22.5.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 127/25 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/801
af 20. maj 2015
om referencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for detailhandelssektoren, jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
(meddelt under nummer C(2015) 3234)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (1), særlig artikel 46, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 1221/2009 fastlægges det, at Kommissionen er forpligtet til at udarbejde sektorreferencedokumenter efter høring af medlemsstaterne og andre interessenter. Disse sektorreferencedokumenter skal indeholde bedste praksis for miljøledelse, miljøpræstationsindikatorer for bestemte sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme miljøpræstationsniveauet. |
(2) |
Kommissionens meddelelse om udarbejdelse af en arbejdsplan med en vejledende liste over sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (2) indeholder en arbejdsplan og en vejledende liste over prioriterede sektorer, som der skal vedtages sektorreferencedokumenter og tværsektorielle referencedokumenter for, herunder engros- og detailhandelssektoren. |
(3) |
Sektorreferencedokumenter for bestemte sektorer, herunder bedste praksis for miljøledelse, miljøpræstationsindikatorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme miljøpræstationsniveauet, er nødvendige for at hjælpe organisationer med bedre at kunne fokusere på de vigtigste miljøaspekter i en given sektor |
(4) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 49 i forordning (EF) nr. 1221/2009 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Sektorreferencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for detailhandelssektoren findes i bilaget.
Artikel 2
EMAS-registrerede organisationer i detailhandelssektoren er forpligtet til i miljøredegørelsen at vise, hvordan den beskrevne bedste praksis for miljøledelse og de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet, jf. sektorreferencedokumentet, er blevet anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter og evt. foretage prioriteringer vedrørende forbedring af deres miljøpræstation.
Artikel 3
Opfyldelse af de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, jf. sektorreferencedokumentet, er ikke obligatorisk for EMAS-registrerede organisationer, da EMAS' frivillige karakter lader det være op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, for så vidt angår omkostninger og fordele.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2015.
På Kommissionens vegne
Karmenu VELLA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.
(2) EUT C 358 af 8.12.2011, s. 2.
BILAG
1. INDLEDNING
Dette dokument er det første sektorreferencedokument (SRD), jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). For at fremme forståelsen af dette dokument indeholder denne indledning en kortfattet redegørelse for retsgrundlaget og anvendelsen deraf.
SRD'et bygger på en detaljeret videnskabelig og politisk rapport (1), der er udarbejdet af Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS), som er et af de syv institutter i Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC).
Relevant retsgrundlag
Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 vedrørende organisationers frivillige deltagelse, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 (2). Der har efterfølgende været to større ændringer af EMAS:
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (3) |
— |
forordning (EF) nr. 1221/2009. |
Et vigtigt nyt element i den seneste revision, der trådte i kraft den 11. januar 2010, er udarbejdelsen af sektorreferencedokumenter (SRD'er), der er udtryk for den bedste praksis for miljøledelse for specifikke sektorer, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1221/2009. Dokumenterne omfatter bedste praksisser for miljøledelse (BEMP'er), miljøpræstationsindikatorer for specifikke sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme præstationsniveauet.
Hvordan dette dokument skal forstås og bruges
Ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) er en ordning vedrørende organisationers frivillige deltagelse, hvor ordningerne forpligter sig til at gennemføre løbende miljøforbedringer. Inden for disse rammer giver det foreliggende sektorreferencedokument (SRD) sektorspecifik vejledning til detailhandelssektoren, og der peges på en række muligheder for forbedring og bedste praksis. Formålet med SRD'et er at hjælpe og støtte alle organisationer, der agter at forbedre deres miljøpræstation, ved tilvejebringelse af ideer og inspiration samt praktisk og teknisk vejledning.
SRD'et henvender sig for det første til organisationer, der allerede er EMAS-registreret, for det andet til organisationer, der overvejer at lade sig EMAS-registrere fremover, og for det tredje også til dem, der har iværksat et andet miljøledelsessystem, eller dem, der ikke har et formelt miljøledelsessystem, og som gerne vil lære mere om bedste praksis for miljøledelse for at kunne forbedre deres miljøpræstation. Formålet med dette dokument er derfor at støtte alle organisationer og aktører i detailhandelssektoren med henblik på at fokusere på relevante miljøforhold, både direkte og indirekte, og at finde oplysninger om bedste praksis samt hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer til måling af deres miljøpræstation og om benchmarks for højeste kvalitet.
I henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 skal EMAS-registrerede organisationer udarbejde en miljøredegørelse (artikel 4, stk. 1, litra d)). Ved vurdering af miljøpræstationen tages det pågældende SRD i betragtning. Kommissionens afgørelse 2013/131/EU (4) om brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS (»EMAS-brugervejledningen«), vedrører også EMAS-sektorreferencedokumenternes retlige karakter. Af både EMAS-brugervejledningen og denne afgørelse fremgår det, at en EMAS-registreret organisation er forpligtet til i miljøredegørelsen at præcisere, hvordan et evt. SRD er taget i betragtning; dvs. hvordan SRD'et er blevet anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter og evt. foretage prioriteringer med hensyn til (yderligere) forbedring af miljøpræstationen. Desuden fremgår det også af denne afgørelse, at overholdelse af de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet ikke er obligatorisk, fordi EMAS' frivillige karakter lader det være op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, for så vidt angår omkostninger og fordele.
Oplysningerne i dette dokument bygger på de direkte data fra interessenterne selv efterfulgt af en analyse foretaget af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. En teknisk arbejdsgruppe, der omfatter eksperter og interessenter i sektoren, gjorde i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter brug af deres ekspertvurderinger og blev til sidst enige om og godkendte de beskrevne benchmarks. Det indebærer, at de tilvejebragte oplysninger om de hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet i dette dokument svarer til det miljøpræstationsniveau, der kan opnås af de organisationer i sektoren, der klarer sig bedst. Med hensyn til miljøredegørelsen henvises der i artikel 4, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009 til bilag IV i forordningen, hvor der står, at miljøredegørelsen også skal indeholde rapportering om nøgleindikatorerne og om andre relevante miljøpræstationsindikatorer. De såkaldte »andre relevante miljøpræstationsindikatorer« (bilag IV(C)(3)) vedrører de mere specifikke miljøforhold som anført i miljøredegørelsen, og der gøres ud over nøgleindikatorerne også rede herfor. Til dette formål tages SRD'et (bilag IV(C)(3)) også i betragtning. Når det er berettiget af tekniske grunde, kan en organisation konkludere, at en eller flere af EMAS-nøgleindikatorerne og en eller flere af de sektorspecifikke indikatorer, som fremgår af SRD'et, ikke er relevante for dem, og de kan undlade at gøre rede for dem. For detailhandlere med nonfood produkter er det f.eks. ikke nødvendigt at gøre rede for energieffektivitetsindikatorer vedrørende afkøling af fødevarer til kommercielt brug, da det ikke er relevant for dem. Ved valg af de relevante indikatorer tages der hensyn til følgende:
Nogle indikatorer er tæt forbundet med gennemførelsen af visse former for bedste praksis. Så anvendeligheden deraf er begrænset til organisationer, der gennemfører sådanne former for bedste praksis for miljøledelse. Hvis en form for bedste praksis for miljøledelse imidlertid passer til en given organisation, anbefales det, selv om den pågældende form ikke anvendes, at organisationen gør rede for den dermed forbundne indikator for i det mindste at få fastlagt et sammenligneligt referencegrundlag.De forelagte indikatorer blev af nogle repræsentative organisationer i sektoren valgt som værende de mest almindeligt anvendte. Organisationer kan kontrollere, hvilke af de valgte miljøpræstationsindikatorer (eller passende alternativer) der i hvert enkelt tilfælde er de mest egnede.
EMAS-miljøverifikatorer kontrollerer, om og hvordan der blev taget højde for SRD'et i organisationen ved udarbejdelse af miljøredegørelsen (artikel 18, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009). Det indebærer, at de akkrediterede miljøverifikatorer i forbindelse med deres arbejde får brug for dokumentation fra organisationen for, hvordan der er taget hensyn til SRD'et. De skal ikke kontrollere, at de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet er overholdt, men de skal verificere dokumentationen for, hvordan SRD'et blev anvendt som rettesnor til identifikation af korrekte frivillige foranstaltninger, som organisationen kan gennemføre for at forbedre sin miljøpræstation.
EMAS-registrering er en løbende proces. Det betyder, at en organisation, hver gang den planlægger at forbedre sin miljøpræstation (og evaluerer sin miljøpræstation), tager højde for, hvad der står i SRD'et om specifikke emner for at få inspiration vedrørende de områder, man i næste omgang kan tage op i en trinvis fremgangsmåde.
Sektorreferencedokumentets opbygning
Dokumentet består af 4 kapitler. Kapitel 1 indeholder en introduktion til retsgrundlaget for EMAS og beskriver, hvordan man skal anvende dokumentet, mens omfanget af SRD fastlægges i kapitel 2. Kapitel 3 beskriver kort de forskellige former for bedste praksis for miljøledelse (BEMP) og indeholder også oplysninger om anvendeligheden deraf, hovedsagelig for så vidt angår nye og eksisterende installationer og/eller nye og eksisterende butikker samt SMV'er. For hver BEMP anføres også de passende miljøpræstationsindikatorer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet. For hver af de forskellige anførte foranstaltninger og teknikker nævnes der mere end én miljøpræstationsindikator for at afspejle, at der i praksis anvendes forskellige indikatorer.
Endelig indeholder kapitel 4 en omfattende tabel med de mest relevante miljøpræstationsindikatorer, de tilhørende forklaringer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet.
2. OMFANG
Dette SRD vedrører miljøledelsen i detailhandelssektorens organisationer. Denne sektor betegnes i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, jf. forordning (EF) nr. 1893/2006 (5), med NACE-kode 47 (NACE rev. 2): »Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler«. Detailhandel med tjenesteydelser, f.eks. restauranter, frisører og rejsebureauer er undtaget.
Dokumentet omfatter hele værdikæden for de produkter, der sælges i detailforretninger, som beskrevet i følgende input/output-system.
De vigtigste miljøforhold, der skal håndteres af de organisationer, som tilhører detailhandelssektoren, fremgår af Tabel 2.1.
For hver kategori viser tabellen de forhold, der er omfattet af dette SRD. Disse miljøforhold blev valgt som værende de mest relevante for de detailhandlende. De miljøforhold, der skal håndteres af specifikke detailhandlende, bør dog vurderes individuelt. Miljøforhold såsom spildevand, farligt affald, biodiversitet eller materialer til andre områder end de angivne kan også være relevante.
Tabel 2.1.
Centrale miljøforhold i dette dokument
Kategori |
Karakter (6) |
Forhold opfattet af dette dokument |
Energimæssig ydeevne |
Direkte |
Bygninger, varme-, ventilations- og klimaanlæg, afkøling, belysning, apparater, vedvarende energi, overvågning af energiforbrug |
Luftemissioner |
Direkte |
Kølemidler |
Forsyningskæde |
Indirekte |
Forretningsstrategier, produktprioritering, forbedringsmekanismer, »choice editing«, miljøkriterier, information og formidling, miljømærkning (herunder produkter af eget mærke (7)) |
Transport og logistik |
Direkte/indirekte |
Overvågning, indkøb, beslutningstagning, transportformer, distributionsnet, planlægning, emballagedesign |
Affald |
Direkte |
Fødevareaffald, emballage, retursystemer |
Materialer og ressourcer |
Direkte |
Papirforbrug |
Vand |
Direkte |
Opsamling og behandling af regnvand |
Påvirkning af forbrugerne |
Indirekte |
Miljøforhold i forbindelse med forbrug, f.eks. plasticposer |
»Bedste praksis for miljøledelse (BEMP)« inddeles derfor i følgende grupper:
— |
BEMP'er, der vedrører forbedring af den energimæssige ydeevne, herunder håndtering af kølemidler |
— |
BEMP'er, der vedrører forbedring af detailforsyningskæders miljømæssige bæredygtighed |
— |
BEMP'er, der vedrører forbedring af transport- og logistikaktiviteter |
— |
BEMP'er, der vedrører affald |
— |
Andre BEMP'er (reduceret forbrug og anvendelse af mere miljøvenligt papir til kommercielle publikationer, opsamling og genbrug af regnvand samt påvirkning af forbrugernes adfærd på miljøområdet). |
De forskellige BEMP'er omfatter de væsentligste miljøforhold i sektoren.
3. BEDSTE PRAKSIS FOR MILJØLEDELSE, SEKTORSPECIFIKKE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER OG BENCHMARKS FOR HØJESTE KVALITET FOR DETAILHANDELSSEKTOREN
3.1. Energimæssig ydeevne, herunder håndtering af kølemidler
3.1.1. Konstruktion og eftermontering af en klimaskærm med henblik på optimal energimæssig ydeevne
BEMP består i at forbedre klimaskærmen på detailhandlendes bygninger, således at energitabet begrænses til et acceptabelt og realistisk niveau ved hjælp af flere forskellige teknikker som f.eks. vist i tabel 3.1. Denne BEMP består endvidere i at optimere klimaskærmens konstruktion, således at man kan opfylde krævende standarder, der går længere end de eksisterende bestemmelser, især for nye bygninger.
Tabel 3.1.
Elementer i en klimaskærm og de dermed forbundne teknikker
Element i en klimaskærm |
Teknik |
Væg/facade/tag/gulv — kælderloft |
Udskiftning af isoleringsmaterialer |
Teknikker til forøgelse af isoleringstykkelsen |
|
Vinduer/glasarealer |
Udskiftning til mere effektive ruder |
Udskiftning til mere effektive vinduesrammer og -karme |
|
Skyggelægning |
Anvendelse af udvendige og indvendige indretninger til skyggelægning |
Lufttæthed |
Forbedring af døre |
Hurtigtvirkende døre |
|
Tætning |
|
Indførelse af bufferzoner |
|
Klimaskærmen generelt |
Geografisk orientering |
Vedligeholdelse |
Teknisk set kan denne BEMP gennemføres for alle nye og eksisterende bygninger eller bygningsenheder. Lejere kan iværksætte mekanismer for at påvirke ejerne og bør være bevidste om, hvor vigtig klimaskærmen er i forbindelse med deres miljøpræstation. Eftermontering af en klimaskærm kræver betydelige investeringer. Generelt giver denne BEMP omkostningsbesparelser, men tilbagebetalingstiden er lang, og det anbefales derfor at anvende denne BEMP i forbindelse med andre større renoveringsprojekter i butikken (f.eks. butiksindretning, belysning, sikkerhed, bygningsudvidelser osv.) for at reducere omkostningerne.
Denne BEMP kan normalt kun i ret begrænset omgang anvendes af små virksomheder (8) på grund af de store påkrævede investeringer og den manglende indflydelse på de bygningsmæssige forhold.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.1.2. Konstruktionsforudsætninger for eksisterende og nye varme-, ventilations- og klimaanlæg
BEMP består i eftermontering af eksisterende varme-, ventilations- og klimaanlæg til reduktion af energiforbruget og forbedring af luftkvaliteten indendørs. BEMP består i at optimere konstruktionen af varme-, ventilations- og klimaanlæg i nye bygninger ved hjælp af innovative anlæg for at reducere behovet for primærenergi og forøge effektiviteten.
Anvendelse af bedste praksis vedrørende konstruktionen bør give den bedste integration i klimaskærmen, idet man undgår overdimensionering og anvender bygningens geografiske orientering som en måde, hvorpå man kan mindske det samlede energiforbrug. Især til nye butikker kan følgende være relevant: anvendelse af glasarealer, spildvarme fra køleanlæg, vedvarende energi, varmepumper og andre innovative anlæg. Overvågning af luftkvaliteten indendørs og energistyringssystemer anses for at være bedste praksis vedrørende vedligeholdelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg.
Denne BEMP finder fuldt ud anvendelse på nye bygninger. I eksisterende bygninger kan varme-, ventilations- og klimaanlægget eftermonteres for at reducere energiforbruget, selv om de bygningsmæssige forhold har en indflydelse på virkningen af eftermonteringen af varme-, ventilations- og klimaanlægget. Klimaets indflydelse er særdeles relevant, når man skal vælge, hvilke teknikker der kan gennemføres. Nye varme-, ventilations- og klimaanlæg i en eksisterende bygning, f.eks. kraftvarmeanlæg, varmegenvindingsanlæg og integrerede designkoncepter som f.eks. standarden for passivhuse kan til dels anvendes med et acceptabelt økonomisk resultat til følge. Butiksindretningen har stor indflydelse på varme-, ventilations- og klimaanlægs ydeevne, især de konstruktionsspecifikationer, der vedrører afkølingsprocessen, hvor der kan genvindes enorme mængder spildvarme.
For små virksomheder kan omfanget af indflydelsen på konstruktionen af varme-, ventilations- og klimaanlægget være ubetydeligt, selv om de bør deltage i gennemførelsen af og henstillingen om den beskrevne BEMP.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.1.3. Anvendelse af integrerede designkoncepter for bygninger
BEMP består i at anvende integrerede designkoncepter for hele bygningen eller for dele deraf for at reducere energibehovet i butikken. Integrerede koncepter begrænser energiforbruget og de dermed forbundne omkostninger i en bygning, samtidig med at man opnår et godt termisk indeklima for bygningens brugere. I tabel 3.2 er der vist nogle eksempler på forskellige krav.
Tabel 3.2.
Eksempler på krav til integrerede designkoncepter
Krav |
Eksempler på foranstaltninger til opnåelse af dem |
Energibehovet i bygningen til rumopvarmning og -afkøling skal være på under 15 kWh/m2år. Den specifikke varmebelastning må ikke overstige 10 W/m2. Bygningen må ikke lække mere luft end 0,6 gange dens volumen pr. time. Det samlede forbrug af primærenergi må ikke være højere end 120 kWh/m2år. |
Forbedret isolering. Anbefalede U-værdier på under 0,15 W/m2K. Udformning uden kuldebroer. U-værdier for vinduer på under 0,85 W/m2K. Lufttæt. Mekanisk ventilation med varmegenvinding af afgangsluft. Installation af solvarmeanlæg eller varmepumper (det endelige energibehov udelukker bidrag fra solenergi og energi fra omgivelserne brugt på stedet til produktion af varme). |
Integrerede koncepter gennemføres sædvanligvis ved projekteringen af nye bygninger. Konceptet er til dels egnet til eksisterende bygninger, idet flere af elementerne kan integreres uden de store investeringsomkostninger. De klimatiske forhold kan også påvirke beslutningen om at anvende dette koncept. For eksempel blev standarden for passivhuse hovedsagelig udarbejdet af tyske og svenske forskere, men den kan godt gennemføres i varmere klimaer. Investeringsomkostningerne for en bygning, der er projekteret ifølge eksemplerne på de integrerede fremgangsmåder, giver en ekstraomkostning på højst 10-15 % i forhold til et konventionelt bygningsværk. Livscyklusomkostningsanalysen viser, at bygningskonstruktionen af et passivhus udgør de mindst mulige livscyklusomkostninger, idet det påkrævede varmesystem er forholdsvis simpelt, og den installerede varmekapacitet er begrænset.
For små virksomheder kan anvendelsen af integrerede designkoncepter til begrænsning af energibehovet i nye bygninger betragtes som en omkostningseffektiv indkøbsaktivitet uden andre specifikke restriktioner end den ekstra investering i starten.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.1.4. Integration af køleanlæg samt varme-, ventilations- og klimaanlæg
BEMP består i at genvinde spildvarmen fra afkølingscyklussen og anvende den bedst muligt. Detailhandlende inden for fødevarebranchen er under visse omstændigheder i stand til at producere overskudsvarme selv efter anvendelse af varmen til rumopvarmning, og overskudsvarmen kan så leveres til andre dele af samme bygning eller til andre bygninger.
Der skal tages hensyn til foranstaltningerne ved nye eller eksisterende bygninger til detailhandlende inden for fødevarebranchen, og driften af disse anlæg vil give forskellige resultater afhængigt af forskellige faktorer:
— Bygningens størrelse og anvendelse: Store detailhandelsbutikker ligger sædvanligvis ikke alene i de pågældende bygninger. Derfor er »nærmiljøet« (f.eks. små butikker i et indkøbscenter) en potential aftager af overskudsvarmen. Som hovedregel kan en købmandsbutik med et typisk kuldebehov og en optimeret klimaskærm genvinde nok energi til at opvarme et areal, der er to gange så stort som butikkens eget areal.
— Konstruktion og vedligeholdelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg: Alle bestanddele i varme-, ventilations- og klimaanlægget skal konstrueres og vedligeholdes korrekt. Varmegenvinding af afgangsluft, on demand-regulering af ventilation med CO2-sensorer og overvågning af lufttætheden og luftkvaliteten indendørs er nogle teknikker, der anbefales kraftigt.
— Kuldebehovet: Mindre butikker har et større udbud af afkølede varer pr. kvadratmeter salgsareal, og køleanlæggets effektivitet er lavere. Desuden er tendensen til at have et større antal afkølede varer også vigtig. Butikkens størrelse påvirker ikke den tekniske anvendelighed af de integrerede fremgangsmåder, men omkostningseffektiviteten ved hele systemet er lavere for små butikker.
— Klimatiske forhold: I kolde klimaer er behovet for afkøling mindre end i varmere områder. Samtidig er varmebehovet i bygningerne i Nordeuropa højt, så integrationen vil afhænge af klimaskærmens kvalitet. For de varmeste klimaers vedkommende, f.eks. landene i Middelhavsområdet, kan afkølingsbehovet være meget stort, og bygningens lufttæthed kan gøre de interne gevinster større. Det er derfor nødvendigt med en optimeret ventilationskonstruktion. Mekanisk afkøling om natten og en variabel indendørstemperatur (f.eks. 21-26 °C) er ligeledes anbefalede teknikker.
— Omgivelsestemperatur: Ved integration af afkølingscyklussen er der en grænse for omgivelsestemperaturen, som afhænger af anlæggets konstruktion, hvis spildvarmeproduktionen ikke er stor nok til at holde en behagelig indendørstemperatur. Der kan være brug for en ekstra varmekilde, men det afhænger igen af klimaskærmens kvalitet.
— Ejerskab over bygningen: Mange butikker er integreret i bolig- eller kontorbyggerier, der ejes af en tredjepart. Bedre integration af varmegenvinding skal derfor involvere de faktiske ejere af bygningen.
Denne BEMP finder anvendelse på alle nye og eksisterende køleanlæg, der skal installeres i nye eller renoverede butikker, og den finder fuldt ud anvendelse på små virksomheder (under de ovenfor angivne betingelser). Ikke desto mindre kan små virksomheder være nødt til at outsource den tekniske bistand.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.1.5. Overvågning af den energimæssige ydeevne i butikker
BEMP består i at overvåge energiforbruget for processerne i en butik (i det mindste de mest energikrævende processer såsom opvarmning, afkøling, belysning osv.) samt på butiks- og/eller organisationsniveau. BEMP går ligeledes ud på at anvende en benchmark for energiforbruget (pr. proces) og at gennemføre forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.
Der kan anvendes et overvågningssystem for et hvilket som helst salgskoncept. Det kræver tildeling af ekstra ressourcer, hvis der ikke er nogen passende forretningsledelsesstruktur. Denne praksis kan for eksisterende butikker kræve en ekstra indsats.
Små virksomheder, der styrer én eller nogle få butikker, har eventuelt brug for en god forretningsledelsesstruktur og fremgangsmåder baseret på medansvar for at kunne etablere og opretholde et passende overvågningssystem. Der kan være problemer for eksisterende butikker i form af høje omkostninger ved anvendelse af denne BEMP.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||
|
|
3.1.6. Effektiv afkøling, herunder anvendelse af kølemidler
BEMP består i at gennemføre energibesparelsesforanstaltninger i forbindelse med køleanlægget i en købmandsbutik, især overdækning af køle- og frysediske med glaslåg, hvor energibesparelsespotentialet giver relevante miljøfordele.
BEMP består i at anvende naturlige kølemidler i købmandsbutikker, idet miljøpåvirkningen bliver væsentlig reduceret, og undgå lækager ved at sikre, at installationerne er tæt forseglet og godt vedligeholdt.
Denne praksis finder anvendelse på detailhandlende inden for fødevarebranchen, hvor der er stort behov for afkøling. Overdækning af køle- og frysediske kan have en kort tilbagebetalingstid (mindre end tre år), idet de forventede besparelser er på 20 % eller derover. Overdækning af køle- og frysediske kan også have en virkning på butikkens varmemæssige egenskaber samt på luftfugtigheden indendørs. Derudover kan anvendelsen af naturlige kølemidler, bortset fra miljøfordelen, reducere energiforbruget under visse omstændigheder i forbindelse med aktiviteter inden for fødevaredetailhandelen.
Anvendeligheden for små virksomheder kan være begrænset til organisationer, der anvender kommercielle køleanlæg, både plug in-anlæg og fjernstyrede anlæg.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||||||||
|
|
3.1.7. Effektiv belysning
BEMP består i at udarbejde smarte belysningsstrategier med øget effektivitet og reduceret forbrug, så man gør brug af dagslyset, uden at man påvirker salgskonceptet, og anvende intelligente styringssystemer, hensigtsmæssigt systemdesign og de mest effektive belysningsindretninger for at sikre et optimalt belysningsniveau.
Denne teknik finder anvendelse på et hvilket som helst salgskoncept. Den specifikke belysning til markedsføringsformål er også omfattet. Det bør imidlertid nøje overvejes, hvordan et større glasareal, der giver mulighed for brug af mere dagslys, påvirker varmeregnskabet i butikken. Fastlæggelse af en optimal belysningsstrategi og anvendelse af de mest effektive indretninger kan føre til besparelser på over 50 % i forhold til den nuværende situation.
Anvendelse af smarte belysningssystemer og effektive indretninger kan lade sig gøre for små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.1.8. Sekundære foranstaltninger vedrørende forbedring af den energimæssige ydeevne
BEMP består i at gennemføre energibesparelsesforanstaltninger i distributionscentre, gennemføre periodisk energisyn for energiforbruget i miljøledelsessystemet, uddanne personalet vedrørende energibesparelser og videregive oplysninger om energibesparelsestiltag i organisationen internt og eksternt.
Der er ingen begrænsning på den detailhandlendes størrelse, type eller geografiske beliggenhed med hensyn til at indføre et omfattende energistyringssystem, idet der tages højde for apparater, distributionscentre, specifikt energiforbrug eller kommunikation og uddannelse.
For små virksomheder er foranstaltninger som indkøb af effektive apparater, medarbejderuddannelse og kommunikation gennemførlige og økonomisk overkommelige.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||
|
|
3.1.9. Anvendelse af alternative energikilder
Efter minimering af energibehovet går BEMP ud på at integrere vedvarende energikilder i butikker. Ved at opfylde energibehovet med vedvarende energi opnår man væsentlige miljøfordele. Det er imidlertid af afgørende betydning, at man først reducerer energibehovet og øger effektiviteten som forklaret i 3.1.1 til 3.1.8 og derefter integrerer vedvarende energi til det resterende energibehov. Indførelse af varmepumper og kraftvarmeanlæg skal også tages med i overvejelserne.
Denne BEMP finder i princippet anvendelse på et hvilket som helst butiksformat. Tilgængeligheden af vedvarende energikilder, adgangen til installationer på terræn eller tage og en stabil efterspørgsel efter kraftvarmesystemer udgør vigtige begrænsninger.
Grønne indkøb kan være en god løsning for mikrovirksomheder. For små virksomheder er det realistisk at anvende vedvarende energi eller andre alternative energikilder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.2. Detailforsyningskæde
3.2.1. Integrering af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i forretningsstrategier og -aktiviteter
BEMP går ud på, at den øverste ledelse integrerer forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i forretningsstrategien, og at det dedikerede personale i ledelsen (ideelt set i en dedikeret enhed) koordinerer gennemførelsen af de nødvendige aktiviteter i forbindelse med detailhandelsaktiviteterne. Aktiviteterne bør i det mindste koordineres på tværs af de enkeltpersoner eller afdelinger, der har ansvaret for indkøb, fremstilling, kvalitetssikring, transport og logistik samt marketing. Det er specielt vigtigt at indføre kvantitative mål for miljømæssig bæredygtighed, som formidles bredt og tillægges stor vægt i virksomhedens beslutningsproces, både som en indikator og drivkraft for aktiviteter vedrørende forbedring af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed. I figur 3.1 er der et forslag til en aktivitetssekvens vedrørende bedste praksis til systematisk forbedring af produktforsyningskæder, som er opstillet i kronologisk orden og efter miljøpræstation. BEMP består i at gennemføre denne aktivitetssekvens (og således også afspejle de efterfølgende beskrevne BEMP'er).
Det er muligt for alle detailhandlende at integrere en miljømæssigt bæredygtig forsyningskædestrategi i deres ledelsesstruktur og -aktiviteter. For store detailhandlende er denne BEMP mere kompleks og kræver omfattende uddannelse og omorganisering for at fastlægge miljømæssigt bæredygtige indkøbsprioriteter. Integrering af forsyningskæders miljømæssige bæredygtighed i detailhandelsorganisationer kan forbedre de langsigtede økonomiske resultater, idet der skabes en stærk mærkeidentitet med merværdi, og idet der sikres effektive og bæredygtige produktleverancer fremover.
For små virksomheder kan sådanne aktiviteter være forholdsvis simple at gennemføre og kan forbindes med en ændret markedspositionering for at understrege et mere bæredygtigt produktsortiment med merværdi.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||
|
|
3.2.2. Vurdering af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter til identifikation af prioriterede produkter, leverandører og forbedringsmuligheder og identifikation af effektive mekanismer til forbedring af produktforsyningskæden
Ifølge den sekvens af forskellige BEMP'er, der findes til miljøforbedringer i forsyningskæderne inden for i detailhandelen (Figur 3.1), skal de detailhandlende identificere de prioriterede produkter, processer og leverandører til forbedring via miljøvurdering af produktforsyningskæder ved hjælp af eksisterende videnskabelige oplysninger, samråd med eksperter (f.eks. ngo'er) og redskaber til livscyklusvurdering. De detailhandlende skal derefter udpege de relevante forbedringsmuligheder, der findes for prioriterede produktgrupper. Ét vigtigt aspekt heraf er identifikationen af relevante almindeligt anerkendte miljøstandarder, der er udarbejdet af tredjepart, og som kan anvendes til at angive en højere grad af leverandør- og/eller produktmiljøpræstation. Anvendeligheden af og niveauet for miljøbeskyttelse i sådanne standarder varierer betydeligt.
Nogle standarder finder generelt anvendelse (Tabel 3.4 til Tabel 3.7), og for disse består bedste praksis i at sikre, at alle leverandører/produkter er certificeret med dem. Med energimærkningsdirektivet 2010/30/EU blev der udarbejdet et lovgrundlag, der giver forbrugerne, men også de detailhandlende mulighed for at koncentrere deres produktportefølje på den højeste energieffektivitetsklasse. Andre standarder er ikke baseret på kriterier, der kan anvendes generelt til forbedring af den miljømæssige bæredygtighed for alle produkter og leverandører, men har i stedet til formål at udpege banebrydende produkter (Tabel 3.3). For eksempel tildeles EU's miljømærke til produkter, der udviser en livscyklusmiljøpræstation svarende til de øverste 10-20 % af produkter i den pågældende kategori. Den bedste praksis for høje standarder som f.eks. miljømærker af ISO type I (14) og økologiske standarder består i at fremme forbrugernes valg deraf.
Tabel 3.3.
Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på banebrydende »miljøprodukt«-certificeringsstandarder og produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse
Standard |
Produktgrupper |
Det tyske »blå engel«-mærke EU's miljømærke Den nordiske svane EU's energimærkning (højeste effektivitetsklasse) |
Nonfood produkter |
Økologisk (jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (15) og Kommissionens forordning (EF) nr. 834/2007 (16)). Omfatter GOTS, KRAV, Soil Association, BioSuisse osv. |
Fødevarer og naturfiberprodukter |
For generelt gældende standarder foreslås der en simpel klassifikationsordning, hvor der anvendes nogle almindeligt anvendte standarder som eksempler. Tabel 3.4 indeholder detaljer om de foreslåede kriterier, som vil blive krævet i standarderne af produkter og fremstillingen deraf, for at sådanne standarder kan betragtes som »grundlæggende«, »forbedrede« eller »eksemplariske«.
Tabel 3.4.
Foreslåede klassifikationskriterier for »grundlæggende«, »forbedrede« og »eksemplariske« standarder for produkter solgt i detailhandelen
Grundlæggende |
Forbedrede |
Eksemplariske |
||||||||||||||||
|
|
|
Eksempler på grundlæggende, forbedrede og eksemplariske miljøstandarder, og produktgrupper for hvilke de finder anvendelse, er anført i hhv. tabel 3.5, tabel 3.6 og tabel 3.7.
Tabellerne 3.5, 3.6, 3.7 og 3.8 indeholder illustrative og ikke-udtømmende eksempler, der ikke udgør nogen officiel validering af begreberne »grundlæggende«, »forbedrede« og »eksemplariske« standarder for produktgrupper.
Tabel 3.5.
Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »grundlæggende« miljøstandarder og produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse
Standard |
Produktgrupper |
GlobalGAP (Good Agricultural Practice, »God landbrugspraksis«) og benchmarkstandarder |
Markafgrøder og husdyr |
Oeko-Tex 1000 |
Tekstiler |
National/regional produktionscertificering (f.eks. den britiske oprindelsescertificering Red Tractor) |
Alle produkter |
Fisk på den røde liste (fravalg) |
Fisk |
Tabel 3.6.
Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »forbedrede« miljøstandarder og initiativer og de produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse
Standarder og initiativer |
Produktgrupper |
BCI (Better Cotton Initiative, »Initiativ for bedre bomuld«) |
Bomuldsprodukter |
BCRSP (Basel Criteria on Responsible Soy Production, »Baselkriterier for ansvarlig sojaproduktion«) |
Soja (foderstof som supplement til mejeriprodukter, æg og kød) |
BSI (Better Sugarcane Initiative, »Initiativ for bedre sukkerrør«) |
Sukkerprodukter |
4C Association (Common Code for the Coffee Community, »Fælles kodeks for kaffeinteressenter«) |
Kaffe |
Fair Trade |
Landbrugsprodukter fra udviklingslande |
RA (Rainforest Alliance, »Regnskovsalliancen«) |
Landbrugsprodukter fra tropiske lande |
RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil, »Rundbordssamtaler om bæredygtig palmeolie«) |
Palmeolieprodukter |
PEFC (Programme for the Endorsement af Forestry Certification, »Certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug«) |
Træ og papir |
RTRS (Round Table on Responsible Soy, »Rundbordssamtaler om ansvarlig soja«) |
Soja (foderstof som supplement til mejeriprodukter, æg og kød) |
UTZ |
Kakao, kaffe, palmeolie, te |
Tabel 3.7.
Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på »eksemplariske« miljøstandarder og initiativer og de produktgrupper, for hvilke de finder anvendelse
Standard |
Produktgrupper |
FSC (Forest Stewardship Council) |
Træ og papir |
MSC (Marine Stewardship Council) |
Fisk og skaldyr fra havet |
Hvis der ikke findes generelt gældende miljøstandarder, består bedste praksis i detailhandelen i at specificere de miljøkriterier i de kontraktlige aftaler, der vedrører forsyningskæders miljømæssige fokuspunkter, eller at gribe ind for at forbedre forsyningskæders præstation via formidling af bedste praksis og miljøpræstationsbenchmarking.
Enhver detailhandler kan udpege de mest effektive mekanismer til forbedringer i forsyningskæderne. For store detailhandlende med produkter af eget mærke kan alle aspekter af denne BEMP gennemføres.
For små virksomheder er denne teknik begrænset til identifikation af prioriterede produkter til »choice editing« eller grønt indkøb baseret på tredjepartscertificering. Gennemførelse af en systematisk og målrettet gradvis fremgangsmåde indebærer ikke væsentlige udgifter.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||
|
|
3.2.3. »Choice editing« og grønt indkøb af prioriterede produktgrupper baseret på tredjepartscertificering
BEMP består i at udelukke de produkter, der er mindst bæredygtige (f.eks. truede arter), og kræve udbredt (dvs. at målet er en andel på 100 % af salget) certificering i henhold til tredjepartsmiljøstandarder for produkter, der er blevet prioriteret højt med hensyn til miljøforbedring. Miljøstandarder finder anvendelse på produkter og/eller leverandører og klassificeres bredt som grundlæggende, forbedrede eller eksemplariske, alt efter hvor stramme og omfattende miljøkravene er (se Tabel 3.8 vedrørende illustrative og ikke-udtømmende eksempler). BEMP består i at anvende den højeste grad af de almindeligt anerkendte miljøstandarder, der findes.
Tabel 3.8.
Illustrative og ikke-udtømmende eksempler på bedste praksis, der understøtter benchmarks for højeste kvalitet for denne BEMP på tværs af produktgrupper
Produktgruppe |
Eksempler på bedste praksis (andel af salget for forskellige standarder, faktiske tal eller måltal) |
Kaffe, te |
100 % Fair Trade; 100 % 4C |
Frugter og grøntsager |
100 % GlobalGAP |
Fedtstoffer og olier |
100 % RSPO; 100 % RTRS |
Fisk og skaldyr |
100 % MSC |
Sukker |
100 % Fair Trade |
Tekstiler |
100 % BCI |
Træ og papir |
100 % FSC |
Denne BEMP finder anvendelse på alle detailhandlende. Benchmark for højeste kvalitet udtrykkes i forhold til produkter af eget mærke solgt af større detailhandlende.
Små virksomheder uden produktsortimenter af eget mærke bør undgå de mest miljøskadelige produkter (f.eks. truede fiskearter) og lagerføre mærkevarer, der er blevet certificeret ifølge de relevante miljøstandarder (f.eks. Tabel 3.3).
Tredjepartsmiljøstandarder omfatter måske ikke alle relevante miljøforhold og processer i forsyningskæden, og der findes ikke strenge miljømæssige og generelt gældende standarder for alle produktgrupper. Produktgrupper, der ikke er med i Tabel 3.8, kan komme ind i billedet med hensyn til forbedring af forsyningskæden via håndhævelse af produkt/leverandørkrav, indgreb over for detailhandelen (f.eks. leverandørbenchmarking) og fremme af banebrydende »økoprodukter« som beskrevet i de efterfølgende BEMP'er.
Hvis miljøcertificering er fastsat som et »ordrebetingende« kriterium, bæres omkostningerne ved overholdelsen og certificeringen af leverandørerne og væltes ikke over på de detailhandlende. Bedste praksis involverer imidlertid detailhandlende, der yder støtte til eksisterende leverandører med henblik på at opnå certificering, og i så fald deles omkostningerne. For leverandører kan omkostningerne ved overholdelsen betragtes som en investering for at udvide markedsaccepten af deres produkter og eventuelt gennemføre prisfordele. For detailhandlende kan de yderligere omkostninger i forbindelse med denne teknik afvejes over for forsyningskæderisikoreduktion og potentielle pris- og markedsføringsfordele.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||
|
|
3.2.4. Håndhævelse af miljøkrav for leverandører af prioriterede produktgrupper
BEMP består i at fastsætte miljøkriterier for prioriterede produkter og leverandørerne deraf, idet man målretter indsatsen mod udpegede miljøfokuspunkter, og håndhæve, at disse kriterier bliver opfyldt via audit af produkter og leverandører.
Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende og prioriterede produkter af eget mærke. Audit af leverandørers miljøpræstation kan integreres i kontrolsystemer vedrørende social audit og produktkvalitet for at begrænse de yderligere omkostninger. For leverandører kan omkostningerne ved overholdelsen afvejes over for forbedret sikkerhed for efterspørgsel og øget salgbarhed for deres produkter samt eventuelle prisfordele, de som følge deraf måtte gennemføre. For detailhandlende kan omkostningerne afvejes over for reduceret omdømmemæssige og forretningsmæssige forsyningskæderisici på mellemlang sigt i forbindelse med former for praksis, der ikke er bæredygtige, og over for de pris- og markedsføringsfordele, de som følge deraf måtte realisere.
Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||
|
|
3.2.5. Fremme af leverandørpræstationsforbedringer via benchmarking og formidling af bedste praksis
BEMP består i at fremme leverandørforbedringer ved etablering af informationsudvekslingssystemer, der kan benyttes til benchmarking af leverandører, og ved formidling af viden om bedste ledelsespraksis. Sidstnævnte aspekt kan bidrage til leverandørers overholdelse af tredjepartsstandarder og kriterier, der er fastlagt af detailhandleren.
Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende og prioriterede produkter af eget mærke. Detailhandlende kan tilbyde leverandører en lille prisfordel for at opmuntre til at deltage i forbedringsordninger og betale for dataindsamling og formidling af viden om teknikker til bedre ledelsespraksis. Disse omkostninger skal afvejes over for reduceret omdømmemæssige og forretningsmæssige forsyningskæderisici på mellemlang sigt i forbindelse med former for praksis, der ikke er bæredygtige, og over for de prisfordele, de detailhandlende som følge deraf måtte realisere. Udbyttet ved alle udpegede effektivitetsforbedringer kan via en kontraktlig aftale deles med de detailhandlende.
Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||
|
|
3.2.6. Samarbejdsprojekter inden for forskning og udvikling til fremme af udbredt forsyningskædeforbedring og -innovation
BEMP består i at samarbejde strategisk med andre interessenter for at identificere og udvikle innovative forsyningskædeforbedringsmuligheder og udvikle generelt accepterede miljøstandarder.
Enhver stor detailhandlende med forsyningskæder med produkter af eget mærke kan samarbejde med forskningsinstitutioner eller rådgivnings- og konsulentvirksomheder om at forbedre forsyningskæders bæredygtighed. Detailhandlende kan have et ønske om at fokusere en sådan forskning og udvikling på produktgrupper, for hvilke der ikke er nogen eksisterende kommercielt gennemførlige og generelt anvendelige forbedringsmuligheder. Denne praksis kan betragtes som en investering i at sikre bæredygtige og økonomisk konkurrencedygtige forsyningskæder.
Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||
|
— |
3.2.7. Fremme af banebrydende økologiske produkter
BEMP går ud på fremme banebrydende certificerede økologiske produkter. Oplysningskampagner, indkøb, prisfastsættelse, placering i de enkelte butikker og reklamekampagner er vigtige bestanddele i denne teknik, der effektivt kan gennemføres via udvikling af økologiske produktsortimenter af eget mærke.
Alle detailhandlende kan lagerføre og fremme køb af banebrydende økologiske produkter. Store detailhandlende kan gennemføre denne teknik i større omfang via udviklingen af økologiske produktsortimenter af eget mærke. Leverandørernes omkostninger ved certificering af banebrydende produkter kan væltes over på de detailhandlende. Certificerede banebrydende økologiske produkter forbindes med væsentlige prisfordele og højere fortjenstmargin. Økologiske sortimenter med produkter af eget mærke har også tendens til at øge en detailhandlers samlede salg af produkter af eget mærke via en positiv »haloeffekt«.
Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||||
|
|
3.3. Transport og logistik
3.3.1. Grønt indkøb og miljøkrav for leverandører af transportydelser
BEMP består i at integrere miljøpræstation og rapporteringskriterier i indkøbet af transport- og logistikydelser, der leveres af tredjepart, herunder krav til gennemførelse af BEMP'er som beskrevet i dette dokument.
Alle detailhandlende indkøber i det mindste en del af deres transport- og logistikydelser hos tredjepartsleverandører og kan træffe indkøbsbeslutninger i henhold til effektivitets- eller miljøkriterier. Ikke desto mindre reducerer en bedre effektivitet af transport- og logistikaktiviteterne driftsomkostningerne og kræver effektiv overvågning og indberetning. Effektive tredjepartsleverandører af transportydelser kan eventuelt tilbyde de detailhandlende billigere ydelser.
Små detailhandlende er sædvanligvis afhængige af tredjepartsleverandører.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||||
|
|
3.3.2. Effektivitetsovervågning og -rapportering for alle transport- og logistikaktiviteter
BEMP består i at gøre rede for effektiviteten og miljøpræstationen for alle transport- og logistikaktiviteter mellem direkte leverandører, distributionscentre, detailhandlende og affaldshåndteringsanlæg på grundlag af overvågning af interne operationer og data via tredjepartsaktiviteter.
Denne praksis er anvendelig for alle detailhandlende. Rapportering vedrørende interne transport- og logistikaktiviteter gælder kun for større detailhandlende. Effektiv overvågning og rapportering kræver små investeringer i nødvendige informationsteknologisystemer og ledelse, men kan identificere valgmuligheder til forbedring af effektiviteten af transport- og logistikaktiviteter.
For små virksomheder findes der grundlæggende data om gennemsnitlige emissionsfaktorer for forskellige transportformer, således at man kan beregne emissionerne.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||||||||||||||||||||
|
|
3.3.3. Integrering af transporteffektivitet i indkøbsbeslutninger og emballagedesign
BEMP består i at integrere transporteffektivitet i indkøbsbeslutninger og emballagedesign på baggrund af en livscyklusvurdering af produkter, som er indkøbt i forskellige områder, og via design af produktemballagen, så transportenhederne står så tæt som muligt.
Denne praksis finder anvendelse på store detailhandlende med produktsortimenter af eget mærke. Den er særdeles afhængig af produkt- og kildelokalitet og relateret til en lang række indkøbsfaktorer. For emballagens vedkommende kan en forøgelse af den tæthed, hvormed varerne pakkes, forbedre transporteffektiviteten markant og således reducere transportomkostningerne.
Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||
|
|
3.3.4. Overgang i retning af mere effektive transportformer
BEMP består i at gå over til mere effektive transportformer, især jernbanetransport og transport via vandveje samt med større lastbiler, og begrænse brugen af luftfragt for så stor en del af transportafstanden som mulig. Muligheden for at foretage en sådan overgang kan være begrænset til den primære distribution fra leverandørdistributionscentre (DC'er) til detailhandels-DC'er, eftersom de første og sidste km ofte kræver vejtransport. Opdeling mellem transportformer kræver derfor optimering af distributionsnettene, så de kan håndtere skift mellem transportformer (f.eks. placering af distributionscentre med adgang til jernbanenettet og vandvejene). Overgang fra mindre til større lastbiler, herunder lastbiler med toetagerspåhængsvogne, er omfattet af denne teknik på grund af den betydeligt større effektivitet ved store lastbiler i forhold til små. Opdeling mellem forskellige transportformer kan ligeledes præge produktindkøbsbeslutninger, hvor transport udgør en væsentlig del af produktets livscyklusmiljøpåvirkning (med hensyntagen til alle relevante livscykluskonsekvenser).
Tabel 3.9.
Rangorden for transportformer efter miljømæssig præference (den højeste står øverst)
Rangorden |
Transportform |
1 |
Godstog |
2 |
Oceangående skib |
3 |
Indre vandveje |
4 |
Stor lastbil |
5 |
Mellemstor lastbil |
6 |
Lille lastbil |
7 |
Luftfragt |
Alle detailhandlende kan gøre noget for at gå over til en produkttransportform, der forurener mindre, i det mindste baseret på transportmidlets størrelse, og de fleste store detailhandlende kan i det mindste gå over til en vis primær distribution fra vej til jernbane eller over vand. Den store overgang ved varetransport i detailhandelen fra vej til jernbane og indre vandveje kræver imidlertid forbedringer af den nationale jernbane- og vandvejsinfrastruktur og større koordinering mellem de erhvervsaktive selskaber på tværs af landegrænserne. Den nationale transportinfrastruktur og -politik (f.eks. road pricing) kan derfor have en væsentlig indflydelse på de detailhandlendes spillerum med hensyn til forbedringer og beslutningstagning vedrørende transportform.
Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder, undtagen hvor tilgængelige indkøbsvalg muliggør valg af mere effektive transportformer for bestemte produkter.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||
|
|
3.3.5. Optimering af distributionsnettet
BEMP består i at optimere distributionsnettet via systematisk gennemførelse af den mest effektive af følgende valgmuligheder: i) strategiske centrale knudepunkter til håndtering af transport via jernbane og vandveje ii) konsoliderede platforme iii) og direkte rutefastlæggelse.
Denne BEMP finder anvendelse på store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser og for tredjepartsleverandører af transportydelser, især hvis der indkøbes produkter over længere afstande. Denne praksis kræver ikke væsentlige investeringer. Bygning af nye centrale knudepunkter, der er integreret med transportnet baseret på jernbaner og vandveje kræver væsentlige investeringer. I begge tilfælde kan forøget lastningseffektivitet og anvendelse af mere effektive transportformer til langdistanceruter reducere driftsomkostningerne markant.
Denne BEMP finder ikke anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||||
|
|
3.3.6. Optimering af ruteplanlægning, anvendelse af telematik og uddannelse af chauffører
BEMP består i at optimere den operationelle effektivitet via effektiv ruteplanlægning, anvendelse af telematik og uddannelse af chauffører. Effektiv ruteplanlægning omfatter, at transportmidler til butikslevering bagefter læsses med affald og med leverandørleverancer til distributionscentre, og at der foretages levering om natten for at undgå trafikpropper.
Denne BEMP finder anvendelse på alle produkter, der skal leveres til store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, og for tredjepartsleverandører af transportydelser. Uddannelse af chauffører giver sædvanligvis besparelser på 5 % på brændstofudgifterne. Ruteoptimering kræver væsentlige investeringer i informationsteknologi, men kan reducere kapitalinvesteringsomkostningerne (behov for færre lastbiler) og reducere driftsomkostningerne (brændstof) markant.
Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder, hvis de har deres egne transportmidler (f.eks. varevogne).
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||||||||
|
|
3.3.7. Begrænsning af vejkøretøjers miljøpåvirkning via indkøbsbeslutninger og ændringer i form af eftermontering
BEMP består i at begrænse vejkøretøjers miljøpåvirkning via indkøbsvalg og ændringer i form af eftermontering. Dette omfatter indkøb af køretøjer med alternativ drivkraft, effektive og lavtforurenende køretøjer og støjsvage køretøjer, aerodynamiske ændringer og anvendelse af dæk med lav rullemodstand.
Denne BEMP finder anvendelse på alle produkter, der skal leveres til store detailhandlende med interne transport- og logistikydelser, og for tredjepartsleverandører af transportydelser. For køretøjer, der kører over lange afstande med højere hastigheder (> 80 km/h), har små investeringer i aerodynamiske ændringer og større investeringer i opgradering til mere aerodynamiske forvogne og påhængsvogne en tilbagebetalingstid på op til to år. Den samme tilbagebetalingstid gælder ved montering af dæk med lav rullemodstand. Køretøjer med alternativ drivkraft kræver betydeligt højere investeringsomkostninger.
Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder, hvis de har deres egne transportmidler (f.eks. varevogne).
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||||||||||||||
|
|
3.4. Affaldshåndtering
3.4.1. Begrænsning af fødevareaffald
BEMP består i at integrere miljøvenlige former for praksis for at undgå produktion af fødevareaffald som f.eks. overvågning, audit, prioritering, logistiske forhold, bedre opbevaringsmekanismer, regulering af temperaturen og luftfugtigheden i butikken, distributionscentre og lastbiler, uddannelse af personale, fødevaredonation, rådgivning til forbrugerne osv. og ved hjælp af fermenteringsprocesser undgå deponering eller afbrænding af fødevareaffald.
Dette er en omkostningseffektiv foranstaltning, der finder anvendelse på de detailhandlende i fødevarebranchen af enhver størrelse og i enhver medlemsstat. Det er dog muligt, at der findes nogle politikker om, hvordan man undgår/bekæmper fødevaredonation.
Alle små virksomheder kan anvende forebyggende foranstaltninger for at undgå produktion af fødevareaffald. Ledelsesomkostningerne ville blive opvejet af omkostningsbesparelser som følge af mindre produkttab og mindre affaldsproduktion.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||||||||||
|
|
3.4.2. Integration af affaldshåndtering i detailhandelsaktiviteter
BEMP består i at integrere forskellige former for praksis for affaldshåndtering, idet forebyggelse prioriteres højt. Som eksempler på bedste praksis kan nævnes:
— |
Intern ledelsespraksis:
|
— |
Ledelsespraksis på organisationsplan:
|
De beskrevne teknikker finder anvendelse på alle detailhandlende. Bedste praksis bør passe til detailhandlende, der leder et betydeligt antal butikker og distributionscentre. Tildelingen af ressourcer til effektiv reduktion af affald vil være berettiget rent økonomisk. Massetransport tilbage til distributionscentre vil gøre det muligt at reducere behandlingsomkostningerne sammenlignet med de omkostninger, der forhandles på lokalt niveau eller butiksniveau.
Små virksomheder, der producerer store mængder affald, skal afsætte ressourcer til og uddanne personalet i god affaldshåndteringspraksis.
Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikator |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||
|
|
3.4.3. Retursystemer for PET- og PE-flasker og for brugte produkter
BEMP består i at gennemføre retursystemer og integrere dem i virksomhedens logistik som f.eks. for PET- eller PE-flasker.
Detailhandlende inden for fødevarebranchen, især store kæder, kan gennemføre denne BEMP. Der er behov for ressourcetildeling, vedligeholdelse og udstyr. I nogle lande er dette allerede obligatorisk (f.eks. Nederlandene, Sverige og Tyskland).
For små virksomheder kræver det ekstra ressourcer til den daglige drift af retursystemet.
Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikator |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||
|
|
3.5. Anvendelse af mindre og certificeret papir/genbrugspapir til publikationer
BEMP består i at reducere virkningen via en reduktion i forbruget af materialer, såsom papiroptimering for kommercielle publikationer eller anvendelse af mere miljøvenligt papir.
Alle detailhandlende, især de store kæder, der producerer enorme mænger af trykte kommercielle publikationer, kan drage fordel af gennemførelsen af denne BEMP. En velgennemført praksis til reduktion af papirforbruget kan føre til omkostningsbesparelser.
Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikatorer |
Benchmarks for højeste kvalitet |
||||||||||||||||
|
|
3.6. Opsamling og genbrug af regnvand
BEMP består i at opsamle og genbruge og/eller på stedet infiltrere regnvand fra tage og parkeringsområder.
Detailhandlende, der ejer deres egne bygninger og/eller parkeringsområder og på steder med de rette betingelser, kan gennemføre denne praksis. De klimatiske betingelser og standardsystemet til opsamling af regnvand i kommunen kan påvirke anvendelsen af denne teknik. Det er en omkostningstung foranstaltning.
Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikator |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||
|
|
3.7. Bekæmpelse af brug af engangsplasticposer eller andre foranstaltninger til påvirkning af forbrugeradfærden
BEMP består i at påvirke forbrugerne via kampagner til at reducere deres miljøpåvirkning, såsom afskaffelse af plasticposer, ansvarlig annoncering og tilvejebringelse af bedste vejledende information til forbrugerne.
Alle detailhandlende kan gennemføre denne praksis. Sædvanligvis er bestemmelser hoveddrivkraften ved gennemførelse deraf.
Denne BEMP finder anvendelse på små virksomheder.
Tilhørende miljøpræstationsindikator og benchmark for højeste kvalitet
Miljøpræstationsindikator |
Benchmark for højeste kvalitet |
||||
|
|
4. ANBEFALEDE SEKTORSPECIFIKKE CENTRALE MILJØINDIKATORER
Indikator |
Enheder |
Kort beskrivelse |
Anbefalet minimumsniveau for overvågning |
Relateret kerneindikator ifølge bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009 (afsnit C.2) |
Benchmark for højeste kvalitet og tilhørende bedste praksis for miljøledelse |
||||||||||||||||||||||||
ENERGIMÆSSIG YDEEVNE |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
kWh/m2 år |
Energiforbrug (elektricitet, varme, andre brændstoffer) pr. salgsarealenhed og år Anvisninger:
|
Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende og på organisatorisk niveau (samlet værdi) Pr. primær energiforbrugende proces: varme, elektricitet til afkøling (hvis aktuelt) og elektricitet til alle andre anvendelsesformål |
Energieffektivitet |
Specifikt energiforbrug pr. m2 salgsareal til varme-, køle- og klimaanlæg på under eller svarende til 0 kWh/m2år, hvis spildvarmen fra køleanlæg kan integreres. Ellers skal forbruget være under eller svare til 40 kWh/m2år for nye bygninger og 55 kWh/m2år for eksisterende bygninger. (se BEMP: 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3, 3.1.4) |
||||||||||||||||||||||||
|
kWh/m år |
Energiforbrug til køleanlægget pr. løbende meter køledisk og år Anvisninger:
|
Pr. butik (sted) |
Energieffektivitet |
Specifikt (lineært) forbrug af centraliseret afkøling på 3 000 kWh/m år. (se BEMP: 3.1.6) |
||||||||||||||||||||||||
|
W/m2 |
Installeret belysningseffekt til opfyldelse af belysningsbehovet (grundlæggende og til produktvisningsformål) pr. salgsarealenhed og år Anvisninger:
|
Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende Pr. butiksområde og pr. dagsperiode, hvis det er relevant |
Energieffektivitet |
Installeret belysningseffekt på under 12 W/m2 for supermarkeder og på under 30 W/m2 for specialbutikker. (se BEMP: 3.1.7) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Procentdel af butikker, der overvåges via energistyringssystemet Anvisninger:
|
Pr. butik (sted) Pr. proces |
Energieffektivitet |
100 % af butikkerne og processerne overvåges. Benchmarkingmekanismer gennemført. (se BEMP: 3.1.5, 3.1.8) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Tab af kølemidler i forhold til det samlede indhold af kølemiddel i installationen Anvisninger:
|
Pr. butik (sted), distributionscenter eller lignende og på organisatorisk niveau (samlet værdi) Pr. type kølemiddel |
Emissioner |
— (se BEMP: 3.1.6) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Procentdel af butikker, der anvender naturlige kølemidler i forhold til det samlede antal butikker med kølediske. Anvisninger:
|
Organisationsniveau |
Emissioner |
Generel anvendelse af naturlige kølemidler (se BEMP: 3.1.6) |
||||||||||||||||||||||||
FORSYNINGSKÆDEPRÆSTATION |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
(ja/nej) |
Denne indikator er udtryk for, om programmerne vedrørende forbedring af forsyningskæden gennemføres systematisk for prioriterede produktgrupper. Anvisninger:
|
Organisationsniveau, pr. produktforsynings-kæde |
Forbedringer af forsyningskæders miljøpræstation omfatter:
|
Systematisk gennemførelse af programmer vedrørende forbedring af forsyningskæden på tværs af de prioriterede produktgrupper (se BEMP: 3.2.1) |
||||||||||||||||||||||||
|
(ja/nej) |
Denne indikator vedrører vurdering af forsyningskæders miljøpåvirkninger og identifikation af effektive forbedringsmekanismer for produktforsyningskæder. Anvisninger:
|
Organisationsniveau, pr. produktforsynings-kæde |
Forbedringer af forsyningskæders miljøpræstation omfatter:
|
Gennemførelse af systematisk vurdering (uafhængigt eller via konsortier) af forsyningskæder vedrørende kerneprodukter (se BEMP: 3.2.2) |
||||||||||||||||||||||||
|
Salg opgjort i procent af produkter, der er certificeret til et fastsat miljøpræstationsniveau |
Følgende tal bør tages i betragtning: Salg opgjort i procent af:
|
Organisationsniveau, pr. produktgruppe |
Miljøstandarderne vedrører:
|
100 % certificering i en given produktgruppe ifølge tredjepartsmiljøstandarder. 100 % af salget af handelsmærkeprodukter i en given produktgruppe overholder de miljøkrav, den detailhandlende har fastsat. 10 % af salget i fødevareproduktgrupper er certificeret som økologisk. 50 % af salget af bomuld er certificeret som økologisk. 10 % af salget i nonfood produktgrupper er certificeret ifølge de officielle miljømærker (ISO type I). (se BEMP: 3.2.2, 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5, 3.2.6, 3.2.7) |
||||||||||||||||||||||||
TRANSPORT- OG LOGISTIKPRÆSTATION |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
MJ/tkm |
Direkte forbrug af brændstofenergi pr. transporteret ton kilometer transporteret, opgjort for den samlede transport og efter transportform for at kunne sammenligne de forskellige transportformer. Anvisninger:
|
Organisationsniveau Pr. transportform og større rute |
Energieffektivitet Materialeudnyttelse |
— (se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7) |
||||||||||||||||||||||||
|
kg CO2-ækv./tkm |
Giver en indikation af transportaktiviteternes miljøeffektivitet. Anvisninger:
|
Organisationsniveau Pr. transportform og større rute Pr. brændstoftype |
Materialeudnyttelse Emissioner |
— (se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7) |
||||||||||||||||||||||||
|
kg CO2-ækv./m3 (eller palle), der leveres kg CO2-ækv./pr. ton produkt, der leveres |
Giver en indikation af den endelige miljøpåvirkning som følge af transportaktiviteter. Denne indikator er udtryk for den distance, over hvilken produkterne transporteres. Tallet er lavest, hvis produkterne er indkøbt lokalt/regionalt. Anvisninger:
|
Organisationsniveau Pr. transportform og større rute Pr. produktgruppe |
Materialeudnyttelse Emissioner |
— (se BEMP: 3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.3.5, 3.3.6, 3.3.7) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Denne indikator viser andelen for de mere effektive transportformer i forhold til den detailhandlendes samlede transportaktiviteter. Anvisninger:
|
Organisationsniveau Pr. større rute eller i det mindste opdeling i transport over land og oversøisk transport |
Energieffektivitet Materialeudnyttelse |
Over 50 % af transporter over land mellem direkte leverandører og detailhandelsdistributionscentre (tkm eller salgsværdi) sker via indre vandveje/jernbane (hvor infrastrukturen tillader det). Over 99 % af den oversøiske transport, opgjort efter salgsværdi, sker via skib. (se BEMP: 3.3.4) |
||||||||||||||||||||||||
|
(ja/nej) |
Denne indikator er udtryk for, om den detailhandlende har gennemført en systematisk optimering af sine distributionsnet via gennemførelse af strategiske knudepunkter, konsoliderede platforme og direkte rutefastlæggelse. Dette omfatter tilbagetransport af affald og leverandørleverancer, når køretøjerne kører tilbage efter levering til butikken, anvendelse af telematik og udvidede muligheder for levering. |
Organisationsniveau |
Energieffektivitet Materialeudnyttelse |
Systematisk optimering af ruteplanlægning. (se BEMP: 3.3.5, 3.3.6) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Anvisninger:
|
Organisationsniveau |
Emissioner |
100 % af lastbilerne overholder EURO 5-standarderne. (se BEMP: 3.3.7) |
||||||||||||||||||||||||
AFFALDSHÅNDTERING |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
kg/år ton/år kg/m2år |
Vægt af produceret affald pr. år. Anvisninger:
|
Organisationsniveau Pr. type affald: f.eks. fødevareaffald, plastic, papir og pap, træ, metal, farlige materialer osv. Pr. destination: genbrug, ekstern genanvendelse, fermentering, fødevaredonation osv. |
Affald |
— (se BEMP: 3.4.1, 3.4.2) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Procentdel af fødevareaffald, der ikke sendes til genvinding som f.eks. fermentering, i forhold til den samlede mængde produceret fødevareaffald. |
Organisationsniveau |
Affald |
0 % af fødevareaffaldet sendes til deponering eller forbrænding. (se BEMP: 3.4.1) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Vægt af genanvendte materialer divideret med den samlede mængde affald. Anvisninger:
|
Organisationsniveau |
Materialeudnyttelse Affald |
Et affaldshåndteringssystem er integreret i butikken, og formålet dermed er at genanvende eller genbruge 100 % af de sekundære emballagematerialer. (se BEMP: 3.4.2) |
||||||||||||||||||||||||
|
% |
Forbrugernes returnering af produktemballage såsom plasticflasker samt brugte produkter såsom batterier og elektronisk udstyr i forhold til det samlede salg af sådanne produkter. Anvisninger:
|
Pr. type returemballage/produkt |
Materialeudnyttelse Affald |
Returnering fra forbrugerside på 80 % uden en pantordning. Returnering fra forbrugerside på 95 % med en pantordning. (se BEMP: 3.4.3) |
||||||||||||||||||||||||
MATERIALEFORBRUG UDEN KØLEMIDLER |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
% |
Certificeret papir (f.eks. FSC) eller genbrugspapir anvendt til kommercielle publikationer, opgjort i procent. |
— |
Materialeudnyttelse Affald |
100 % certificeret papir eller genbrugspapir. (se BEMP: 3.5) |
||||||||||||||||||||||||
VANDFORVALTNING |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
% |
Butikker med et system til opsamling af regnvand og/eller regnvandsinfiltreringssystemer, opgjort i procent. |
— |
Vand |
Opsamling af regnvand og/eller infiltrering på stedet er integreret i vandforvaltningssystemet. (se BEMP: 3.6) |
||||||||||||||||||||||||
FORBRUGERADFÆRD |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
# |
Antal plasticposer, som gives eller sælges ved kasseterminalerne. Anvisninger:
|
Gratis engangsplasticposer, gratis biologisk nedbrydelige plasticposer, solgte engangsplasticposer, solgte genanvendelige poser |
Materialeudnyttelse Affald |
Ingen engangsposer ved kasseterminalerne. (se BEMP: 3.7) |
(1) Den videnskabelige og politiske rapport er offentligt tilgængelig på JRC/IPTS's websted på følgende adresse: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/RetailTradeSector.pdf. Konklusionerne om bedste praksis for miljøledelse og anvendeligheden deraf samt de udpegede specifikke miljøpræstationsindikatorer og de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, der fremgår af dette sektorreferencedokument, bygger på resultaterne i den videnskabelige og politiske rapport. Alle baggrundsoplysningerne og de tekniske detaljer fremgår af rapporten.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).
(4) Kommissionens afgørelse 2013/131/EU af 4. marts 2013 om udarbejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 76 af 19.3.2013, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(6) Dette er en tilnærmet inddeling af miljøforholdenes karakter ifølge definitionerne i forordning (EF) nr. 1221/2009. Det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det enkelte miljøforhold er af direkte eller indirekte karakter.
(7) Produkter, der er fremstillet af en given virksomhed, og som sælges under en anden virksomheds (f.eks. en detailhandlers) varemærke. Produkter af eget mærke kaldes også handelsmærkeprodukter.
(8) Ved små virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR (Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36)).
(9) Denne benchmark kan også ses i lyset af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og de nationale definitioner vedrørende næsten energineutrale bygninger (NZEB). Et eksempel herpå er en tærskelværdi på 20 kWh/m2år (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52013DC0483)
Bemærkning: Ifølge energieffektivitetsdirektivet er store virksomheder forpligtet til at foretage energisyn, som gennemføres af kvalificerede eksperter, hvert fjerde år, og det første finder sted den 5. december 2015.
(10) Denne benchmark bør også ses i lyset af EU's GPP-kriterier for indendørsbelysning i detailhandelen, som er på 3,5 W/m2/100 lux (centrale kriterier) eller 3,2 W/m2/100 lux (omfattende kriterier). Se: http://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/criteria/indoor_lighting.pdf.
(11) Energistyringssystemet kan være en del af EMAS
(12) Alternativt skal forholdet for vedvarende energi, der produceres på stedet eller i nærheden, være ifølge prEN15603.
(13) Kerneprodukter betegner produkter med store salgsmængder (værdimæssigt).
Prioriterede produkter er derimod de produkter, hvor både salgsmængderne er store (værdimæssigt), og miljøpåvirkningen er stor: Når detailhandleren har identificeret sine kerneprodukter, foretages der en miljøvurdering af deres fodaftryk, og kun de mest relevante tages i betragtning.
(14) Miljømærker af type I: Miljømærkning certificeret af tredjepart (ISO 14024).
(15) Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).
(16) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
(17) EURO VI-standarden for køretøjers emissioner trådte i kraft i slutningen af 2012 og må derfor anses for at være en benchmark for den højeste kvalitet i de kommende år.