29.1.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 23/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/131
af 23. januar 2015
om ændring af forordning (EF) nr. 1235/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 33, stk. 2 og 3, og artikel 38, litra d), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (2) indeholder en liste over tredjelande, hvis produktionssystem og kontrolforanstaltninger til økologisk produktion af landbrugsprodukter er anerkendt som værende ækvivalente med dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007. |
(2) |
Republikken Korea indgav en anmodning i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 til Kommissionen om at blive opført på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008 for visse forarbejdede landbrugsprodukter. Republikken Korea har indsendt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7 og 8 i nævnte forordning. På grundlag af en gennemgang af disse oplysninger og efterfølgende drøftelser med myndighederne i Republikken Korea og en undersøgelse på stedet af de produktionsregler og kontrolforanstaltninger, der anvendes i Republikken Korea kan det konkluderes, at landets regler for produktion og kontrol af økologiske produktion af forarbejdede landbrugsprodukter til konsum, er ækvivalente med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 834/2007. Følgelig bør Republikken Korea optages på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008 for forarbejdede landbrugsprodukter til konsum (kategori D-produkter). |
(3) |
Bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 indeholder en liste over kontrolorganer og kontrolmyndigheder, der er kompetente til at udføre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på ækvivalens. Som følge af tilføjelsen af Republikken Korea i bilag III til nævnte forordning, bør de relevante kontrolorganer og kontrolmyndigheder, som indtil nu er anerkendt til import af kategori D-produkter fra Republikken Korea slettes i bilag IV. |
(4) |
Bilag III og IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Optagelsen af Republikken Korea på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008 gælder fra den 1. februar 2015. For at give operatørerne mulighed for at tilpasse sig ændringerne af bilag III og IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 bør ændringen af sidstnævnte bilag dog først finde anvendelse efter et stykke tid. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1235/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag III ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning. |
2) |
Bilag IV ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1, nr. 1), anvendes fra den 1. februar 2015.
Artikel 1, nr. 2), anvendes fra den 1. maj 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25).
BILAG I
I bilag III til forordning (EF) nr. 1235/2008 indsættes følgende tekst:
»REPUBLIKKEN KOREA
1. Produktkategorier :
Produktkategori |
Kategoriens betegnelse, jf. bilag IV |
Begrænsninger |
Forarbejdede landbrugsprodukter til konsum |
D |
|
2. Oprindelse : Økologisk dyrkede ingredienser i produkter af kategori D, der er dyrket i Republikken Korea eller indført til Republikken Korea:
— |
enten fra EU |
— |
eller fra et tredjeland, for hvilket Republikken Korea har anerkendt, at produkterne er produceret og kontrolleret i dette tredjeland efter de regler, der svarer til dem, der er fastlagt i Republikken Koreas lovgivning. |
3. Produktionsnormer : Lov om fremme af miljøvenligt landbrug og fiskeri og forvaltning og støtte til økologiske fødevarer.
4. Kompetente myndigheder : Ministry of Agriculture, Food and Rural Affairs
5. Kontrolorganer :
Kodenummer |
Navn |
Internetadresse |
KR-ORG-001 |
Korea Agricultural Product and Food Certification |
www.kafc.kr |
KR-ORG-002 |
Doalnara Organic Certificated Korea |
www.doalnara.or.kr |
KR-ORG-003 |
Bookang tech |
www.bkt21.co.kr |
KR-ORG-004 |
Global Organic Agriculturalist Association |
www.goaa.co.kr |
KR-ORG-005 |
OCK |
|
KR-ORG-006 |
Konkuk University industrial cooperation corps |
http://eco.konkuk.ac.kr |
KR-ORG-007 |
Korea Environment-Friendly Organic Certification Center |
www.a-cert.co.kr |
KR-ORG-008 |
Konkuk Ecocert Certification Service |
www.ecocert.co.kr |
KR-ORG-009 |
Woorinong Certification |
www.woric.co.kr |
KR-ORG-010 |
ACO (Australian Certified Organic) |
www.aco.net.au |
KR-ORG-011 |
BCS (BCS Oko-Garantie GmbH) |
www.bcs-oeko.com |
KR-ORG-012 |
BCS Korea |
www.bcskorea.com |
KR-ORG-014 |
The Center for Environment Friendly Agricultural Products Certification |
www.hgreent.or.kr |
KR-ORG-015 |
ECO-Leaders Certification Co.,Ltd. |
www.ecoleaders.kr |
KR-ORG-016 |
Ecocert |
www.ecocert.com |
KR-ORG-017 |
Jeonnam bioindustry foundation |
www.jbio.org/oc/oc01.asp |
KR-ORG-018 |
Controlunion |
http://certification.controlunion.com |
6. Attestudstedende organer og myndigheder : se punkt 5.
7. Optagelsens varighed : 31. januar 2018.«
BILAG II
I bilag IV til forordning (EF) nr. 1235/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
I teksten vedrørende »Australian Certified Organic« i punkt 3 udgår linjen angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-107«. |
2) |
I teksten vedrørende »BCS Öko-Garantie GmbH« i punkt 3 angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-141« slettes krydset i kolonne D. »Sydkorea« erstattes af »Republikken Korea«. |
3) |
I teksten vedrørende »Bioagricert S.r.l.« i punkt 3 angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-132« slettes krydset i kolonne D. »Sydkorea« erstattes af »Republikken Korea«. |
4) |
I teksten vedrørende »Bio.inspecta AG« i punkt 3 angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-161« slettes krydset i kolonne D. »Sydkorea« erstattes af »Republikken Korea«. |
5) |
I teksten vedrørende »Control Union Certifications« i punkt 3 angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-149« slettes krydset i kolonne D. »Sydkorea« erstattes af »Republikken Korea«. |
6) |
I teksten vedrørende »Doalnara Certified Organic Korea, LLC« foretages følgende ændringer:
|
7) |
I teksten vedrørende »Ecocert SA« i punkt 3 angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-154« slettes krydset i kolonne D. »Sydkorea« erstattes af »Republikken Korea«. |
8) |
I teksten vedrørende »Organic Certifiers« i punkt 3 angående tredjeland »Sydkorea« og kodenummer »KR-BIO-106«, slettes krydset i kolonne D. »Sydkorea« erstattes af »Republikken Korea«. |