17.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 300/27


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2015/2053

af 16. november 2015

om gennemførelse af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger over for Somalia og om ophævelse af fælles holdning 2009/138/FUSP (1), særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26. april 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/231/FUSP.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 751 (1992) og UNSCR 1907 (2009), fjernede den 11. marts 2014 en person fra listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. punkt 1, 3 og 7 i UNSCR 1844 (2008).

(3)

Bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 105 af 27.4.2010, s. 17.


BILAG

Oplysningerne om følgende person udgår i bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP:

Jim'ale, Ali Ahmed Nur