4.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 318/1

(1)

I en række ministererklæringer (Manchester den 24. november 2005, Lissabon den 19. september 2007, Malmø den 18. november 2009 og Granada den 19. april 2010) opfordrede ministrene Kommissionen til at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne ved at gennemføre interoperabilitetsløsninger på tværs af grænser og sektorer, som kan åbne mulighed for mere effektive og sikre offentlige tjenester. Desuden har medlemsstaterne anerkendt, at der skal tilbydes bedre offentlige tjenester ved hjælp af færre ressourcer, og at potentialet i e-forvaltning kan udnyttes bedre ved at udvikle en samarbejdskultur og forbedre vilkårene for interoperabilitet i europæiske offentlige forvaltninger.

(2)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 19. maj 2010 med titlen »En digital dagsorden for Europa« (DAE), et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien, at interoperabilitet er afgørende med henblik på at maksimere det samfundsmæssige og økonomiske potentiale af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), og at den digitale dagsorden derfor kun kan være effektiv, hvis interoperabiliteten er sikret.

(3)

Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 16. december 2010 med titlen »Interoperabilitet som forudsætning for europæiske offentlige tjenester«, den europæiske interoperabilitetsstrategi (EIS) og den europæiske interoperabilitetsramme (EIF).

(4)

Interoperabilitet gør det lettere at gennemføre politikker og rummer et stort potentiale med hensyn til at undgå elektroniske barrierer i forbindelse med overskridelse af grænserne og fremme opkomsten af nye, eller konsolidere udviklingen af eksisterende, fælles offentlige tjenester på EU-plan. De politikområder, der beskrives i de følgende betragtninger, er særligt afhængige af interoperabilitet for at kunne gennemføres effektivt.

(5)

For så vidt angår det indre marked kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (4), at medlemsstaterne giver tjenesteudbydere mulighed for at afvikle alle procedurer og formaliteter, der er nødvendige for at udbyde en tjenesteydelse uden for deres etableringsmedlemsstat, ad elektronisk vej og på tværs af grænserne.

(6)

På det selskabsretlige område kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU (5), at medlemsstaternes centrale handels- og selskabsregistre skal være interoperable via en central platform. En sammenkobling af selskabsregistre vil sikre grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem registre, lette virksomheders og borgeres adgang til oplysninger om virksomheder på EU-plan og dermed forbedre retssikkerheden i erhvervsmiljøet i Unionen.

(7)

På miljøområdet kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (6), at der skal vedtages fælles gennemførelsesregler med fastlæggelse af tekniske ordninger for interoperabiliteten. Navnlig fastslås det i direktivet, at de nationale infrastrukturer skal tilpasses, så det sikres, at geografiske datasæt og tjenester er interoperable og tilgængelige på tværs af grænser i Unionen.

(8)

På området for retlige og indre anliggender er forbedret interoperabilitet mellem europæiske databaser grundlaget for visuminformationssystemet (7), Schengeninformationssystemet II (8), det europæiske fingeraftrykssystem (9) og eJustice-portalen (10). Endvidere opfordrede Rådet i sine konklusioner af 24. september 2012 til indførelse af den europæiske lovgivningsidentifikator (ELI) og understregede behovet for interoperabel søgning på og udveksling af juridiske oplysninger, som er offentliggjort i nationale officielle tidender og lovtidender, gennem anvendelse af entydige identifikatorer og strukturerede metadata. Et samarbejde mellem det europæiske agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og det program, der indføres ved nærværende afgørelse, kan give synergier, som vil være til gavn for opnåelsen af deres respektive mål.

(9)

Interoperabilitet inden for lokale, nationale og europæiske offentlige forvaltninger fremmer opnåelse af de mål, som Europa-Parlamentet opstillede i sin beslutning af 29. marts 2012 om rapporten om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder.

(10)

Interoperabilitet har været en central succesfaktor for told, skatter og afgifter, hvor man anvender transeuropæiske IKT-systemer i medlemsstaterne, og som støtte til interoperable virksomhedstjenester finansieret under programmerne Fiscalis 2013 og Told 2013. Disse programmer er gennemført og administreret af Kommissionen og de nationale forvaltninger. Erfaringerne fra programmerne Fiscalis 2013 og Told 2013 er tilgængelige til deling og genanvendelse på andre politikområder. Hertil kommer, at medlemsstaterne og Kommissionen i Rådets konklusioner af 26. maj 2014 om forvaltningsreformen af EU's toldunion opfordredes til at udvikle en strategi vedrørende it-systemer, der styres og drives i fællesskab, på alle toldrelaterede områder.

(11)

På sundhedsområdet indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU (11) regler, som skal lette adgangen til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet. Mere specifikt oprettede det direktiv e-sundhedsnetværket, som skal arbejde med interoperabilitetsudfordringen mellem elektroniske sundhedssystemer. E-sundhedsnetværket kan vedtage retningslinjer for, hvilke datasæt der som minimum skal udveksles hen over grænserne i tilfælde af uplanlagte og akutte sundhedstjenester, og om e-recepttjenester på tværs af grænser.

(12)

På området for europæiske fonde kræver artikel 122 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (12), at al informationsudveksling mellem støttemodtagerne og forvaltningsmyndighederne, certificeringsmyndigheder, revisionsmyndigheder og formidlende organer gennemføres ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer. Disse systemer skal lette interoperabiliteten med nationale rammer og EU-rammer og sikre, at støttemodtagerne kun behøver at indsende de nødvendige oplysninger én gang.

(13)

På området for informationer fra det offentlige understreges det i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU (13), at offentlige myndigheder, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, skal stille deres dokumenter til rådighed i et åbent og maskinlæsbart format sammen med deres metadata med den bedst mulige præcision og granularitet og i et format, der sikrer interoperabilitet, anvendelse og tilgængelighed.

(14)

På området for elektronisk identifikation indfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (14) en interoperabilitetsramme med henblik på sikring af nationale elektroniske identifikationsordningers interoperabilitet.

(15)

På området for IKT-standardisering fremhæves interoperabilitet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (15) som et vigtigt resultat af standardiseringen.

(16)

På området for forskning og innovation fremgår det tydeligt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (16) om Horisont 2020, at interoperable løsninger og standarder inden for IKT er centrale forudsætninger for partnerskaber mellem virksomheder på EU-plan. Samarbejde via fælles, åbne teknologiplatforme med afsmitnings- og løftestangsvirkninger vil tillade en bred vifte af interesseparter at drage fordel af nye udviklingstendenser og skabe yderligere innovation.

(17)

På området for offentlige udbud forpligter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (17), 2014/24/EU (18) og 2014/25/EU (19) medlemsstaterne til at indføre elektroniske indkøbsprocedurer. De fastsætter, at de værktøjer og anordninger, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for IKT. Herudover indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU (20) bestemmelser om udvikling af en europæisk standard for elektronisk fakturering inden for offentlige indkøb med henblik på at sikre, at de elektroniske faktureringssystemer i Unionen er interoperable.

(18)

Det er derfor vigtigt, at politikken vedrørende interoperabilitet og dens anvendelsesmuligheder samordnes på EU-plan på den måde, der er den mest effektive, og som er så lydhør over for brugeren som muligt. For at fjerne fragmenteringen på interoperabilitetsområdet i Unionen bør en fælles forståelse af interoperabilitet i Unionen og en holistisk tilgang til interoperabilitetsløsninger fremmes.

(19)

Interoperabilitet er også et grundlæggende element i Connecting Europe-faciliteten (CEF), som blev indført med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (21) inden for bredbåndsinfrastruktur og -tjenester. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (22) om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur nævnes det udtrykkeligt, at interoperabilitet, konnektivitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på EU-plan er en række af de operationelle prioriteter for CEF. Navnlig forordning (EU) nr. 283/2014 foreskriver såkaldte byggesten, som f.eks. e-identifikation, e-levering og automatisk oversættelse, for at lette interoperabilitet på tværs af grænserne.

(20)

På politisk niveau har Rådet gentagne gange krævet endnu større interoperabilitet i Europa og en fortsat indsats for at modernisere de europæiske offentlige forvaltninger. Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner vedtaget den 24. og 25. oktober 2013, at moderniseringen af de offentlige forvaltninger skulle fortsætte gennem hurtig gennemførelse af tjenester såsom e-forvaltning, e-sundhed, e-fakturering og e-udbud, som forudsætter interoperabilitet. Medlemsstaternes engagement er afgørende for at sikre en hurtig udbredelse af et interoperabelt digitalt samfund i Unionen samt inddragelse af offentlige forvaltninger i indsatsen for at fremme anvendelse af onlineprocedurer. For at etablere en mere effektiv, forenklet og brugervenlig digital forvaltning kan det endvidere være nødvendigt at foretage visse tilpasninger i de offentlige forvaltninger i Europa med medlemsstaternes støtte. Effektive offentlige onlinetjenester er afgørende for at fremme erhvervslivets og borgernes tillid til digitale tjenester.

(21)

Hvis man kun betragter interoperabilitet inden for den enkelte sektor, er der risiko for, at der vedtages forskellige eller inkompatible løsninger på nationalt niveau eller på sektorniveau, hvilket vil skabe nye elektroniske barrierer, der hindrer funktionen af det indre marked og den tilhørende frie bevægelighed og undergraver det åbne og konkurrenceprægede marked og leveringen af tjenester af almen interesse til virksomheder og borgere. For at mindske denne risiko bør medlemsstaterne og Unionen styrke deres fælles indsats for at undgå en opsplitning af markedet. De bør sikre interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer i forbindelse gennemførelsen af lovgivning og samtidig reducere den administrative byrde og omkostningerne og forbedre effektiviteten, og de bør fremme fælles vedtagne IKT-løsninger og sikre en hensigtsmæssig styring.

(22)

Ved indførelse, forbedring eller drift af fælles løsninger bør alle initiativer, hvor det er hensigtsmæssigt, baseres på eller ledsages af deling af erfaringer og løsninger samt udveksling og fremme af bedste praksis, teknologineutralitet og tilpasningsevne, mens principperne om sikkerhed, privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger altid bør håndhæves. I den forbindelse bør overensstemmelsen med EIF, åbne standarder og specifikationer fremmes.

(23)

Flere på hinanden følgende programmer har sigtet mod at skabe en sammenhængende udvikling og gennemførelse af globale og sektorbaserede strategier for interoperabilitet, lovgivningsmæssige rammer, retningslinjer, tjenester og redskaber til at opfylde kravene i henhold til EU-dækkende politikker, f.eks.: i) programmet om elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (1999-2004) (»IDA-programmet«), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/1999/EF (23) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF (24); ii) programmet om interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (2005-2009) (»IDABC-programmet«), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF (25); og iii) programmet om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (2010-2015) (»ISA-programmet«), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF (26). Det program, der indføres ved nærværende afgørelse, bør bygge på erfaringerne fra disse programmer.

(24)

Aktiviteter under IDA-, IDABC- og ISA-programmerne har ydet vigtige bidrag til at sikre interoperabiliteten i den elektroniske udveksling af oplysninger mellem europæiske offentlige forvaltninger. Europa-Parlamentet anerkendte i sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — e-forvaltning som spydspids, ISA-programmets bidrag og overordnede rolle med hensyn til at definere, fremme og støtte gennemførelsen af interoperabilitetsløsninger og -rammer for de offentlige forvaltninger i Europa, skabe synergier og fremme genanvendelse af softwareløsninger og omsætte deres interoperabilitetskrav til specifikationer og standarder for digitale tjenester.

(25)

Afgørelse nr. 922/2009/EF udløber den 31. december 2015. Der er derfor behov for et nyt EU-program vedrørende interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (»ISA2-programmet«) for at udvikle, opretholde og fremme en helhedsorienteret tilgang til interoperabilitet med henblik på at undgå fragmentering af interoperabilitetslandskabet i Unionen, fremme effektiv elektronisk interaktion på tværs af grænser og sektorer mellem europæiske offentlige forvaltninger på den ene side og mellem dem og virksomheder og borgere på den anden side, identificere, skabe og drive interoperabilitetsløsninger, der støtter gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter, samt fremme genanvendelsen af interoperabilitetsløsninger blandt europæiske offentlige forvaltninger.

(26)

Ud over europæiske offentlige forvaltninger er også virksomheder og borgere slutbrugere af interoperabilitetsløsninger, fordi de bruger elektroniske offentlige tjenester, som offentlige forvaltninger yder. Princippet om, at brugerne er i centrum anvendes navnlig til slutbrugerne af interoperabilitetsløsninger. Ved virksomheder bør navnlig forstås som omfattende små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder i betragtning af disses værdifulde bidrag til Unionens økonomi.

(27)

Fælles rammer og løsninger, der etableres eller drives under ISA2-programmet, bør så vidt muligt udgøre et interoperabilitetslandskab, der letter interaktionen mellem europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere og sikrer, letter eller muliggør interoperabilitet på tværs af grænser eller sektorer.

(28)

Det bør være muligt at gennemføre aktioner under ISA2-programmet ved brug af en »iterativ tilgang«.

(29)

Da stadig flere offentlige tjenester går over til »digital betjening som udgangspunkt«, er det vigtigt at maksimere effektiviteten af de offentlige investeringer i IKT-løsninger. Sådan effektivitet bør lettes ved at sikre, at leveringen af sådanne tjenester planlægges på et tidligt stadie og om muligt sker gennem deling og genanvendelse af løsninger, således at man får størst muligt udbytte af de offentlige investeringer. ISA2-programmet bør bidrage til opfyldelsen af dette mål.

(30)

Interoperabilitet og følgelig de løsninger, der etableres og drives under ISA2-programmet, bidrager til at udnytte potentialet i digital forvaltning og digitalt demokrati fuldt ud ved at gøre det muligt at implementere »one stop shops« og levere gennemsigtige »end-to-end« offentlige tjenester og dermed opnå færre administrative byrder og lavere omkostninger.

(31)

Som slutbrugere bør virksomheder og borgere også få gavn af fælles, genanvendelige og interoperable borgervendte (»front-office«) tjenester som følge af en bedre integration af procedurer og udveksling af data gennem europæiske offentlige forvaltningers bagvedliggende (»back-office«) systemer.

(32)

Unionen bør i alle sine aktiviteter respektere princippet om ligebehandling. Unionsborgere bør have ret til lige behandling af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Unionen bør tage hensyn til de krav, der er knyttet til bekæmpelse af social udstødelse. I den henseende bør tilgængelighed for alle integreres i udviklingen af interoperabilitetsstrategier for offentlige tjenester i hele Unionen, med særlig hensyntagen til de dårligst stillede borgere og de mest affolkede områder med det formål at bekæmpe den digitale kløft og udstødelse, som Europa-Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — e-forvaltning som spydspids. De europæiske offentlige forvaltningers indførelse af elektroniske offentlige tjenester kræver en inklusiv tilgang (e-inddragelse), der kan gøre det muligt i nødvendigt omfang at yde teknisk støtte og uddannelse med henblik på at mindske skævhederne i anvendelsen af IKT-løsninger, samt at yde tjenesten gennem flere kanaler, herunder i relevant omfang ved at opretholde traditionelle former for adgang.

(33)

Interoperabilitetsløsninger under ISA2-programmet bør udvikles i overensstemmelse med slutbrugernes ret til, via deres internetforbindelse, at tilgå og distribuere information og indhold, benytte og levere applikationer og tjenester samt benytte terminaludstyr efter eget valg, uafhængigt af slutbrugerens eller leverandørens beliggenhed og af informationens, indholdets, applikationens eller tjenestens beliggenhed, oprindelse eller bestemmelsessted, som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (27)

(34)

ISA2-programmet bør være et instrument til modernisering af de europæiske offentlige forvaltninger. En modernisering af de europæiske offentlige forvaltninger og forøgelse af deres interoperabilitet vil yde et vigtigt bidrag til gennemførelsen af det digitale indre marked og sætte borgere i stand til at få fuldt udbytte af interoperable digitale tjenester, herunder fra digital forvaltning og digital sundhed, fortrinsvis ved fjernelse af hindringer såsom ikkeforbundne digitale tjenester. Manglende interoperabilitet undergraver ofte gennemførelsen af digitale end-to-end-tjenester og udviklingen af kvikskranker for virksomheder og borgere.

(35)

Interoperabilitet er direkte knyttet til og afhængig af anvendelsen af åbne specifikationer og standarder. ISA2-programmet bør fremme og, hvor det er hensigtsmæssigt, støtte hel eller delvis standardisering af eksisterende interoperabilitetsløsninger. Sådan standardisering bør opnås i samarbejde med andre standardiseringsaktiviteter på EU-plan, europæiske standardiseringsorganisationer og andre internationale standardiseringsorganisationer.

(36)

Ved at sikre interoperabilitet vil de europæiske offentlige forvaltninger forblive åbne og fleksible nok til at kunne udvikle sig og inkorporere nye udfordringer og områder. Interoperabilitet er en forudsætning for at undgå teknologisk fastlåsning, muliggøre teknisk udvikling og fremme innovation. ISA2-programmet bør bidrage til interoperabiliteten mellem europæiske offentlige forvaltninger ved at udvikle interoperable løsninger og fælles rammer, der respekterer teknologineutraliteten med henblik på at undgå fastlåsning og skabe mulighed for øget konkurrence og innovation, hvilket vil forbedre Unionens globale konkurrenceevne.

(37)

Moderniseringen af europæiske offentlige forvaltninger er en af de centrale forudsætninger for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien og det digitale indre marked. I den forbindelse viser Kommissionens årlige vækstundersøgelser fra 2011, 2012 og 2013, at kvaliteten af de europæiske offentlige forvaltninger har direkte indflydelse på det økonomiske miljø og derfor er afgørende for at stimulere produktivitet, konkurrenceevne, økonomisk samarbejde, vækst og beskæftigelse. Dette afspejles tydeligt i de landespecifikke henstillinger, som opfordrer til specifikke aktioner rettet mod en reform af den europæiske offentlige forvaltning.

(38)

Forordning (EU) nr. 1303/2013 har et tematisk mål om »styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning«. I den forbindelse bør ISA2-programmet samordnes med andre initiativer, som bidrager til moderniseringen af europæiske offentlige forvaltninger, navnlig hvad angår fremme af interoperabilitet, og stræbe efter synergier med dem.

(39)

Interoperabilitet mellem europæiske offentlige forvaltninger vedrører alle forvaltningsniveauer: EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan. Derfor er det vigtigt at sikre, at ISA2-programmet får den bredest mulige deltagelse, og at der i løsningerne tages højde for forvaltningernes respektive behov samt for virksomhedernes og borgernes behov, hvor det er relevant.

(40)

Det er muligt for nationale, regionale og lokale forvaltninger at få støtte til deres bestræbelser gennem specifikke instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig den del, der vedrører opbygning af institutionel kapacitet, herunder til uddannelse af de offentlige forvaltningers personale, hvor det er relevant. Et tæt samarbejde under ISA2-programmet bør maksimere de forventede fordele fra sådanne instrumenter ved at sikre, at de finansierede projekter overholder EU-dækkende interoperabilitetsrammer og -specifikationer såsom EIF.

(41)

Denne afgørelse fastlægger en finansieringsramme for hele ISA2-programmets varighed, der skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (28).

(42)

Det bør overvejes, om der kan anvendes førtiltrædelsesmidler til at lette kandidatlandes deltagelse i ISA2-programmet samt indførelse og efterfølgende gennemførelse af løsninger herfra i de pågældende lande.

(43)

ISA2-programmet bør bidrage til gennemførelse af eventuelle opfølgningsinitiativer i forbindelse med Europa 2020 og DAE. For at undgå dobbeltarbejde bør det tage højde for andre EU-programmer og -initiativer inden for IKT-løsninger, tjenester og infrastrukturer, navnlig CEF, Horisont 2020 samt den europæiske handlingsplan for e-forvaltning 2011-2015, fastsat i Kommissionens meddelelse af 15. december 2010. Kommissionen bør samordne disse aktioner, når den gennemfører ISA2-programmet, og når den planlægger fremtidige initiativer, som kan påvirke interoperabiliteten. Med henblik på rationalisering bør planlægningen af ISA2-programmets udvalgsmøder så vidt muligt tage hensyn til de møder, der er planlagt i forbindelse med andre relevante EU-initiativer og -programmer.

(44)

Principperne og bestemmelserne i EU-ret om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (30) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (31), bør finde anvendelse på løsninger, der drives under ISA2-programmet, og som indebærer behandling af personoplysninger. Sådanne løsninger bør følgelig anvende passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der sikrer, at EU-rettens databeskyttelseskrav overholdes. Navnlig bør personoplysninger som udgangspunkt kun behandles, hvis de er tilstrækkelige, relevante og ikke for omfattende i forhold til det formål, hvortil de er indsamlet. Ved udformningen og fastlæggelsen af interoperabilitetsløsninger bør der tages passende hensyn til følgerne for beskyttelsen af personoplysninger.

(45)

I forbindelse med evalueringen af ISA2-programmet bør Kommissionen være særligt opmærksom på, hvorvidt de løsninger, som udarbejdes og gennemføres, har en positiv eller negativ indflydelse på moderniseringen af den offentlige sektor og imødekommer virksomhedernes og borgernes behov, for eksempel ved at mindske deres administrative byrder og omkostninger og ved at øge den generelle sammenkobling mellem europæiske offentlige forvaltninger på den ene side og mellem dem og virksomheder og borgere på den anden.

(46)

Eventuelle nødvendige indkøb af eksterne tjenesteydelser i forbindelse med ISA2-programmet er underlagt bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (32) og i direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelsen af et rullende arbejdsprogram. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (33).

(48)

I særligt hastende tilfælde bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, i behørigt begrundede tilfælde såsom ved risiko for afbrydelse af levering af tjenester, hvor hensynet til det fastsatte rullende arbejdsprogram nødvendiggør dette.

(49)

Målene for denne afgørelse, nemlig at udvikle, fastholde og fremme en helhedsorienteret tilgang til interoperabilitet, fremme effektiv elektronisk interaktion på tværs af grænser og sektorer mellem europæiske offentlige forvaltninger på den ene side og mellem dem og virksomheder og borgere på den anden, identificere, skabe og drive interoperabilitetsløsninger, der støtter gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter, samt fremme genanvendelsen af interoperabilitetsløsninger blandt europæiske offentlige forvaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi koordineringen på europæisk plan ville være vanskelig og dyr at etablere, men kan på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

udvikle, fastholde og fremme en helhedsorienteret tilgang til interoperabilitet i Unionen med henblik på at undgå fragmentering af interoperabilitetslandskabet i Unionen

b)

fremme effektiv elektronisk interaktion på tværs af grænser og sektorer mellem europæiske offentlige forvaltninger på den ene side og mellem dem og virksomheder og borgere på den anden og bidrage til udvikling af en mere effektiv, forenklet og brugervenlig digital forvaltning på det nationale, regionale og lokale plan af den offentlige forvaltning

c)

identificere, skabe og drive interoperabilitetsløsninger til støtte for gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter

d)

fremme genanvendelsen af interoperabilitetsløsninger blandt europæiske offentlige forvaltninger.

a)

strategiske foranstaltninger

b)

information, kommunikation af fordelene ved ISA2-programmet og bevidstgørende foranstaltninger rettet mod europæiske offentlige forvaltninger og i relevant omfang virksomheder og borgere

c)

foranstaltninger til støtte for forvaltningen af ISA2-programmet

d)

foranstaltninger vedrørende erfaringsdeling og udveksling og fremme af bedste praksis

e)

foranstaltninger til fremme af genanvendelse af eksisterende interoperabilitetsløsninger

f)

foranstaltninger rettet mod opbygning af fællesskabs- og kapacitetsopbygning, og

g)

foranstaltninger rettet mod etablering af synergier med initiativer, som er relevante for interoperabilitet på andre af Unionens politikområder

a)

vurdering, forbedring, drift og genanvendelse af eksisterende interoperabilitetsløsninger og fælles rammer på tværs af grænser eller sektorer

b)

udvikling, etablering, modning, drift og genanvendelse af nye interoperabilitetsløsninger og fælles rammer på tværs af grænser eller sektorer

c)

vurdering af IKT-mæssige konsekvenser af foreslået eller vedtaget EU-ret

d)

identifikation af lovgivningshuller på EU-plan og nationalt plan, som skader interoperabiliteten mellem europæiske offentlige forvaltninger på tværs af grænser eller sektorer

e)

udvikling af mekanismer for måling og kvantificering af fordelene ved interoperabilitetsløsninger, herunder metoder til beregning af omkostningsbesparelser

f)

kortlægning og analyse af det generelle interoperabilitetslandskab i Unionen gennem etablering, vedligeholdelse og forbedring af EIRA og EIC som instrumenter til at fremme genanvendelsen af eksisterende interoperabilitetsløsninger og til at identificere de områder, hvor sådanne løsninger fortsat mangler

g)

vedligeholdelse, ajourføring, fremme og overvågning af gennemførelsen af EIS, EIF og EIRA

h)

vurdering, ajourføring og fremme af eksisterende fælles specifikationer og standarder og udvikling, etablering og fremme af nye fælles specifikationer og åbne specifikationer og standarder gennem Unionens standardiseringsplatforme og i samarbejde med europæiske eller internationale standardiseringsorganisationer, hvor det er hensigtsmæssigt

i)

vedligeholdelse og offentliggørelse af en platform, der kan give mulighed for adgang til og samarbejde om bedste praksis, fungere som et middel til at udbrede kendskabet til eksisterende løsninger, herunder sikkerhedsrammer, og bidrage til at undgå overlapninger og samtidig tilskynde til genanvendelse af løsninger og standarder

j)

modning af nye interoperabilitetstjenester og -værktøjer samt vedligeholdelse og drift af eksisterende interoperabilitetstjenester og -værktøjer på et midlertidigt grundlag

k)

identifikation og fremme af bedste praksis, udarbejdelse af retningslinjer, samordning af interoperabilitetsinitiativer samt tilskyndelse og støtte til grupper, der arbejder med spørgsmål af relevans for spørgsmålet om elektronisk interaktion på tværs af grænser eller sektorer mellem slutbrugere.

a)

være anvendelsesbaserede og drevet af identificerede behov og programmål

b)

opfylde følgende principper:

c)

være fleksible og kunne udvides og anvendes på andre erhvervs- eller politikområder, og

d)

have økonomisk, organisatorisk og teknisk bæredygtighed.

—

indledning

—

planlægning

—

udførelse

—

afslutning og endelig evaluering

—

overvågning og kontrol.

a)

ISA2-programmets mål som fastlagt i artikel 1, stk. 1

b)

en eller flere af ISA2-programmets aktiviteter som fastlagt i artikel 3

c)

ISA2-programmets generelle principper som fastlagt i artikel 4

d)

finansieringsbetingelserne i artikel 11.

a)

aktionens bidrag til interoperabilitetslandskabet, målt ud fra, hvor vigtig og nødvendig den er for at fuldføre interoperabilitetslandskabet i Unionen

b)

aktionens anvendelsesområde, målt ud fra dens horisontale virkning, når den er afsluttet, hen over de berørte sektorer

c)

aktionens geografiske udstrækning, målt ud fra antallet af medlemsstater og europæiske offentlige forvaltninger, der er involveret

d)

aktionens hastende karakter, målt ud fra dens potentielle virkning, og i hvor høj grad der mangler andre finansieringskilder

e)

aktionens genanvendelighed, målt ud fra, i hvor høj grad dens resultater kan genanvendes

f)

aktionens genanvendelse af eksisterende fælles rammer og elementer i interoperabilitetsløsninger

g)

aktionens sammenhæng med EU-initiativer, målt ud fra, i hvor høj grad den samarbejder med og bidrager til EU-initiativer som f.eks. det digitale indre marked.

a)

de kvantificer- og kvalificerbare fordele, som interoperabilitetsløsningerne giver ved at sammenkoble IKT med slutbrugernes behov

b)

den kvantificer- og kvalificerbare positive effekt af de interoperable IKT-baserede løsninger.