|
29.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 344/16 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1273/2014
af 28. november 2014
om 223. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), artikel 7a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
|
(2) |
Den 19. november 2014 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at godkende, at to enheder blev føjet til den liste over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som føres af sanktionskomitéen om Al-Qaida. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres. |
|
(4) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2014.
På Kommissionens vegne
På formandens vegne
Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indsættes følgende punkter under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder«:
|
a) |
»Ansar Al Charia Derna (alias a) Ansar al-Charia Derna; b) Ansar al-Sharia Derna; c) Ansar al Charia; d) Ansar al-Sharia; e) Ansar al Sharia). Andre oplysninger: a) Operererer i Derna og Jebel Akhdar, Libyen; b) Støtter netværk i Tunisien. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 19.11.2014.« |
|
b) |
»Ansar Al Charia Benghazi (alias a) Ansar al Charia; b) Ansar al-Charia; d) Ansar al-Sharia; d) Ansar al-Charia Benghazi; e) Ansar al-Sharia Benghazi; f) Ansar al Charia i Libyen (ASL); g) Katibat Ansar al Charia; h) Ansar al Sharia). Andre oplysninger: a) Opererer i Benghazi, Libyen; b) Støtter netværk i Tunisien. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 19.11.2014.« |