5.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 735/2014

af 4. juli 2014

om 216. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 26. juni 2014 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje én fysisk person og én enhed til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende punkt tilføjes under overskriften »Fysiske personer«:

»Shekau Mohammed Abubakar (alias a) Abubakar Shekau, b) Abu Mohammed Abubakar bin Mohammed, c) Abu Muhammed Abubakar bi Mohammed, d) Shekau, e) Shehu, f) Shayku, g) Imam Darul Tauhid, h) Imam Darul Tawheed). Titel: Imam. Funktion: Leder af Jama'atu Ahlis Sunna Lidda'Awati Wal-Jihad (Boko Haram). Fødselsdato: 1969. Fødested: Landsbyen Shekau, Staten Yobe, Nigeria. Nationalitet: nigeriansk. Adresse: Nigeria. Andre oplysninger: a) Fysiske kendetegn: øjenfarve: meget mørkebrun, hårfarve: sort, b) Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b) omhandlede dato: 26.6.2014.«

2)

Følgende punkt tilføjes under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder«:

»Ansarul Muslimina Fi Biladis Sudan (alias: a) Ansaru, b) Ansarul Muslimina fi Biladis Sudan, c) Jama'atu Ansaril Muslimina fi Biladis Sudan (JAMBS), d) Jama'atu Ansarul Muslimina fi Biladis-Sudan (JAMBS), e) Jamma'atu Ansarul Muslimina fi Biladis-Sudan (JAMBS), f) Vanguards for the Protection of Muslims in Black Africa, g) Vanguard for the Protection of Muslims in Black Africa). Adresse: Nigeria. Andre oplysninger: a) Gruppen blev oprettet i 2012, b) Opererer i Nigeria. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b) omhandlede dato: 26.6.2014.«