17.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/1

(1)

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Ukraine udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (2) (»associeringsaftalen«) omfattende et vidtgående og omfattende frihandelsområde blev forhandlet på plads i 2007-2011. Den blev paraferet i 2012 og undertegnet af Ukraine den 21. marts 2014 og af Unionen den 27. juni 2014. Siden den 1. november 2014 anvendes vigtige dele af associeringsaftalen midlertidigt inden for områder som respekt for menneskerettigheder, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, politisk dialog og reformer, retlige anliggender, frihed og sikkerhed, og økonomisk og finansielt samarbejde.

(2)

Efter genindførelsen af den ukrainske forfatning af 2004 blev der afholdt vellykkede præsident- og parlamentsvalg henholdsvis den 25. maj 2014 og den 26. oktober 2014. Efter at der den 2. december 2014 blev dannet en ny regering, der afspejler valgresultatet, har Ukraine på ny bekræftet sit tilsagn om politiske og økonomiske reformer i overensstemmelse med associeringsaftalens rammer og har fremlagt en handlingsplan med de påtænkte reformer.

(3)

Krænkelsen af Ukraines suverænitet og territoriale integritet og den deraf følgende væbnede konflikt har været ødelæggende for landets allerede prekære økonomiske og finansielle stabilitet. Ukraine står over for en vanskelig betalingsbalance- og likviditetssituation, der er forbundet med den aftagende tillid og den ledsagende kapitalflugt, samt en forværring af budgetsituationen på grund af den væbnede konflikts direkte omkostninger for budgettet, den værre end ventede recession og de mistede skatteindtægter i de geografiske områder, der kontrolleres af separatisterne. Samtidig har de allerede eksisterende strukturelle svagheder og sårbarheder i forbindelse med budgettet og den eksterne finansiering også bidraget til forværringen af den økonomiske situation.

(4)

Ukraines eksterne finansieringsunderskud er derfor betydeligt større end først antaget, og landet har behov for yderligere finansiel bistand fra internationale kreditorer og donorer. Under sin seneste evaluering af programmet konstaterede Den Internationale Valutafond (IMF), at der bestod et betydeligt finansieringsbehov, der var større, end hvad det internationale samfund indtil videre har givet tilsagn om at dække, herunder gennem makrofinansiel bistand fra Unionen i henhold til Rådets afgørelse 2002/639/EF (3), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 646/2010/EU (4) og Rådets afgørelse 2014/215/EU (5).

(5)

Unionen har ved flere lejligheder givet tilsagn om at støtte de nye ukrainske myndigheders bestræbelser på at stabilisere situationen og fastholde reformkursen. Unionen har også erklæret sig rede til fuldt ud at støtte indsatsen fra det internationale samfund og de internationale finansielle institutioner, især IMF, med hensyn til en international hjælpepakke til afhjælpning af akutte behov i Ukraine, som er betinget af Ukraines klare tilsagn om gennemførelse af reformer. Finansiel støtte fra Unionen til Ukraine er i overensstemmelse med Unionens politik som beskrevet i den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. I konklusionerne af 18. december 2014 anførte Det Europæiske Råd, at Unionen og dens medlemsstater, efter Kommissionens anden udbetaling på 500 mio. EUR i december 2014, er rede til yderligere at lette og støtte Ukraines reformproces, sammen med andre donorer og i overensstemmelse med IMF's konditionalitetskriterier.

(6)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument for ubundet og ubestemt betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(7)

Den 30. april 2014 vedtog de ukrainske myndigheder og IMF en toårig standby-aftale på 10,976 mia. SDR (ca. 17,01 mia. USD eller 800 % af kvoten) til støtte for Ukraines økonomiske tilpasnings- og reformprogram.

(8)

Med henvisning til den kraftige forværring af betalingsbalancesituationen i Ukraine bebudede Kommissionen den 5. marts 2014 en hjælpepakke, som blev godkendt på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 6. marts 2014. Pakken omfatter finansiel bistand på 11 mia. EUR i perioden 2014-2020, herunder et samlet beløb på op til 1,565 mia. EUR i gavebistand i samme periode under det europæiske naboskabsinstrument, naboskabsinvesteringsfaciliteten, instrumentet til sikring af stabilitet og fred og budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt makrofinansiel bistand fra Unionen på op til 1,61 mia. EUR i perioden 2014-2015.

(9)

Med henvisning til forværringen af landets økonomiske situation og fremtidsudsigter anmodede Ukraine den 9. september 2014 Unionen om yderligere makrofinansiel bistand. Anmodningen blev gentaget i et brev den 15. december 2014.

(10)

Eftersom Ukraine er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(11)

Idet der stadig er et betydeligt residualt eksternt finansieringsgab på den ukrainske betalingsbalance, som overstiger de midler, der er stillet til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine (»Unionens makrofinansielle bistand«) under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være et hensigtsmæssigt svar på Ukraines anmodning om støtte til den økonomiske stabilisering i kombination med IMF-programmet. Unionens makrofinansielle bistand vil støtte Ukraines økonomiske stabilisering og strukturreformer, idet den udgør et supplement til de midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(12)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Ukraine og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling, i overensstemmelse med associeringsaftalen.

(13)

Beløbet for Unionens makrofinansielle bistand fastsættes på basis af en omfattende kvantitativ vurdering af Ukraines residuale eksterne finansieringsbehov, idet der tages hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, landet har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere IMF's og Verdensbankens programmer og midler. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet tages der også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement.

(14)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af Unionens relevante politikker.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele det makrofinansielle bistandsforløb med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens eksterne politik.

(16)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Ukraines tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt Ukraines tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(17)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer — herunder et parlamentarisk flerpartisystem — og retsstatsprincippet, samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke mål for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i forvaltningen af de offentlige finanser i Ukraine og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en bæredygtig og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, at forudsætningen opfyldes og med, at disse mål nås.

(18)

For at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens makrofinansielle bistand bør Ukraine træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

(19)

Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand sker med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets beføjelser (som budgetmyndighed).

(20)

Størrelsen af den hensættelse, der kræves til Unionens makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(21)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(23)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen tillægges beføjelse til at forhandle disse betingelser med de ukrainske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR er det hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

a)

forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

b)

Ukraines kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politisk program, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikke-forebyggende IMF-kreditaftale, og

c)

gennemførelse af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet inden for en bestemt tidsfrist.

a)

sikrer, at Ukraine regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens almindelige budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

b)

sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (11), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13)

c)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentanter til at foretage kontrol og inspektion på stedet

d)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger, og

e)

sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Ukraine i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

a)

gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)

vurderes Ukraines økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

c)

redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Ukraines aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.