13.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/32

(1)

Det Europæiske Råd fremhævede på sit ekstraordinære møde den 23. april 2015, hvor alvorlig situationen i Middelhavsområdet er, og indtog det klare standpunkt, at Unionen bør mobilisere alle bestræbelser med henblik på at forhindre yderligere tab af menneskeliv på havet og på at tage hånd om de grundlæggende årsager til den humanitære nødsituation. Det Europæiske Råd gav endvidere tilsagn om at ville oprette et første frivilligt pilotprojekt om genbosætning i hele Unionen, hvorved der fremskaffes opholdssteder til personer, der er berettiget til beskyttelse (1).

(2)

I sin beslutning af 29. april 2015 opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at yde et større bidrag til eksisterende programmer for genbosætning og understregede behovet for at sikre en sikker og lovlig adgang til Unionens asylsystem (2).

(3)

Der er i øjeblikket stor forskel på medlemsstaterne med hensyn til at forpligte sig til at genbosætte personer. Kun 15 medlemsstater og 3 associerede stater har et genbosætningsprogram (yderligere én medlemsstat har bebudet et genbosætningsprogram), 3 medlemsstater og en associeret stat har foretaget genbosætning på ad hoc-basis, mens de øvrige ikke deltager i genbosætning overhovedet.

(4)

I 2014 nåede antallet af asylansøgere i EU op på 626 000, mens 6 380 tredjelandsstatsborgere med behov for international beskyttelse, blev genbosat i Unionen (3). Antallet af flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne på verdensplan nåede i 2013, for første gang siden anden verdenskrig, op over 50 mio. mennesker (4).

(5)

Rådet (retlige og indre anliggender) erkendte i sine konklusioner af 10. oktober 2014, at »(…) henset til den indsats, der gøres af de medlemsstater, der er berørt af migrationsstrømme, bør alle medlemsstater give deres bidrag til [genbosætning] på en retfærdig og afbalanceret måde« (5).

(6)

Den 13. maj 2015 præsenterede Kommissionen en omfattende europæisk dagsorden for migration (6), som bl.a. fastlægger en række øjeblikkelige foranstaltninger, der er skræddersyet til at imødegå den menneskelige tragedie i hele Middelhavsområdet.

(7)

For at undgå, at fordrevne personer, der har behov for beskyttelse, må ty til kriminelle netværk af menneskesmuglere og menneskehandlere, opfordres Den Europæiske Union med denne dagsorden til at intensivere sine bestræbelser på genbosætningsområdet. I overensstemmelse hermed fremsætter Kommissionen denne henstilling, som foreslår en EU-genbosætningsordning, hvorved der stilles 20 000 pladser til rådighed på grundlag af en fordelingsnøgle.

(8)

Hvis associerede stater beslutter at deltage, vil fordelingsnøglen og tildelinger pr. medlemsstat og deltagende associeret stat blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

(9)

På baggrund af tidligere drøftelser på et særligt møde i forummet om genbosætning og flytning den 25. november 2014 bør fordelingsnøglen baseres på a) befolkningens størrelse (40 % vægtning), b) det samlede BNP (40 % vægtning), c) det gennemsnitlige antal spontane asylansøgninger og antallet af genbosatte flygtninge pr. million indbyggere i perioden 2010-2014 (10 % vægtning), og d) arbejdsløsheden (10 % vægtning).

(10)

Medlemsstaterne skal give i alt 20 000 personer adgang til Unionen i løbet af ordningens to-årige gennemførelsesperiode. Ansvaret for at huse sådanne personer bør ligge udelukkende hos de deltagende stater i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og internationale regler. Dette imødekommer anmodningen fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der opfordrede de europæiske lande til i højere grad at forpligte sig til at modtage flygtninge ved hjælp af bæredygtige genbosætningsprogrammer, og støttede kampagnen under ledelse af Den Internationale Organisation for Migration og fem ikke-statslige organisationer.

(11)

Situationen i nabolandene og de nuværende migrationsstrømme, navnlig forbindelse med de regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i Mellemøsten, Nordafrika og Afrikas Horn, bør tages i betragtning ved indkredsningen af de prioriterede regioner.

(12)

UNHCR og andre organer med relevant erfaring og ekspertise, herunder Det Europæiske Asylstøttekontor, bør opfordres til at bidrage til gennemførelsen af genbosætningsordningen.

(13)

Der bør træffes foranstaltninger for at undgå sekundære bevægelser af genbosatte personer fra genbosætningsstaten til andre medlemsstater og associerede stater, som deltager i ordningen.

(14)

Kommissionen agter at bidrage til ordningen ved at stille yderligere 50 mio. EUR til rådighed i årene 2015 og 2016 inden for rammerne af Unionens genbosætningssprogram, således som dette er fastsat i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (7). Med henblik på at optimere anvendelsen af de finansielle incitamenter vil Kommissionen tilpasse de faste beløb og de prioriteter, der er fastsat i det pågældende program i form af en delegeret retsakt, som omhandlet i artikel 17, stk. 4 og 10, i forordning (EU) nr. 516/2014. Hvis de associerede lande beslutter at deltage i genbosætningsordningen, kan de ikke drage fordel af de i forordning (EU) nr. 516/2014 omhandlede faste beløb som kompensation for deres tilsagn —

1.

Kommissionen anbefaler, at medlemsstaterne genbosætter 20 000 mennesker med behov for international beskyttelse, på grundlag af de betingelser og den fordelingsnøgle, der er fastsat i denne henstilling.

2.

Ved »genbosætning« forstås overførsel af fordrevne enkeltpersoner med et klart behov for international beskyttelse efter anmodning fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, fra et tredjeland til en medlemsstat og efter aftale med sidstnævnte, med henblik på beskyttelse imod refoulement og på at give tilladelse til indrejse og ret til ophold og andre rettigheder, som er sammenlignelige med dem, der indrømmes en person under international beskyttelse.

3.

Den europæiske genbosætningsordning skal omfatte alle medlemsstater.

4.

Ordningen skal omfatte et samlet europæisk tilsagn om 20 000 genbosætningspladser. Ordningen skal vare i to år fra datoen for vedtagelsen af henstillingen.

5.

Det samlede antal genbosættelsespladser, som der er givet tilsagn om, bør fordeles mellem medlemsstaterne efter fordelingsnøglen i bilaget. Hvis associerede stater beslutter at deltage i ordningen, vil fordelingsnøglen blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

6.

Der vil først og fremmest blive modtaget personer til genbosætning fra prioritetsregionerne Nordafrika, Mellemøsten og Afrikas Horn, og navnlig fra de lande, hvor der i øjeblikket gennemføres regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer.

7.

Medlemsstaterne og de associerede stater bør fortsat have ansvaret for individuelle indrejsetilladelser efter passende medicinsk og sikkerhedsmæssig kontrol, mens De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge bør forestå vurderingen af genbosætningskandidaterne i de prioriterede regioner og for at fremsætte forslag om genbosætning i medlemsstaterne og de associerede stater.

8.

Når en genbosat person får indrejsetilladelse i en medlemsstat eller en associeret stat, som deltager i ordningen, skal denne stat gennemføre en formel procedure med henblik på international beskyttelse, herunder optagelse af fingeraftryk. Denne procedure skal gennemføres hurtigt og i overensstemmelse med relevant lovgivning, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (9), Rådets direktiv 2005/85/EF (10), Rådets direktiv 2003/9/EF (11) og, fra den 20. juli 2015, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (12) og 2013/33/EU (13).

9.

Efter denne proces, hvor en medlemsstat har tildelt international beskyttelse eller national beskyttelsesstatus til en genbosat person, bør denne person i den medlemsstat, som personen er genbosat i, nyde de rettigheder, der gælder for personer under international beskyttelse i henhold til direktiv 2011/95/EU, eller tilsvarende rettigheder, som er sikret ved national lovgivning. I denne forbindelse bør fri bevægelighed inden for Unionen underkastes de samme betingelser og begrænsninger, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne. I tilfælde af deltagende associerede stater, bør tilsvarende national lovgivning finde anvendelse.

10.

Kandidater til genbosætning bør informeres om deres rettigheder og forpligtelser under genbosætningsordningen samt inden for rammerne af den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, inden deres indrejse i de deltagende medlemsstater eller associerede stater, især om konsekvenserne af sekundære bevægelser i EU og/eller deltagende associerede stater, og om, at de kun har krav på de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse eller national beskyttelsesstatus i den stat, hvor de genbosættes.

11.

Genbosatte personer, som uden tilladelse rejser ind i en anden medlemsstat eller deltagende associeret stat end den stat, hvor de er blevet genbosat, enten før afslutningen af den formelle internationale beskyttelsesprocedure eller efter tildeling af international beskyttelse, sendes tilbage til den stat, hvor de er blevet genbosat, i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (15).

12.

Inddragelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor i gennemførelsen af ordningen bør sikres, navnlig med henblik på at yde særlig støtte til de medlemsstater og deltagende associerede stater, som ikke har tidligere erfaring med genbosætning. Det Europæiske Asylstøttekontor bør overvåge gennemførelsen af ordningen og regelmæssigt aflægge rapport herom.

13.

Medlemsstaterne bør have ret til at modtage en finansiel tildeling i forhold til antallet af personer, der er blevet genbosat på deres område i overensstemmelse med de faste beløb, der er fastsat i artikel 17 i forordning (EU) nr. 516/2014, som tilpasset ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. xxx/2015 (16).

14.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.