8.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 263/8


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1796

af 1. oktober 2015

om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 186 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), artikel 218, stk. 7, og artikel 218, stk. 8, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (»aftalen«), blev undertegnet på Unionens vegne den 5. december 2014 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/953/EU (1).

(2)

Aftalen blev indgået af Det Europæiske Atomenergifællesskab den 5. december 2014 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/954/Euratom (2).

(3)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, indgås herved på Unionens vegne (3).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 15, stk. 1, første afsnit (4).

Artikel 3

Kommissionen fastlægger den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Forskningsudvalget Schweiz/Fællesskaberne i forbindelse med beslutninger, som dette udvalg træffer i medfør af aftalens artikel 5, stk. 2.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 1. oktober 2015.

På Rådets vegne

É. SCHNEIDER

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/953/EU af 4. december 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse 2014/954/Euratom af 4. december 2014 om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 19).

(3)  Aftalen er offentliggjort i EUT L 370 af 30.12.2014, sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(4)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.