18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/10

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Slovakiets nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Slovakiets opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4) sin udtalelse om Slovakiets udkast til budgetplan for 2015.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (5) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Slovakiet for 2015. Den analyserede Slovakiets fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 29. april 2015 afleverede Slovakiet sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Slovakiet er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Regeringen planlægger i sit stabilitetsprogram for 2015 gradvis at forbedre det samlede underskud til 2,5 % af BNP i 2015 og yderligere til 0,5 % af BNP i 2018. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den mellemfristede målsætning — et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP — kunne nås pr. 2017. Statens gæld i forhold til BNP forventes at falde marginalt i 2015 til 53,4 % og at falde yderligere til 50,3 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarium, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der skal støtte de planlagte mål for underskuddet fra 2016 og frem, er dog ikke tilstrækkeligt specificerede. På grundlag af Kommissionens forårsprognose fra 2015 forventes nettoudgiftsvæksten at ligge under benchmark i både 2015 og 2016, hvilket betyder, at den opfylder stabilitets- og vækstpagtens krav. Rådet er derfor på baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 af den opfattelse, at Slovakiet kan forventes at overholde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.

(9)

Arbejdsmarkedet viste tegn på bedring i 2014, men arbejdsløsheden er fortsat høj. Der er færre forhold i socialsikringssystemet, der virker hæmmende for beskæftigelsen, og der er gjort visse fremskridt med at reducere ungdomsarbejdsløsheden, men langtidsledigheden er fortsat et stort problem, og beskæftigelsen blandt romaer og lavtuddannede er lav. Selv om der er taget visse skridt til at forbedre den offentlige arbejdsformidlings arbejde, er der kun begrænset kapacitet til at yde personlig service, især til dem, der er sværest at få ud på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder ligger langt under EU-gennemsnittet og afspejler det utilstrækkelige udbud af gode børnepasningsmuligheder, der er til at betale, og den forholdsvis lange forældreorlov.

(10)

Slovakiet har gjort visse fremskridt med hensyn til at fremme arbejdspladslæring med en ny lov om erhvervsuddannelser, som skal træde i kraft i 2015. Der er dog ikke gjort de store fremskridt med at forbedre lærernes vilkår, med at fremme oprettelsen af joborienterede programmer på bachelorniveau og med at øge andelen af romabørn, som deltager i førskoleundervisning og børnepasningsordninger. Der er ikke truffet foranstaltninger til at sikre, at romaer i højere grad deltager i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er kun sket begrænset fremskridt med at afhjælpe manglerne i det slovakiske forsknings- og innovationssystem, idet der er størst behov for at gøre det videnskabelige fundament bedre og mere relevant og at fremme samarbejdet mellem universiteter, forskning og erhvervsliv.

(11)

De ringe erhvervsvilkår i Slovakiet gør landet mindre attraktivt både for udenlandske og nationale investeringer. Den manglende effektivitet og kvalitet i den offentlige forvaltning og i retssystemet er især til skade for erhvervsklimaet. Den offentlige forvaltning lider under høj udskiftning af personale og dårlig forvaltning af de menneskelige ressourcer. Der er hidtil kun gjort en begrænset indsats for at bekæmpe korruption. Der er navnlig ikke taget fat på behovet for at styrke skatteforvaltningens analyse- og revisionskapacitet. Offentlige indkøb lider under indgroede svagheder, som har betydning for tildelingen af offentlige midler.

(12)

Selv om de seneste ændringer af skattesystemet har bidraget til at forbedre de offentlige finanser, vil de udgifter, der følger af en aldrende befolkning, komme til at belaste Slovakiets aktuelle og forholdsvis sunde gældsætning i fremtiden. Hvorvidt de offentlige finanser vil være bæredygtige på længere sigt, afhænger af om regeringen formår at gøre sundhedssektoren mere omkostningseffektiv. Generelt er effektiviteten i det slovakiske sundhedsvæsen lav, og det fungerer dårligt sammenlignet med resten af EU. Regeringen har vedtaget en ny strategi for sundhedsvæsenet for 2014-2020 i håbet om at afhjælpe manglerne i det nationale sundhedsvæsen. Strategien er ved at blive gennemført, men de fleste foranstaltninger er endnu ikke trådt i kraft. Der er også stadig problemer med skatteopkrævningen og skatteforvaltningen.

(13)

De ringe investeringsresultater i de senere år kan skade Slovakiets vækstmuligheder på lidt længere sigt. Faldet i private investeringer fra 2008-2013 var særligt stort, og ikkefinansielle selskaber tegnede sig for ca. 90 % af faldet i de samlede investeringer som følge af færre direkte udenlandske investeringer. I 2013 var investeringerne i kapitalgoder stadig ca. 13 % lavere end i 2008 udtrykt realt. Selv om faldet i de offentlige investeringer var mindre, har nedgangen stadig betydelige konsekvenser, når det gælder de store transportinfrastrukturprojekter, som er afgørende for at kunne udnytte vækstpotentialet i Slovakiets centrale og østlige regioner. Både de administrative og lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med investeringsplanlægning, manglen på gennemsigtighed og de lange procedurer, man skal igennem for at få byggetilladelse og tilladelse til arealudnyttelse, bremser offentlige investeringer. EU-midler udgør en meget høj andel af de samlede offentlige investeringer i Slovakiet sammenlignet med niveauet i andre medlemsstater i regionen. Dårlig forvaltning af planlægningsprocedurer, dårlig projektudformning og -udvælgelse og manglende opfyldelse af kravene i forbindelse med miljøkonsekvensanalyser resulterer i manglende absorption af EU-midler. Brugen af skræddersyede specifikationer i forbindelse med offentlige indkøb begrænser konkurrencen og medfører høje endelige priser. Disse problemer kunne løses, hvis de enheder, der er involveret i indkøb, havde større overblik og større ekspertise. Den manglende effektivitet og kvalitet i den offentlige forvaltning og i retssystemet er særlig skadelig for erhvervsklimaet, og der er endnu ikke taget fat på spørgsmål om f.eks. reformen af den civile retsplejelov og den ulige fordeling af arbejdsbyrden i domstolene.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Slovakiets økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Slovakiet har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har taget hensyn ikke blot til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovakiet, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-4 nedenfor.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådet er af den opfattelse (6), at Slovakiet overholder stabilitets- og vækstpagten.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Slovakiet også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1)

Forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, herunder ved at forbedre forvaltningen af hospitalsbehandlingen og styrke den primære sundhedspleje. Træffe foranstaltninger til at øge skatteopkrævningen.

2)

Træffe yderligere foranstaltninger til at bekæmpe langtidsledighed ved at forbedre aktiveringsforanstaltninger og voksenundervisning samt indføre kvalitetsuddannelse, der er skræddersyet til den enkelte. Forbedre kvinders incitament til at forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet ved at forbedre børnepasningsmulighederne.

3)

Forbedre uddannelsen af lærere og gøre undervisningsjobbet mere attraktivt for at dæmme op for faldet i uddannelsesresultater. Øge romabørns deltagelse i den almindelige uddannelse og i førskoleundervisning af høj kvalitet.

4)

Sætte skub i investeringer i infrastruktur og forbedre og strømline de administrative procedure for erhvervelse af tilladelse til arealanvendelse og byggetilladelse. Øge konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud og forbedre tilsynsmekanismerne ved offentlige indkøb.