29.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/82


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/837

af 28. maj 2015

om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 31. maj 2013 afgørelse 2013/255/FUSP (1).

(2)

Den 28. maj 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/309/FUSP (2), som forlængede de restriktive foranstaltninger fastsat i afgørelse 2013/255/FUSP indtil den 1. juni 2015.

(3)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2013/255/FUSP bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 1. juni 2016.

(4)

I betragtning af den alvorlige situation bør én person tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

(5)

Én person bør ikke længere stå opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

(6)

Oplysningerne om visse personer, der er opført på listen i bilag I, afdeling A, til afgørelse 2013/255/FUSP bør ajourføres.

(7)

Som følge af Rettens dom af 9. juli 2014 i de forenede sager T-329/12 og T-74/13, Al-Tabbaa mod Rådet (3), samt Rettens dom af 26. februar 2015 i sag T-652/11, Bassam Sabbagh mod Rådet (3), er Mazen al-Tabbaa og Bassam Sabbagh ikke opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

(8)

Desuden har De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 12. februar 2015 vedtaget resolution 2199 (2015), hvis punkt 17 forbyder handel med syriske kulturgoder og andre genstande af arkæologisk, historisk, kulturel, sjælden videnskabelig eller religiøs betydning, som ulovligt er blevet fjernet fra Syrien siden den 15. marts 2011.

(9)

Afgørelse 2013/255/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2013/255/FUSP ændres således:

1)

Artikel 13a affattes således:

»Artikel 13a

Det er forbudt at importere, eksportere, overføre eller udøve mæglervirksomhed i tilknytning til kulturgoder og andre genstande af arkæologisk, historisk, kulturel, sjælden videnskabelig eller religiøs betydning, som ulovligt er blevet fjernet fra Syrien, eller som der er begrundet mistanke om, ulovligt er blevet fjernet fra Syrien, den 15. marts 2011 eller herefter. Forbuddet gælder ikke, hvis det påvises, at kulturgoderne bliver bragt sikkert tilbage til deres retmæssige ejere i Syrien.

Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke genstande der skal være omfattet af denne artikel.«

2)

Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Denne afgørelse anvendes indtil den 1. juni 2016. Den overvåges løbende. Den kan, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, forlænges eller ændres, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.«

Artikel 2

Bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2015

På Rådets vegne

E. RINKĒVIČS

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 147 af 1.6.2013, s. 14).

(2)  Rådets afgørelse 2014/309/FUSP af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 160 af 29.5.2014, s. 37).

(3)  Endnu ikke offentliggjort.


BILAG

I.   

Følgende person tilføjes på listen over personer i bilag I, afdeling A, til afgørelse 2013/255/FUSP:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

206.

General Muhamad (

Image 1

) (alias Mohamed, Muhammad) Mahalla (

Image 2

) (alias Mahla, Mualla, Maalla, Muhalla)

Født i Jableh/Lattakiaprovinsen

Chef for Syriens militære efterretningstjenestes (SMI) afdeling 293 (indre anliggender) siden april 2015. Ansvarlig for undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Damaskus/Damaskusregionen

Tidligere vicechef for politisk sikkerhed (2012), officer i Syriens republikanergarde og vicedirektør for direktoratet for politisk sikkerhed. Chef for militærpolitiet, medlem af det nationale sikkerhedsbureau

29.5.2015

II.   

Oplysningerne om følgende person udgår af listen over personer i bilag I, afdeling A, til afgørelse 2013/255/FUSP:

Nr. 11. Rustum (

Image 3
) Ghazali (
Image 4
)

III.   

Oplysningerne i bilag I, afdeling A, til afgørelse 2013/255/FUSP om nedenstående personer erstattes af følgende oplysninger:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

3.

Ali (

Image 5

) Mamluk (

Image 6

) (alias Mamlouk)

Født: 19.2.1946

Fødested: Damaskus

Diplomatpas nr. 983

Direktør for det nationale sikkerhedsbureau. Tidligere chef for Syriens efterretningsdirektorat (GID), involveret i vold mod demonstranter

9.5.2011

6.

Muhammad (

Image 7

) Dib (

Image 8

) Zaytun (

Image 9

) (alias Mohammed Dib Zeitoun, alias Mohamed Dib Zeitun)

Født: 20.5.1951

Fødested: Damaskus

Diplomatpas nr. D000001300

Chef for direktoratet for generel sikkerhed, involveret i vold mod demonstranter

9.5.2011

16.

Faruq (

Image 10

) (alias Farouq, Farouk) Al Shar' (

Image 11

) (alias Al Char', Al Shara', Al Shara)

Født: 10.12.1938

Syriens tidligere vicepræsident, involveret i vold mod civilbefolkningen

23.5.2011

37.

Brigadegeneral Rafiq (

Image 12

) (alias Rafeeq) Shahadah (

Image 13

) (alias Shahada, Shahade, Shahadeh, Chahada, Chahade, Chahadeh, Chahada)

 

Tidligere chef for Syriens militære efterretningstjenestes (SMI) afdeling 293 (indre anliggender) i Damaskus. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Damaskus. Rådgiver for præsident Bashar al-Assad i strategiske spørgsmål og militære efterretninger.

23.8.2011

42.

Brigadegeneral Nawful (

Image 14

) (alias Nawfal, Nofal, Nawfel) Al-Husayn (

Image 15

) (alias Al-Hussain, Al-Hussein)

 

Afdelingschef for Syriens militære efterretningstjeneste (SMI) i Idlib. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Idlibprovinsen

23.8.2011

44.

Brigadegeneral Muhammed (

Image 16

) (alias Muhamad) Zamrini (

Image 17

) (alias Zamreni)

 

Afdelingschef for Syriens militære efterretningstjeneste (SMI) i Homs. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Homs

23.8.2011

53.

Adib (

Image 18

) Mayaleh (

Image 19

) (alias André Mayard)

Født: 15.5.1955

Fødested: Bassir

Adib Mayaleh er som chef for Syriens centralbank ansvarlig for at yde økonomisk og finansiel støtte til det syriske regime

15.5.2012

55.

Oberst Lu'ai (

Image 20

) (alias Louay, Loai) al-Ali (

Image 21

)

 

Chef for Syriens militære efterretningstjenestes afdeling i Dara'a. Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter i Dara'a

14.11.2011

80.

Brigadegeneral Nazih (

Image 22

) (alias Nazeeh) Hassun (

Image 23

) (alias Hassoun)

 

Chef for Syriens militære efterretningstjeneste, Damaskusregionen/Rif Dimashq-afdelingen, tidligere Syriens luftvåbens efterretningstjeneste. Militær embedsmand involveret i volden i Homs

1.12.2011

137

Brigadegeneral Ibrahim (

Image 24

) Ma'ala (

Image 25

) (alias Maala, Maale, Ma'la)

 

Chef for afdeling 285 (Damaskus) i direktoratet for almindelige efterretninger (afløste brigadegeneral Hussam Fendi i slutningen af 2011). Ansvarlig for tortur af varetægtsfængslede modstandere af regimet

24.7.2012