|
15.7.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 207/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 760/2014
af 10. juli 2014
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
THE EUROPEAN COMMISSION,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under de(n) KN-kode(r), der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under de(n) KN-kode(r), der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2014.
På Kommissionens vegne
For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
|
(1) |
(2) |
(3) |
|
En cylinderformet beholder af plast, ca. 8 cm høj med en diameter på 6 cm, der indeholder 180 ml paraffinbaseret lampeolie (en blanding af paraffin, der indeholder 68 % tetradecan, 25 % pentadecan og ca. 4 % hexadecan) og en væge. Den er dækket med en metalforsegling med en plasthætte, som forhindrer, at olien fordamper, og holder vægen på plads (en såkaldt »olielampe«). Beholderen kan ikke fyldes op igen, når olien er brugt op. Produktet anvendes som et stemningslys. Det kan enten placeres i en holder (f.eks. et glas) eller anvendes direkte. Se billede (*1). |
9405 50 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9405 og 9405 50 00 . Tarifering som olie under pos. 2710 er udelukket, da produktet har en metalforsegling med en plasthætte og en væge, og det dermed består af flere elementer end olie og en beholder, som normalt anvendes til pakning af sådanne varer i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 5 b). Produktets karakteristika og design svarer til en selvstændig belysningsartikel under pos. 9405 , da det består af en selvopretholdende hoveddel, som indeholder olie, en metalforsegling med en plasthætte og en væge. Denne position omfatter ikke-elektriske belysningsartikler, der kan bestå af alle former for materialer og lyskilder (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos 9405 , del (I)). Varen tariferes derfor under KN-kode 9405 50 00 som ikke-elektriske belysningsartikler. |
(*1) Billedet er kun vejledende.