22.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1113/2014

af 16. oktober 2014

om form og andre tekniske enkeltheder ved indberetning i henhold til artikel 3 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2386/96 og (EU, Euratom) nr. 833/2010

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 256/2014 af 26. februar 2014 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union, om erstatning af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 736/96 (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at indsamle sammenlignelige data og lette indberetningen fra medlemsstaterne eller deres bemyndigede enheder eller organer omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 256/2014 bør indberetningerne lettes ved hjælp af indberetningsskemaer. Der bør derfor vedtages bestemmelser vedrørende form og andre tekniske enkeltheder ved indberetning af data og oplysninger.

(2)

Som følge af ophævelsen af Rådets forordning (EF) nr. 736/96 (2) ved forordning (EU) nr. 256/2014 bør Kommissionens forordning (EF) nr. 2386/96 (3) også ophæves.

(3)

Efter Domstolens annullation af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 (4)  (5) bør Kommissionens forordning (EU, Euratom) nr. 833/2010 (6) også ophæves ved denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formen og andre tekniske enkeltheder ved indberetning til Kommissionen af de i artikel 3 og 5 i forordning (EU) nr. 256/2014 omhandlede data og oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur er fastsat i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 2386/96 og (EU, Euratom) nr. 833/2010 ophæves.

Artikel 3

Medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, der er indberettet på grundlag af modellen i bilaget, og de statistiske oplysninger, der kræves indberettet i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 84 af 20.3.2014, s. 61.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 736/96 af 22. april 1996 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne (EFT L 102 af 25.4.1996, s. 1).

(3)  Kommissionens Forordning (EF) nr. 2386/96 af 16. december 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 736/96 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssektorerne (EUT L 326, 17.12.1996, s. 13).

(4)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 af 24. juni 2010 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96(EUT L 180 af 15.7.2010, s. 7).

(5)  Domstolens dom af 6. september 2012 i sag C-490/10, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union (sml. 2012, s. I-0000).

(6)  Kommissionens forordning (EU, Euratom) nr. 833/2010 af 21. september 2010 om gennemførelse af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union (EUT L 248 af 22.9.2010, s. 36).


BILAG

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image