30.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 370/21

(1)

Forordning (EU) nr. 1380/2013 har til formål gradvis at eliminere udsmid i alle Unionens fiskerier ved at indføre en forpligtelse til at lande fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger.

(2)

Artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage planer vedrørende udsmid ved hjælp af en delegeret retsakt for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger udarbejdet af medlemsstaterne i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Malta og Slovenien har en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i Middelhavet. De pågældende medlemsstater har indsendt fælles henstillinger (2) til Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Råd for Middelhavet. Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør kun de foranstaltninger i de fælles henstillinger, som er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning indarbejdes i nærværende forordning.

(4)

For så vidt angår Middelhavet, indføres der ved artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 en forpligtelse til at lande alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, og fangster af arter, for hvilke der er fastsat mindstemål, som defineret i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (3). Ifølge artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør landingsforpligtelsen finde anvendelse på fiskeri efter små pelagiske arter, store pelagiske arter og fiskeri til industriformål senest fra den 1. januar 2015.

(5)

I overensstemmelse med den fælles henstilling bør udsmidsplanen dække alle fangster af arter, for hvilke der er fastsat mindstemål, som defineret i bilag III til forordning (EF) nr. 1967/2006, og som er taget i fiskerier efter små pelagiske arter med flydetrawl og/eller snurpenot i Middelhavet (dvs. fiskeri efter ansjos, sardin, almindelig makrel og hestemakrel) fra den 1. januar 2015.

(6)

For at undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster bør der i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes en de minimis-undtagelse fra landingsforpligtelsen udtrykt i procent af de samlede årlige fangster af arter, der er underlagt landingsforpligtelsen i fiskeriet efter små pelagiske arter. De fælles henstillinger, der er forelagt af de berørte medlemsstater, begrunder en de minimis-undtagelse i de øgede omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af uønskede fangster, både om bord (sortering, emballering, oplagring og bevarelse) og på land (transport og oplagring, konservering, afsætning og forarbejdning eller destruktion som særligt affald), sammenlignet med den begrænsede og til tider ikke-eksisterende økonomiske fortjeneste, der kan udledes af disse uønskede fangster. Dokumentationen fra medlemsstaterne blev gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som konkluderede, at de fælles henstillinger indeholdt rimelige begrundelser vedrørende stigningen i omkostningerne ved håndtering af uønskede fangster, der i nogle tilfælde støttes af en kvalitativ vurdering af omkostningerne (4). I lyset af ovenstående og i mangel af videnskabelige oplysninger, der viser det modsatte, bør der indføres en de minimis-undtagelse i overensstemmelse med de procentsatser, der foreslås i de fælles henstillinger og på niveauer, der ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(7)

I overensstemmelse med de fælles henstillinger og under hensyntagen til den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2015. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning, bør den højst gælde for 3 år —

a)

i det vestlige Middelhav: op til 5 % af de samlede årlige fangster af arter, der er omfattet af mindstemål, i forbindelse med fiskeriet efter små pelagiske arter med flydetrawl og not, som fastsat i punkt 1 i bilaget

b)

i det nordlige Adriaterhav: op til 5 % af de samlede årlige fangster af arter, der er omfattet af mindstemål, i forbindelse med fiskeriet efter små pelagiske arter med flydetrawl og not, som fastsat i punkt 2 i bilaget

c)

i det sydlige Adriaterhav og Det Joniske Hav:

d)

i farvandene omkring Malta og syd for Sicilien:

e)

i Det Ægæiske Hav og i farvandene omkring Kreta: op til 3 % af de samlede årlige fangster af arter, der er omfattet af mindstemål, i forbindelse med notfiskeri efter små pelagiske arter, som fastsat i punkt 5 i bilaget.