25.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/68

(1)

Ved brev af 2. juli 2014 anmodede Danmark i henhold til artikel 19, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF om tilladelse til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til fartøjer, som ligger ved kaj i en havn (»strøm fra land«). På Kommissionens anmodning indsendte Danmark yderligere oplysninger den 13. november 2014 og den 23. februar 2015.

(2)

Med afgiftslempelsen ønsker Danmark at fremme anvendelsen af strøm fra land. Anvendelse af sådan strøm anses for at være en mere miljøvenlig måde, hvorpå fartøjer, der ligger ved kaj i en havn, kan få dækket deres elektricitetsbehov, end forbrænding af bunkerfuel om bord på fartøjerne.

(3)

For så vidt som man ved anvendelsen af strøm fra land slipper for emissioner af luftforurenende stoffer fra forbrænding af bunkerfuel om bord på fartøjer, der ligger ved kaj, bidrager en sådan anvendelse til en forbedring af den lokale luftkvalitet i havnebyer. På grund af de særlige betingelser for produktion af elektricitet i det berørte område, dvs. det nordiske elektricitetsmarked omfattende Danmark, Finland, Sverige og Norge, forventes anvendelsen af elektricitet fra elforsyningsnettet på land i stedet for elektricitet, der produceres ved forbrænding af bunkerfuel om bord, yderligere at reducere CO2-emissionerne. Foranstaltningen forventes derfor at bidrage til Unionens miljø-, sundheds- og klimapolitiske målsætninger.

(4)

Danmark har eksplicit anmodet om, at afgiftslempelsen ikke gælder elektricitet, der leveres direkte til private fritidsfartøjer, som ligger ved kaj i en havn.

(5)

En tilladelse til Danmark til at anvende en reduceret afgiftssats på strøm fra land går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at øge anvendelsen af strøm fra land, idet produktion af elektricitet om bord fortsat vil være det mest konkurrencedygtige alternativ i de fleste tilfælde. Af samme årsag, og fordi teknologien ikke findes i Danmark på nuværende tidspunkt, vil foranstaltningen sandsynligvis ikke resultere i væsentlige konkurrencefordrejninger i sin levetid og vil således ikke have en negativ indvirkning på det indre markeds rette funktion.

(6)

I henhold til artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF bør enhver tilladelse, der gives i medfør af denne artikel, være strengt tidsbegrænset. For at sikre, at tilladelsen er af en tilstrækkelig varighed til ikke at afholde havneoperatørerne fra at foretage de nødvendige investeringer, bør tilladelsen gives for en periode på seks år, dog med forbehold af almindelige bestemmelser på området, der måtte blive vedtaget s i henhold til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og måtte finde anvendelse før det tidspunkt, hvor tilladelsen forventes at udløbe.

(7)

Denne afgørelse har ingen indflydelse på anvendelsen af Unionens regler vedrørende statsstøtte —