|
13.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 297/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2025
af 26. oktober 2015
om indgåelse af protokollen til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Tunesiske Republik om de generelle principper for Den Tunesiske Republiks deltagelse i Unionens programmer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Protokollen til Euro-Middelhavs-aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (1) vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Tunesiske Republik om de generelle principper for Den Tunesiske Republiks deltagelse i Unionens programmer (»protokollen«) blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/575 (2) undertegnet på Unionens vegne den 17. marts 2015. |
|
(2) |
Formålet med protokollen er at fastlægge finansielle og tekniske regler, der gør det muligt for Den Tunesiske Republik at deltage i visse EU-programmer. Den i protokollen fastsatte horisontale ramme udgør en foranstaltning til økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde, der giver mulighed for adgang til bistand, navnlig finansiel bistand, der skal ydes af Unionen i henhold til disse EU-programmer. Denne ramme finder kun anvendelse på EU-programmer, som de relevante grundretsakter giver Den Tunesiske Republik mulighed for at deltage i. Indgåelsen af protokollen medfører således ikke udøvelse af beføjelser inden for de forskellige sektorpolitikker, der søges gennemført i programmerne, da disse beføjelser udøves ved programmernes oprettelse. |
|
(3) |
Protokollen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokollen til Euro-Middelhavs-aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Tunesiske Republik om de generelle principper for Den Tunesiske Republiks deltagelse i Unionens programmer godkendes herved på Unionens vegne (3).
Artikel 2
Formanden for Rådet giver på Unionens vegne den meddelelse, der er omhandlet i artikel 10 i protokollen (4).
Artikel 3
Kommissionen bemyndiges til på Unionens vegne at fastsætte de specifikke vilkår og betingelser, herunder det finansielle bidrag, der skal betales, for Den Tunesiske Republiks deltagelse i hvert enkelt EU-program. Kommissionen holder Rådets kompetente arbejdsgruppe orienteret.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2015.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) EUT L 97 af 30.3.1998, s. 2.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/575 af 17. december 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Den Tunesiske Republik om de generelle principper for Den Tunesiske Republiks deltagelse i Unionens programmer (EUT L 96 af 11.4.2015, s. 1).
(3) Protokollen er offentliggjort i EUT L 96 af 11.4.2015, s. 3 sammen med afgørelsen om undertegnelse.
(4) Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.