24.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/16


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/493

af 17. marts 2015

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Latvijas Banka

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2015/3 af 3. februar 2015 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Latvijas Banka (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Latvijas Banka udløb efter revisionen for regnskabsåret 2014. Det er derfor nødvendigt at udnævne nye eksterne revisorer fra regnskabsåret 2015.

(3)

Latvijas Banka har valgt KPMG Baltics SIA som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2015-2019.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at KPMG Baltics SIA udnævnes til eksterne revisorer for Latvijas Banka for regnskabsårene 2015-2019.

(5)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges, og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 18, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»18.   KPMG Baltics SIA godkendes hermed som eksterne revisorer for Latvijas Banka for regnskabsårene 2015-2019.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2015.

På Rådets vegne

E. RINKĒVIČS

Formand


(1)  EUT C 51 af 13.2.2015, s. 4.

(2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).