om udkast til Den Europæiske Centralbanks forordning om indsamlingen af granulære data om kreditter og kreditrisikodata

Den 26. juni 2015 modtog Kommissionen en anmodning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om en udtalelse om et udkast til forordning om indsamlingen af granulære data om kreditter og kreditrisikodata (i det følgende benævnt »udkastet til ECB-forordning«).

Kommissionen bifalder denne anmodning og anerkender, at ECB hermed handler i overensstemmelse med sin forpligtelse til at høre Kommissionen vedrørende udkast til ECB-forordninger i tilfælde af tilknytning til Kommissionens statistikkrav, jf. artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), for at sikre den sammenhæng, der kræves for at producere statistikker, der opfylder ECB's og Kommissionens respektive informationskrav. Et godt samarbejde mellem ECB og Kommissionen gavner begge institutioner samt brugerne og respondenterne, idet udarbejdelsen af europæiske statistikker bliver mere effektiv.

Kommissionen støtter fuldt ud behovet for indsamling af kredit- og kreditrisikodata på mikroplan ved hjælp af en harmoniseret tilgang. Udkastets fordele er klare og væsentlige, og de er vigtige for en lang række interessenter og til forskellige formål, herunder monetær politik, makroprudentiel politik, banktilsynsopgaver og analyse af kreditmarkedet.

Kommissionen bemærker, at udkastet til ECB-forordning tager behørigt hensyn til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (2), for så vidt angår definitionen af institutionelle sektorer og finansielle instrumenter.

Kommissionen ønsker som fremtidig potentiel bruger af de statistiske datasæt, der vil afstedkommes af udkastet til ECB-forordning, at fremsætte følgende bemærkninger:

I betragtning af ambitionerne, og i hvilket omfang disse data kunne forbedre beslutningstagningen på forskellige stadier af lovgivningsprocessen (konsekvensanalyser, når der foreslås ny lovgivning, og efterfølgende evalueringer, som regelmæssigt krævet i lovgivningen), er det afgørende, at Kommissionen har adgang til både granulære og aggregerede data.

Kommissionen foreslår at udvide indsamlingen ved at medtage data om forbrugerkreditter, der potentielt kan leveres af samtlige långivere (ikke kun monetære finansielle institutioner) og også på tværs af grænserne. Dette vil udfylde hullerne i de eksisterende kreditstatistikker. Indsamling af disse data vil være af afgørende betydning for Kommissionen for at kunne overvåge forbrugerkreditmarkedets resultater og opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (3) om forbrugerkreditaftaler. Forbrugerkreditkategorien bør omfatte overtræk, kreditkort, kreditlinjer og andre forbrugerkreditter som underkategorier.

For at få en bred og fuldstændig oversigt over den finansielle sektors krediteksponeringer og dermed forbundne kreditrisici bør rapporteringspopulationen udvides, når det er muligt, til »andre finansielle selskaber beskæftiget med långivning«.

Endelig vil Kommissionen gerne påpege, at data så vidt muligt bør indhentes fra eksisterende databaser for at mindske udgifterne til dataindsamling. F.eks. kan en lang række supplerende ikke-kreditmæssige oplysninger om SMV'er (herunder registreret adresse, størrelse og antal ansatte) hentes fra RIAD-databasen.

Kommissionen mener, at teksten til udkastet til ECB-forordning bør styrkes med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. Når bestemmelserne i udkastet til ECB-forordning omhandler behandling af personoplysninger, skal de gennemføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) og de nationale gennemførelsesforanstaltninger hertil samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5). Kommissionen foreslår derfor at medtage en henvisning til denne generelt gældende lovgivning i betragtningerne i udkastet til ECB-forordning samt at omformulere artikel 13 deri således, at den omfatter en klar forpligtelse til at overholde EU's lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001, og dermed erstatte den foreslåede artikel 13, stk. 2.

Artikel 13, stk. 1, bør derfor affattes således: »Nærværende forordnings bestemmelser skal gennemføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og de nationale gennemførelsesforanstaltninger hertil samt forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.«

Kommissionen vil også slå til lyd for en mere forsigtig tilgang til at give tredjeparter adgang til personoplysninger. Med hensyn til betragtning 18 i udkastet til ECB-forordning finder Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at tillade, at kreditdatabaser bortset fra de centrale kreditregistre genanvender data uden yderligere specifikation af sådanne tredjeparter, især ikke uden modparternes samtykke. Kommissionen foreslår derfor at ordene »og andre relevante kreditdatasæt oprettet af den offentlige sektor« i betragtning 18 slettes. På samme måde vil Kommissionen foreslå at ordene »og give tredjepart adgang til sådanne data« i artikel 11, stk. 1, i udkastet til ECB-forordning slettes. Artikel 11, stk. 3, bør desuden ændres, så ikke kun juridiske personer, men også fysiske personer, er omfattet.

Kommissionen er af den opfattelse, at ansvarsaspekter med hensyn til de indsamlede data kunne forklares bedre. Det er f.eks. ikke klart, hvem der har ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af de nævnte sikre kanaler, og om den nødvendige infrastruktur allerede er på plads. Det er heller ikke klart, om data (om husholdningerne) vil blive anonymiseret ved kilden i den centrale database, inden data lagres i AnaCredit-databasen, eller ved udtrækning af data til feedbacksløjfen.

Hvis der oprettes feedbacksløjfer om oplysninger, bør offentlige og private kreditudbydere behandles på lige fod. En sådan behandling vil forhindre potentielle konkurrencefordrejende virkninger f.eks. af at oprette et offentligt centralt register med data, som ikke er til rådighed for konkurrerende private kreditoplysningsvirksomheder.

Kommissionen er enig i, at feedbacksløjfer om oplysninger har behov for en tilstrækkelig grad af fleksibilitet. For megen national frihed kan imidlertid føre til konkurrenceforvridninger i EU og dermed være til skade for det eksisterende økosystem om kreditoplysninger. Det kan være berettiget at udarbejde regler om feedbacksløjfer centralt for at undgå dette. Det fremgår ikke klart af udkastet til ECB-forordning, om medlemsstaterne må anvende lavere tærskler, og om dette fremmes. Overordnet set kunne målene for AnaCredit defineres bedre. I øjeblikket er de potentielle formål meget brede. Tilgængeligheden af oplysninger (f.eks. anonymisering, enkeltdata, aggregering osv.) bør gøres klart for alle brugerkategorierne.

Henvisninger til cost-benefit-analysen bør tilføjes. Sådanne henvisninger vil øge forslagets troværdighed og gøre det mere afbalanceret, hvad dets indvirkning angår.

Kommissionen støtter udkastet til ECB-forordning, fordi det vil resultere i, at kredit- og kreditrisikodata bliver tilgængelige på mikroplan, hvilket er af stor betydning for interessenterne og Kommissionen selv.

Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at der bør tages højde for ovennævnte spørgsmål.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2015.

På Kommissionens vegne

Marianne THYSSEN

Medlem af Kommissionen