopbevaring.

Ved anvendelse sammen med stoffet med MKF-stof nr. 859 og/eller stoffet med MKF-stof nr. 998 gælder restriktionen på 10 % w/w for summen af stofferne.

Partiklernes diameter skal være > 20 nm, og for mindst 95 % af dem skal den være > 40 nm.«

 

c)

Rækken vedrørende MKF-stof nr. 725 udgår.

2)

I tabel 2 affattes rækkerne vedrørende grupperestriktionsnr. 15 og 30 således:

»15

98

196

344

15

udtrykt som formaldehyd

30

254

344

672

5

udtrykt som 1,4-butandiol«

3)

I tabel 3 indsættes følgende række:

»(21)

I tilfælde af en reaktion med fødevarer eller simulatorer skal overensstemmelseskontrol omfatte kontrol af, at migrationsgrænserne for hydrolyseprodukterne formaldehyd og 1,4-butandiol ikke er overskredet.«


(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).«