21.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/133


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1195

af 2. juli 2015

om ændring af afgørelse (EU) 2015/298 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter (ECB/2015/25)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) (1) fastsætter et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (herefter »PSPP«). Den foreløbige fordeling af ECBs indtægt fra PSPP skal reguleres i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/298 (ECB/2014/57) (2).

(2)

Afgørelse (EU) 2015/298 (ECB/2014/57) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

Artikel 1, litra d), i afgørelse (EU) 2015/298 (ECB/2014/57) erstattes af følgende:

»d)   »ECB's indtægter i forbindelse med værdipapirer«: nettoindtægterne fra ECB's køb af værdipapirer: i) under programmet vedrørende værdipapirmarkederne i overensstemmelse med afgørelse ECB/2010/5, ii) under det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/40, iii) under programmet vedrørende køb af værdipapirer af asset-backed typen i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/45, og iv) under programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked i overenstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) (*1).

(*1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 af 4. marts 2015 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/10) (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 20).« "

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. juli 2015.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 af 4. marts 2015 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/10) (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 20).

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/298 af 15. december 2014 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter (ECB/2014/57) (EUT L 53 af 25.2.2015, s. 24).