|
15.1.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 9/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/45
af 14. januar 2015
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 for så vidt angår innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (1), særlig artikel 5, stk. 3,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (2), særlig artikel 39, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (3) skal der tages hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier ved beregningen af hver enkelt fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissionsmål. Nærmere bestemmelser om godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 (4). |
|
(2) |
For at tage hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier ved beregningen af hver enkelt fabrikants specifikke CO2-emissionsmål, og for at sikre en effektiv overvågning af de specifikke CO2-besparelser for enkeltkøretøjer bør køretøjer udstyret med miljøinnovationer certificeres som led i typegodkendelsen af et køretøj, og besparelserne bør i henhold til artikel 11, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 angives særskilt i både dokumentationen for typegodkendelsen og i typeattesten i overensstemmelse med direktiv 2007/46/EF. |
|
(3) |
Det er derfor nødvendigt at ændre de dokumenter, der anvendes i forbindelse med typegodkendelsen, således at de i tilstrækkeligt omfang indeholder oplysningerne om miljøinnovationer. |
|
(4) |
Ændringen af de dokumenter, der anvendes i forbindelse med typegodkendelsen, har til formål for det første at give de godkendende myndigheder relevante data med henblik på certificering af lette erhvervskøretøjer udstyret med miljøinnovationer og for det andet at integrere CO2-besparelserne som følge af miljøinnovationerne i de repræsentative oplysninger om et køretøjs specifikke type, variant eller version. |
|
(5) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (5) er der fastsat administrative bestemmelser om kontrol af køretøjernes overholdelse af reglerne om CO2-emissioner og krav til måling af sådanne køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug. |
|
(6) |
Direktiv 2007/46/EF og forordning (EF) nr. 692/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Fabrikanter og nationale myndigheder bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres procedurer til de nye regler. |
|
(8) |
Fabrikanterne bør have mulighed for på frivillig basis at ansøge om certificering af CO2-besparelser som følge af anvendelsen af innovative teknologier, inden datoen for anvendelsen af de nye regler. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I og IX til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag I til denne forordning.
Artikel 2
Bilag I og XII til forordning (EF) nr. 692/2008 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Med virkning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden må de nationale myndigheder ikke nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for køretøjstyper, der opfylder kravene i denne forordning.
Fra den 1. januar 2016 meddeles typegodkendelser for køretøjer udstyret med innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne i overensstemmelse med direktiv 2007/46/EF og forordning (EF) nr. 692/2008 som ændret ved denne forordning.
Senest fra den 1. januar 2016 skal fabrikanterne levere typeattester, som er i overensstemmelse med direktiv 2007/46/EF og forordning (EF) nr. 692/2008 som ændret ved nærværende forordning, for alle nye køretøjer.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.
(2) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 af 25. april 2014 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra lette erhvervskøretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (EUT L 125 af 26.4.2014, s. 57).
(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
BILAG I
I bilag I og IX til direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag I erstattes punkt 3.5.6 og 3.5.6.1 af følgende:
|
|
2) |
I bilag IX foretages følgende ændringer:
|
BILAG II
I bilag I og XII til forordning (EF) nr. 692/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
|
2) |
I bilag XII foretages følgende ændringer:
|