19.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1236/2014

af 18. november 2014

om godkendelse af L-valin produceret af Corynebacterium glutamicum (DSM 25202) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af L-valin produceret af Corynebacterium glutamicum (DSM 25202). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« af L-valin produceret af Corynebacterium glutamicum (DSM 25202) som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 2. juli 2014 (2), at L-valin produceret af Corynebacterium glutamicum (DSM 25202) under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at stoffet kan betragtes som en effektiv kilde til den essentielle aminosyre L-valin i dyreernæring. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af L-valin produceret af Corynebacterium glutamicum (DSM 25202) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af stoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

Det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2014; 12(7):3795.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori af tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber. Funktionel gruppe: aminosyrer, deres salte og analoger

3c369

L-valin

Tilsætningsstoffets sammensætning

L-valin mindst 98 % (i tørstof)

Aktivstoffets karakteristika

L-valin ((2S)-2-amino-3-methylbutansyre) produceret af Corynebacterium glutamicum (DSM 25202)

Kemisk formel: C5H11NO2

CAS-nummer: 72-18-4

Analysemetode  (1)

Til bestemmelse af L-valin i fodertilsætningsstoffet: Food Chemical Codex »L-valin monografi«.

Til bestemmelse af valin i forblandinger, foderblandinger og fodermidler: ionbyttekromatografi kombineret med postkolonnederivatisering og spektrofotometrisk detektion (HPLC/VIS) — Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009.

Alle arter

 

 

1.

Erklæringer, der skal anføres på tilsætningsstoffets mærkning:

vandindhold.

2.

Brugersikkerhed: Der bør anvendes åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og -handsker under håndteringen.

3.

Det følgende skal fremgå, når der fremsættes en frivillig erklæring om tilsætningsstoffet på fodermidlernes og foderblandingernes mærkning:

tilsætningsstoffets navn og identifikationsnummer

tilsat mængde af tilsætningsstoffet.

2. december 2024


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.