(1)

Allied Irish Banks, plc (»AIB«) og EBS Building Society (»EBS«) har hver især modtaget individuel statsstøtte, som blev anmeldt til Kommissionen i separate anmeldelser. EBS og AIB fusionerede den 1. juli 2011 (»banken«), og Kommissionen vurderede den støtte, som banken havde modtaget, i en separat procedure. Der er således indledt tre statsstøtteprocedurer vedrørende henholdsvis AIB, EBS og den fusionerede enhed.

(2)

Ved sin afgørelse af 12. maj 2009 godkendte Kommissionen midlertidigt (2) en kapitaltilførsel på 3,5 mia. EUR til AIB som kernekapital i form af nye præferenceaktier, på betingelse af at AIB opfyldte en række tilsagn, bl.a. om at fremlægge en omstruktureringsplan senest seks måneder efter rekapitaliseringen.

(3)

Efter denne indledende kapitaltilførsel fremlagde de irske myndigheder den første omstruktureringsplan for AIB den 13. november 2009, som blev fulgt op af en række drøftelser. Den 4. maj 2010 forelagde de irske myndigheder en opdateret omstruktureringsplan, som igen blev fulgt op af en række drøftelser mellem Kommissionen og Irland.

(4)

Ved sin afgørelse af 21. december 2010 godkendte Kommissionen midlertidigt (3) en tilførsel af redningskapital på 9,8 mia. EUR i form af ordinære aktier, indtil Kommissionen fik godkendt en revideret omstruktureringsplan, der tog hensyn til den supplerende støtte til AIB. Kapitaltilførslen skulle efter planen finde sted i to trin, hvor i) 3,7 mia. EUR skulle tilføres senest den 31. december 2010, og ii) 6,1 mia. EUR skulle tilføres i februar 2011 (4).

(5)

Den irske stat foretog den første del af den godkendte rekapitalisering ultimo december 2010, men den anden del, der skulle tilføres i februar 2011, blev aldrig indskudt (5).

(6)

Ved sin afgørelse af 2. juni 2010 (6) godkendte Kommissionen midlertidigt en rekapitalisering af EBS som en hasteforanstaltning, indtil Kommissionen fik godkendt en omstruktureringsplan. De irske myndigheder havde forelagt omstruktureringsplanen den 31. maj 2010.

(7)

Den 11. oktober 2010 besluttede Kommissionen at indlede procedure efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) vedrørende den omstruktureringsplan, som Irland havde forelagt for EBS (»åbningsafgørelsen«) (7), da Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt omstruktureringsplanen og de tilhørende støtteforanstaltninger var forenelige med det indre marked i lyset af meddelelsen fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (8) (»omstruktureringsmeddelelsen«).

(8)

Kommissionen modtog bemærkninger fra EBS og to andre interesserede parter.

(9)

I juli 2011 blev EBS fusioneret med AIB og blev et fuldt integreret datterselskab af banken. Det betød, at EBS ophørte med at eksistere som en selvstændig enhed. Derfor blev åbningsafgørelsen vedrørende EBS som selvstændig enhed formålsløs, og Kommissionen besluttede sig for ikke at fortsætte proceduren.

(10)

Den 31. marts 2011 udtalte den irske finansminister, at det irske banksystem ville blive omorganiseret omkring to kernebanker, Bank of Ireland (»BoI«) og AIB (9). Han oplyste endvidere, at ESB i den forbindelse ville blive fusioneret med AIB for at danne denne anden kerneinstitution.

(11)

Ved sin afgørelse af 15. juli 2011 godkendte Kommissionen (10) en kombineret redningspakke for banken på op til 13,1 mia. EUR, indtil der blev godkendt en omstruktureringsplan for banken, som tog hensyn til den supplerende støtte, der var blevet ydet.

(12)

Den 28. september 2012 forelagde Irland en omstruktureringsplan for banken (11).

(13)

Fra oktober 2012 til marts 2014 udvekslede Kommissionen og de irske myndigheder løbende oplysninger. Kommissionen anmodede gentagne gange om oplysninger, og Irland fremsendte en række supplerende oplysninger (12).

(14)

Der findes en detaljeret beskrivelse af AIB i afsnit II.1 i Kommissionens afgørelse om den første rekapitalisering af banken af 12. maj 2009 (13). Nedenfor følger et kort resumé.

(15)

I årene forud for finanskrisen var AIB en koncern med diversificerede finansielle tjenesteydelser, som tilbød en komplet serie banktjenester til private og virksomheder. I 2008 havde AIB en samlet balancesum på 182 mia. EUR. Den var en af Irlands to største banker med en markedsandel på ca. 35 % for private indlånskonti, 27 % for realkreditlån, 46 % for opsparingskonti og 41 % for indlånskonti tilhørende SMV'er.

(16)

Inden krisen var AIB en hurtigt ekspanderende bank, der især fokuserede på nye lån til det irske ejendomsmarked og var stærkt afhængig af finansiering fra andre banker og kapitalmarkedet (engrosfinansiering). Da den globale finanskrise brød ud og ramte den irske økonomi og især det irske ejendomsmarked med fuld styrke, blev sårbarheden af AIB's forretningsmodel blotlagt, og behovet for statsstøtte uundgåeligt.

(17)

I juli 2011 blev AIB fusioneret med EBS.

(18)

Der findes en detaljeret beskrivelse af EBS i afsnit 2.1.2 i Kommissionens afgørelse om redningskapitaltilførslen til EBS/AIB af 15. juli 2011 (14). Nedenstående betragtninger indeholder et kort resumé.

(19)

I årene forud for finanskrisen var EBS Irlands største realkreditinstitut og det ottende største finansieringsinstitut i Irland med samlede aktiver på 21,5 mia. EUR i 2009. EBS er et building society, dvs. en gensidig organisation, som ikke har nogen aktionærer, men i stedet ejes af dens medlemmer, som også er dens kunder. Dens mål er at modtage indlån og tilbyde udlån. Overskuddet bruges til at tilpasse rentesatserne til fordel for medlemmerne eller som en reserve.

(20)

EBS tilbød sine medlemmer traditionelle detailbankprodukter (opsparing og realkreditlån) i overensstemmelse med sit formål som realkreditinstitut. Instituttet havde endvidere en skatteafdeling, som tilbød forretningstjenester til virksomheder, liberale erhverv og kreditforeninger. Fra og med 2005 udvidede EBS sine aktiviteter inden for udlån til erhvervsejendomme og opbyggede en omfattende udlånsportefølje inden for dette område. EBS led under nedgangen i den irske økonomi som helhed og især under dykket i priserne på erhvervsejendomme. Adgangen til finansiering blev gradvist forringet, og den massive værdiforringelse af instituttets udlån til erhvervs- og ejendomssektoren medførte et fald i EBS' kapital.

(21)

Siden den 1. juli 2011 har EBS været et 100 % ejet datterselskab af AIB. EBS tilbyder primært realkreditlån og indlånsydelser på det irske marked. Instituttet opererer fortsat i eget navn.

(22)

Resultatet af PCAR-/PLAR-undersøgelsen (15), som blev foretaget under det økonomiske tilpasningsprogram for Irland (»programmet«) (16) og meddelt den 31. marts 2011, afdækkede et kapitalbehov for AIB på 13,3 mia. EUR og for EBS på 1,5 mia. EUR (for begge institutioner er tallet en kombination af egentlig kernekapital (17) og betinget kapital (18)).

(23)

I henhold til programmet skulle de deltagende kreditinstitutter udarbejde rekapitaliseringsplaner for at holde sig inden for den supplerende kapital, der blev identificeret i PCAR/PLAR, og den nødvendige kapital skulle være til rådighed inden udgangen af juli 2011.

(24)

Den 31. marts 2011 bebudede den irske finansminister, at hele den irske banksektor ville blive omstruktureret. Det blev besluttet at fusionere AIB og EBS, og den nye bank skulle blive en kernebank i det reformerede irske banklandskab.

(25)

Den 26. maj 2011 undertegnede ministeren, AIB og EBS en aftale om AIB's overtagelse af EBS (efter instituttets omlægning til et privat selskab og indhentelse af alle påkrævede forskriftsmæssige godkendelser). I henhold til aftalen er EBS et 100 % ejet datterselskab, som har AIB's fulde støtte, og som samtidig fortsætter med at operere under navnet EBS. Fusionen af de to enheder indebar en afvikling af EBS' gensidighedsstruktur og en omlægning af instituttet til en fuldt godkendt bank og blev fulgt op af AIB's overtagelse af instituttets aktiekapital for et symbolsk beløb. Efter fusionskontrolgodkendelsen den 27. juni 2011 blev fusionen en realitet den 1. juli 2011.

(26)

Pr. 15. juli 2011 ejede den irske stat 99,8 % af bankens aktiekapital.

(27)

Banken positionerer sig som en almindelig bank med primært fokus på Irland og tilbyder en bred vifte af bankprodukter og -tjenester via et omfattende distributionsnetværk. Banken har en begrænset tilstedeværelse i udlandet (i Storbritannien). Mod slutningen af 2012 begyndte AIB at omorganisere sin interne struktur til en mere kundeorienteret model med følgende nøglesegmenter: Domestic Core Bank, AIB UK og Financial Solutions Group (»FSG«). Regnskabsafgivelsen på dette nye segmentgrundlag begyndte i 2013.

(28)

Domestic Core Bank opererer via en række kanaler, som omfatter 274 afdelinger (19). Afdelingsnetværket er under omstrukturering, og et antal afdelinger er ved at blive lukket. Banken tilbyder desuden banktjenester via de nationale postkontorer. EBS administreres inden for Domestic Core Bank-strukturen, har beholdt sin egen tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed og opererer som et datterselskab, men i eget navn og med egne afdelinger. Den fokuserer på realkreditlån og indlånsoperationer.

(29)

AIB UK opererer i Storbritannien og Nordirland. I Storbritannien opererer banken under firmanavnet Allied Irish Bank (GB) og tilbyder et komplet udvalg af banktjenester via 20 full service-afdelinger og en netbanktjeneste. Det største målmarked er SMV'er. Derudover tilbyder banken indlånsydelser under navnet Allied Irish Bank (GB) Savings Direct (20). I Nordirland opererer AIB UK under firmanavnet First Trust Bank (»FTB«) via 32 afdelinger. Der tilbydes et komplet udvalg af banktjenester til virksomheder og private.

(30)

Financial Solutions Group blev oprettet i 2012 for at hjælpe SMV'er og private kunder, som har problemer med at overholde deres låneforpligtelser, og for at føre bankens plan for nedgearing på aktivsiden ud i livet.

(31)

I dag er banken en af de tre største indenlandske banker i Irland sammen med BoI og Permanent TSB (»PTSB«). Bankens samlede balance androg 118 mia. EUR pr. 31. december 2013, sammenlignet med BoI's samlede balance på 132 mia. EUR og PTSB's samlede balance på 38 mia. EUR pr. 31. december 2013. Banken er en koncern med diversificerede finansielle tjenesteydelser, som tilbyder en komplet serie banktjenester til private og virksomheder med fokus på det irske detailbankmarked. Banken har en særligt stærk tilstedeværelse inden for SMV-segmentet.

Tabel 1

Banken — udvalgte finansielle data 2013

Tabel 2

Bankens positionering på markederne for SMV'er, private, realkreditlån og opsparing

(32)

AIB's behov for statsstøtte skyldtes virkningerne af den globale finanskrise kombineret med AIB's overdrevne vækst, afhængighed af engrosfinansiering, eksponering over for det irske ejendomsmarked og utilstrækkelige risikostyring.

(33)

I årene forud for finanskrisen besluttede AIB at holde trit med den hidtil usete vækst i den irske økonomi og på ejendomsmarkedet i Irland. I absolutte tal steg AIB's realkredit- og byggelån med 336 % mellem 2002 og 2006, og bankens eksponering over for denne sektor steg fra 19 % i 2002 til 36 % i 2008. I sin stræben efter volumen og i en tid uden finansieringsbegrænsninger tog banken uforholdsmæssigt store risici med hensyn til eksponering (dvs. dens fokusering på realkredit- og byggelån), men også med hensyn til de tilbudte typer realkreditlån (dvs. tracker-realkreditlån (21)).

(34)

Tilbagegangen på det irske ejendomsmarked, det efterfølgende fald i ejendomspriserne samt den irske økonomis afmatning fra 2008 og fremefter medførte en væsentlig forringelse af kvaliteten af AIB's aktiver og en voldsom værdiforringelse af bankens udlånsportefølje, hvilket reducerede bankens kapitalbuffer.

(35)

For at finansiere den hastige vækst øgede banken sin afhængighed af engrosfinansiering fra ca. 35 % i 2004 til 42 % i 2006, mens udlåns-/indlånskvoten (»LDR«) steg fra 101 % i 2002 til 157 % i 2007.

(36)

Efter Lehman Brothers Holdings Inc.'s sammenbrud i september 2008 indskrænkede turbulensen på de globale finansielle markeder AIB's adgang til finansiering (ligesom det var tilfældet for andre irske banker) og påvirkede bankens muligheder for at fortsætte sine almindelige operationer. Derfor greb staten i første omgang ind ved at yde finansieringsgarantier. I et miljø med øgede finansieringsomkostninger (dvs. høje indlånsrenter og garantigebyrer) og et kraftigt fald i Den Europæiske Centralbanks (»ECB«'s) basisrente (22) resulterede bankens tracker-realkreditlån (ca. 45 % af AIB's udlånsportefølje på realkreditmarkedet i 2011) i en væsentligt reduceret nettorentemarginal (»NIM«) for banken.

(37)

Den betydelige forringelse af AIB's finansielle position gjorde, at banken deltog i alle de støtteforanstaltninger, som den irske stat iværksatte for at bevare den finansielle stabilitet i landet. Ud over statsgarantierne modtog AIB kapitaltilførsler fra staten og nød godt af overførsler af aktiver til National Asset Management Agency (»NAMA«) (23) for at få saneret bankens balance.

(38)

Finanskrisen påvirkede tilsvarende EBS' finansielle position, navnlig som følge af det voldsomme fald i ejendomsværdierne i Irland. Inden krisen havde EBS opbygget en omfattende udlånsportefølje inden for udlån til erhvervsejendomme.

(39)

EBS var nødt til at acceptere omfattende værdiforringelser af bankens udlån til erhverv og dens realkreditportefølje. EBS' adgang til finansiering blev gradvist forringet og blev i sidste ende helt lukket. Det betød, at EBS på grund af sin sårbare position var tvunget til at anmode om anvendelse af statens støtteforanstaltninger. EBS havde brug for finansieringsgarantier, overførsler af aktiver til NAMA og kapitaltilførsler.

(40)

Som følge af de problemer, som AIB og EBS stod over for, måtte staten yde omfattende støtte til både AIB og EBS individuelt og til banken (den fusionerede enhed).

(41)

Individuelt modtog både AIB og EBS garantier for deres gældsinstrumenter under henholdsvis Credit Institutions Financial Support-ordningen (»CIFS«) (24) og Eligible Liability Guarantee-ordningen (»ELG«) (25) samt foranstaltninger med henblik på overtagelse af værdiforringede aktiver, som bestod i overførsel af problematiske aktiver til NAMA.

(42)

AIB og EBS modtog endvidere gentagne gange kapitalstøtte (26).

(43)

Derudover udstedte staten garantier for den likviditetsstøtte i en krisesituation, som den irske centralbank ydede.

(44)

Banken nød fortsat godt af garantiordningen for støtteberettigede passiver (ELG-ordningen) og blev rekapitaliseret i juli 2011 (27) ved indskud af egenkapital, en kapitaltilførsel (28) og betingede kapitalbeviser.

(45)

Bankens samlede rekapitaliseringsforanstaltninger (herunder præferenceaktier og betingede kapitalinstrumenter) beløber sig til 20,775 mia. EUR. De forskellige kapitaltilførsler betød, at den irske stat ejer 99,8 % af bankens ordinære aktier gennem den nationale pensionsreservefond (»NPRFC«).

(46)

Derudover ejer NPRFC præferenceaktier for et beløb på 3,5 mia. EUR, som oprindeligt blev tilført AIB i 2009 og godkendt ved Kommissionens afgørelse i sag N 241/09 (29). Banken bestemmer selv over disse aktiers indløsning/tilbagekøb. Fra maj 2014 (dvs. fem år efter tilførslen) vil kursen for disse aktier stige med 25 %, så indløsning vil ske til 125 % af den pålydende værdi.

(47)

Tabel 3 giver et overblik over alle de støtteforanstaltninger, som AIB, EBS og banken (den fusionerede enhed) har nydt godt af.

Tabel 3

Oversigt over støtteforanstaltninger, som AIB, EBS og banken (den fusionerede enhed AIB/EBS) har nydt godt af

(der er nogle gange forskel på de godkendte beløb og de faktisk udbetalte beløb)

(48)

De irske myndigheder forelagde en første omstruktureringsplan for AIB i november 2009, som indeholdt de første forslag til, hvordan AIB's rentabilitet kunne genoprettes. Irland forelagde en opdateret udgave af planen i maj 2010, som bl.a. indeholdt yderligere afhændelser (AIB's datterselskaber i Polen, Det Forenede Kongerige og USA) for at overholde de nye lovbestemte minimumskapitalkrav, som finanstilsynsmyndigheden bebudede under PCAR-undersøgelsen i marts 2010.

(49)

EBS' omstruktureringsplan, der blev fremsendt den 31. maj 2010, var baseret på en intern omstrukturering af EBS for at sikre bankens rentabilitet, kombineret med et hurtigt salg til tredjemand. Ifølge denne plan ville EBS opgive sin udlånsvirksomhed til erhvervsejendomme og sætte fornyet fokus på sine aktiviteter på detailindlånsmarkedet og markedet for realkreditlån. EBS ville mindske sin afhængighed af (kortfristet) engrosfinansiering og i stedet fokusere på detailindlån.

(50)

Banken havde allerede iværksat en lang række omstruktureringsforanstaltninger, inden den forelagde den endelige udgave af omstruktureringsplanen, for at opfylde målene om langsigtet rentabilitet, eget bidrag og byrdefordeling. Disse foranstaltninger omfatter forretningsafhændelser, nedgearing på aktivsiden, passivstyring (31) og omkostningsreduktion, som vist nedenfor (32):

(51)

Den 28. september 2012 forelagde de irske myndigheder en omstruktureringsplan for banken for perioden 2012-2015. De irske myndigheder ændrede og supplerede planen flere gange, og omstruktureringsperioden blev i sidste ende fastsat til 2014-2017.

(52)

De irske myndigheder fremsendte et basisscenarie, et alternativt basisscenarie baseret på mere forsigtige antagelser og et negativt scenarie for at påvise bankens evne til at opnå langsigtet rentabilitet.

(53)

Ved omstruktureringsperiodens udløb forventer banken igen at være en solid, rentabel og velfunderet institution med sunde kapitalprocenter og en mere traditionel forretningsmodel. Planen omfatter en forretningsstrategi, der positionerer banken som en almindelig mindre bank med primært fokus på Irland, i forhold til den koncern med internationalt diversificerede finansielle tjenesteydelser, som den var inden krisen. Bankens driftsstruktur er baseret på tre fokuspunkter — Domestic Core Bank, AIB UK (afdelingen i Det Forenede Kongerige, som omfatter aktiviteter i Storbritannien og Nordirland) og Financial Solutions Group, som blev oprettet i 2012.

(54)

Hoveddrivkræfterne bag bankens fornyede rentabilitet er:

(55)

I basisscenariet antages det, at det irske bruttonationalprodukt (»BNP«) vil stige med 2,2 % i 2014 og accelerere i 2015, 2016og 2017 med henholdsvis 2,8 %, 3,2 % og 3,2 %. I Det Forenede Kongerige forventes BNP at stige med 1,9 % i 2014, 2,1 % i 2015, 2,5 % i 2016 og 2,5 % i 2017.

(56)

Beskæftigelsen forventes at stige gennem hele omstruktureringsperioden med en forventet stigning på 0,8 % i 2014, 1,5 % i 2015, 2 % i 2016 og 2 % i 2017.

(57)

Boligmarkedet og byggeriet forventes at komme i gang igen efter en periode med et særdeles lavt aktivitetsniveau. Boligpriserne forventes at stige med 3 % i 2014, 3 % i 2015, 2,5 % i 2016 og 2,5 % i 2017.

(58)

Bankens omstruktureringsplan udmønter sig i følgende finansielle prognoser under basisscenariet:

Tabel 4

Bankens finansielle resultater og finansielle prognoser under basisscenariet

(59)

Gennem omfattende nedgearing på aktivsiden af ikkekerneaktiver (36) sigter banken mod at blive en betydeligt mindre institution, end den var før finanskrisen. Banken har allerede foretaget en væsentlig nedgearing i form af afhændelse af flere af sine forretningsaktiviteter, nedgearing på aktivsiden og overførsel af aktiver relateret til højrisikoejendomme til NAMA (21,3 mia. EUR), hvorved det i vid udstrækning er lykkedes for banken at reducere balancestørrelsen. AIB Group's samlede aktiver er blevet reduceret fra 136,7 mia. EUR ved udgangen af 2011 til 117,7 mia. EUR pr. 31. december 2013 (en reduktion på 14 %) (37).

(60)

Dette omfattende nedgearings-/nedjusteringsprogram, som banken har gennemført, har sammen med en voksende kundeindlånsbase (fra og med 2011) været med til at forbedre bankens finansieringsprofil. Kundeindlånenes andel af de samlede finansieringskilder (dvs. forpligtelser i alt (38)) er steget fra 49,7 % ved udgangen af 2011 til 61,2 % ved udgangen af 2013, mens LDR faldt fra 138 % ved udgangen af 2011 til 100 % pr. 31. december 2013.

(61)

Banken agter i løbet af omstruktureringsperioden yderligere at øge kundeindlånenes andel af de samlede finansieringskilder (dvs. forpligtelser i alt), mens ECB-finansieringens andel forventes at falde markant i løbet af omstruktureringsperioden fra 20 % i 2012 til [< 10 %] i 2017 (dvs. et fald på 15-25 mia. EUR) i kraft af projekteret lavere udlånsvolumen (39), indløsning af NAMA-obligationer (40) og øgede bankindlån.

(62)

Banken er gradvist ved igen at opnå adgang til engrosmarkedet. I januar og september 2013 foretog den to realkreditobligationsemissioner på hver 500 mio. EUR. I oktober 2013 udstedte banken som den første irske bank nogensinde kreditkortsobligationer for 500 mio. EUR. I november 2013 lykkedes det banken at placere for 500 mio. EUR treårsgæld helt uden sikkerhed. Dette var bankens første ikkegaranterede lånetransaktion siden 2009. I marts 2014 udstedte banken en særligt dækket obligation på 500 mio. EUR med en løbetid på syv år. Dette er den særligt dækkede obligation, som AIB har udstedt siden 2007, der har haft længst løbetid.

(63)

I lyset af de oplysninger, der er tilgængelige på indeværende tidspunkt om sammensætningen af likviditetsdækningskvoten (»LCR«), som fortsat er under behandling på EU-plan (41), forventer banken en likviditetsdækningskvote i omstruktureringsperioden, som ligger et godt stykke over minimumskravene (jf. tabel 5).

Tabel 5

Bankens likviditetskvoter

(64)

Banken forventer at blive rentabel igen i 2014 med et forventet overskud efter skat på [0-750] mio. EUR, som vil nå op på [250-1 250] mio. EUR i 2017. Egenkapitalforrentningen (»ROE«) forventes at ligge på [0,5-10 %] i 2014 og [5-15 %] i 2017. Dette skal opnås på følgende måde:

(65)

For det første fastsættes der i omstruktureringsplanen en række foranstaltninger, der skal booste genopretningen af NIM, ekskl. ELG-omkostninger, fra 1,22 % i 2012 til [1,5-2,25 %] i 2017. Disse foranstaltninger omfatter ny långivning til en værdi af [20-30] mia. EUR fra 2014 til 2017 til højere rentesatser, yderligere forbedring af priserne på udlån til allerede eksisterende kunder (42) og yderligere reduktion af omkostningerne til indlånsprodukter frem til 2015 (jf. tabel 6). Derudover forventes bankens andel af lavtforrentede aktiver (dvs. tracker-realkreditlån og NAMA-obligationer) i forhold til de samlede aktiver at falde i omstruktureringsperioden fra [20-30 %] i 2014 til [10-20 %] i 2017 i kraft af indløsningen af NAMA-obligationer og afvikling af tracker-realkreditporteføljen, til hvilken der efter planen ikke vil blive ydet ny långivning.

Tabel 6

Bankens forventede udvikling med hensyn til gennemsnitligt udbytte af aktiver og passiver

(66)

For det andet vil indstillingen af ELG-ordningen pr. 28. marts 2013 forbedre NIM efter ELG-omkostninger, da der skal betales færre garantigebyrer til staten. De beløb sig i 2012 til 0,4 mia. EUR og forventes kun at ligge på 8 mio. EUR i 2017.

(67)

For at få et holdbart driftsoverskud før hensættelser planlægger banken for det tredje en yderligere nedbringelse af sine driftsomkostninger fra 1,8 mia. EUR i 2012 til [1,0-1,5] mia. EUR i 2015 og til [1,0-1,5] mia. EUR i 2017. De to nøgleinitiativer, der understøtter denne planlagte sænkelse, er ordningen med førtidspensionering og frivillig fratrædelse og den løn- og ydelsesrevision, der blev varslet i 2012. I denne forbindelse regner banken med at reducere sit personale med henholdsvis [20-40] % inden 2015 og [20-40] % inden 2017 i forhold til 2012-niveauerne, hvilket vil give en samlet reduktion på [2 000-5 000] medarbejdere.

(68)

Endelig vil banken med hensyn til driftsoverskuddet efter hensættelser og før ekstraordinære poster opnå markant reducerede omkostninger i forbindelse med låns værdiforringelse fra 2,5 mia. EUR i 2012 til [0-0,5] mia. EUR i 2014 og [0-0,5] mia. EUR i 2017, da det i planen antages, at Irland vil opleve et økonomisk opsving. AIB forventer, at dette opsving vil være ensbetydende med et fald i antallet af nye misligholdte lån. Planen omfatter endvidere mere effektive kreditstyringsaktiviteter, der kommer til udtryk i oprettelsen af Financial Solution Group og indførelsen af Mortgage Arrears Resolution Strategy (43) (»MARS«), en strategi til afhjælpning af misligholdte realkreditlån. Disse aktiviteter har til formål at forbedre effektiviteten af bankens inddrivelse og omstrukturering af lån og dermed øge antallet af »kurerede udlån«.

(69)

Banken forventer at kunne opretholde en stærk kapitalbuffer i omstruktureringsperioden i kraft af øget indtjening og færre risikovægtede aktiver (RVA'er). Banken agter at øge sit overskud og bevare det i sin helhed gennem de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning 65-68. De risikovægtede aktiver forventes at falde med ca. [5-10] mia. EUR fra 2013 til 2016, grundlæggende som følge af den fortsatte indsnævring af udlånsporteføljen (inkl. afskrivninger, omstrukturerede værdiforringede udlån og afvikling af lån), ny behandling af udskudte skatteaktiver (»DTA«) (44) og bankens planlagte anvendelse af a) en intern ratingbaseret (»IRB«) metode på EBS' udlånsportefølje og b) ajourførte IRB-modeller for AIB's udlånsportefølje.

(70)

Derudover har de irske myndigheder oplyst, at den irske centralbank vil lempe de lovbestemte minimumskapitalkrav (45) fra 10,5 % til […] % på kort sigt, hvilket alt andet lige vil øge bankens kapitalbuffer med [0-5] mia. EUR i 2014. Det mål på 10,5 %, som den irske centralbank opstillede i november 2010 i forbindelse med PCAR-undersøgelsen, vil således ikke længere være relevant.

(71)

Med et lovbestemt minimumskapitalkrav på 8 % for den egentlige kernekapital (»CET1«) gennem hele perioden forventes bankens kapitalbuffer at ligge på [0-5] mia. EUR i 2014 og på ca. [5-10] mia. EUR i 2017. Med en kapitalgrænse på 5,5 % (46) vil kapitalbufferen ligge på [5-10] mia. EUR i 2014.

(72)

Derudover har banken betingede kapitalinstrumenter (47) (CoCo'er) på 1,6 mia. EUR, der om nødvendigt kan konverteres til ordinære aktier. I betragtning af disse betingede kapitalinstrumenter vil kapitalbufferen i 2014 ligge på [5-10] mia. EUR med et lovbestemt minimumskapitalkrav på 8 % og på [5-10] mia. EUR med en kapitalgrænse på 5,5 %.

(73)

De tal for den egentlige kernekapital, der fremgår af betragtning 71 og 72, omfatter det hensigtsmæssige indfasede fradrag af udskudte skatteaktiver (48). Bankens anerkendte udskudte skatteaktiver, der kan henføres til uudnyttede skattemæssige underskud, beløber sig til 3,9 mia. EUR pr. 31. december 2013.

(74)

Den 11. februar 2014 fremsendte banken et alternativt basisscenarie til Kommissionen baseret på mere forsigtige antagelser end det oprindelige basisscenarie. De mere forsigtige antagelser vedrørte de risikovægtede aktivers udvikling, resultaterne af balancevurderingen (49), omfanget af ny långivning, det nye finansieringsmix, højere finansieringsomkostninger og højere udgifter til hensættelser, jf. tabel 7. De makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for dette alternative basisscenarie, er de samme som dem, der ligger til grund for det basisscenarie, der er beskrevet i betragtning 55 og 56.

Tabel 7

Alternativt basisscenarie: primære ændringer i antagelserne i forhold til basisscenariet

(75)

Ifølge de mere forsigtige antagelser vil banken først blive rentabel igen i 2016 med et forventet overskud efter skat på [0-750] mio. EUR, som vil nå op på [250-1 250] mio. EUR i 2017. Egenkapitalforrentningen forventes at ligge på [0,5-10 %] i 2016 og [5-15 %] i 2017.

(76)

Bankens kapitalbuffer forventes at ligge på ca. [2-6] mia. EUR i 2014 og [2-6] mia. EUR i 2017 med et lovbestemt minimumskapitalkrav på 8 %. I betragtning af de betingede kapitalinstrumenter vil kapitalbufferen i 2014 ligge på [3-8] mia. EUR med et lovbestemt minimumskapitalkrav på 8 % (og på [3-8] mia. EUR med en kapitalgrænse på 5,5 %).

Tabel 8

Bankens finansielle prognoser under det alternative basisscenarie

(77)

I det negative scenarie, som banken fremsendte, forventes det irske BNP at stige med 1 % i 2014, 1,5 % i 2015, 2,2 % i 2016 og 2,2 % i 2017. Stigningen i beskæftigelsen er udsat til 2015, hvor der forventes en vækst på 0,5 %, 1 % i 2016 og 1 % i 2017. Boligpriserne forventes at stige med 1,2 % i 2014, 1,7 % i 2015, 1,9 % i 2016 og 1,9 % i 2017. I Det Forenede Kongerige forventes BNP at stige med 0,8 % i 2014, 1 % i 2015, 1,5 % i 2016 og 1,5 % i 2017.

(78)

Det negative scenarie er baseret på mindre positive makroøkonomiske antagelser i forhold til såvel basisscenariet som det alternative basisscenarie. Ikke desto mindre giver det alternative basisscenarie lavere rentabilitet og en lavere kapitalbuffer end det negative scenarie, da de antagelser, der understøtter bankens finansielle prognoser vedrørende udviklingen af dens aktiviteter, er mindre positive i det alternative basisscenarie end i det negative scenarie.

(79)

I det negative scenarie forventes bankens driftsindtægter at stige fra [1-3] mia. EUR i 2014 til [1-3] mia. EUR i 2017. Driftsoverskuddet før hensættelser forventes at stige fra [0-1] mia. EUR i 2014 til [0,75-1,75] mia. EUR i 2017. I det negative basisscenarie forventes banken at blive rentabel igen i [2014-2016] med et overskud før skat på [0-750] mio. EUR.

(80)

Forholdet mellem omkostninger og indtjening forventes at forbedres fra [60-70] % i 2014 til [45-55] % i 2017.

(81)

I det negative basisscenarie forventes bankens egentlige kernekapitalprocent at ligge på [10-20] % i 2014, [10-20] % i 2015, [10-20] % i 2016 og [10-20] % i 2017. Det ville være ensbetydende med en kapitalbuffer på [3-8] mia. EUR i 2014, [3-8] mia. EUR i 2015, [3-8] mia. EUR i 2016 og [3-8] mia. EUR i 2017 med et lovbestemt minimumskapitalkrav på 8 %.

(82)

Banken vil inden omstruktureringsperiodens udløb begynde at betale statsstøtten tilbage ved dividendeudbetaling eller med andre midler, under forudsætning af at dens kapitalgrundlag overstiger det af CBI fastsatte lovbestemte minimumskapitalkrav for den egentlige kernekapital med mindst 1-4 % (med Basel III fuldt gennemført) pr. 31. december 2016. Det tilbagebetalte beløb vil svare til den kapital, der overstiger minimumskravet for egentlig kernekapital plus 1-4 %.

(83)

For at lette tilbagebetalingen vil banken ikke iværksætte foranstaltninger, der medfører kapitaludstrømning, inden […], medmindre […].

(84)

Banken bevarer muligheden for helt eller delvist at konvertere NPRFC-præferenceaktierne til pålydende værdi frem til den 13. maj 2014 og derefter til 125 % af tegningskursen forud for eller som led i statens exit (eller delvise exit) med inddragelse af den private sektor.

(85)

Banken kan i princippet til enhver tid skille sig af med statens CoCo'er. Irland har dog lovet, at banken først vil indløse CoCo'erne, når resultaterne af den undersøgelse af kvaliteten af bankens aktiver/stresstest (»AQR/ST«) (51), som ECB og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (»EBA«) foretager, er blevet offentliggjort, og efter indhentelse af forskriftsmæssig godkendelse.

(86)

De irske myndigheder har foreslået en række tilsagn, som banken skal opfylde i omstruktureringsperioden. Disse tilsagn vedrører:

(87)

Irland har påtaget sig at sørge for, at den omstruktureringsplan, der blev forelagt den 28. september 2012, gennemføres i sin helhed, herunder tilsagnene, der beskrives nærmere i bilaget.

(88)

Den 31. maj 2010 fremsendte de irske myndigheder en omstruktureringsplan for EBS. Kommissionen indledte en tilbundsgående undersøgelse, da den var i tvivl om, hvorvidt omstruktureringsplanen var forenelig med det indre marked. Kommissionen betvivlede navnlig, hvorvidt:

(89)

Kommissionen bemærkede, at de finansielle prognoser i omstruktureringsplanen var usammenhængende og indeholdt utilstrækkelige oplysninger om de makroøkonomiske antagelser under det negative scenarie. Derudover satte Kommissionen spørgsmålstegn ved de antagelser, der lå til grund for EBS' beregninger med hensyn til realkreditvirksomhedens udvikling i Irland på mellemlang sigt. Kommissionen savnede også yderligere oplysninger om EBS' antagelser med hensyn til indlån fra erhvervslivet. Kommissionen var af den opfattelse, at EBS' omstruktureringsplan undervurderede værdiforringelsen af realkreditlån i den specifikke periode og manglede en gennemgribende analyse af værdiforringelsen af udlån til erhvervsejendomme under afvikling. Endelig betvivlede Kommissionen beregningen af EBS' forhold mellem omkostninger og indtjening og omkostningerne til engrosfinansiering på mellemlang sigt.

(90)

Med hensyn til støttens begrænsning til det strengt nødvendige bemærkede Kommissionen, at den ikke var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, hvorvidt dette krav ville blive overholdt, i betragtning af den store forskel mellem rekapitaliseringsmålet og prognoserne i omstruktureringsplanen, ifølge hvilke EBS ville ligge mærkbart over minimumskapitalkravet.

(91)

Endelig betvivlede Kommissionen, at planens foranstaltninger til afbødning af støttens konkurrencefordrejende virkninger var tilstrækkelige. Kommissionen kritiserede især, at den foreslåede balancereduktion var langt mindre omfattende, end Kommissionen normalt ville have forventet af en bank, der har modtaget så stort et støttebeløb, både i absolutte tal og i forhold til de risikovægtede aktiver.

(92)

Kommissionen modtog en række bemærkninger fra EBS, som indeholdt supplerende elementer til understøttelse af omstruktureringsplanen. Derudover fremsendte to interesserede parter bemærkninger, som i vid udstrækning bekræftede Kommissionens tvivl med hensyn til egnetheden af de foreslåede foranstaltninger til afbødning af støttens konkurrencefordrejende virkninger og byrdefordelingen. Irland fremsatte ingen bemærkninger.

(93)

I juli 2011 blev EBS fusioneret med AIB og blev et fuldt integreret datterselskab af banken. Det betød, at EBS ophørte med at eksistere som en selvstændig enhed. Derfor blev åbningsafgørelsen vedrørende EBS som selvstændig enhed ugyldig, og Kommissionen besluttede ikke at fortsætte proceduren. Da bemærkningerne fra EBS og de to interesserede parter vedrører foranstaltningerne til afbødning af støttens konkurrencefordrejende virkninger og byrdefordelingen under en omstruktureringsplan for EBS, der ikke længere vil blive gennemført, er disse bemærkninger ikke relevante med hensyn til omstruktureringsplanen for banken (den fusionerede enhed AIB/EBS), så der er ikke nogen grund til, at Kommissionen gennemgår dem i denne afgørelse. I stedet undersøger Kommissionen i afsnit 5.2 i denne afgørelse foreneligheden af de støtteforanstaltninger, der oprindeligt blev godkendt for EBS, og de foranstaltninger, der oprindeligt blev godkendt for AIB, samt dem, der blev godkendt for banken, i lyset af den omstruktureringsplan, der er fremlagt for banken, herunder bankens rentabilitet, støttens begrænsning til det strengt nødvendige og egnetheden af foranstaltningerne til afbødning af støttens konkurrencefordrejende virkninger.

(94)

Irland accepterer, at foranstaltningerne er at betragte som statsstøtte, og mener, at foranstaltningerne er forenelige med det indre marked med udgangspunkt i traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), da de er nødvendige for at løse et alvorligt problem i den irske økonomi.

(95)

Som nævnt i afgørelsens afsnit 2.7 har Irland afgivet en række tilsagn, som beskrives detaljeret i bilaget.

(96)

Kommissionen skal først vurdere, hvorvidt de foranstaltninger, der blev godkendt til fordel for støttemodtagerne, er at betragte som statsstøtte, jf. traktatens artikel 107, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse er statsstøtte enhver form for støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(97)

For at en foranstaltning skal kunne udgøre statsstøtte, skal følgende betingelser være opfyldt: i) foranstaltningen skal finansieres med statsmidler, ii) den skal give modtageren en fordel, iii) den pågældende fordel skal være selektiv, og iv) foranstaltningen skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse betingelser er kumulative og skal alle være opfyldt, for at en foranstaltning kan betegnes som statsstøtte.

(98)

Kommissionen har allerede i tidligere afgørelser (52) fastslået, at betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er opfyldt for alle de omstruktureringsstøtteforanstaltninger, der fremgår af tabel 3, og at disse foranstaltninger derfor skal betragtes som statsstøtte efter denne traktatbestemmelse. Kommissionen fastholder denne opfattelse og bemærker, at det samlede støttebeløb til rekapitalisering og overtagelse af værdiforringede aktiver er blevet beregnet til 22,475 mia. EUR. Dette beløb omfatter et beløb til rekapitalisering af AIB, EBS og den fusionerede enhed på 20,775 mia. EUR og et beløb til foranstaltninger til overtagelse af værdiforringede aktiver for AIB og EBS på 1,7 mia. EUR (anslået beløb). Derudover har Kommissionen taget hensyn til de garantier, der blev ydet AIB og EBS (53).

(99)

Kommissionen mener desuden ikke, at indløsningen af 2009-præferenceaktierne (før eller efter forhøjelsen) og den efterfølgende tilførsel af det samme beløb i form af ordinære aktier skal betragtes som ny støtte. Kommissionen har allerede godkendt denne foranstaltning i afgørelse i sag N 241/09 og SA.32891 (N 553/10).

(100)

Ifølge traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), kan statsstøtte anses for at være forenelig med det indre marked, hvis formålet med støtten er at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«.

(101)

Til trods for den langsomme økonomiske genopretning, som begyndte i 2013, er Kommissionen af den opfattelse, at forudsætningerne for godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten i lyset af det vedvarende pres på de finansielle markeder stadig er opfyldt. I juli 2013 bekræftede Kommissionen denne opfattelse i meddelelsen fra 1. august 2013 om anvendelse af statsstøtteregler på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (54).

(102)

Den irske centralbank har allerede ved tidligere lejligheder fastslået, at banken har systemisk betydning for det finansielle marked i Irland (55). Uden de godkendte omstruktureringsstøtteforanstaltninger ville tilsynsmyndigheden muligvis have lukket banken eller AIB og EBS inden fusionen på grund af den manglende overholdelse af det lovbestemte minimumskapitalkrav.

(103)

Alle foranstaltninger, der er identificeret som statsstøtte, er truffet i forbindelse med omstruktureringen af banken (den fusionerede enhed). Omstruktureringsmeddelelsen indeholder reglerne for tildeling af omstruktureringsstøtte til pengeinstitutter under den nuværende krise. For at være forenelig med det indre marked, jf. artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten, skal omstruktureringen af et pengeinstitut under den nuværende finanskrise ifølge omstruktureringsmeddelelsen i) genoprette bankens rentabilitet, ii) omfatte et tilstrækkeligt eget bidrag fra støttemodtageren (byrdefordeling) og sikre, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt, og iii) indeholde tilstrækkelige foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejninger.

(104)

I sin vurdering af foreneligheden har Kommissionen taget udgangspunkt i det alternative basisscenarie, som banken har forelagt, der anvender mere forsigtige antagelser end basisscenariet.

(105)

Som Kommissionen har fastlagt i omstruktureringsmeddelelsen, skal medlemsstaten fremlægge en gennemgribende omstruktureringsplan, der viser, hvordan enhedens langsigtede rentabilitet vil blive genoprettet uden statsstøtte inden for en rimelig periode på højst fem år. I henhold til punkt 13 i omstruktureringsmeddelelsen er den langsigtede rentabilitet genoprettet, når en bank på egen hånd er i stand til at konkurrere om at tiltrække kapital på markedspladsen i overensstemmelse med de relevante tilsynskrav. For at kunne dette skal banken være i stand til at dække alle sine omkostninger og sikre et passende afkast på egenkapitalen under hensyntagen til bankens risikoprofil. I henhold til punkt 14 i omstruktureringsmeddelelsen kræver langsigtet rentabilitet, at enhver statsstøtte, der er ydet, enten tilbagebetales inden for et bestemt tidsrum, eller at den forrentes på normale markedsvilkår, således at det sikres, at enhver yderligere statsstøtte ophører.

(106)

De irske myndigheder har fremlagt en omstruktureringsplan, som indeholder bankens strategi for genoprettelse af rentabiliteten uden yderligere statsstøtte og fokuserer på i) omlægning af banken til et mindre pengeinstitut med fokus på Irland og en bedre finansieringsprofil, ii) forbedrede rentabilitetsniveauer gennem en forbedring af NIM, foranstaltninger til omkostningsreduktion og gradvist reducerede omkostninger i forbindelse med værdiforringelse og iii) opretholdelse af en stærk kapitalbuffer.

(107)

Banken har allerede iværksat gennemgribende omstruktureringsforanstaltninger, som har udmøntet sig i en markant mindre balance end før krisen, hvor niveauet afspejlede den ukontrollerede vækst (118 mia. EUR i 2013 sammenholdt med 136,7 mia. EUR i 2011 (56)). Reduktionen blev bl.a. opnået ved afhændelse af udenlandske forretningsaktiviteter, overførsel af aktiver relateret til »højrisikoejendomme« til NAMA og anden nedgearing på aktivsiden (57). Det betyder, at bankens eksponering for ejendoms- og byggesektoren er faldet og forventes yderligere at falde i relative tal frem til omstruktureringsperiodens udløb. Kommissionen mener, at den nye strategi er forsigtig og hensigtsmæssig i et postkrisemiljø. Banken har givet tilsagn om at begrænse långivningen til […] for yderligere at underbygge dens mere forsigtige forretningsstrategi.

(108)

Banken vender også styrket tilbage til en mere konservativ og traditionel bankmodel, hvor den hovedsageligt vil finansiere sin udlånsportefølje ved hjælp af kundeindlån med en projekteret LDR på under [95-120] % ved omstruktureringsperiodens udløb i henhold til det alternative basisscenarie. Det mål er et resultat af den ambitiøse og godt sammensatte nedgearingsplan og de relativt forsigtige antagelser med hensyn til udviklingen i indlånsvolumenet. Kommissionen ser positivt på, at banken planlægger ikke at blive alt for afhængig af engrosfinansiering og institutionelle finansieringskilder, såsom ECB-finansiering, i henhold til det alternative basisscenarie.

(109)

Med hensyn til genoprettelsen af rentabiliteten indeholder planen et hensigtsmæssigt mix af planlagte tiltag. Der vil blive ydet ny långivning til en højere rente. Derudover vil prisen for indlån og udlån (fra og til eksisterende kunder) blive forbedret, når det er muligt. Disse foranstaltninger vil sammen med indstillingen af ELG-ordningen og dens garantigebyrer give banken mulighed for gradvist at booste genoprettelsen af dens NIM.

(110)

Derudover vil bankens planlagte tiltag, navnlig personalefratrædelsesprogrammet (58) og løn- og ydelsesrevisionen, som har til formål at reducere bankens driftsomkostninger (med [200-600] mio. EUR inden 2015 i forhold til 2012-niveauerne), gøre det muligt for banken at opnå et mere holdbart driftsomkostningsniveau i lyset af bankens fremtidsudsigter/evne til at generere indtægter. Disse tiltag vil sammen med den planlagte stigning i indtjeningen hjælpe banken med at forbedre forholdet mellem omkostninger og indtjening mærkbart (forventet forhold på [45-55] % i 2017 i forhold til 123 % i 2012). I den forbindelse glæder Kommissionen sig over Irlands tilsagn om en nedskæring af bankens driftsomkostninger med [200-600] mio. EUR inden 2015 i forhold til 2012 samt tilsagnet om, at forholdet mellem omkostninger og indtjening ikke vil overstige [45-65] % (medmindre BNP-væksten ligger under 2 %, i hvilket tilfælde forholdet mellem omkostninger og indtjening ikke vil overstige [50-70] %).

(111)

Banken regner med, at omkostningerne i forbindelse med værdiforringelse gradvist vil falde i omstruktureringsperioden i henhold til det alternative basisscenarie. Denne faldende tendens findes rimelig, i) da det forventede økonomiske opsving i Irland burde være ensbetydende med et fald i antallet af nye misligholdte lån, ii) da den projekterede stigning i boligpriserne burde begrænse tabene på realkreditlån, og iii) da bankens styrkede kreditstyringsaktiviteter (59) burde fremskynde/forbedre inddrivelsen og omstruktureringen af lån. I den forbindelse glæder Kommissionen sig over Irlands tilsagn med hensyn til bankens kvalitative og kvantitative omstruktureringsmål for SMV'er og realkreditporteføljen.

(112)

I henhold til det alternative basisscenarie vil banken ikke blive rentabel igen før i 2016. Uanset virkningen af omkostningerne i forbindelse med værdiforringelse er bankens rentabilitet strukturelt set svag som følge af den store eksisterende portefølje af lavtforrentede aktiver (tracker-realkreditlån og NAMA-obligationer). Det betyder, at egenkapitalforrentningen vil være lav helt frem til omstruktureringsperiodens udløb og kun nå op på [5-15] % i 2017. Kommissionen mener ikke desto mindre, at banken er på rette spor med henblik på at opnå mere konkurrencedygtige niveauer for egenkapitalforrentningen/højere rentabilitet i fremtiden, da den nye långivning med højere margener og de nye priser for udlån (til eksisterende kunder) gradvist vil kompensere for den hæmsko, som disse eksisterende lavtforrentede aktiver udgør for rentabiliteten. Derfor forventes rentabiliteten gradvist at stige.

(113)

Endelig glæder Kommissionen sig over, at banken er et velkapitaliseret institut med en komfortabel kapitalbuffer helt frem til omstruktureringsperiodens udløb. I henhold til det alternative basisscenarie vil banken opretholde en kapitalbuffer på [2-6] mia. EUR i 2017 med et lovbestemt minimumskapitalkrav på 8 % (og [3-8] mia. EUR med en grænse på 5,5 %), hvilket vil give banken mulighed for at dække yderligere tab, såfremt det økonomiske opsving i Irland er mindre end forventet. Derudover har banken 1,6 mia. EUR i CoCo'er, som kan styrke bankens kapitalgrundlag efter behov. I den forbindelse har Irland afgivet det tilsagn, at banken først vil indløse CoCo'erne, når resultaterne af undersøgelsen af kvaliteten af bankens aktiver/stresstesten er blevet offentliggjort.

(114)

Kommissionen noterer sig, at banken agter at indløse 2009-præferenceaktierne (60) inden omstruktureringsperiodens udløb. Frem til den 13. maj 2014 kan aktierne indløses til pålydende værdi, og derefter vil kursen stige med 25 %. Der er planer om, at beløbet fra præferenceaktierne skal indbetales til staten, som så øjeblikkelig geninvesterer det samme beløb i form af egenkapital (ordinære aktier) i banken. Dermed vil bankens balance være uændret, men bankens kapitalstruktur vil blive forbedret i lyset af de nye Basel III-regler (61), og statens kapitalinteresser i banken vil kun stige marginalt fra det nuværende niveau på 99,8 % som følge af operationen.

(115)

De initiativer, som AIB allerede havde iværksat (dvs. nedgearing, omkostningsreduktion, forbedret finansieringsprofil), er, kombineret med dem, der er blevet planlagt igennem hele omstruktureringsperioden for at gøre banken rentabel igen (dvs. ny långivning til højere priser/nye priser for indlån og udlån til eksisterende kunder, yderligere sænkelse af personaleomkostningerne og styrkede kreditstyringsaktiviteter (62)), hensigtsmæssige i betragtning af bankens finansielle vanskeligheder (63).

(116)

På samme måde indeholder omstruktureringsplanen den rette strategi for genoprettelse af bankens langsigtede rentabilitet. Kombinationen af de ovenfor beskrevne tiltag ser ud til at kunne sikre bankens rentabilitet i fremtiden uden yderligere statsstøtte.

(117)

Genoprettelsen af bankens rentabilitet kan dog vare helt frem til omstruktureringsperiodens udløb som følge af bankens eksisterende lavtforrentede aktiver. Derfor forbliver bankens egenkapitalforrentning i henhold til det alternative basisscenarie på et relativt lavt niveau, også efter omstruktureringsperiodens udløb, men den udviser ikke desto mindre en moderat opadgående tendens.

(118)

I betragtning af ovenstående faktorer konkluderer Kommissionen overordnet, at bankens omstruktureringsplan på overbevisende vis viser vejen til genoprettelse af bankens langsigtede rentabilitet.

(119)

Ifølge afsnit 3 i omstruktureringsmeddelelsen er det nødvendigt, at støttemodtageren yder et passende bidrag for at begrænse støtten til et minimum og undgå konkurrencefordrejninger og problemer med »moral hazard«. Med henblik herpå fastsættes det, at i) støttebeløbet skal begrænses, og ii) der skal betales et betydeligt egetbidrag.

(120)

Det fastsættes endvidere i omstruktureringsmeddelelsen, at banken som det første bør anvende sine egne midler til finansiering af omstruktureringen, således at støtten kan begrænses til et minimum. De omkostninger, der er forbundet med omstruktureringen, bør ikke udelukkende bæres af staten, men også af dem, som har investeret i banken. Dette mål nås navnlig ved, at tab dækkes af disponibel kapital.

(121)

AIB's tidligere ejere har medvirket til næsten fuld byrdefordeling. Aktionærernes interesser er blevet afviklet, og staten ejer for øjeblikket 99,8 % af banken. Kommissionen mener derfor, at de tidligere ejere har været inddraget i byrdefordelingen i væsentlig og tilstrækkelig grad.

(122)

For så vidt angår de efterstillede kreditorer, blev der mellem 2009 og 2011 gennemført en række tiltag vedrørende passivstyring/tilbagekøb af gæld, som har bidraget med 5,4 mia. EUR i kernekapital (tilbagekøb af kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter). For øjeblikket er der kun et marginalt beløb for efterstillet gæld tilbage i banken (ca. 34 mio. EUR pr. 31. december 2012) […]. Derfor har de efterstillede kreditorer i tilstrækkelig grad bidraget til at bære omstruktureringsomkostningerne.

(123)

Derudover har banken i væsentlig grad bidraget til at bære omstruktureringsomkostningerne ved at frasælge filialer og kapitalinteresser (64). Derved har banken bidraget med 3,3 mia. EUR i kernekapital for at begrænse støtten til det strengt nødvendige.

(124)

Banken betaler et fast afkast på 10 % på CoCo'erne og 8 % på præferenceaktierne (kontant eller ved udstedelse af nye ordinære aktier). Derudover stiger kursen på præferenceaktierne med 25 %, hvis ikke banken køber dem tilbage inden den 13. maj 2014. Kommissionen fandt afkastet passende på trods af dets lave niveau i lyset af AIB's/bankens vanskelige situation (65).

(125)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at bankens omstruktureringsplan sikrer et tilstrækkeligt egetbidrag og en passende byrdefordeling.

(126)

I henhold til afsnit 4 i omstruktureringsmeddelelsen skal omstruktureringsplanen indeholde foranstaltninger, der begrænser konkurrencefordrejninger. Disse foranstaltninger skal fjerne fordrejninger på de markeder, hvor støttemodtageren opererer efter omstruktureringen. I det foreliggende tilfælde skal det sikres, at potentielle nye markedsaktører nemt kan komme ind på det koncentrerede irske bankmarked for at booste konkurrencen.

(127)

Banken giver tilsagn om, at den mellem juli 2014 og juni 2017 vil iværksætte visse konkurrencerelaterede foranstaltninger, nemlig ved at stille en servicepakke og en kundemobilitetspakke til rådighed for relevante konkurrenter (66).

(128)

Servicepakken har til formål at sænke etableringsomkostningerne eller omkostningerne i forbindelse med en konkurrents vækst. En konkurrent, der gør brug af servicepakken, vil navnlig modtage hjælp fra banken til adskillige backupfunktioner (clearing, behandling af papirtransaktioner) til inkrementelle omkostninger (det beløb, det rent faktisk koster at erlægge den pågældende ydelse) og kan derefter vælge først at investere i egen infrastruktur på et senere tidspunkt, når kundegrundlaget er stort nok til at dække de faste udgifter. Konkurrenten vil endvidere få adgang til bankens netværk af pengeautomater til inkrementelle omkostninger, hvilket omgående giver kunderne national dækning.

(129)

Kundemobilitetspakken sænker omkostningerne i forbindelse med konkurrenternes kundeerhvervelse. Konkurrenterne vil kontakte bankens kunder via banken og forelægge dem alternative produkter til deres løbende konti, personlige kreditkortprodukter, virksomhedernes løbende konti, virksomhedernes kreditkort, realkreditlån og udlån til SMV'er og selskaber. Selv om det er vanskeligt at forudsige, hvor mange af bankens kunder der beslutter sig for at skifte deres bankprodukter ud med konkurrentens, er denne kundetilgang mere målrettet og mindre omkostningskrævende end almindelige markedsføringstiltag.

(130)

Ovennævnte foranstaltninger danner en ramme for fremme af nyetableringer på det irske bankmarked og dermed for begrænsning af den konkurrencefordrejning, som den støtte, banken har modtaget, har medført.

(131)

Derudover ser Kommissionen positivt på de tilsagn, som Irland har afgivet med hensyn til visse forretningsrestriktioner i omstruktureringsperioden, navnlig loftet over udlån til […] i […] og […]. Forbuddet mod opkøb vil også sikre, at statsstøtten ikke anvendes til at overtage konkurrenter, men derimod til det påtænkte formål, nemlig at finansiere omstruktureringsprocessen. Desuden vil banken opfylde de adfærdsmæssige tilsagn vedrørende forbud mod reklamering og sponsorater (67).

(132)

Endelig stilles der i afsnit 5 i omstruktureringsmeddelelsen krav om, at Kommissionen forelægges periodiske detaljerede rapporter, så den kan kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt.

(133)

Der udnævnes en tilsynsadministrator, som forelægger Kommissionen periodiske rapporter om bankens gennemførelse af omstruktureringsplanen og opfyldelsen af de afgivne tilsagn.

(134)

I betragtning af de afgivne tilsagn, de vidtrækkende omstruktureringsforanstaltninger, som banken allerede har iværksat, og det hensigtsmæssige egetbidrag samt den passende byrdefordeling som nævnt ovenfor mener Kommissionen, at der er tilstrækkelige garantier for, at potentielle konkurrencefordrejninger kan begrænses på trods af det høje støttebeløb, som AIB og EBS har modtaget før og efter fusionen.

(135)

Foranstaltningerne »a« til »o« i tabel 3 anses for at være omstruktureringsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1. I betragtning af Irlands tilsagn konkluderer Kommissionen, at omstruktureringsplanen for banken er i overensstemmelse med omstruktureringsmeddelelsen, at omstruktureringsstøtten er begrænset til det strengt nødvendige, og at konkurrencefordrejningerne holdes på et så lavt niveau som muligt. Omstruktureringsstøtten er følgelig forenelig med det indre marked efter artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten. —