27.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/155

(1)

Den 8. december 2012 under den 8. samling vedtog partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»UNFCCC«), der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, Doha-ændringen om Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, der starter den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020 (herefter »Doha-ændringen«).

(2)

Artikel 4 i Kyotoprotokollen fastsætter, at parterne har mulighed for at opfylde deres forpligtelser efter artikel 3 i Kyotoprotokollen i fællesskab. På tidspunktet for vedtagelsen af Doha-ændringen erklærede Unionen og dens medlemsstater sammen med Kroatien og Island, at de kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser for Unionen, dens medlemsstater, Kroatien og Island for så vidt angår Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode er baseret på den opfattelse, at disse vil blive opfyldt i fællesskab i overensstemmelse med artikel 4 i Kyotoprotokollen. Denne erklæring fremgår af konferencens rapport og blev godkendt af Rådet den 17. december 2012.

(3)

Ifølge Kyotoprotokollen skal parter, som har indgået en aftale om at opfylde deres forpligtelser efter artikel 3 i Kyotoprotokollen i fællesskab, i aftalen herom fastsætte det respektive emissionsniveau, der tildeles hver af dem. Ifølge Kyotoprotokollen skal parterne i en aftale om fælles opfyldelse meddele UNFCCC's sekretariat vilkårene i aftalen på datoen for deponeringen af deres acceptinstrumenter.

(4)

Indgåelsen af Doha-ændringen, gennemførelsen af tilhørende beslutninger truffet af partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, og en aftale om fælles opfyldelse forudsætter, at der fastlægges regler for at sikre den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode i Unionen, herunder overgangen fra første til anden forpligtelsesperiode, for at muliggøre en effektiv aftale om fælles opfyldelse og for at sikre tilpasning til Unionens emissionshandelssystem (herefter »EU ETS«), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (3) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (4).

(5)

I Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode blev de internationalt aftalte krav til regnskabsføring og forvaltning af emissioner og enheder og Unionens og dens medlemsstaters fælles opfyldelse gennemført i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF (5), Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 (6) og Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 (7). Forordning (EF) nr. 2216/2004 og (EU) nr. 920/2010 er erstattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 (8), som indeholder bestemmelser om administration af enheder i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU ETS, og beslutning nr. 406/2009/EF. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (9), der blev vedtaget for nylig, og som ophævede og trådte i stedet for beslutning nr. 280/2004/EF, indeholder ikke det retsgrundlag, der ville sætte Kommissionen i stand til at vedtage de nødvendige tekniske gennemførelsesregler for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode i overensstemmelse med Doha-ændringens betingelser, beslutningerne truffet af partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen, og en aftale om fælles opfyldelse.

(6)

Hvis en medlemsstat er alvorligt belastet af en specifik og usædvanlig situation, herunder uoverensstemmelser i bogføringen med hensyn til at bringe gennemførelsen af Unionens lovgivning på linje med de bestemmelser, der er vedtaget inden for rammerne af Kyotoprotokollen, uden at dette berører opfyldelsen af medlemsstatens forpligtelser i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF, bør Kommissionen med forbehold af disponible enheder ved udgangen af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode vedtage foranstaltninger til at imødegå denne situation ved hjælp af en overførsel af godkendte emissionsreduktioner (CER'er), emissionsreduktionsenheder (ERU'er) eller tildelte emissionsenheder (AAU'er) fra EU-registret til den pågældende medlemsstats register.

(7)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 10, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(8)

Beslutning 1/CMP.8 fra partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (beslutning 1/CMP.8), ændrer reglerne for fastsættelse af betingelserne for deltagelse i de fleksible mekanismer i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode. Den fastsætter også lofter for fremførsel af enheder fra første til anden forpligtelsesperiode og indeholder et krav om, at hver part skal oprette en konto for den foregående periodes overskud. Endvidere fastsættes det i beslutningen, at der lægges en afgift på 2 % på indtægterne fra de første internationale overførsler af AAU'er og på udstedelsen af ERU'er til fælles gennemførelse af projekter umiddelbart efter konvertering til ERU'er af AAU'er eller af optagsenheder (RMU'er), som parter tidligere var i besiddelse af. Yderligere regler for gennemførelsen af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode er i øjeblikket under forhandling.

(9)

I de delegerede retsakter, der skal vedtages i henhold til denne forordning, bør Kommissionen fastsætte en clearingproces ved udgangen af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode, hvorved eventuelle nettooverførsler af de årlige emissionstildelinger i overensstemmelse med beslutning nr. 406/2009/EF og eventuelle nettooverførsler af kvoter med tredjelande, der deltager i EU ETS og ikke er parter i en aftale om fælles opfyldelse med Unionen og dens medlemsstater, efterfølges af en overførsel af et tilsvarende antal AAU'er.

(10)

De relevante internationale bestemmelser for beregning af emissioner og fremskridt med hensyn til opfyldelse af forpligtelserne forventes vedtaget på den næste klimakonference, der skal afholdes i Lima i december 2014. Unionen og dens medlemsstater bør arbejde sammen med tredjelande for at hjælpe med at sikre dette.

(11)

I medfør af beslutning 1/CMP.8, hvorefter parterne skal tage deres forpligtelser i anden forpligtelsesperiode op til overvejelse senest i 2014, kan det overvejes at annullere en række AAU'er, CER'er og ERU'er for at øge ambitionen for deres forpligtelser.

(12)

For at opnå et sæt sammenhængende regler til at sikre den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode i Unionen, herunder overgangen fra første til anden forpligtelsesperiode, muliggøre en effektivt fungerende fælles opfyldelse af Unionens, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i anden forpligtelsesperiode og sikre tilpasning til driften af EU ETS og beslutning nr. 406/2009/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fra datoen for Unionens indgåelse af Doha-ændringen til udgangen af den supplerende periode til opfyldelse af forpligtelserne i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet, samt at de er i overensstemmelse med internationalt aftalte regnskabsmæssige krav, en aftale om fælles opfyldelse, der er indgået mellem Unionen, dens medlemsstater og tredjelande i henhold til Kyotoprotokollens artikel 3 og 4, og relevant EU-lovgivning,

(13)

I Rådets konklusioner af 9. marts 2012 hedder det, at Unionens kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser i anden forpligtelsesperiode er fastsat på grundlag af Unionens samlede drivhusgasemissioner, som er tilladt i perioden 2013-2020 under Unionens klima- og energilovpakke, hvorved de afspejler Unionens ensidige forpligtelse til en reduktion på 20 % senest i 2020, og det bekræftes i den forbindelse, at de enkelte medlemsstaters emissionsreduktionsforpligtelser med denne tilgang ikke bør overstige deres forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen.

(14)

Overholdelse af de lofter, der er fastsat i de relevante beslutninger truffet af organer under UNFCCC eller Kyotoprotokollen om fremførsel af ERU'er og CER'er fra første til anden forpligtelsesperiode, bør sikres.

(15)

Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3 indsættes følgende numre:

»13a)   »reserve for forpligtelsesperioden« eller »CPR«: reserve oprettet i medfør af bilaget til beslutning 11/CMP.1 eller andre relevante beslutninger truffet af organer under UNFCCC eller Kyotoprotokollen

13b)   »reserve for den foregående periodes overskud« eller »PPSR«: konto oprettet i medfør af beslutning 1/CMP.8 fra partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (beslutning 1/CMP.8) eller andre relevante beslutninger truffet af organer under UNFCCC eller Kyotoprotokollen

13c)   »aftale om fælles opfyldelse«: vilkårene i en aftale i overensstemmelse med artikel 4 i Kyotoprotokollen mellem Unionen, dens medlemsstater og et tredjeland med henblik på opfyldelse i fællesskab af deres forpligtelser efter artikel 3 i Kyotoprotokollen i anden forpligtelsesperiode«.

2)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 11 tilføjes følgende stykke:

»3.   Unionen og medlemsstaterne skal hver ved udgangen af Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode og i overensstemmelse med beslutning 1/CMP.8 eller andre relevante beslutninger truffet af organer under UNFCCC eller Kyotoprotokollen og med en aftale om fælles opfyldelse i deres respektive registre tilbagetrække AAU'er, RMU'er, ERU'er, CER'er, tCER'er eller lCER'er svarende til de emissioner af drivhusgasser fra kilder og dræn, der er omfattet af deres respektive tildelte emissioner.«.

4)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 26 tilføjes følgende stykke:

»3.   For så vidt angår artikel 10, stk. 7, hvor udvalget ikke afgiver udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.«